Alternative Behandlinger Oversigt
Ernæring og Kost ved kræft
- Introduktion
- Plantebaserede kostretninger
- Kost og kræft
- Restriktive kostretninger
- Personliggjort ernæring
- Kost som redskab
Myter og fakta om makronæringsstoffer
Hvor meget protein har jeg brug for om dagen?
Som kræftpatient har du et øget behov. En god rettesnor for dagligt indtag er 1,2-1,5 gram protein pr. kilo, du vejer. Vejer du 70 kg, svarer det til ca. 84-105 gram protein. Dette er afgørende for at bevare din muskelmasse og styrke.
Bør jeg helt undgå fedt?
Nej, tværtimod. Kroppen har brug for sunde fedtsyrer. Nøglen er at vælge de rigtige. Fokusér på anti-inflammatoriske omega-3-fedtsyrer fra fede fisk og enkeltumættede fedtsyrer fra olivenolie, avocado og nødder. Undgå transfedtsyrer og for mange omega-6-fedtsyrer fra forarbejdede olier.
Bør jeg undgå frugt på grund af kulhydrater?
Frugt indeholder kulhydrater (fruktose), men det er pakket ind i fibre, vitaminer og vand. Fibrene sikrer en langsom og stabil optagelse, som ikke skaber de hurtige og dermed skadelige blodsukkerstigninger. Derfor er hel frugt (i moderate mængder) en del af en sund kost, mens frit sukker bør minimeres eller helt udelukkes.
Hvad er den vigtigste ændring, jeg kan lave i min kost?
Den mest effektive ændring er at tænke på hvert måltid som en mulighed for at bekæmpe inflammation og bygge kroppen op. Sørg for, at hvert måltid indeholder:
1) en god proteinkilde
2) en kilde til sundt fedt
3) masser af fiberrige grøntsager
Denne kombination holder dit blodsukker stabilt og giver din krop de bedste redskaber.
Hvad med makronæringsstoffer og kræft
Resumé om makronæringsstoffer og kræft
Proteinets afgørende rolle:
- Under et kræftforløb er protein ikke blot næring, men en afgørende faktor for at modstå sygdommen. Et tilstrækkeligt højt indtag er essentielt for at bevare muskelmasse, modvirke sarkopeni (muskeltab) og understøtte et velfungerende immunsystem. Kvaliteten og mængden af protein kan have direkte indflydelse på behandlingstolerance og livskvalitet.
Fedt som et anti-inflammatorisk redskab:
- Fedt er ikke en fjende, men et potent redskab, der kan bruges strategisk. Valget af fedtsyrer er afgørende. Anti-inflammatoriske omega-3-fedtsyrer (fra fede fisk) og monoumættede fedtsyrer (fra olivenolie og avocado) kan aktivt dæmpe den inflammation, der driver kræft.
I modsætning til dette kan et overskud af pro-inflammatoriske omega-6-fedtsyrer og transfedtsyrer forværre tilstanden.
Kulhydraters kvalitet og funktion:
- Kulhydrater er kroppens primære energikilde, men deres kvalitet er afgørende. Langsomt optagelige, fiberrige kulhydrater fra grøntsager og fuldkorn sikrer et stabilt blodsukker og nærer en sund tarmflora, som er vital for immunforsvaret.
Raffinerede kulhydrater og sukker bør minimeres, da de skaber de blodsukkerstigninger og den inflammation, som kræftceller trives i.
Hvad er makronæringsstoffer
Makronæringsstoffer er de tre grundlæggende byggesten i vores kost, som kroppen har brug for i store mængder for at fungere: protein, fedt og kulhydrater. De leverer den energi (kalorier) og de materialer, der er nødvendige for alt fra celleopbygning til immunforsvar.
I en kræftsammenhæng er det dog en forsimpling kun at se dem som kalorier. Fra et alternativt og biokemisk perspektiv er makronæringsstoffer potente signalmolekyler.
