Ernæring ved neutropeni
Hvor længe skal jeg følge særlige retningslinjer?
Du skal følge dem i hele den periode, hvor dit immunforsvar er lavt (neutropent). Din læge vil informere dig om, hvornår dine blodprøver viser, at dit immunforsvar er normaliseret, og det dermed igen er sikkert at spise mere frit.
Må jeg spise salat og rå grøntsager?
Nej, som udgangspunkt bør du undgå alle rå grøntsager, især salatblade, der er svære at rengøre. Vælg i stedet kogte, bagte eller dampede grøntsager. Frugt, der kan skrælles (som banan eller appelsin), er et mere sikkert valg.
Kan jeg spise på restaurant eller få takeaway?
Det frarådes generelt. Du har ingen kontrol over køkkenhygiejnen, og risikoen for smitte er dermed høj. Det er sikrest at spise mad, du selv, eller andre der har forståelse for din situation, har tilberedt under strenge hygiejniske forhold.
Er der mad, der kan styrke mit immunforsvar hurtigere?
Nej, desværre ikke. Når knoglemarven er påvirket af kemoterapi, findes der ingen fødevarer eller kosttilskud, der magisk kan “booste” produktionen af immunceller. Fokus skal udelukkende være på at undgå infektioner gennem sikker mad, indtil kroppen selv kan genoprette immunforsvaret.
Ernæring ved neutropeni (lavt immunforsvar) ved kræft
Resumé om ernæring ved neutropeni
Hvad er neutropeni?
- Neutropeni er en alvorlig tilstand med et kritisk lavt antal neutrofile granulocytter – kroppens primære infektionsbekæmpende immunceller. Tilstanden er en hyppig og farlig bivirkning til kemoterapi, da den efterlader kroppen forsvarsløs over for selv almindelige bakterier og svampe.
Fødevaresikkerhed er altafgørende
- Strategien ved neutropeni er ikke en speciel diæt, der “booster” immunforsvaret, men derimod et kompromisløst fokus på fødevaresikkerhed.
Målet er at minimere risikoen for at indtage skadelige mikroorganismer. Dette indebærer en ekstremt omhyggelig køkkenhygiejne og en bevidst undgåelse af højrisiko-fødevarer som råt kød, upasteuriserede produkter, rå grøntsager og visse oste.
En aktiv forsvarsstrategi
- At følge en neutropenisk kostplan er en aktiv og magtfuld handling. Ved at tage kontrol over, hvad man spiser, og hvordan maden håndteres, bygger man et beskyttende skjold omkring sin krop i den sårbare periode, hvor immunforsvaret er sat ud af spil. Det handler om at fjerne unødvendige trusler, så kroppen kan bruge sine ressourcer på at komme sig.
Hvad er neutropeni
Neutropeni er en tilstand, hvor man har et faretruende lavt antal af en bestemt type hvide blodlegemer, kaldet neutrofiler. Disse celler er helt afgørende for immunforsvaret, da de udgør kroppens frontlinje i kampen mod infektioner fra bakterier og svampe. Man kan tænke på dem som kroppens “fodfolk”, der konstant patruljerer og nedkæmper invaderende mikrober [1].
Under et kræftforløb opstår neutropeni oftest som en direkte konsekvens af kemoterapi. Kemoterapi er udviklet til at dræbe celler, der deler sig hurtigt – et kendetegn for kræftceller. Desværre rammer behandlingen også kroppens sunde, hurtigt delende celler. Det gælder især de stamceller i knoglemarven, som producerer neutrofiler [2].
Når produktionen stopper, styrtdykker antallet af disse immunceller i blodet. Dette efterlader kroppen i en ekstremt sårbar tilstand, hvor en ellers harmløs bakterie fra en salat eller et stykke kød pludselig kan føre til en livstruende infektion.
Et nødvendigt forsigtighedsprincip
For at beskytte den sårbare krop mod infektioner fra fødevarer, anbefales en såkaldt neutropenisk kost, også kendt som en “low microbial diet” (lav-mikrobiel kost). Formålet er enkelt: at minimere indtaget af potentielt skadelige bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe [3].
Det skal dog understreges, at den videnskabelige evidens for meget strikse og restriktive lister er omdiskuteret. Nogle studier har ikke kunnet påvise en klar fordel ved en ekstrem diæt frem for almindelige retningslinjer for fødevaresikkerhed [4].
Den underliggende logik er dog ubestridelig, og forsigtighedsprincippet kan være altafgørende. Når kroppens forsvar er væk, er der ingen grund til at tage chancer. At følge disse retningslinjer er en proaktiv handling for at beskytte sig selv.
Praktiske retningslinjer for fødevaresikkerhed
Strategien bygger på to søjler:
- Undgå højrisiko-fødevarer
- Praktisere en ekstremt grundig køkkenhygiejne.
