Bevar muskelmasse med kost som redskab

Indhold:

1. At bevare muskelmasse (modvirke kakeksi) (rul til)
2. Hovedstrategi 1: Den anabolske tilgang (rul til)
3. Hovedstrategi 2: Den anti-katabolske tilgang (rul til)
4. Konklusion (rul til)
5. Nørdet del. De to strategier – biologiske mekanismer (rul til)

---

Resumé om at bevare muskelmasse

Muskler er kroppens fundament:

• Kræft og dens behandlinger kan føre til et kritisk tab af muskelmasse (kakeksi), hvilket svækker kroppen og forringer livskvaliteten. Kosten er et afgørende redskab til at modvirke denne nedbrydning.

Byggesten og brændstof:

• To grundlæggende strategier handler om at give kroppen de rette ressourcer.
  • Den ene fokuserer på at levere rigeligt med byggesten i form af protein.
  • Den anden fokuserer på at sikre nok brændstof i form af samlet energi, så kroppen ikke tvinges til at tære på musklerne for at få energi.

Beskyttelse mod sabotage:

• En tredje, afgørende strategi handler om at beskytte musklerne mod direkte nedbrydning. Dette gøres ved at dæmpe den inflammation, som er en stærk drivkraft bag muskeltab, og som aktivt “saboterer” kroppens forsøg på at vedligeholde sig selv.

---

At bevare muskelmasse (modvirke kakeksi)

Det ufrivillige tab af muskelmasse, kendt som kakeksi, er en systemisk metabolisk lidelse, der er en både hyppig og alvorlig konsekvens af kræftsygdom. Det er en aktiv, patologisk proces, der adskiller sig markant fra almindelig sult, idet den er drevet af inflammatoriske signaler, der aktivt nedbryder kroppens muskel- og fedtvæv.

På et molekylært niveau afgøres muskelmasse af balancen mellem:

• Muskelprotein-syntese (MPS): De anabolske (opbyggende) processer.
• Muskelprotein-nedbrydning (MPB): De katabolske (nedbrydende) processer.

Ved kakeksi er denne balance forrykket, så MPB er mere udtalt MPS. For at modvirke dette findes der to egnede, men fundamentalt forskellige strategier, der angriber problemet fra hver sin side af “ligningen”.

---

Hovedstrategi 1: Den anabolske tilgang (maksimer opbygningen)

Denne strategi er en offensiv indsats, der sigter mod at overstimulere kroppens opbyggende processer for at tvinge balancen tilbage i plus.

Hvad er det

En koststrategi, der maksimerer tilførslen af substrater (aminosyrer) og energi (kalorier) for at overvinde den “anabolske resistens”, som er et kendetegn ved kakæksi.

Hvordan virker det

Ved kræft skaber den kroniske inflammation en tilstand af anabolsk resistens. Det betyder, at muskelcellerne bliver mindre følsomme over for normale opbyggende signaler.

Strategien virker ved at levere et unormalt kraftigt signal gennem et højt indtag af protein, især aminosyren leucin, der fungerer som en slags “startknap” for muskelopbygning. [1, 3]

Hvorfor virker det

Man kan forestille sig kroppens muskelopbygning som en fabrik. Ved anabolsk resistens er fabrikken gået i dvale og reagerer ikke på almindelige ordrer.

Ved at tilføre en høj dosis leucin “råber” man så højt, at fabrikken tvinges til at vågne og starte produktionen af nyt muskelprotein igen.

Derfor anbefaler officielle europæiske retningslinjer ofte et højt proteinindtag (op til 2.0 g/kg kropsvægt) for at sikre, at der er råmaterialer nok, når fabrikken kører [2].

Hvor får man leucin fra

Fundamentet for at få nok leucin er altid kosten. De absolut rigeste kilder er animalske proteiner som:

• Rødt kød, fjerkræ (kylling, kalkun)
• Fisk
• Æg og mejeriprodukter (især hytteost og skyr)
• Vegetabilske kilder som soja, linser og græskarkerner indeholder også leucin, men typisk i lavere koncentrationer

For en person med nedsat appetit kan det være en stor udfordring at spise nok kød eller bønner. Her kan kosttilskud være et afgørende redskab. Især valleprotein (whey), som er udvundet fra mælk, er et effektivt tilskud, da det har et meget højt indhold af leucin og optages hurtigt af kroppen.

