Hvad med alkohol og kræft

Resumé om alkohol og kræft

Biologi vs. livskvalitet:

Rent biologisk er alkohol (ethanol) et stof, der belaster kroppen og kan øge risikoen for kræft. Men sundhed for et menneske består også af mental trivsel. For mange giver et glas vin socialt samvær og afslapning, hvilket derfor har en vis sundhedsmæssig værdi, med mindre man har et kendt alkoholproblem. I så fald bør man naturligvis fuldstændig undgå alkohol.

Moderat forbrug:

Selvom alkohol er klassificeret som kræftfremkaldende, viser forskningen, at risikoen primært er knyttet til mængden. Et beskedent, lejlighedsvist forbrug ser ikke ud til at have en målbar negativ effekt på overlevelsen for de fleste kræftpatienter.

Vær obs. på leveren:

Hvis du er i aktiv behandling (f.eks. kemoterapi), er din lever ofte på overarbejde med at nedbryde medicin. Her kan selv små mængder alkohol belaste systemet yderligere, hvorfor dialog med lægen om alkoholindtag er nødvendigt i denne fase.

Alkohol i et nuanceret perspektiv

Hvad med alkohol symboliseret ved en flaske rødvin og et glas med rolig og eksotisk baggrund.

Når man får en kræftdiagnose, bliver man som regel oversvømmet med råd om alt det, man skal undgå. Alkohol står ofte øverst på listen. Det er korrekt, at alkohol rent biokemisk er et giftstof, og at Det Internationale Kræftforskningsinstitut (IARC) klassificerer det som kræftfremkaldende.

Men virkeligheden for den enkelte patient er sjældent sort/ hvid. Stressen over at leve efter strikse forbud kan i sig selv være skadelig for immunforsvaret og livskvaliteten.

Derfor handler spørgsmålet om alkohol ikke kun om risiko, men om en afvejning: Giver et enkelt glas vin dig en glæde og ro, der opvejer den minimale biologiske belastning?

Hvordan påvirker alkohol kroppen

Hvad med alkohol symboliseret ved et par graverede glas og en flaske spiritus.

For at kunne træffe et informeret valg, er det nødvendigt at forstå, hvad der sker biologisk, når vi drikker.

Omdannelse og DNA

Når leveren nedbryder alkohol, dannes stoffet acetaldehyd. Det kan potentielt skade cellernes DNA og gøre det sværere for kroppen at reparere skader. Det er denne mekanisme, der på sigt kan skabe grobund for kræftceller. [1]

Hormonel påvirkning

Alkohol kan øge niveauet af østrogen i blodet. For kvinder med hormonfølsom brystkræft er dette et opmærksomhedspunkt, da man ofte medicinsk forsøger at sænke østrogenniveauet. Det betyder dog ikke, at ét glas vin ødelægger behandlingen, men at større indtag kan modarbejde denne. [3]

Interaktion med behandling

Dette er ofte det vigtigste punkt for kræftramte. Mange typer kemoterapi og anden medicin nedbrydes i leveren. Da alkohol også skal forbrændes i leveren og kan føre til inflammation ved overforbrug, kan det potentielt stresse leveren og dermed ændre medicinens effekt. [4]

Myte og sandhed om rødvin

Hvad med alkohol symboliseret ved rødvin der hældes op i et glas.

Rødvin fremhæves ofte som “sundt” på grund af antioxidanten resveratrol fra drueskindet. Det er dog en sandhed med modifikationer.

Nyere studier punkterer myten om det sunde glas vin og konkluderer, at selv små mængder alkohol øger risikoen for sygdom, og at antioxidanterne ikke opvejer alkoholens negative effekter. [5, 8]

Når det er sagt, så er rødvin ofte forbundet med måltid, ro og samvær. Hvis rødvin nydes langsomt til maden, optages alkoholen tilsvarende langsommere, hvilket dermed belaster leveren mindre.

Risiko vs. livskvalitet

Hvad med alkohol symboliseret ved en mand der har drukket så han sover ind over et bord. med en tom flaske i hånden.

Forskningen skelner ofte ikke mellem “at leve længe” og “at leve godt”. Når man kigger på studier af kræftoverlevere, ser man generelt, at et højt alkoholforbrug er forbundet med dårligere prognoser.

Men ser man på dem, der har et lavt til moderat forbrug, er billedet langt mindre skræmmende.

Moderat indtag

Der er ikke stærk evidens for, at et lejlighedsvist glas vin forringer overlevelseschancerne markant for brystkræftpatienter sammenlignet med total afholdenhed. Nogle studier indikerer endda, at den livskvalitet, der følger med at leve et “normalt” liv uden for mange restriktioner, kan have en positiv effekt. [6]

Stress-faktor

At sidde til en middag og være bange for at drikke et glas vin, eller føle sig socialt isoleret fordi man “ikke må”, skaber stresshormoner i kroppen. Kronisk stress kan være mindst lige så problematisk for kroppens heling som den ene genstand.

Hvad kan du gøre

Hvad med alkohol symboliseret ved et glas med rødvin og et gla vand med en skive blodappelsin og en stilk rosmarin.

Det handler om at finde sit eget niveau, hvor man ikke går på kompromis med sin behandling, men heller ikke mister livsglæden.

Tænk i mængder:

Forskellen på gift og nydelse ligger i dosis. Et glas til maden er noget helt andet for kroppen end 3-4 glas på en aften.

Drik vand til:

Hver anden genstand bør være vand. Det fortynder alkoholen og hjælper kroppen med at udskille den.

Mærk efter:

Nogle kræftpatienter oplever, at deres tolerance over for alkohol ændres drastisk under behandling.
Lyt til kroppen – hvis det ikke smager eller føles godt, så lad være.

Nydelse:

Hvis du vælger at drikke, så drik noget, du virkelig nyder, frem for vane-drikkeri.

Fokus på ernæring:

Hvis du drikker alkohol, så sørg for at spise en kost rig på folat (f.eks. grønne grøntsager), da alkohol dræner kroppen for dette vitamin, som er vigtigt for DNA-stabilitet. [7]

Konklusion

Hvad med alkohol symboliseret ved en tegning af Pina Colada i orange farver.

Alkohol er ikke helsekost, og det er uomtvisteligt, at det belaster kroppen. Men når diagnosen er stillet, er det vigtigt at se på det hele menneske.

Et moderat forbrug er for de fleste foreneligt med et godt liv efter kræft. Hvis et glas vin giver dig livskvalitet, ro og følelsen af normalitet, er det en faktor, der også tæller positivt i det store regnskab. Det handler om bevidste valg frem for forbud.

Se også Sukker og kræft

Alternative Behandlinger Oversigt

Ernæring og Kost ved kræft