De valg, man træffer i forhold til typen og mængden af protein, fedt og kulhydrater, sender konstante instruktioner til kroppen. Disse signaler kan enten skabe et anti-inflammatorisk og kræft-ugunstigt miljø, eller de kan fremme de processer, som kræften udnytter til sin egen fordel.
At forstå og bevidst styre disse signaler er en af de mest magtfulde strategier, man selv kan tage i brug under et kræftforløb.
Protein: Kroppens byggesten
Protein er fundamentet for kroppens struktur og funktion. Det er opbygget af aminosyrer, som er essentielle for at vedligeholde muskler, organer, knogler og ikke mindst for produktionen af immunceller og enzymer.
Kampen mod sarkopeni og kakeksi
Et af de mest alvorlige problemer for kræftramte er utilsigtet tab af muskelmasse, en tilstand kendt som sarkopeni, som i sin alvorligste form fører til kakeksi – en invaliderende afmagring, der involverer tab af både muskel- og fedtmasse [1, 2].
Dette er ikke blot et vægttab; det er en nedbrydning af kroppens funktionelle væv, som dramatisk kan forringe livskvaliteten, svække immunforsvaret og nedsætte tolerancen over for behandlinger som kemoterapi [3].
Forskning fra Danmark har også bekræftet, at ernæringstilstanden er tæt forbundet med, hvordan man klarer sig igennem et sygdomsforløb [4].
For at modvirke denne nedbrydning er et øget proteinindtag afgørende. Mange patienter har et markant højere proteinbehov end raske personer. Internationale retningslinjer anbefaler ofte et indtag på 1,2-1,5 gram protein pr. kilo kropsvægt om dagen, og i nogle tilfælde endnu højere, for at bevare muskelmassen [5].
For en person, der vejer 70 kg, svarer det til et dagligt indtag på ca. 84-105 gram protein.
Se også Bevar muskelmasse
Kvaliteten af protein er afgørende
Det er ikke kun mængden, men også kvaliteten, der tæller. Protein af høj kvalitet indeholder alle de essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Særligt aminosyren leucin spiller en nøglerolle i at stimulere muskelproteinsyntese og bremse muskelnedbrydning [6].
Kunsten at kombinere
Det er vigtigt at skelne mellem komplette proteiner, der indeholder alle de ni essentielle aminosyrer, og ukomplette proteiner, hvor en eller flere mangler.
- Komplette proteiner (fra kød, fisk, æg, mejeriprodukter, quinoa, soja) er kroppens mest effektive kilder til at vedligeholde muskelmasse.
- Ukomplette proteiner (fra de fleste bælgfrugter, korn og grøntsager) er stadig yderst sunde og værdifulde. Pointen er ikke at undgå dem, men at sikre, at man ikke kun spiser én type. Ved at kombinere forskellige vegetabilske proteinkilder i løbet af dagen – f.eks. bønner og ris, eller linser og brød – sikrer man, at kroppen får alle de nødvendige aminosyrer samlet set.
En kilde som kollagen/gelatine er dog en undtagelse. Den er så ukomplet, at den er praktisk talt uegnet til muskelopbygning og bør derfor ikke tælles med i det daglige proteinregnskab til dette formål.
Kilder til komplette proteiner
Kylling og æg er fremragende kilder til komplette proteiner, men de er langt fra de eneste. Generelt indeholder stort set alle animalske fødevarer en komplet aminosyreprofil. Derudover findes der også komplette proteiner i planteriget.
- Animalske kilder: Kød (okse, lam, svin), fjerkræ (kylling, kalkun), al slags fisk og skaldyr, æg samt mejeriprodukter (mælk, ost, skyr, valleprotein).
- Vegetabilske kilder: Nødder og frø, Bælgfrugter, sojaprodukter (tofu, tempeh, edamame), quinoa, boghvede og hampefrø.
- Veganere: I praksis kan du blande forskellige proteinkilder i løbet af dagen (f.eks. ris + bønner, korn + bælgfrugt). Du behøver ikke “komplete” protein-sammensætninger i hvert måltid.
