Undervægt, vægttab og kakeksi ved kræft

1. Hvad er undervægt (Kakeksi)

Undervægt defineres generelt som et BMI under 18,5. Hos kræftpatienter ses ofte en særlig form for undervægt kaldet kakeksi.

Kakeksi er et komplekst metabolisk syndrom, der er karakteriseret ved ufrivilligt vægttab (primært tab af muskelmasse, med eller uden tab af fedtmasse), appetitløshed og træthed. Det er ikke blot et resultat af utilstrækkeligt kalorieindtag, men involverer også ændringer i kroppens stofskifte forårsaget af selve kræftsygdommen og immunrespons.
Kakeksi er et alvorligt problem, da det kan føre til nedsat funktionsevne, dårligere behandlingsresultater og nedsat livskvalitet.

Beregn dit BMI (Netdoktor.dk)

Betydning af undervægt (Kakeksi)

Undervægt illustreret ved overkrop på kvinder der er radmager. hun er iført en løs lys bluse. Brunlig baggrund.

Kakeksi er en hyppig og alvorlig komplikation hos mange kræftpatienter, især ved fremskreden sygdom. Det er vigtigt at forstå, at vægttabet ved kakeksi ofte er mere end blot manglende appetit. Kræftcellerne udskiller stoffer, der påvirker kroppens stofskifte, hvilket fører til øget nedbrydning af muskler og fedt samt nedsat proteinsyntese.

Årsager til kakeksi hos kræftpatienter

Øget energiforbrug: Kræftceller har et højt energibehov, hvilket øger kroppens samlede energiforbrug.
Metaboliske ændringer: Kræftsygdommen kan forårsage ændringer i hormoner og cytokiner (signalstoffer i immunsystemet), som fremmer nedbrydning af væv.
Nedsat appetit (anoreksi): Kvalme, smagsforandringer, træthed, smerter og psykologiske faktorer kan føre til nedsat lyst til at spise.
Problemer med at spise og optage næring: Mundsår, synkebesvær, forstoppelse eller diarré som følge af behandlingen kan gøre det svært at indtage og optage tilstrækkeligt med næring.

Symptomer på undervægt og kakeksi kan være:
- Uforklarligt og betydeligt vægttab.
- Tab af muskelmasse og svaghed.
- Træthed og nedsat energiniveau.
- Nedsat appetit og tidlig mæthedsfornemmelse.
- Ændringer i kropssammensætning (f.eks. tab af fedtvæv).

Diagnosen Kakeksi

Undervægt illustreret ved kakektisk kvindeoverkrop, der er nøgen. Hænderne samlet foran brystet.

Diagnosen kakeksi stilles på baggrund af en kompleks vurdering, da der ikke findes en enkeltstående test, der kan bekræfte tilstanden. Det vil være et samspil mellem:

Vægttab
Tab af muskelmasse
Træthed
Blodprøveværdier – som supplerende information

Lægen vil (som ovenfor beskrevet) typisk vurdere en kombination af følgende faktorer:

Klinisk vurdering

Signifikant ufrivilligt vægttab: Et betydeligt ufrivilligt vægttab er et vigtigt tegn på kakeksi. Dette defineres typisk som et vægttab på mere end 5% af kropsvægten inden for de seneste 12 måneder.
For personer, der i forvejen vejer meget lidt, hvilket afspejles i et BMI (Body Mass Index) under 20, kan et mindre vægttab også være betydningsfuldt. I disse tilfælde kan et vægttab på mere end 2% inden for samme periode (12 måneder) være et vigtigt tegn.
Synligt tab af muskelmasse (sarkopeni): Reduktion af muskelmasse kan vurderes ved en fysisk undersøgelse, hvor lægen ser efter tegn på muskelsvind. I nogle tilfælde kan mere avancerede metoder som DEXA-scanning (Dual-energy X-ray absorptiometry) anvendes for at kvantificere tabet af muskelvæv.
Træthed og nedsat funktionsevne: En markant og vedvarende følelse af træthed og en forringelse af den fysiske formåen er almindelige symptomer ved kakeksi.

Hæmatologisk supplerende info

Biokemiske ændringer: Blodprøver kan give supplerende information om tilstanden, ved mistanke om kakeksi. Selvom ingen enkelt blodprøve kan diagnosticere kakeksi, kan kombinationen af visse ændringer observeres:
- Lavt albumin: Et lavt niveau af albumin (under 35 g/L) i blodet kan indikere inflammation, underernæring eller leversygdom, som ofte er til stede ved kakeksi. Dog er lavt albumin ikke specifikt for kakeksi, men kan også ses ved andre tilstande.
- Ændringer i kreatinin: Kreatinin er et mål for nyrefunktionen og afspejler muskelmassen. Et lavt kreatininniveau (hos mænd typisk under 60 µmol/L og hos kvinder typisk under 45 µmol/L) kan indikere tab af muskelmasse, men skal tolkes med forsigtighed.
  Ved fremskreden kakeksi kan der ses et fald i muskelmassen, hvilket kan føre til et lavere kreatininniveau. Dog er kreatinin primært en indikator for nyrefunktionen.
- Calcium: Afvigelser i calciumkoncentrationen (normalt 2,15-2,55 mmol/L) er ikke et direkte tegn på kakeksi, men kan forekomme ved visse kræfttyper eller relaterede tilstande.
  Ændringer i calcium kan forekomme ved visse kræfttyper eller som følge af knoglemetastaser eller paraneoplastiske syndromer. Det er ikke et direkte mål for kakeksi.
- Forhøjede inflammationsmarkører: Blodprøver som C-reaktivt protein (CRP) kan være forhøjede, hvilket indikerer inflammation i kroppen, en hyppig komponent ved kakeksi.
- Protein: Selvom proteinindholdet i blodet ikke rutinemæssigt måles på samme måde som albumin, afspejler det generelle ernæringstilstand.
  Ved kakeksi vil der ofte være et negativt proteinbalance i kroppen, men det er mere komplekst at vurdere direkte via en enkelt blodprøve.