Andre tilskud som BCAA (forgrenede aminosyrer) eller rent leucin findes, men for de fleste er et komplet protein som valleprotein at foretrække, da kroppen skal bruge alle aminosyrer til at bygge muskler – ikke kun startsignalet.

Den bedste strategi er derfor at fokusere på proteinrig mad og bruge et kvalitetstilskud som valleprotein til at supplere, når appetitten eller tiden er knap.

Hvor meget leucin og hvornår

For at stimulere muskelopbygning mest effektivt, skal man tænke i doser pr. måltid frem for kun den samlede mængde pr. dag. Forskning viser, at der findes en “leucin-tærskel”. Man kan forestille sig det som en tænd/sluk-knap for muskelopbygning. Hvis man indtager nok leucin i et måltid, tændes der for kontakten. Hvis ikke, sker der meget lidt.

For en krop under pres fra kræftsygdom, er denne tærskel højere end normalt. Der skal et kraftigere signal til for at starte byggeprocessen.

• Optimal dosis pr. måltid:
  Den mængde leucin, der sigtes efter for at aktivere muskelopbygning, er 3-4 gram pr. måltid. Dette opnås typisk ved at spise 30-40 gram protein af høj kvalitet (f.eks. kød, fisk, æg eller valleprotein) i et enkelt måltid.
• Fordeling over dagen er afgørende:
  Man kan ikke “spare op” ved at spise al sin protein i ét stort måltid. Effekten er midlertidig. Den mest effektive strategi er derfor at fordele proteinindtaget jævnt over 3-4 måltider i løbet af dagen, hvor hvert måltid sigter mod at ramme leucin-tærsklen. På den måde “tænder” man for muskelopbygningen flere gange dagligt.

Hvor meget leucin og hvornår

For at stimulere muskelopbygning mest effektivt, skal man tænke i doser pr. måltid frem for kun den samlede mængde pr. dag. Forskning viser, at der findes en “leucin-tærskel”. Man kan forestille sig det som en tænd/sluk-knap for muskelopbygning. Hvis man indtager nok leucin i et måltid, tændes der for kontakten. Hvis ikke, sker der meget lidt. For en krop under pres fra sygdom, er denne tærskel højere end normalt. Der skal et kraftigere signal til for at starte byggeprocessen. Den mængde leucin, der sigtes efter, er 3-4 gram pr. måltid.

Her kommer dog en afgørende, strategisk overvejelse. Leucins evne til at “tænde” for muskelopbygning sker via en signalvej kendt som mTOR. Denne signalvej er dog også en, som visse kræftceller kan udnytte til deres egen vækst. [10]

Derfor er den sikreste strategi ikke et konstant højt indtag af leucin fordelt over hele dagen, da det teoretisk set kunne give et vedvarende vækstsignal. I stedet anbefales det at “pulse” indtaget: At samle det i afgrænsede måltider for at skabe et kraftigt, men kortvarigt “bygge-signal”. Ved at time disse pulser i forbindelse med fysisk aktivitet eller genoptræning, dirigeres signalet primært til de muskler, der er klar til at modtage det, mens man undgår at “fodre” systemet med et konstant vækstsignal resten af tiden.

Dette kan opnås med proteinrig mad eller ved at bruge tilskud strategisk. Et rent leucin-tilskud kan f.eks. bruges til at forstærke et måltid, der i forvejen er rigt på andre aminosyrer, men som er lavere på leucin (som et plantebaseret måltid), og dermed sikre, at du rammer tærsklen og sender det nødvendige, pulserede signal.

Hvornår er det egnet

Denne tilgang er relevant for personer, der er i stand til at indtage en tilstrækkelig mængde mad, men som lider af anabolsk resistens, hvor et normalt proteinindtag ikke længere er tilstrækkeligt.

Hvad er anabolsk resistens

Anabolsk resistens er en tilstand, hvor kroppens muskler bliver “døve” over for de normale signaler om at bygge sig selv op. Selv hvis du spiser protein, har musklerne svært ved at høre “bygge-signalet”, og de fortsætter med at forfalde.