Fødevarer der bør undgås (højrisiko)
Disse fødevarer har en kendt, forhøjet risiko for at indeholde skadelige mikroorganismer og bør undgås under neutropeni for at minimere infektionsfaren.
Kød, fisk, skaldyr og æg
- Råt eller utilstrækkeligt tilberedt kød, fisk og skaldyr: Alt kød, fjerkræ og fisk skal være gennemstegt eller -kogt. Dette inkluderer fravalg af røde bøffer, tatar, sushi, rå østers og andre rå skaldyr.
- Koldrøgede og lufttørrede produkter: Koldrøget fisk (f.eks. røget og gravad laks) og lufttørrede/ fermenterede kødprodukter (f.eks. salami, parmaskinke, spegepølse) er ikke varmebehandlede og kan indeholde bakterier.
- Postejer og pålægssalater: Køleskabsopbevarede postejer, pâtéer og pålægssalater (f.eks. hønsesalat, tunsalat) fra delikatessediske udgør en risiko. Vælg i stedet varmebehandlede versioner på dåse (eller tube).
- Rå eller letkogte æg: Undgå alle produkter med rå æg, såsom hjemmelavet mayonnaise, mousse, tiramisu eller rå dej. Brug altid pasteuriserede æg.
Mejeriprodukter
- Upasteuriserede mejeriprodukter: Undgå al rå mælk (“stalddørssalg”), samt oste og andre mejeriprodukter lavet på upasteuriseret mælk.
- Modnede bløde oste og skimmeloste: Undgå alle oste med levende bakterie- og skimmelkulturer. Dette gælder blåskimmelost (f.eks. Gorgonzola), hvidskimmelost (f.eks. Brie, Camembert) og rødkitost (f.eks. Taleggio, Munster, Saint Albray).
Frugt og grønt
- Uvaskede frugter og grøntsager: Alle friske frugter og grøntsager skal vaskes grundigt under rindende vand, også dem med skræl, der ikke spises (f.eks. melon, banan, appelsin), da bakterier kan overføres med kniven. Kasser produkter med mug, stødpletter eller beskadiget skræl.
- Rå spirer: Alle former for rå spirer (f.eks. bønnespirer, lucernespirer, karse) har en særlig høj risiko for bakterievækst og bør helt undgås.
Andre højrisikoprodukter
- Salatbarer, buffeter og selvbetjeningsdiske: Her er risikoen for krydskontaminering og utilstrækkelig køling meget høj.
- Upasteuriseret honning: Kan indeholde bakteriesporer og bør undgås. Vælg i stedet varmebehandlet honning.
- Rå nødder: Vælg ristede nødder frem for rå, ubehandlede nødder.
- Fermenterede produkter med levende kulturer: Produkter som kombucha, kefir, upasteuriseret sauerkraut og visse former for miso kan indeholde levende mikroorganismer.
- Ubehandlet vand: Drik kun vand fra hanen (offentlig forsyning) eller flaskevand. Undgå vand fra brønde, kilder eller haner, du er usikker på.
- Isterninger: Undgå disse, da vandet kan være ubehandlet og der kan være skimmelvækst i depotboksen for isterningerne.
Sikre fødevarer (lavrisiko)
Disse fødevarer betragtes som sikre, når de håndteres korrekt, fordi de enten er grundigt varmebehandlede, pasteuriserede eller har lav risiko for at indeholde skadelige mikroorganismer.
Kød, fisk og æg
- Gennemstegt og gennemkogt: Alle former for kød, fjerkræ og fisk, der er opvarmet hele vejen igennem, indtil der ikke er rosa eller røde områder.
- Hårdkogte eller gennemstegte æg: Æg, hvor både hviden og blommen er fast. Anvendelse af pasteuriserede æg er også sikkert.
Mejeriprodukter
- Pasteuriseret mælk og fløde: Almindelig mælk, fløde, cremefraiche, skyr og kommercielt produceret yoghurt.
- Hårde og faste oste: Hårde oste som Danbo, Havarti og Parmesan, da deres lave vandindhold hæmmer bakterievækst. Pasteuriserede blødere oste som hytteost, flødeost og smelteost anses også for sikre.
Frugt og grønt
- Grundigt vaskede og skrællede: Alle friske frugter og grøntsager, der er vasket omhyggeligt. Det er sikrest at vælge dem, der kan skrælles, f.eks. banan, appelsin, melon og agurk.
Vask dem dog før skrælning, så kniven ikke forurener det indre. - Tilberedte frugter og grøntsager: Alle former for kogte, bagte, dampede eller grillede grøntsager og frugter (f.eks. frugtgrød).
- Konserveret og frossent: Frugt og grønt fra dåse samt frosne varianter anses for sikre, da de er varmebehandlede eller blancherede.
