Hvad med makronæringsstoffer og kræft

Indhold:

• Hvad er makronæringsstoffer
• Protein: Kroppens byggesten
• Fedt: Anti-inflammatorisk våben
• Kulhydrater: Et spørgsmål om kvalitet

---

Resumé om makronæringsstoffer og kræft

Proteinets afgørende rolle:

• Under et kræftforløb er protein ikke blot næring, men en afgørende faktor for at modstå sygdommen. Et tilstrækkeligt højt indtag er essentielt for at bevare muskelmasse, modvirke sarkopeni (muskeltab) og understøtte et velfungerende immunsystem. Kvaliteten og mængden af protein kan have direkte indflydelse på behandlingstolerance og livskvalitet.

Fedt som et anti-inflammatorisk redskab:

• Fedt er ikke en fjende, men et potent redskab, der kan bruges strategisk. Valget af fedtsyrer er afgørende. Anti-inflammatoriske omega-3-fedtsyrer (fra fede fisk) og monoumættede fedtsyrer (fra olivenolie og avocado) kan aktivt dæmpe den inflammation, der driver kræft.
  I modsætning til dette kan et overskud af pro-inflammatoriske omega-6-fedtsyrer og transfedtsyrer forværre tilstanden.

Kulhydraters kvalitet og funktion:

• Kulhydrater er kroppens primære energikilde, men deres kvalitet er afgørende. Langsomt optagelige, fiberrige kulhydrater fra grøntsager og fuldkorn sikrer et stabilt blodsukker og nærer en sund tarmflora, som er vital for immunforsvaret.
  Raffinerede kulhydrater og sukker bør minimeres, da de skaber de blodsukkerstigninger og den inflammation, som kræftceller trives i.

---

Hvad er makronæringsstoffer

Makronæringsstoffer er de tre grundlæggende byggesten i vores kost, som kroppen har brug for i store mængder for at fungere: protein, fedt og kulhydrater. De leverer den energi (kalorier) og de materialer, der er nødvendige for alt fra celleopbygning til immunforsvar.

I en kræftsammenhæng er det dog en forsimpling kun at se dem som kalorier. Fra et alternativt og biokemisk perspektiv er makronæringsstoffer potente signalmolekyler.

De valg, man træffer i forhold til typen og mængden af protein, fedt og kulhydrater, sender konstante instruktioner til kroppen. Disse signaler kan enten skabe et anti-inflammatorisk og kræft-ugunstigt miljø, eller de kan fremme de processer, som kræften udnytter til sin egen fordel.

At forstå og bevidst styre disse signaler er en af de mest magtfulde strategier, man selv kan tage i brug under et kræftforløb.

Protein: Kroppens byggesten

Protein er fundamentet for kroppens struktur og funktion. Det er opbygget af aminosyrer, som er essentielle for at vedligeholde muskler, organer, knogler og ikke mindst for produktionen af immunceller og enzymer.

Kampen mod sarkopeni og kakeksi

Et af de mest alvorlige problemer for kræftramte er utilsigtet tab af muskelmasse, en tilstand kendt som sarkopeni, som i sin alvorligste form fører til kakeksi – en invaliderende afmagring, der involverer tab af både muskel- og fedtmasse [1, 2].

Dette er ikke blot et vægttab; det er en nedbrydning af kroppens funktionelle væv, som dramatisk kan forringe livskvaliteten, svække immunforsvaret og nedsætte tolerancen over for behandlinger som kemoterapi [3].

Forskning fra Danmark har også bekræftet, at ernæringstilstanden er tæt forbundet med, hvordan man klarer sig igennem et sygdomsforløb [4].

For at modvirke denne nedbrydning er et øget proteinindtag afgørende. Mange patienter har et markant højere proteinbehov end raske personer. Internationale retningslinjer anbefaler ofte et indtag på 1,2-1,5 gram protein pr. kilo kropsvægt om dagen, og i nogle tilfælde endnu højere, for at bevare muskelmassen [5].

