Diagnose – kræft

Resumé om kræftdiagnose

Vejen til diagnosen:

En kræftdiagnose begynder ofte med, at man oplever uklare symptomer, som træthed eller mere specifikke som en knude.
Det er afgørende at kontakte en læge ved vedvarende eller uforklarlige symptomer, da tidlig opsporing forbedrer prognosen.

Diagnostiske værktøjer:

For at stille en præcis diagnose anvender læger en række værktøjer. Processen starter med en samtale og en fysisk undersøgelse. Herefter kan billeddiagnostik som CT- og MR-scanninger vise en tumors placering og størrelse. Den endelige diagnose kræver dog en vævsprøve (biopsi).

Svaret og vejen videre:

At modtage en kræftdiagnose er en indgribende begivenhed. Det er derfor en god idé at have en bisidder med til samtalen og eventuelt optage den for senere at huske informationen.
Diagnosen følges af en stadieinddeling, som beskriver sygdommens udbredelse og danner grundlag for planlægning af den videre behandling.

Introduktion

Diagnose symboliseret ved tegning af en mand i lægekittel med mobil, stetoskop, røntgenbillede og papirark omkring sig. Rosa og turkis baggrund.

At få stillet en kræftdiagnose er en kompleks og ofte overvældende oplevelse. Selve diagnosen er fundamentet for at kunne iværksætte den rette behandling og give den bedst mulige prognose. Denne gennemgang forsøger at belyse de forskellige aspekter af kræftdiagnostik, fra de første symptomer til de avancerede metoder, der anvendes til at stille en præcis diagnose.

Se også Ansvar og kontroltab

De første tegn

Diagnose symboliseret ved rund lys-blå cirkel med tegning af 3 prøveglas.

Kroppens signaler kan være de første indikationer på, at noget er galt. Det er vigtigt at reagere på disse signaler.

Uspecifikke symptomer

Mange kræftformer giver i de tidlige stadier symptomer, der kan forveksles med andre tilstande. Det kan være vedvarende træthed, utilsigtet vægttab, feber eller nattesved.

Specifikke symptomer

Andre kræftformer kan give mere karakteristiske symptomer. Eksempler kan være en knude i brystet (brystkræft), hoste med blod (lungekræft), ændret afføringsmønster eller blod i afføringen (tarmkræft) eller urinen (blære- eller nyrekræft) eller et modermærke, der ændrer form og farve (modermærkekræft).

Lyt til kroppen

Det er afgørende at være opmærksom på sin krop og søge læge, hvis man oplever symptomer, der er vedvarende, tilbagevendende eller uforklarlige.

Den diagnostiske proces

Diagnose symboliseret ved tegning af menneske i grøn kittel med grøn hue, der holder et røntgenbillede op med tegning af skellet.. Hvid baggrund.

Når der er mistanke om kræft, iværksættes en række undersøgelser for at af- eller bekræfte mistanken.

Samtale og indledende undersøgelse

Processen starter hos lægen med en grundig samtale om sygehistorie, symptomer og eventuelle risikofaktorer. En sådan samtale kaldes en anamnese (forhistorie). Herefter følger en fysisk undersøgelse, hvor lægen mærker efter hævede lymfeknuder, forstørrede organer eller følelige knuder.

Billeddiagnostik

Billeddiagnostik bruges til at skabe billeder af kroppens indre for at lokalisere og vurdere en mulig tumor.

Røntgen: Anvendes ofte til at undersøge knogler og lunger.
CT-scanning: Giver detaljerede tværsnitsbilleder af kroppen og er effektiv til at opdage tumorer, vurdere deres størrelse og se, om de har spredt sig.
MR-scanning: Anvender magnetfelter og radiobølger til at skabe meget detaljerede billeder af især blødt væv som hjerne, muskler og organer. Den er god til at vurdere en tumors præcise udbredelse.
PET-scanning: En scanning, der undersøger cellers stofskifte. Kræftceller har som regel et højere stofskifte end normale celler og vil lyse op på scanningen. Anvendes ofte i kombination med en CT-scanning (PET/CT) for at lokalisere aktive kræftceller præcist.
Ultralydsscanning: Bruger lydbølger til at skabe billeder af organer og blødt væv. Anvendes ofte til at undersøge organer i bughulen og som vejledning ved udtagning af vævsprøver.
Termografi: En metode, der endnu ikke er almindelig i Danmark, men som kan foretages i privat regi. Den måler og visualiserer varmeudstråling fra kroppens overflade. Tanken er, at områder med inflammation og øget blodgennemstrømning, som kan være forbundet med kræftvækst, fremstår varmere end øvrigt væv.

Vævsprøve (Biopsi)

Den eneste metode, der med sikkerhed kan fastslå, om en knude er ondartet, er en mikroskopisk undersøgelse af væv fra det mistænkte område. Dette kaldes en biopsi og er fast standard i kræftdiagnostik.

Finnålsbiopsi: En tynd nål bruges til at suge celler og væv ud.
Grovnålsbiopsi: En lidt tykkere nål anvendes til at udtage en lille vævscylinder.
Kirurgisk biopsi: Hele tumoren (excisionel biopsi) eller en del af den (incisionel biopsi) fjernes ved en operation.

Andre undersøgelser

Blodprøver: Kan afsløre såkaldte tumormarkører, som er stoffer, der kan være forhøjede ved visse kræftformer. Blodprøver giver også et generelt billede af kroppens tilstand.
Kikkertundersøgelser (Endoskopi): Anvendes til at undersøge kroppens hulorganer, f.eks. tyktarmen (koloskopi) eller lungerne (bronkoskopi), og der kan tages vævsprøver undervejs.

Stadieinddeling af kræft

Diagnose symboliseret ved en petriskål med blå-turkis indhold. Der tages en prøve fra det med behandskede hænder i blåt.

