Rådfør dig altid med din behandler!

Vægtkontrol symboliseret ved et menneske der sidder i en slugt med skarpt afskårne sider i en klippeformation. Blå himmel som baggrund.

Vægtkontrol, Undervægt og Overvægt ved kræft

Hvad er vægtkontrol

Vægtkontrol handler om at opretholde en sund kropsvægt, som er afgørende for generelt helbred og velvære. For kræftramte bliver vægtkontrol et særligt vigtigt aspekt, da både for lav og for høj vægt kan have betydelige konsekvenser for behandlingsforløb, bivirkninger og livskvalitet.

  • Sund vægt defineres ofte i forhold til Body Mass Index (BMI), som er en beregning, der tager højde for din højde og vægt (BMI = vægt i kg / (højde i meter)²).
    • BMI mellem 18,5 og 24,9 anses generelt for at være inden for normalområdet for voksne.
      Det er dog vigtigt at bemærke, at BMI ikke tager højde for muskelmasse, og derfor kan vurderingen være mere kompleks for visse individer.
  • Overvægt defineres typisk som et BMI på 25 eller derover, mens fedme defineres som et BMI på 30 eller derover.
    Overvægt kan medføre en øget risiko for visse typer kræft og kan også påvirke tolerancen over for behandling samt øge risikoen for visse bivirkninger.
    • Taljemål Ved overvægt kan måling af taljeomfang også være relevant som en indikator for sundhedsrisiko. Et taljeomfang over 88 cm for kvinder og over 102 cm for mænd er forbundet med øget risiko for følgesygdomme.
  • Undervægt defineres generelt som et BMI under 18,5. Hos kræftpatienter ses ofte en særlig form for undervægt kaldet kakeksi.
    • Kakeksi er et komplekst metabolisk syndrom, der er karakteriseret ved ufrivilligt vægttab (primært tab af muskelmasse, med eller uden tab af fedtmasse), appetitløshed og træthed. Det er ikke blot et resultat af utilstrækkeligt kalorieindtag, men involverer også ændringer i kroppens stofskifte forårsaget af selve kræftsygdommen og immunrespons.
      Kakeksi er et alvorligt problem, da det kan føre til nedsat funktionsevne, dårligere behandlingsresultater og nedsat livskvalitet.

Handling

Uanset om du oplever undervægt eller overvægt i forbindelse med din kræftsygdom, er der skridt, du kan tage for at håndtere din vægt og forbedre dit velbefindende.

Bemærk

Husk, at din vægt er en vigtig del af dit samlede helbred, når du er ramt af kræft. Husk, at et sundt vægttab er en proces, der kræver tid, tålmodighed og engagement.

Fokuser på gradvise ændringer og søg støtte fra dit behandlingsteam og dine pårørende. En proaktiv tilgang til din ernæring kan gøre en stor forskel.

Se Tiltag under Undervægt ved kræft (Kakeksi)

Mand på badevægt. Man ser kun de nøgne underben på en digitalvægt med sort glasflade.

Kakeksi er en hyppig og alvorlig komplikation hos mange kræftpatienter, især ved fremskreden sygdom. Det er vigtigt at forstå, at vægttabet ved kakeksi ofte er mere end blot manglende appetit. Kræftcellerne udskiller stoffer, der påvirker kroppens stofskifte, hvilket fører til øget nedbrydning af muskler og fedt samt nedsat proteinsyntese.

Se Tiltag under Overvægt ved kræft

Overvægt symboliseret ved kvindefødder på hvid vægt med grønt målebånd i forgrunden.

Overvægt og fedme er også relevante problemstillinger for kræftramte. Forskning tyder på, at overvægt kan øge risikoen for at udvikle visse typer kræft (f.eks. brystkræft efter menopausen, tyktarmskræft, livmoderkræft, nyrekræft og spiserørskræft).

Konklusion

Vægtkontrol er en væsentlig faktor i håndteringen af kræft. Både undervægt, især i form af kakeksi, og overvægt kan have negative konsekvenser for behandlingsforløb og livskvalitet.

Det er derfor afgørende, at kræftpatienter er opmærksomme på deres vægt og søger rådgivning hos sundhedspersonale for at udvikle en individuel plan for ernæring og vægtkontrol. Uanset om målet er at øge vægten på en sund måde eller at opnå et gradvist og bæredygtigt vægttab, er en tæt dialog med behandler og/eller diætister specialiseret i onkologi nøglen til at optimere behandlingen og fremme det generelle velbefindende.

Se også Overvægt

Se også Undervægt

Se også Ernæring og Kost

Se også Sukker og kræft

Se også Kan fruktose fodre kræft

Se også Kræft som Metabolisk lidelse

Links

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

Forfatterinfo og professionelt grundlag

Portrætfoto af Hanne til forsiden.

Samtlige artikler på dette site er udarbejdet og valideret af undertegnede, Hanne Kjær Uhlig. Jeg er uddannet sygeplejerske (1975, med klinisk erfaring frem til 2013) og cand.arch. (1983, med speciale i industriel design), samt underviser i en årrække på DTU (Danmarks Tekniske Universitet).

Efter tabet af min mor til kræft i 2000 og min egen kræftdiagnose i 2024, stiftede jeg dette non-profit informationssite Jeg har Kræft.

Målet er at bruge min analytiske og akademiske systematik til at bringe overblik, sikkerhed og videnskabelig dokumentation ind i feltet for integrativ, komplementær og alternativ kræftbehandling. Samtidig benyttes min sundhedsfaglige erfaring til at gøre artikler patientnære – og vedkommende.

Artiklens kendetegn:

  • Klinisk og personlig ballast: Skabt ud fra en kombination af årtiers erfaring som sygeplejerske og egne oplevelser som patient og pårørende.
  • Videnskabelig systematik: Indholdet bygger på systematisk research af medicinske databaser samt kliniske forsøg. Artiklerne er konsekvent underbygget med kildehenvisninger under Links.
  • Uafhængigt non-profit projekt: Driften sikres via frivillige bidrag og medlemskaber gennem Støtteforeningen Jeg har Kræft. Sitet er fuldstændig uafhængigt af kommercielle producentinteresser og arbejder udelukkende for at fremme kræftramtes livskvalitet.
  • Støtteforeningens bestyrelse består af:

Fællesskab: Bliv medlem af Facebookgruppen: Jeg har Kræft – Hvad kan jeg gøre?

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.