For en person, der vejer 70 kg, svarer det til et dagligt indtag på ca. 84-105 gram protein.

Se også Bevar muskelmasse

Kvaliteten af protein er afgørende

Det er ikke kun mængden, men også kvaliteten, der tæller. Protein af høj kvalitet indeholder alle de essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Særligt aminosyren leucin spiller en nøglerolle i at stimulere muskelproteinsyntese og bremse muskelnedbrydning [6].

Kunsten at kombinere

Det er vigtigt at skelne mellem komplette proteiner, der indeholder alle de ni essentielle aminosyrer, og ukomplette proteiner, hvor en eller flere mangler.

• Komplette proteiner (fra kød, fisk, æg, mejeriprodukter, quinoa, soja) er kroppens mest effektive kilder til at vedligeholde muskelmasse.
• Ukomplette proteiner (fra de fleste bælgfrugter, korn og grøntsager) er stadig yderst sunde og værdifulde. Pointen er ikke at undgå dem, men at sikre, at man ikke kun spiser én type. Ved at kombinere forskellige vegetabilske proteinkilder i løbet af dagen – f.eks. bønner og ris, eller linser og brød – sikrer man, at kroppen får alle de nødvendige aminosyrer samlet set.

En kilde som kollagen/gelatine er dog en undtagelse. Den er så ukomplet, at den er praktisk talt uegnet til muskelopbygning og bør derfor ikke tælles med i det daglige proteinregnskab til dette formål.

Kilder til komplette proteiner

Kylling og æg er fremragende kilder til komplette proteiner, men de er langt fra de eneste. Generelt indeholder stort set alle animalske fødevarer en komplet aminosyreprofil. Derudover findes der også komplette proteiner i planteriget.

• Animalske kilder: Kød (okse, lam, svin), fjerkræ (kylling, kalkun), al slags fisk og skaldyr, æg samt mejeriprodukter (mælk, ost, skyr, valleprotein).
• Vegetabilske kilder: Nødder og frø, Bælgfrugter, sojaprodukter (tofu, tempeh, edamame), quinoa, boghvede og hampefrø.
• Veganere: I praksis kan du blande forskellige proteinkilder i løbet af dagen (f.eks. ris + bønner, korn + bælgfrugt). Du behøver ikke “komplete” protein-sammensætninger i hvert måltid.

Skema: Proteinkilder

Spis rigeligt af (byggesten til krop og immunforsvar)

Proteinkilde	Kommentar
Fede fisk	Laks, makrel, sild, ansjoser, sardiner og ørred. Giver proteiner af høj kvalitet samt anti-inflammatoriske omega-3-fedtsyrer.
Magre hvidfisk	Torsk, sej og rødspætte. Letfordøjeligt og rent protein med et meget lavt fedtindhold.
Skaldyr og blæksprutte	Rejer, jomfruhummer, muslinger, østers og blæksprutte. Rige på protein samt vigtige mineraler som zink og selen.
Fjerkræ	Kylling, kalkun og and (uden skind). Magre proteinkilder, der er nemme for kroppen at nedbryde og udnytte.
Æg	Indeholder alle essentielle aminosyrer i et perfekt forhold og har en meget høj biologisk værdi.
Bælgfrugter	Linser, bønner, kikærter og edamamebønner (soja). Gode plantebaserede proteinkilder, som samtidig bidrager med mange fibre.
Proteinrige, usødede mejeriprodukter	Skyr, hytteost, græsk yoghurt, kefir, rygeost og yoghurt (alle naturel). Giver koncentreret protein og gavnlige mælkesyrebakterier.
Hårde og faste oste	F.eks. parmesan og andre faste oste. Meget proteinrige, men indeholder også en del mættet fedt, hvorfor de spises med omtanke.
Tofu og tempeh	Forarbejdede kilder til planteprotein baseret på sojabønner. Tempeh er fermenteret, hvilket fremmer fordøjeligheden.
Magert rødt kød	Oksekød, kalvekød og svinekød med lav fedtprocent. God kilde til jern og B-vitaminer, men bør indtages i moderation.
Quinoa	Et pseudokorn, som adskiller sig ved at indeholde en komplet aminosyreprofil for et plantebaseret produkt.
(Piskefløde)	Anvendes alene i moderation som fedtkilde og smagsgiver, da proteinindholdet er minimalt.

