Sukker som nem næring for kræftceller

Kræftceller skal bruge meget energi for at kunne vokse og dele sig hurtigt. Dette medfører, at de ofte omdanner deres stofskifte til at udnytte glukose (sukker) på en mere effektiv måde end normale celler kan. Dette fænomen kaldes Warburg-effekten.

Hvorfor er raffineret sukker i fokus

Hurtig energi

Raffineret sukker giver kroppen en hurtig energikilde. Kræftceller kan udnytte denne energi til at vokse og sprede sig.

Insulinrespons

Når vi indtager sukker, stiger insulinniveauet i blodet. Insulin er et hormon, der hjælper kroppen med at optage sukker fra blodet. Høje insulinniveauer kan stimulere væksten af visse typer kræftceller.

Højt blodsukker kan endvidere føre til insulinresistens, hvilket kan påvirke cellernes vækst og deling, herunder også kræftceller.

Inflammation

Et højt sukkerindtag kan føre til kronisk inflammation, hvilket kan skabe et gunstigt miljø for kræftceller at vokse og sprede sig.

Kronisk inflammation, der kan udløses af et usundt kostmønster, inklusive højt sukkerindtag, kan forværre kræft og gøre kroppen mere modtagelig for andre sygdomme.

Immunsystemet

Et svækket immunsystem er en almindelig bivirkning ved kræftbehandling. Et højt sukkerindtag kan yderligere belaste immunsystemet og gøre kroppen mere sårbar over for infektioner.

Raffineret sukker og kræftceller

Øget vækst

Nogle studier tyder på, at raffineret sukker kan stimulere væksten af kræftceller ved at give dem den nødvendige energi.

Ændret cellemetabolisme

Kræftceller kan omdanne glukose til mælkesyre, selv under iltfattige forhold. Dette er en mindre effektiv måde at producere energi på, men det giver kræftcellerne en fordel i forhold til normale celler, der er afhængige af ilt for at producere energi.

Resistens over for behandling

Endvidere tyder nogle undersøgelser på, at et højt sukkerindtag kan gøre kræftceller mere resistente over for kemoterapi og strålebehandling.

Energibehov

For nogle kræftpatienter kan det være nødvendigt at øge kalorieindtaget for at opretholde vægten. I stedet for at ty til sukkerholdige fødevarer, kan man vælge næringsrige alternativer som nødder, frø og avocado.

Livskvalitet

En helt sukkerfri kost kan være svær at opretholde i det lange løb og kan føre til følelsesmæssig stress. Her er det nødvendigt at finde en fornuftig balance. Desuden kan man være opmærksom på, ikke at indtage hurtigt omsættelige kulhydrater uden at have spist noget mere tungt fordøjeligt umiddelbart forinden.

Medicin

Nogle kræftbehandlinger kan påvirke blodsukkerniveauet, og det kan være nødvendigt at justere kosten i samarbejde med sin behandler.

Hvad kan man gøre i stedet

Prioriter fuldkorn, frugt og grøntsager: Disse fødevarer er rige på fibre, vitaminer og mineraler, som styrker immunsystemet og hjælper kroppen med at bekæmpe sygdom.
Vælg magre proteinkilder: Kød, fisk, æg og bælgfrugter er vigtige for at opbygge og reparere væv.
Begræns forarbejdede fødevarer og søde drikke: Disse fødevarer er ofte høje i sukker, tilsætningsstoffer og usunde fedtstoffer.
Læs fødevaremærker: Vær opmærksom på skjult sukker i fødevarer.
Tal med en diætist: En diætist kan hjælpe dig med at udarbejde en personlig kostplan, der passer til dine behov og ønsker.

Skal man så undgå sukker

Forholdet mellem sukkerindtag og kræft er ikke helt simpelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, såsom typen af kræft, stadiet af sygdommen, og den enkelte patients gener. (Det mener Gemini (som også generelt er imod alternativ behandling) - jeg mener at det er uhensigtsmæssigt at spise raffineret sukker. Og at man som minimum bør begrænse indtaget dramatisk).

Sund kost

Det er vigtigt at spise en varieret og næringsrig kost, der indeholder masser af frugt, grøntsager og fuldkorn. Disse fødevarer indeholder også sukker i form af kulhydrater, men i en mere naturlig form og sammen med vigtige fibre og næringsstoffer.

Kulhydrat er nødvendigt

Man må skelne mellem sukker/glukose og kulhydrat. Man er nødt til at spise kulhydrat. Det findes i rigtig meget af hvad vi spiser. Ikke mindst er det en hovedbestanddel af grøntsager, som virkelig er sunde og gode - også for os med kræft. Selv ved ketogen kost (eller Low Carb High Fat (LCHF)), er det ikke muligt helt at undgå kulhydrat. Men her reduceres kulhydratindtaget mest muligt.