Skema: Proteinkilder
| Spis rigeligt af (byggesten til krop og immunforsvar): | Undgå eller begræns kraftigt (belastende for systemet): |
| Fisk og skaldyr | Proteinkilder af lav kvalitet til muskelopbygning |
| – Fede fisk: Laks, makrel, sild, ansjoser, sardiner, ørred | – Produkter baseret på gelatine/kollagen (f.eks. vingummi, desserter, visse pulvere), da de er ukomplette proteiner |
| – Magre hvidfisk: Torsk, sej, rødspætte | – Stærkt forarbejdede køderstatninger (f.eks. vegetar-pølser baseret på hvedegluten/seitan) |
| – Rejer, jomfruhummer, muslinger, østers | Forarbejdede produkter (pga. nitrit, salt og inflammation) |
| – Blæksprutte | – Forarbejdet kød (pølser, bacon, salami, kødpålæg, leverpostej) |
| Fjerkræ | – Smelteost og andre stærkt forarbejdede osteprodukter |
| – Kylling (uden skind) | Tilsat sukker (pga. blodsukker og inflammation) |
| – Kalkun | – Sødede mejeriprodukter (frugtyoghurt, drikkeskyr med sukker) |
| – And (uden skind) | – Sødede proteinbarer og -drikke |
| Æg | Dårlig tilberedning (pga. dårligt fedt og raffinerede kulhydrater) |
| Bælgfrugter | – Panerede og friturestegte produkter (f.eks. fiskefileter, nuggets) |
| – Linser (alle farver), bønner (alle typer), kikærter | |
| – Edamamebønner (soja) | |
| Mejeriprodukter (proteinrige og usødede) | |
| – Skyr (naturel) | |
| – Hytteost | |
| – Græsk yoghurt (naturel) | |
| – Kefir | |
| – Ost (hårde oste som parmesan, faste oste) og rygeost | |
| – Yoghurt naturel | |
| Andet | |
| – Tofu og tempeh | |
| – Magert rødt kød (i moderation) | |
| – Quinoa | |
| – Piskefløde (i moderation, som fedtkilde) |
Fedt: Anti-inflammatorisk våben
Fedt har i mange år haft et ufortjent dårligt rygte. I virkeligheden er fedt livsnødvendigt for produktionen af hormoner, optagelsen af fedtopløselige vitaminer og opbygningen af cellemembraner. I en kræftkontekst er den vigtigste funktion dog fedtsyrernes evne til at regulere inflammation.
Balancen mellem omega-3 og omega-6
Vores krop indeholder et internt balance-system styret af to typer flerumættede fedtsyrer: omega-6 og omega-3.
- Omega-6-fedtsyrer (findes primært i planteolier som solsikke-, majs- og sojaolie samt i forarbejdet mad) har en tendens til at blive omdannet til pro-inflammatoriske signalstoffer.
- Omega-3-fedtsyrer (findes primært i fede fisk som laks, makrel og sild samt i hørfrø og valnødder) omdannes til anti-inflammatoriske signalstoffer [7].
En typisk vestlig kost indeholder et massivt overskud af omega-6 i forhold til omega-3, ofte i et forhold på 15:1 eller højere, mens et sundt forhold ligger tættere på 2:1 eller 1:1. Denne ubalance skaber en kronisk pro-inflammatorisk tilstand i kroppen, som er en kendt drivkraft for kræftudvikling [8].
En bevidst strategi er derfor at skrue ned for omega-6-kilderne og markant op for indtaget af omega-3. Forskning viser, at et højt indtag af omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA kan reducere inflammation, modvirke kakeksi og potentielt forbedre effekten af kemoterapi [9].
De sunde fedtsyrer
Ud over omega-3 er monoumættede (enkeltumættede) fedtsyrer også yderst gavnlige. De findes i olivenolie, avocado og de fleste nødder og har stærke anti-inflammatoriske egenskaber [10].