Undgå eller begræns kraftigt (belastende for systemet)

Proteinkilde	Kommentar
Ukomplette proteiner	Produkter baseret på gelatine eller kollagen (f.eks. vingummi, visse desserter og pulvere). Mangler essentielle aminosyrer og indeholder ofte sukker.
Forarbejdede køderstatninger	Vegetar-pølser og lignende produkter baseret på hvedegluten eller seitan. Ofte stærkt forarbejdede og svære at fordøje.
Forarbejdede kødprodukter	Pølser, bacon, salami, kødpålæg og leverpostej. Tilsat nitrit og store mængder salt, som virker kraftigt pro-inflammatorisk.
Smelteost og forarbejdede osteprodukter	Osteplader og lignende. Tilsat smeltesalte og kemiske tilsætningsstoffer, som forringer kvaliteten.
Sødede mejeriprodukter	Frugtyoghurt og drikkeskyr med tilsat sukker. Proteinfordelen udviskes af det høje sukkerindhold, som belaster blodsukkeret.
Sødede proteinbarer og -drikke	Indeholder ofte store mængder skjult sukker, sirup eller kunstige sødestoffer og fyldstoffer.
Panerede og friturestegte produkter	F.eks. købte fiskefileter og nuggets. Proteinet pakkes ind i raffinerede kulhydrater og ødelagte, oxiderede fritureolier.

Fedt: Anti-inflammatorisk våben

Fedt har i mange år haft et ufortjent dårligt rygte. I virkeligheden er fedt livsnødvendigt for produktionen af hormoner, optagelsen af fedtopløselige vitaminer og opbygningen af cellemembraner. I en kræftkontekst er den vigtigste funktion dog fedtsyrernes evne til at regulere inflammation.

Balancen mellem omega-3 og omega-6

Vores krop indeholder et internt balance-system styret af to typer flerumættede fedtsyrer: omega-6 og omega-3.

• Omega-6-fedtsyrer (findes primært i planteolier som solsikke-, majs- og sojaolie samt i forarbejdet mad) har en tendens til at blive omdannet til pro-inflammatoriske signalstoffer.
• Omega-3-fedtsyrer (findes primært i fede fisk som laks, makrel og sild samt i hørfrø og valnødder) omdannes til anti-inflammatoriske signalstoffer [7].

En typisk vestlig kost indeholder et massivt overskud af omega-6 i forhold til omega-3, ofte i et forhold på 15:1 eller højere, mens et sundt forhold ligger tættere på 2:1 eller 1:1. Denne ubalance skaber en kronisk pro-inflammatorisk tilstand i kroppen, som er en kendt drivkraft for kræftudvikling [8].

En bevidst strategi er derfor at skrue ned for omega-6-kilderne og markant op for indtaget af omega-3. Forskning viser, at et højt indtag af omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA kan reducere inflammation, modvirke kakeksi og potentielt forbedre effekten af kemoterapi [9].

De sunde fedtsyrer

Ud over omega-3 er monoumættede (enkeltumættede) fedtsyrer også yderst gavnlige. De findes i olivenolie, avocado og de fleste nødder og har stærke anti-inflammatoriske egenskaber [10].

Omvendt bør transfedtsyrer fra industrielt forarbejdede fødevarer og et større indtag af mættet fedt fra forarbejdet kød begrænses.