Kornprodukter, brød og snacks
- Brød og korn: Alle former for brød, boller, knækbrød, kiks, ris, pasta, havregryn og morgenmadsprodukter, der er håndteret under hygiejniske forhold.
- Individuelt indpakkede snacks: Kiks, kager og chips i individuelle pakker er at foretrække for at undgå forurening fra deling.
Drikkevarer
- Vand fra hane og flaske: Vand fra offentlig vandforsyning og alt vand på flaske, inklusiv kildevand.
- Pasteuriserede drikke: Al juice og saft fra karton og flaske.
- Varme drikke: Kaffe og te.
- Andre drikkevarer: Sodavand og andre kommercielt tappede drikkevarer.
Andet
- Konserves og tørvarer: Alle former for mad på dåse og tørrede varer som linser og bønner (der tilberedes grundigt).
- Søde sager og fedtstoffer: Sukker, sirup, kommercielt produceret marmelade og varmebehandlet honning. Ligeledes smør, margarine og mad-olier.
Køkkenhygiejne: Dit vigtigste værktøj
Den måde, du håndterer din mad på, er lige så vigtig som selve maden. Danske myndigheder understreger også vigtigheden af god hygiejne for at undgå sygdom [5].
- Håndvask: Vask hænder grundigt med sæbe før, under og efter madlavning.
- Adskillelse: Brug separate skærebrætter og knive til råt kød og til grøntsager for at undgå krydskontaminering.
- Opvarmning: Sørg for at genopvarme madrester til de er rygende varme (mindst 75°C).
- Afkøling: Nedkøl madrester hurtigt og opbevar dem korrekt i køleskabet. Lad ikke mad stå fremme ved stuetemperatur.
- Rengøring: Hold køkkenoverflader, karklude og svampe rene. Skift kluden hver dag.
Støt kroppens genopbygning
Selvom fokus er på sikkerhed, må man ikke glemme ernæringen. Kroppen har stadig brug for byggesten for at kunne reparere væv og genopbygge immunforsvaret, når knoglemarven kommer sig. Sørg for, at den sikre mad, du spiser, er så næringsrig som muligt.
Prioriter gennemkogte proteinkilder og bagte eller kogte grøntsager for at give kroppen de bedste forudsætninger for at komme stærkt igen.
Konklusion
Neutropeni er en midlertidig, men yderst alvorlig tilstand. Ved at tage ejerskab over fødevaresikkerheden og praktisere kompromisløs hygiejne i køkkenet, kan man aktivt minimere infektionsrisikoen.
Det er ikke en passiv diæt, men en magtfuld og proaktiv strategi, der skaber et sikkert pusterum, mens kroppens eget forsvar er under genopbygning.
Se også Ernæring og Kost
Se også Styrk immunforsvaret og cellulær udrensning (til når du er færdig med kemoterapi)
Se også Kost der sulter kræften
Links
[1] Neutropenia (Low White Blood Cell Counts) (American Cancer Society, 2024)
- Indhold: En autoritativ og patientvenlig oversigt fra American Cancer Society. Siden forklarer i detaljer, hvad neutropeni er, hvorfor det opstår i forbindelse med kræftbehandling, og hvilke risici der er forbundet med tilstanden.
[2] Chemotherapy-Induced Neutropenia and Emerging Agents for Its Prevention and Management (ResearchGate, 2022)
- Indhold: En ny videnskabelig oversigtsartikel, der beskriver, hvad kemoterapi-induceret neutropeni er. Artiklen gennemgår de kliniske strategier, der anvendes til at forebygge og håndtere tilstanden for at minimere risikoen for patienten.
[3] The neutropenic diet and its impacts on clinical, nutritional, and patient-reported outcomes in people with cancer: a systematic review (National Institutes of Health (NIH), 2024)
- Indhold: En ny systematisk oversigtsartikel, der gennemgår, hvad den neutropeniske diæt er, og dens indvirkning på kræftpatienter. Artiklen fremhæver, at diæten ofte anbefales for at reducere infektionsrisiko, selvom kliniske retningslinjer varierer.
[4] A Neutropenic Diet in Haemato-Oncological Patients—A Blind Spot in the Evidence-Based Practice of Nutritional Therapy? (MDPI, 2025)
- Indhold: En ny videnskabelig oversigtsartikel, der kritisk gennemgår den eksisterende forskning. Artiklen konkluderer, at evidensen ikke understøtter, at en neutropenisk diæt reducerer risikoen for infektioner eller dødelighed, hvilket belyser den vedvarende debat om diætens reelle effekt.
[5] God køkkenhygiejne (Fødevarestyrelsen)
- Indhold: Fødevarestyrelsens officielle og autoritative danske råd om god køkkenhygiejne i private hjem. Siden opsummerer de fem vigtigste principper for at undgå sygdomsfremkaldende bakterier, herunder opvarmning, nedkøling og adskillelse af råvarer.
Siden oprettet:
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.