Omvendt bør transfedtsyrer fra industrielt forarbejdede fødevarer og et større indtag af mættet fedt fra forarbejdet kød begrænses.
Se også Dæmp inflammation
Skema: Fedtstofkilder
| Spis rigeligt af (anti-inflammatoriske fedtsyrer): | Undgå eller begræns kraftigt (pro-inflammatoriske fedtsyrer): |
| Omega-3 fedtsyrer (stærkt anti-inflammatorisk) | Industrielle transfedtsyrer (direkte skadelige) |
| – Fra havet (EPA/DHA): | – Hærdet og delvist hærdet vegetabilsk fedt (læs varedeklarationen) |
| – Laks, makrel, sild, ansjoser, sardiner | – Margarine (især de faste typer) |
| – Krillolie, algeolie | – Frituremad (pommes frites, nuggets, forårsruller) |
| – Fra planter (ALA): | – Industrielt fremstillede kager, kiks og wienerbrød |
| – Hørfrø (knuste) og hørfrøolie | – Chips og mange andre snacks |
| – Chiafrø | – Mikrobølgepopcorn |
| – Hampefrø | Forarbejdede planteolier (højt og ubalanceret Omega-6) |
| – Valnødder og valnøddeolie | – Solsikkeolie |
| Monoumættede Fedtsyrer (anti-inflammatorisk og stabil) | – Majsolie |
| – Ekstra jomfruolivenolie | – Sojaolie |
| – Avocado og avocadoolie | – Vindruekerneolie |
| – Nødder: | – “Vegetabilsk olie” (uden specifikation) |
| – Mandler, hasselnødder | Oxiderede og beskadigede fedtstoffer |
| – Macadamianødder, pekannødder | – Olie der ryger på panden (for høj varme) |
| – Pistacienødder, cashewnødder | – Flerumættede olier brugt til stegning (f.eks. hørfrø-, solsikkeolie) |
| – Frø: | – Olie der er blevet harsk (lugter eller smager dårligt) |
| – Græskarkerner, sesamfrø (og tahin) | Visse mættede fedtstoffer (i store mængder) |
| – Oliven | – Fedt fra konventionelt opdrættet kød |
| Andre Gode Kilder | – Fedtholdige forarbejdede kødprodukter (pølser, bacon) |
| – Kokosolie (især til stegning ved middel varme) | – Palmeolie (findes i mange forarbejdede varer) |
| – Smør og Ghee (fra græsfodrede dyr, i moderation) |
Kulhydrater: Et spørgsmål om kvalitet
Som beskrevet i artiklen om sukker, er kulhydrater kræftcellers foretrukne brændstof. Det betyder dog ikke, at alle kulhydrater skal elimineres, men at deres kvalitet er altafgørende. Valget af kulhydrater har direkte indflydelse på blodsukker, insulin og inflammation.
Glykæmisk Indeks (GI) som rettesnor
Den mest effektive måde at styre sit indtag af kulhydrater på er ved at bruge det Glykæmiske Indeks (GI) som rettesnor.
- Lavglykæmiske kulhydrater (grøntsager, bælgfrugter og visse fuldkorn) nedbrydes langsomt og giver en stabil energiforsyning uden at skabe de skadelige insulin-stigninger. De leverer desuden fibre, vitaminer og mineraler.
- Højglykæmiske kulhydrater (sukker, hvidt brød, pasta og hvide ris) skaber et blodsukker-kaos, der fremmer inflammation og frigiver de vækstfaktorer, som kræftceller udnytter [11].
Se også Sukker og kræft
Se også Stabiliser blodsukker
Fibrenes betydning for tarm og immunforsvar
Fiberrige kulhydrater fra grøntsager er essentielle for en sund tarmflora (mikrobiom). Et velfungerende mikrobiom er afgørende for et stærkt immunforsvar.
Nyere forskning, herunder fra danske forskere, peger på, at tarmfloraens sammensætning kan have direkte indflydelse på, hvor godt man responderer på moderne immunterapi [12].