Se også Dæmp inflammation

Skema: Fedtstofkilder

Spis rigeligt af (anti-inflammatoriske fedtsyrer)

Fedtstofkilde	Kommentar
Laks, makrel, sild, ansjoser, sardiner	Stærkt anti-inflammatorisk omega-3 (EPA/DHA). Bør spises regelmæssigt.
Krillolie, algeolie	Koncentreret omega-3-tilskud. Algeolie er et rent, vegetabilsk alternativ.
Hørfrø (knuste) og hørfrøolie	Højt indhold af ALA-omega-3. Tåler ingen opvarmning; skal på køl.
Chiafrø og hampefrø	Gode ALA-omega-3-kilder. Velegnet rå som drys eller i smoothies.
Valnødder og valnøddeolie	Indeholder ALA-omega-3. Olien tåler ikke varme og bruges kold.
Ekstra jomfruolivenolie	Koldpresset, rig på antioxidanter. Stabil og velegnet til hverdagsstegning.
Avocado og avocadoolie	Monoumættet fedt. Olien har højt røgpunkt og er ideel til høj varme.
Mandler og hasselnødder	Sunde fedtsyrer og E-vitamin. Tåler let ristning på panden.
Macadamia- og pekannødder	Meget højt indhold af stabile, monoumættede fedtsyrer.
Pistacie- og cashewnødder	Understøtter den anti-inflammatoriske balance.
Græskarkerner, sesamfrø (tahin)	Rige på monoumættet fedt og mineraler. Spises rå eller let ristet.
Koldpresset rapsolie	God fordeling af monoumættet fedt og den plantebaserede omega-3 (ALA).
Oliven	Den hele kilde til olivenolie. Giver antioxidanter og sunde fedtsyrer.
Kokosolie	Mættet fedt, ekstremt stabilt. Særdeles velegnet til stegning ved høj varme.
Smør og ghee	Indeholder tarm-nærende smørsyre. Ghee er meget velegnet til stegning.

Undgå eller begræns kraftigt (pro-inflammatoriske fedtsyrer)

Fedtstofkilde	Kommentar
Raffineret olivenolie / “Olivenolie”	Varmebehandlet industriolie uden gavnlige antioxidanter. Bør begrænses.
Hærdet vegetabilsk fedt	Industriel transfedtsyre, som skader cellerne direkte. Læs deklarationen.
Margarine	Særligt de faste typer. Fremmer inflammation. Erstat med smør/olivenolie.
Frituremad	Gammelt, hårdt opvarmet fedt fyldt med transfedtsyrer og giftstoffer.
Industrikager, kiks og wienerbrød	Skjulte transfedtsyrer og ødelagte olier, der kun tjener holdbarhed.
Chips og snacks	Tilberedt i billige, pro-inflammatoriske omega-6-planteolier.
Mikrobølgepopcorn	Indeholder dårligt industrifedt og frigiver kemi ved opvarmning.
Solsikke- og majsolie	Ekstremt højt omega-6-indhold, der driver kronisk inflammation. Undgå.
Soja- og vindruekerneolie	Billige olier med voldsom ubalance mellem omega-6 og omega-3.
Raffineret rapsolie	Ekstraheret ved hjælp af kemikalier og høj varme. Processen ødelægger de følsomme omega-3-fedtsyrer og skaber risiko for oxideret fedt.
”Vegetabilsk olie”	Uspecificeret betegnelse for de billigste, mest forarbejdede omega-6-olier.
Olie der ryger på panden	Nedbrudt fedtstof. Danner frie radikaler og kræftfremkaldende stoffer. Kassér.
Flerumættede olier til stegning	F.eks. hørfrø- og solsikkeolie. Iltes og bliver sundhedsskadelige ved varme.
Olie der er blevet harsk	Iltet olie, der lugter/smager dårligt og skaber direkte inflammation.
Fedt fra konventionelt kød	Kornfodrede dyr lagrer meget omega-6. Vælg i stedet græsfodret.
Forarbejdede kødprodukter	Pølser og bacon. Kombination af dårligt fedt, salt og nitrit øger inflammation.
Palmeolie	Billigt, stærkt forarbejdet mættet fedt, der fremmer betændelsestilstande.