Insulin frigivelsen

Det helt afgørende når vi spiser er, hvor hurtigt disse kulhydrater omsættes i kroppen. Jo vanskeligere det er for os at nedbryde bestanddelene, jo langsommere optages disse kulhydrater. Man har opdelt dem i et Glykæmisk Indeks, hvor høj GI-værdi betyder at et næringsmiddel hurtigt bliver optaget og dermed giver en hurtig stigning i insulin. Og lave GI-værdier giver omvendt en jævn stigning i blodsukkeret og dermed en væsentlig mindre belastning af kroppen ved frigivelsen af insulin.

Støt din krop

Den ultimativt hurtigste frigivelse er fra raffineret sukker. Det bør man undgå eller minimere - kræftramt eller ej. Det er i øvrigt heller ikke godt for tænderne, og det indeholder intet af værdi - ud over kalorier.

Hvis man gerne vil støtte sin krop bedst muligt, vil det være hensigtsmæssigt at kende lidt til GI-tabeller, og prioritere de fødevarer med lav værdi.

Og hvis man absolut skal have noget fra den høje ende, så lad det være afslutning på et måltid, hvor der også indgår fødevarer med lavt GI. Måske kan du finde lidt inspiration her: Det Søde og Snacks (her finder du lavglykæmiske forslag til den søde tand).

Glykæmisk Indeks (GI)

Glykæmisk indeks (forkortet GI) er et udtryk for, hvor meget blodsukkeret stiger, når man har spist en fødevare, målt i forhold til ren glukose som reference, hvor indeksværdien er 100. Fødevarer inddeles efter, hvor hurtig blodsukkeret stiger i forhold til ved indtagelse af ren glukose. Man opdeler værdierne sådan:

Højt GI - over 70
Mellem GI - 55-70
Lavt GI - mindre end 55

Konklusion

Selvom der stadig er meget, vi ikke ved om sammenhængen mellem sukker og kræft, tyder forskningen på, at et højt indtag af raffineret sukker kan resultere i kræftcellers vækst. Det er derfor en god idé at være særdeles bevidst om sit sukkerindtag og prioritere en sund og afbalanceret kost. Man skal ikke nødvendigvis eliminere alt glukose fra kosten, men det er vigtigt at begrænse indtaget af raffineret sukker, søde drikke og de såkaldte hurtige kulhydrater. (Jane McLelland mfl. mener at det skal fuldstændig elimineres. Se Kost der sulter kræften).

Resumé på dansk fra nogle af de utallige videnskabelige artikler fra PubMed

Der er links til de enkelte artikler i overskriften. Se også links til mange andre artikler i bunden af siden.

Drastisk øget sukkerindtag

Resumé (Simple sugar intake and hepatocellular carcinoma: epidemiological and mechanistic insight, PubMed)

Sukkerindtag er øget drastisk i de sidste få årtier. Specifikt har der været en klar tendens til højere forbrug af fruktose og højfruktose-majssirup, som er de mest almindelige tilsatte sukkerarter i forarbejdet mad, sodavand og andre søde drikkevarer.

Selvom det stadig er kontroversielt, har denne stigende tendens i indtag af simple sukkerarter været positivt associeret med vægtøgning og fedme, insulinresistens og type 2-diabetes mellitus samt ikke-alkoholisk fedtleversygdom. Interessant nok har alle disse metaboliske ændringer også været relateret til udviklingen af hepatocellulært karcinom.

Formålet med denne gennemgang er at diskutere beviserne fra epidemiologiske undersøgelser og data fra dyremodeller, der relaterer indtag af simple sukkerarter, og specifikt fruktose, med en øget risiko for hepatocellulært karcinom og at få indsigt i de putative molekylære mekanismer involveret.

Kræftceller foretrækker sukker som brændstof - Ketogen diæt

Resumé (Could ketogenic diet "starve" cancer? Emerging evidence, PubMed)

Cancerceller (CCs) bruger primært aerob glykolyse (Warburg-effekten) til deres metabolisme. Denne vigtige egenskab hos CCs repræsenterer en potentiel metabolisk vej, der kan målrettes i forbindelse med kræftbehandling. Da denne mekanisme er relateret til næringsstofoxidation (iltning), er diætmanipulation blevet hypoteseret som en vigtig strategi under tumorbehandling. (eller sagt med andre ord: Kræftceller spiser sukker. Ved at ændre på, hvad kræftcellerne får at spise, kan vi måske svække dem).

Ketogen diæt (KD) er et diætmønster kendetegnet ved højt indtag af fedt, moderat til lavt proteinforbrug og meget lavt indtag af kulhydrater (<50 g). I cancersituationen kan KD målrette CCs metabolisme og potentielt påvirke både tumorbehandling og prognose. Flere mekanismer, langt ud over den oprindeligt foreslåede hæmning af glukose/insulin-signalering, kan understøtte KD's effektivitet i cancerbehandling, herunder oxidativ stress, mitokondrielt metabolisme og inflammation.