Det er ikke noget, man kan mærke direkte, men du kan genkende tilstanden på dens konsekvenser:

• Det stærkeste tegn:
  Du taber dig, og du kan se og mærke, at det er muskelmasse, der forsvinder – på trods af at du spiser proteinholdig mad som kød, fisk eller æg. Kroppen “tager ikke imod” næringen.
• Andre tegn: Helt almindelige gøremål bliver sværere. Det kan være, du har svært ved at rejse dig fra en stol, gå på trapper eller bære indkøbsposer. Du føler dig generelt svagere, og din krop restituerer langsommere efter selv let aktivitet.

Hvis du oplever dette, er det et stærkt tegn på, at din krop har brug for et kraftigere “bygge-signal” end normalt for at bevare sine muskler.

Hvilke diæter er egnede

• Stenalderkost / Paleo: I en udgave med fokus på et højt indtag af kød, fisk og æg for at sikre rigeligt med protein og kalorier.
• “Bodybuilder-diæt”: Selvom det ikke er et officielt navn, er principperne velkendte.
  Dvs. hyppige måltider med et meget højt indhold af magert protein (kylling, tun, æggehvider) og ofte suppleret med valleprotein for at maksimere det anabolske signal.

Se den nørdede del her: Strategi 1: Stimulering af muskelprotein-syntese (MPS) via mTORC1-aktivering (rul til)

Hovedstrategi 2: Den anti-katabolske tilgang (minimer nedbrydningen)

Denne strategi er en defensiv indsats, der sigter mod at fjerne selve årsagen til den unormale muskelnedbrydning.

Hvad er det

En koststrategi, der primært sigter mod at hæmme de katabolske (nedbrydende) signalveje i kroppen, som er overaktiverede på grund af kronisk inflammation.

Hvordan virker det

Strategien virker ad to primære veje:

1. Ved at reducere den systemiske produktion af inflammatoriske signalstoffer, der driver muskelnedbrydning. Og
2. Ved at producere ketonstoffet beta-hydroxybutyrat (BHB), der har en direkte beskyttende effekt på muskelvæv.

Hvorfor virker det

Ved at dæmpe den kroniske inflammation fjernes de primære “nedbrydningssignaler” til musklerne.

Desuden har specifikke metabolitter, som ketonstoffet BHB, vist sig at have en direkte hæmmende effekt på de cellulære maskiner, der er ansvarlige for at nedbryde muskelproteiner på et genetisk niveau [4, 5, 6].

Hvornår er det egnet

Denne tilgang er især relevant i situationer med høj systemisk inflammation, hvor denne formodes at være den primære årsag til et hurtigt og aggressivt muskeltab.

Hvilke diæter er egnede

• Terapeutisk ketogen diæt: En meget striks lavkulhydrat-diæt, der sigter mod dyb ketose for at opnå en stærk anti-inflammatorisk effekt.
• Autoimmun Protokol (AIP): En eliminationsdiæt, der fjerner alle potentielt inflammatoriske fødevarer.
• Carnivore-diæt: En ekstrem version af den ketogene diæt, der udelukkende består af animalske produkter og sigter mod at fjerne alle potentielle plantebaserede inflammationstriggere.
• Strikse anti-inflammatoriske diæter
• GAPS-diæten: En diæt, der sigter mod at fjerne inflammation ved at hele en “utæt tarm” gennem en striks eliminationsprotokol.

Se den nørdede del her: Strategi 2: Hæmning af muskelprotein-nedbrydning (MPB) via anti-inflammatoriske og epigenetiske mekanismer (rul til)

Strategi 3: Dæmp inflammation og brems muskelnedbrydning

Hvad er det

En defensiv strategi, der ikke fokuserer på at bygge ny muskelmasse, men på at beskytte den eksisterende muskelmasse mod at blive nedbrudt.

Målet er at reducere den kroniske inflammation i kroppen, som er en stærk drivkraft bag tab af muskler.