Fedtsyrefordeling i madolie

Olie	Mættet fedt	Omega-3 (ALA)	Olie	Omega-6 (LA)	Omega-9 (Oliesyre)	Røgpunkt
Canolaolie (Raps)	7%	9-11%	Canolaolie (Raps)	19-21%	60-63%	204°C
Olivenolie (Extra Virgin)	14%	1%	Olivenolie (Extra Virgin)	10%	73-75%	190°C
Hørolie (Linolie)	9%	53-57%	Hørolie (Linolie)	15-16%	18-20%	107°C
Solsikkeolie	10-12%	1%	Solsikkeolie	65-70%	20%	225°C
Vindruekerneolie	10%	1%	Vindruekerneolie	70%	16%	216°C
Kokosolie	86-90%	0%	Kokosolie	2%	6%	177°C
Avocadoolie	12%	1%	Avocadoolie	13%	71%	271°C

Kulhydrater: Et spørgsmål om kvalitet

Som beskrevet i artiklen om sukker, er kulhydrater kræftcellers foretrukne brændstof. Det betyder dog ikke, at alle kulhydrater skal elimineres, men at deres kvalitet er altafgørende. Valget af kulhydrater har direkte indflydelse på blodsukker, insulin og inflammation.

Glykæmisk Indeks (GI) som rettesnor

Den mest effektive måde at styre sit indtag af kulhydrater på er ved at bruge det Glykæmiske Indeks (GI) som rettesnor.

• Lavglykæmiske kulhydrater (grøntsager, bælgfrugter og visse fuldkorn) nedbrydes langsomt og giver en stabil energiforsyning uden at skabe de skadelige insulin-stigninger. De leverer desuden fibre, vitaminer og mineraler.
• Højglykæmiske kulhydrater (sukker, hvidt brød, pasta og hvide ris) skaber et blodsukker-kaos, der fremmer inflammation og frigiver de vækstfaktorer, som kræftceller udnytter [11].

Se også Sukker og kræft

Se også Stabiliser blodsukker

Fibrenes betydning for tarm og immunforsvar

Fiberrige kulhydrater fra grøntsager er essentielle for en sund tarmflora (mikrobiom). Et velfungerende mikrobiom er afgørende for et stærkt immunforsvar.

Nyere forskning, herunder fra danske forskere, peger på, at tarmfloraens sammensætning kan have direkte indflydelse på, hvor godt man responderer på moderne immunterapi [12].

Se også Optimer fordøjelse og tarmflora

Skema: Kulhydratkilder

Spis rigeligt af (stabilt blodsukker og næring)

Kulhydratkilde	Kommentar
Bladgrønt	Spinat, grønkål, rucola, feldsalat og romainesalat. Ekstremt kaloriefattige, rige på beskyttende antioxidanter og fibre.
Kål	Broccoli, blomkål, rosenkål, hvidkål, rødkål og spidskål. Indeholder glucosinolater, som støtter kroppens afgiftningssystem.
Andre grøntsager	Asparges, agurk, selleri, fennikel, bladselleri, artiskok, peberfrugt, tomat, aubergine og squash. Giver bred vifte af vitaminer.
Løg og hvidløg	Løg, hvidløg, porrer, forårsløg og skalotteløg. Rige på svovlforbindelser og præbiotiske fibre, der nærer tarmfloraen.
Svampe	Champignon, portobello, shiitake og kantareller. Indeholder beta-glucaner, som kan stimulere immunforsvaret.
Linser, kikærter og bønner	Sorte, grønne og røde linser samt diverse bønner. Gode proteinkilder med komplekse kulhydrater og mange fibre.
Bær	Blåbær, hindbær, jordbær, brombær, solbær, ribs og stikkelsbær. Lavt sukkerindhold og tætpakket med anti-inflammatoriske stoffer.
Rodfrugter	Søde kartofler, pastinak, persillerod, gulerødder, rødbede og jordskokker. Indeholder gavnlige næringsstoffer, men bør spises i moderate mængder.
Fuldkorn og pseudokorn	Havre, boghvede, quinoa, rug, byg, hirse og fuldkornsris. Fiberrige kilder til langsom energi. Bør holdes på et moderat niveau.
Anden frisk frugt	Æbler, pærer, blommer, abrikoser, nektariner, ferskner og kirsebær. Giver naturlige vitaminer og fibre, men bør indtages i moderation.