Se også Optimer fordøjelse og tarmflora
Skema: Kulhydratkilder
| Spis rigeligt af (stabilt blodsukker og næring): | Undgå eller begræns kraftigt (hurtig energi og inflammation): |
| Grøntsager (alle former) | Sukker i alle former |
| – Bladgrønt: Spinat, grønkål, rucola, feldsalat, romainesalat | – Slik, kager, is, kiks, wienerbrød, chokolade (under 70%) |
| – Kål: Broccoli, blomkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, spidskål | – Sodavand, juice, saft, energidrikke, iste med sukker |
| – Andre: Asparges, agurk, selleri, fennikel, bladselleri, artiskok | – Hvidt sukker, rørsukker, sirup, (honning), agavesirup, kokossukker |
| – Peberfrugt, tomat, aubergine, squash | Raffinerede kornprodukter |
| – Løg, hvidløg, porrer, forårsløg, skalotteløg | – Hvidt brød, boller, flutes, toastbrød, bagels, pitabrød |
| – Svampe (champignon, portobello, shiitake, kantareller) | – Knækbrød af hvidt mel, saltstænger, kiks |
| Bælgfrugter | – Hvid pasta |
| – Linser (røde, grønne, sorte, puylinser) | – Hvide ris, grødris, minutris |
| – Kikærter | – Couscous, bulgur (ikke-fuldkorns) |
| – Bønner (sorte, kidney, hvide, hestebønner, mungbønner) | – Morgenmadsprodukter (cornflakes, Rice Krispies, sukkerholdig müsli) |
| Bær (moderat) | Stivelsesholdige fødevarer (højt GI) |
| – Blåbær, hindbær, jordbær, brombær, solbær, ribs, stikkelsbær | – Kartofler (især bagte, mos og pommes frites) |
| Rodfrugter (moderat) | – Chips og andre forarbejdede snacks (f.eks. ostepops) |
| – Søde kartofler, pastinak, persillerod, gulerødder, rødbede, jordskokker | Andet |
| Fuldkorn (moderat) | – Tørret frugt (dadler, rosiner, abrikoser) – meget koncentreret sukker |
| – Havre, boghvede, quinoa, rug, byg, hirse, fuldkornsris | |
| Anden frugt (moderat) | |
| – Æbler, pærer, blommer, abrikoser, nektariner, ferskner, kirsebær |
Konklusion
En metabolisk og anti-inflammatorisk tilgang til kost under et kræftforløb handler om at se mad som mere end blot kalorier. Det handler om at vælge de makronæringsstoffer, der sender de rigtige signaler til kroppen:
- Rigeligt protein – for at bevare styrke og immunfunktion.
- Masser af sunde fedtsyrer – for at bekæmpe inflammation.
- Kulhydrater med lavt GI – for at sikre stabil energi uden at fodre kræften.
Ved bevidst at sammensætte sin kost ud fra disse principper tager man en aktiv og magtfuld rolle i at skabe et indre biokemisk miljø, der bedst muligt understøtter kroppens kamp mod sygdommen.
Se også Bloker kræftens signalveje
Se også Sukker og kræft
Se også forslag til Menuer her: Kost der sulter kræften (uden gluten. Der er bl.a. opskrift på glutenfri scones, boller mm.)
Links
[1] Malnutrition, sarcopenia and cachexia in oncological settings (Nature, 2024)
- Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel fra tidsskriftet Nature, der beskriver den høje forekomst af underernæring, sarkopeni (muskeltab) og kakeksi hos kræftpatienter. Artiklen understreger, at disse tilstande er alvorlige og kræver en proaktiv ernæringsindsats.
[2] Cancer cachexia: A scoping review on non-pharmacological interventions, quality of life, and the role of the caregiver (ScienceDirect.com, 2024)
- Indhold: En ny oversigtsartikel (scoping review), der gennemgår den nyeste viden om kakeksi. Artiklen bekræfter, at tilstanden har en voldsom negativ indvirkning på livskvaliteten for både patienter og deres pårørende (caregivers).