Hvordan virker det

Strategien virker ved systematisk at fjerne pro-inflammatoriske elementer fra kosten (som sukker, forarbejdede olier, junkfood og lgn.) og samtidig øge indtaget af fødevarer med en dokumenteret anti-inflammatorisk effekt, såsom fede fisk (omega-3), farverige bær (polyfenoler) og krydderier som gurkemeje.

Hvorfor virker det

Kronisk inflammation er en stærkt katabolisk (muskelnedbrydende) tilstand. Inflammatoriske signalstoffer som TNF-alfa (Tumor Necrosis Factor-alpha) kan direkte signalere til muskelcellerne, at de skal igangsætte en proces, der fører til atrofi (muskelsvind). [11]

Ved at dæmpe den systemiske (ikke lokaliserede, men i kroppen som helhed) inflammation fjerner man dette konstante “nedbrydningssignal” fra musklerne, hvilket gør det markant lettere at bevare den muskelmasse, man har.

Hvornår er det egnet

Denne tilgang er især relevant, hvis det utilsigtede vægttab ledsages af andre tegn på inflammation, såsom smerter, træthed eller en generel følelse af at være syg og utilpas. Den kan her være et afgørende supplement til de andre strategier.

Hvilke diæter er egnede

• Antiinflammatorisk kost: Den mest direkte tilgang.
• Middelhavskost: Balancerer anti-inflammatoriske elementer med næringstæthed.
• Autoimmun kost (AIP): En mere restriktiv tilgang til at fjerne potentielle inflammatoriske triggere.

Note om forskningen

Det skal bemærkes, at meget af den grundlæggende forskning i ketonstoffers specifikke virkning på hjernen og nervesystemet stammer fra studier af andre tilstande end kræft, især epilepsi, samt fra dyre- og cellestudier.

Selvom kræftpatienter udgør en anden population, giver disse studier en fundamental indsigt i de biokemiske mekanismer, der kan være relevante.

Man skal dog altid udvise forsigtighed med at generalisere resultaterne direkte.

Samtidig er der god grund til at være opmærksom på, at den metaboliske tilgang til kræft, anført af forskere som Dr. Thomas Seyfried (gennemgås her: Metaboliske principper i kræftforskning), i dag et hastigt voksende felt. Nyere studier, foretaget direkte på kræftpatienter, dokumenterer nu mange af de oprindelige observationer.

Forskning viser, at den ketogene diæt kan have en positiv effekt på livskvaliteten, herunder en signifikant reduktion af træthed hos kræftpatienter [7].

Samtidig fremhæves diæten som en lovende strategi til at modvirke “kemohjerne” på grund af dens evne til at levere et alternativt brændstof til hjernen og dæmpe neuroinflammation [8].

Helt ned på celleniveau har studier desuden vist, at ketonstoffet BHB direkte kan hæmme de inflammatoriske processer, der er forbundet med selve kræftsygdommen [9].

Denne nye viden understreger, at de biokemiske mekanismer er relevante og undersøges aktivt i en onkologisk kontekst.

Konklusion

Paradokset er tydeligt: Man kan potentielt opnå det samme mål – at bevare muskelmasse – gennem mindst to vidt forskellige tilgange.

Bevarelse af muskelmasse under et sygdomsforløb kræver en mangesidet tilgang, der handler om mere end blot at bygge, men i lige så høj grad om at beskytte.

Som artiklen har vist, kan man gribe det an fra flere vinkler: ved at sikre de nødvendige byggesten i form af protein, ved at levere tilstrækkeligt brændstof som energi, og ved at dæmpe den inflammation, der ellers aktivt nedbryder musklerne.

Disse strategier er ikke modsætninger, men dybt forbundne dele af en samlet indsats. Den mest effektive tilgang er ofte en hybrid, der sikrer både et højt proteinindtag til reparation og et tilstrækkeligt energiindtag til at drive processerne. Uden nok brændstof vil kroppen nemlig bruge det dyrebare protein som energi i stedet for til at vedligeholde og genopbygge muskelmasse.

Ved at forstå, hvordan man både leverer materialer, sikrer brændstof og beskytter mod sabotage fra inflammation, kan du sammensætte en robust og personlig kostplan, der understøtter din krop optimalt i kampen for at bevare din styrke og funktion.