Undgå eller begræns kraftigt (hurtig energi og inflammation)

Kulhydratkilde	Kommentar
Slik, kager og is	Slik, kager, is, kiks, wienerbrød og chokolade under 70%. Rent sukker uden næring, som skaber store blodsukkerudsving.
Søde drikkevarer	Sodavand, juice, saft, energidrikke og iste med sukker. Flydende sukker optages lynhurtigt og belaster leveren og blodsukkeret massivt.
Tilsat sukker og sirup	Hvidt sukker, rørsukker, sirup, honning, agavesirup og kokossukker. Øger inflammation i kroppen og bør minimeres.
Hvidt brød og bagværk	Hvidt brød, boller, flutes, toastbrød, bagels og pitabrød. Raffineret mel uden fibre, der opfører sig som rent sukker i kroppen.
Raffinerede snacks og kiks	Knækbrød af hvidt mel, saltstænger og kiks. Hæver blodsukkeret hurtigt og mangler vitale næringsstoffer.
Hvid pasta og ris	Almindelig pasta samt hvide ris, grødris og minutris. Uden de ydre fiberskaller; omdannes det hurtigt til glukose.
Forarbejdede kornprodukter	Couscous, bulgur (ikke-fuldkorns), cornflakes, Rice Krispies og sukkerholdig müsli. Drænet for næring og ofte tilsat sukker.
Stivelsesholdige fødevarer (højt GI)	Kartofler, især bagte kartofler, kartoffelmos og pommes frites. Har et højt glykæmisk indeks, der stresser blodsukkerreguleringen.
Chips og forarbejdede snacks	Chips og ostepops. Kombination af hurtige kulhydrater, dårlige olier og salt, der fremmer betændelsestilstande.
Tørret frugt	Dadler, rosiner og abrikoser. Vandet er fjernet, hvilket gør sukkerindholdet ekstremt koncentreret pr. gram. Begræns kraftigt.

Konklusion

En metabolisk og anti-inflammatorisk tilgang til kost under et kræftforløb handler om at se mad som mere end blot kalorier. Det handler om at vælge de makronæringsstoffer, der sender de rigtige signaler til kroppen:

• Rigeligt protein – for at bevare styrke og immunfunktion.
• Masser af sunde fedtsyrer – for at bekæmpe inflammation.
• Kulhydrater med lavt GI – for at sikre stabil energi uden at fodre kræften.

Ved bevidst at sammensætte sin kost ud fra disse principper tager man en aktiv og magtfuld rolle i at skabe et indre biokemisk miljø, der bedst muligt understøtter kroppens kamp mod sygdommen.

Se også Bloker kræftens signalveje

Se også Sukker og kræft

Se også forslag til Menuer her: Kost der sulter kræften (uden gluten. Der er bl.a. opskrift på glutenfri scones, boller mm.)

(Til menu)

Links

[1] Malnutrition, sarcopenia and cachexia in oncological settings (Nature, 2024)

• Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel fra tidsskriftet Nature, der beskriver den høje forekomst af underernæring, sarkopeni (muskeltab) og kakeksi hos kræftpatienter. Artiklen understreger, at disse tilstande er alvorlige og kræver en proaktiv ernæringsindsats.

[2] Cancer cachexia: A scoping review on non-pharmacological interventions, quality of life, and the role of the caregiver (ScienceDirect.com, 2024)

• Indhold: En ny oversigtsartikel (scoping review), der gennemgår den nyeste viden om kakeksi. Artiklen bekræfter, at tilstanden har en voldsom negativ indvirkning på livskvaliteten for både patienter og deres pårørende (caregivers).