Når diagnosen er stillet, er næste skridt at bestemme kræftens stadie. Stadieinddelingen beskriver sygdommens udbredelse og er afgørende for valg af behandling og for prognosen. Man anvender oftest TNM-systemet:

T (Tumor): Beskriver den primære tumors størrelse og udbredelse.
N (Nodes): Beskriver, om kræften har spredt sig til nærliggende lymfeknuder.
M (Metastaser): Beskriver, om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen (fjernmetastaser).

Læs mere om dette under Kræftformer

Når du får svar

Diagnose symboliseret ved tegning af kvinde i hvid kittel der holder et ark eller en tablet foran sig. blå baggrund.

Samtalen, hvor man får svar på undersøgelserne, kan være en voldsom oplevelse. Det kan være en fordel at forberede sig.

Medbring en bisidder

Det er en stor hjælp at have en pårørende eller ven med til samtalen, for fire ører hører bedre end to.

Er beskeden alvorlig, kan det være svært selv at huske, hvad der bliver sagt, og her kan en bisidder hjælpe med at huske, stille spørgsmål og være en vigtig støtte efterfølgende.

Optag samtalen

Overvej at optage samtalen på din telefon. Det er lovligt at optage en samtale, man selv deltager i.

Det giver mulighed for at genhøre lægens forklaringer og de aftaler, der bliver indgået. Husk at opbevare en eventuel optagelse sikkert i henhold til databeskyttelsesreglerne.

Vær velforberedt

Læs meget mere om din næste lægekonsultation, og hvad det kan være hensigtsmæssigt at bede om at få belyst her: Beslutningen

Behandling efter diagnosen

Diagnose symboliseret ved billede af mand i kittel, der lytter til en mand der ligger med elektroder og blodtryksmanchet. Desuden dropstativ med 2 drop og et måleapparatur i baggrunden.

Når en kræftdiagnose er stillet, og sygdommens stadie er fastlagt, er det næste skridt at lægge en behandlingsplan. Valget af behandling er en meget individuel proces, der afhænger af kræfttypen, dens placering og udbredelse, din generelle helbredstilstand og dine personlige ønsker.

Ofte besluttes det, hvilket konventionelt behandlingsforløb du kan tilbydes, på en tværfaglig teamkonference (MDT), hvor speciallæger inden for kirurgi, onkologi (medicinsk kræftbehandling) og strålebehandling i fællesskab vurderer den bedste strategi.

Lokal behandling

Lokal behandling sigter mod at fjerne eller ødelægge kræftceller i et specifikt og afgrænset område af kroppen.

Kirurgi: Formålet er at fjerne tumoren fysisk ved en operation. For mange solide tumorer, der ikke har spredt sig, kan kirurgi i sig selv være helbredende.
Strålebehandling: Anvender højenergistråling til at ødelægge kræftceller og få tumorer til at skrumpe.

Ud over disse findes der en række andre, højt specialiserede lokalbehandlinger. Formålet er ofte at ødelægge en tumor meget målrettet og skånsomt.

Eksempler på dette er Ablationsbehandling (hvor man ødelægger tumorvæv med f.eks. varme eller kulde), Embolisering (blokering af tumorens blodtilførsel) og avancerede stråleteknikker som Stereotaktisk strålebehandling (SBRT ).

Systemisk behandling

Systemisk behandling er en samlet betegnelse for lægemidler, der fordeler sig i hele kroppen via blodbanen for at bekæmpe kræft. De mest almindelige former er:

Kemoterapi: Lægemidler, der er designet til at dræbe celler, der deler sig hurtigt.
Immunterapi: Aktiverer kroppens eget immunforsvar til at genkende og angribe kræftcellerne.
Målrettet kræftbehandling: Lægemidler, der er rettet mod specifikke molekylære kendetegn i kræftcellerne.
Anti-Hormonbehandling: Anvendes ved hormonfølsomme kræfttyper for at blokere hormonernes virkning.

Behandlingsformerne anvendes ofte i kombination for at opnå det bedste resultat. En detaljeret behandlingsplan vil blive gennemgået med dig, hvor formål, forløb og mulige bivirkninger bliver forklaret.

Du kan finde en mere dybdegående gennemgang af de forskellige metoder, herunder også komplementære tilgange, på siden om Behandlinger.

Prognose

Diagnose symboliseret ved mikroskopifoto af gentråd i blå og røde farver på sort baggrund.

Prognosen for en kræftsygdom afhænger af mange faktorer, herunder kræfttype, stadie, alder, generel helbredstilstand og den valgte behandling.

Statistikker kan give et generelt billede, men den individuelle prognose kan variere meget.

For visse kræftformer, som brystkræft, findes der onlineværktøjer som PREDICT, der kan give statistisk bud på prognosen ved forskellige behandlingsvalg.

Konklusion

Diagnose symboliseret ved ekg ind over et puslespil med et hjerte på blå baggrund, hvor en brik er ved at komme på plads. Hvid baggrund.

Diagnosticering af kræft er en grundig proces, der ofte involverer flere specialister og en række forskellige undersøgelser. Tidlig opdagelse og en præcis diagnose er nøglen til den bedst mulige behandling og prognose.

Oplever man symptomer, der giver anledning til bekymring, er det vigtigt at søge læge. Vær vedholdende, hvis du føler dig syg, uden at der umiddelbart findes en årsag, for at sikre en tilstrækkelig grundig udredning. Selvom det er sjældent, forekommer det desværre, at især yngre mennesker ikke får stillet den rette diagnose i tide.

Se også Lægerne ville ikke lytte til Sandra – nu er det for sent (BT)

Se også Undersøgelser

Se også Biomarkører

Se også Beslutningen