Se også Dæmp inflammation

(Til menu)

Links

[1] Cancer cachexia: molecular mechanisms and treatment strategies (Journal of Hematology & Oncology, 2023)

• Indhold: En nyere og meget anerkendt videnskabelig oversigtsartikel, der i detaljer gennemgår de molekylære årsager til kakæksi, herunder den nedsatte følsomhed over for anabolske signaler som insulin (anabolsk resistens).

[2] ESPEN practical guideline on clinical nutrition in cancer (PubMed, Clinical Nutrition, 2021)

• Indhold: De officielle europæiske retningslinjer, der anbefaler et højt proteinindtag (op til 2.0 g/kg) til kræftpatienter for at modvirke tab af muskelmasse.

[3] A focus on leucine in the nutritional regulation of human muscle protein synthesis (ScienceDirect, 2023)

• Indhold: En nyere videnskabelig oversigtsartikel, der specifikt fokuserer på leucins rolle som det primære anabolske signal for muskelopbygning, og hvordan det aktiverer mTOR-signalvejen hos mennesker.

[4] Inflammation and Skeletal Muscle Wasting During Cachexia (Frontiers in Physiology, 2020)

• Indhold: En højt citeret videnskabelig oversigtsartikel, der specifikt forklarer, hvordan inflammatoriske cytokiner som TNF-α driver muskelnedbrydning ved at aktivere den centrale signalvej NF-κB i muskelcellerne.

[5] The ubiquitin–proteasome system in regulation of the skeletal muscle homeostasis and atrophy: from basic science to disorders (ScienceDirect, 2020)

• Indhold: En nyere videnskabelig oversigtsartikel, der i detaljer forklarer, hvordan ubiquitin-proteasom-systemet regulerer muskelmasse, og specifikt fremhæver rollen af ubiquitin-ligaser (som MuRF1 og Atrogin-1) som de centrale enzymer i processen.

[6] Unraveling the Translational Relevance of β-Hydroxybutyrate as an Intermediate Metabolite and Signaling Molecule (MDPI, 2025)

• Indhold: En helt ny videnskabelig artikel, der i detaljer forklarer, hvordan BHB fungerer som en epigenetisk regulator, specifikt ved at hæmme enzymerne i HDAC klasse I og IIa.

[7] Impact of ketogenic diets on cancer patient outcomes: a systematic review and meta-analysis (Frontiers in Nutrition, 2025)

• Indhold: En meta-analyse, der samler resultater fra flere studier og konkluderer, at den ketogene diæt signifikant reducerer træthed hos kræftpatienter sammenlignet med andre diæter.

[8] Investigating the Therapeutic Potential of the Ketogenic Diet in Neurological Disorders (Nutrients, 2025)

• Indhold: En ny oversigtsartikel, der gennemgår dyre- og menneskestudier og konkluderer, at den ketogene diæt kan forbedre kognitiv ydeevne og styrke mitokondriernes aktivitet.

[9] Unraveling the Translational Relevance of β-Hydroxybutyrate (BHB) in Human Health (Research Gate, Metabolites, 2025)

• Indhold: En ny oversigtsartikel, der beskriver, hvordan ketonstoffet BHB påvirker genudtryk og inflammation, blandt andet ved at hæmme HDAC-enzymer og dæmpe pro-inflammatoriske signalveje som NF-kB.

[10] Current Therapeutic Targets in Cancer Cachexia (ASCO Educational Book, 2023)

• Indhold: En oversigtsartikel fra American Society of Clinical Oncology (ASCO), der gennemgår behandlingsmål for kakeksi og bekræfter, at Akt/mTOR-signalvejen spiller en afgørende rolle for muskelopbygning.

[11] Muscle wasting in cancer cachexia: Mechanisms and the role of TNFα (The Psychological Society, The Journal of Physiology, 2025)

• Indhold: En ny oversigtsartikel, der specifikt fokuserer på, hvordan det inflammatoriske signalstof TNF-alfa (oprindeligt kendt som cachectin) er en central drivkraft bag det muskeltab, der ses ved kræftkakeksi.

Siden oprettet:

d. 04.09.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.