[3] The impact of sarcopenia on sarcoma patients’ outcomes (Springer, 2025)

• Indhold: En ny videnskabelig artikel, der bekræfter, at sarkopeni (muskeltab) har en direkte negativ effekt på kræftpatienters forløb. Artiklen fastslår, at sarkopeniske patienter har dårligere respons på kemoterapi og oplever øget toksicitet (bivirkninger).

[4] Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko (Sundhedsstyrelsen, 2022)

• Indhold: En officiel og anerkendt dansk vejledning fra Sundhedsstyrelsen. Den fastslår vigtigheden af tidlig opsporing og behandling af underernæring og ernæringsrisiko, hvilket bekræfter, at ernæringstilstanden er en central del af det samlede patientforløb.

[5] ESPEN practical guideline: Clinical nutrition in cancer (ESPEN – European Society for Clinical Nutrition and Metabolism, 2021)

• Indhold: Omfattende og anerkendte kliniske retningslinjer fra ESPEN. De giver specifikke, evidensbaserede anbefalinger til ernæring for kræftpatienter, herunder et øget protein- og energibehov for at modvirke kakeksi.

[6] Effects of Leucine Supplementation in Older Adults with Sarcopenia: A Systematic Review and Meta-Analysis (MDPI, 2025)

• Indhold: En ny systematisk oversigtsartikel og meta-analyse, der samler den stærkeste evidens. Artiklen konkluderer, at tilskud med leucin-beriget protein, især i kombination med træning, kan have en gavnlig effekt for personer med sarkopeni.

[7] Associations of plasma omega‐6 and omega‐3 fatty acids with the incidence of overall and site-specific cancer (Wiley Online Library, 2025)

• Indhold: En ny videnskabelig artikel, der undersøger sammenhængen mellem niveauet af omega-3 og omega-6 fedtsyrer i blodet og den samlede kræftrisiko. Studiet er relevant for at forstå balancens betydning.

[8] Associations of plasma omega‐6 and omega‐3 fatty acids with the incidence of overall and site-specific cancer (Wiley Online Library, 2025)

• Indhold: En ny videnskabelig artikel, der specifikt undersøger forholdet (ratio) mellem omega-6 og omega-3. Studiet konkluderer, at et højere omega-6/omega-3 forhold er forbundet med en øget risiko for kræft generelt.

[9] The Effects of Omega-3 Fatty Acids Supplementation on Inflammatory Markers in Patients with Cancer: a Systematic Review and Meta-Analysis (ResearchGate, 2025)

• Indhold: En ny systematisk oversigtsartikel og meta-analyse, der samler evidensen. Artiklen bekræfter, at tilskud med omega-3 fedtsyrer signifikant kan reducere niveauet af centrale inflammatoriske markører som TNF-α hos kræftpatienter.

[10] Unsaturated Fatty Acids and Their Immunomodulatory Properties (National Institutes of Health (NIH), 2023)

• Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der fokuserer på de immunregulerende egenskaber ved umættede fedtsyrer, herunder monoumættede fedtsyrer. Den beskriver deres rolle som forstadier til signalmolekyler i kroppen.

[11] Dietary Glycemic Index, Glycemic Load, Sugar, and Fiber Intake in Association with Breast Cancer Risk: An Updated Meta-analysis (Aarhus Universitet, 2025)

• Indhold: En ny, opdateret meta-analyse fra Aarhus Universitet, der samler og analyserer den eksisterende forskning om sammenhængen mellem kostens glykæmiske indeks (GI), glykæmiske belastning (GL), sukkerindtag og risikoen for brystkræft.

[12] Tarmmikrobiomet forudsiger respons på immunterapi (Onkologisk Tidsskrift, 2022)

• Indhold: En artikel, der beskriver et studie fra tidsskriftet Science. Artiklen fastslår, at sammensætningen af tarmfloraen, og specifikt et højt fiberindtag, kan øge chancen for en positiv effekt af immunterapi mod modermærkekræft.

Siden oprettet:

d. 06.10.25. Senest revideret d. 04.07.26

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.