Metabolisk tilstand i kræftceller

Resumé (Cancer as a Metabolic Disorder, PubMed)

Kræft har længe været betragtet som en genetisk sygdom karakteriseret ved en myriade af mutationer, der driver kræftprogression. Nyere resultater indikerer, at den dysregulerede metabolisme i cancerceller er mere end et kendetegn ved kræft, men kan være den underliggende årsag til tumoren. De fleste af de velkarakteriserede onkogener eller tumorsuppressorgener fungerer til at opretholde den ændrede metaboliske tilstand i kræft. Her gennemgår vi beviser, der støtter den ændrede metaboliske tilstand i kræft, herunder centrale ændringer i glukose, glutamin og fedtsyremetabolisme.

I modsætning til genetiske ændringer, der ikke forekommer i alle kræfttyper, er metaboliske ændringer mere almindelige blandt kræfttyper og på tværs af kræftformer. At erkende kræft som en metabolisk lidelse kunne afsløre centrale diagnostiske og behandlingsmarkører, der kan påvirke tilgange anvendt i kræftstyring.

Mekanismer ved sukkerindtag

Resumé (Refined fructose and cancer, PubMed)

Introduktion: Et overskud af kalorier, herunder øget indtag af raffineret kulhydrat, er forbundet med en højere risiko for kræft, hvilket understreger vigtigheden af en bedre forståelse af cancercellemetabolisme i forbindelse med tumoroverlevelse og metastasering.

Områder, der er dækket: Denne artikel gennemgår sammenhængen mellem øget indtag af raffineret sukker og kræftrisiko, med særlig vægt på monosaccharidet fruktose. Cancercellemetabolisme bliver gennemgået, og de potentielle mekanismer, hvorved kostsukker bidrager til tumoromgivelserne, bliver diskuteret.

Nylige observationer indikerer, at cancerceller let udnytter fruktose til at støtte proliferation og foretrækker at bruge fruktose til nukleinsyntese (opbygning af DNA (gener)). Denne artikel diskuterer den potentielle rolle, hvordan kostfruktose kan fremme cancervækst gennem en række mekanismer, herunder ændret cellulær metabolisme, øgede reaktive oxygenarter, DNA-skader og inflammation. Indledende indsigter i potentielle terapeutiske strategier, hvorved fruktose-medierede kræfteffekter kan ophæves, præsenteres.

Ekspertudtalelse: Andre sukkerarter (især fruktose, givet dens overflod i den moderne diæt) skal overvejes i forhold til cancercellemetabolisme. Cancerceller udnytter lignende sukkerarter på forskellige måder, hvilket kan repræsentere vigtige nye terapeutiske veje til behandling af kræft.

Glukoseberøvelse giver tumorcelledød/Begrundelse for Metformin (diabetesmiddel)

Resumé (Sugar-free approaches to cancer cell killing, PubMed)

Tumorer viser en øget hastighed af glukoseoptagelse og -udnyttelse. Af denne grund bruges glukoseanaloger til at visualisere tumorer ved positronemissionstomografi-teknikken, og hæmmere af glykolytisk metabolisme testes i kliniske forsøg.

Opregulation af glykolyse tildeler flere fordele til tumorceller: Det fremmer tumorvækst og har også vist sig at interferere med celledød på flere niveauer. Gennemførelse af glykolyse hæmmer apoptose induceret af cytokin-berøvelse. Omvendt forbedrer antiglykolytiske midler celledød induceret af radio- og kemoterapi.

Glukoseberøvelse og antiglykolytiske lægemidler inducerer tumorcelledød, som kan fortsætte gennem nekrose eller gennem mitokondriel eller caspase-8-medieret apoptose. Vi vil diskutere, hvordan onkogene veje involveret i metabolisk stresssignalering, såsom p53, AMPK (adenosinmonofosfat-aktiveret proteinkinase) og Akt/mTOR (mammalian target of rapamycin), påvirker følsomheden over for hæmning af glukosemetabolisme.

Endelig vil vi analysere begrundelsen for brugen af antiglykolytiske hæmmere i klinikken, enten som enkeltstående midler eller som en del af kombinationsbehandlinger.

Se også Repurposed Drugs

Se også Kosttilskud - Grupperet (punkt 11, Metabolisme og Blodsukkerregulering)

Se også Metformin

Se også Ernæring og Kost

Se også Ketogen Kost og Low Carb High Fat (LCHF)

Se også Kost der sulter kræften

Se også Det Søde og Snacks (her finder du lavglykæmisk guf til den søde tand)

Links

Glykæmisk Indeks (netdoktor.dk)

Glykæmisk Index - tabel (GI)

Glykæmisk indeks (Kosttilskudinfo)

Digging deeper through glucose metabolism and its regulators in cancer and metastasis (PubMed)