[3] The impact of sarcopenia on sarcoma patients’ outcomes (Springer, 2025)
- Indhold: En ny videnskabelig artikel, der bekræfter, at sarkopeni (muskeltab) har en direkte negativ effekt på kræftpatienters forløb. Artiklen fastslår, at sarkopeniske patienter har dårligere respons på kemoterapi og oplever øget toksicitet (bivirkninger).
[4] Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko (Sundhedsstyrelsen, 2022)
- Indhold: En officiel og anerkendt dansk vejledning fra Sundhedsstyrelsen. Den fastslår vigtigheden af tidlig opsporing og behandling af underernæring og ernæringsrisiko, hvilket bekræfter, at ernæringstilstanden er en central del af det samlede patientforløb.
[5] ESPEN practical guideline: Clinical nutrition in cancer (ESPEN – European Society for Clinical Nutrition and Metabolism, 2021)
- Indhold: Omfattende og anerkendte kliniske retningslinjer fra ESPEN. De giver specifikke, evidensbaserede anbefalinger til ernæring for kræftpatienter, herunder et øget protein- og energibehov for at modvirke kakeksi.
[6] Effects of Leucine Supplementation in Older Adults with Sarcopenia: A Systematic Review and Meta-Analysis (MDPI, 2025)
- Indhold: En ny systematisk oversigtsartikel og meta-analyse, der samler den stærkeste evidens. Artiklen konkluderer, at tilskud med leucin-beriget protein, især i kombination med træning, kan have en gavnlig effekt for personer med sarkopeni.
[7] Associations of plasma omega‐6 and omega‐3 fatty acids with the incidence of overall and site-specific cancer (Wiley Online Library, 2025)
- Indhold: En ny videnskabelig artikel, der undersøger sammenhængen mellem niveauet af omega-3 og omega-6 fedtsyrer i blodet og den samlede kræftrisiko. Studiet er relevant for at forstå balancens betydning.
[8] Associations of plasma omega‐6 and omega‐3 fatty acids with the incidence of overall and site-specific cancer (Wiley Online Library, 2025)
- Indhold: En ny videnskabelig artikel, der specifikt undersøger forholdet (ratio) mellem omega-6 og omega-3. Studiet konkluderer, at et højere omega-6/omega-3 forhold er forbundet med en øget risiko for kræft generelt.
[9] The Effects of Omega-3 Fatty Acids Supplementation on Inflammatory Markers in Patients with Cancer: a Systematic Review and Meta-Analysis (ResearchGate, 2025)
- Indhold: En ny systematisk oversigtsartikel og meta-analyse, der samler evidensen. Artiklen bekræfter, at tilskud med omega-3 fedtsyrer signifikant kan reducere niveauet af centrale inflammatoriske markører som TNF-α hos kræftpatienter.
[10] Unsaturated Fatty Acids and Their Immunomodulatory Properties (National Institutes of Health (NIH), 2023)
- Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der fokuserer på de immunregulerende egenskaber ved umættede fedtsyrer, herunder monoumættede fedtsyrer. Den beskriver deres rolle som forstadier til signalmolekyler i kroppen.
[11] Dietary Glycemic Index, Glycemic Load, Sugar, and Fiber Intake in Association with Breast Cancer Risk: An Updated Meta-analysis (Aarhus Universitet, 2025)
- Indhold: En ny, opdateret meta-analyse fra Aarhus Universitet, der samler og analyserer den eksisterende forskning om sammenhængen mellem kostens glykæmiske indeks (GI), glykæmiske belastning (GL), sukkerindtag og risikoen for brystkræft.
[12] Tarmmikrobiomet forudsiger respons på immunterapi (Onkologisk Tidsskrift, 2022)
- Indhold: En artikel, der beskriver et studie fra tidsskriftet Science. Artiklen fastslår, at sammensætningen af tarmfloraen, og specifikt et højt fiberindtag, kan øge chancen for en positiv effekt af immunterapi mod modermærkekræft.
Siden oprettet:
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.