Det er afgørende at understrege, at diagnosen kakeksi baseres på en samlet klinisk vurdering, hvor tilstedeværelsen af vægttab og tab af muskelmasse er centrale elementer. Blodprøver kan understøtte diagnosen og give information om den generelle helbredstilstand, men de er ikke tilstrækkelige til at stille diagnosen alene. Hvis der er mistanke om kakeksi, er det vigtigt med en grundig lægelig undersøgelse for at identificere årsagen til vægttabet og iværksætte den rette behandling.

Se også Blodprøver – Hvad kan du gøre

Tiltag ved undervægt

Mand på badevægt. Man ser kun de nøgne underben på en digitalvægt med sort glasflade.

Fokus på energi- og proteinrig kost

Spis hyppige, små måltider, der er rige på kalorier og protein. Prioriter fødevarer som:

Kød, fjerkræ og fisk: Gode kilder til protein og kalorier. Vælg gerne de federe udskæringer, hvis det er acceptabelt.
Æg: Alsidige og proteinrige. Kan indgå i mange retter. Ikke mindst i ægte hollandaisesauce og bearnaisesauce, hvor der også er lejlighed til at få fedtstof (smør) med.
Mejeriprodukter: Fuldfede mælkeprodukter som ost, fløde, yoghurt og is bidrager med både kalorier og protein.
Nødder og frø: Energitætte og indeholder sunde fedtstoffer og protein. Kan bruges som snacks eller drys på måltider.
Bælgfrugter: Gode kilder til protein og fibre.
Avocado: Rig på sunde fedtstoffer og kalorier.
Olivenolie og andre planteolier: Kan nemt tilsættes retter for at øge kalorieindholdet.

Berig dine måltider

Øg kalorieindholdet uden at øge volumen ved at tilsætte:

Smør: På brød, grøntsager, i sauce eller i varme retter.
Fløde eller fuldfed mælk: I supper, saucer, kaffe eller te.
Revet ost: På pasta, gratinretter, som snack-stænger eller med grøntsager.
Dip: 36% creme fraice rørt op med dressing til dip for grøntsagsstænger, eller som sauce til middagen.
Nødder eller frø: Til salater, yoghurt eller morgenmad.
Honning, sirup eller sukker: I drikkevarer, yoghurt eller på pandekager. Med måde, da der er undersøgelser, der indikerer, at det ikke nødvendigvis er det bedste ved kræft. Eller hvis der er bekymring for blodsukker.
Se også Kost-eksempler

Drik kalorier

Undervægt illustreret ved klart glas fyldt med mælk. Står på mørkebrunt bord.

Hvis appetitten er lille eller ikke eksisterende – eller du hurtigt bliver mæt:

Smoothies: Lavet med frugt, yoghurt, mælk/alternativ, proteinpulver, nødder eller avocado.
Mælkeshakes: Med fuldfed mælk og eventuelt is, frugt eller smagsgiver.
Ernæringsdrikke: Færdiglavede energitætte drikke, der kan supplere kosten. Vælg varianter med højt protein- og kalorieindhold. Gerne efter anbefaling fra en diætist.
Frugtjuice (med måde): Kan bidrage med kalorier, men vær opmærksom på sukkerindholdet. Se også Kan fruktose fodre kræft.
Spis når du har appetit: Lyt til din krop og spis, når du føler dig sulten, selvom det er på skæve tidspunkter eller uden for de traditionelle måltider. Hav let tilgængelige snacks ved hånden.
Vigtig at komme i gang: I starten kan fokus være primært på at få tilstrækkeligt med kalorier og protein, selvom det ikke altid er de sundeste valg. Så kan man på sigt bevæge sig mod en mere næringsrig kost, så man i længden støtter kroppen bedst muligt.
Se også Nedsat appetit.

Tal med din læge om medicin

Undervægt illustreret ved tegning af tyndt menneske nøgent.

Der findes lægemidler, der kan hjælpe med at øge appetitten hos nogle patienter. Disse skal altid ordineres og følges op af din onkolog. Eksempler inkluderer:

Megestrolacetat (Megace®): Et progestin, der har vist sig at kunne øge appetitten og vægten hos nogle kræftpatienter. Virkningsmekanismen er ikke fuldt klarlagt, men det menes at påvirke appetitcentret i hjernen. Kan have bivirkninger som væskeophobning, humørsvingninger og øget risiko for blodpropper.
Dronabinol (Marinol®): En form for medicinsk cannabis, THC (tetrahydrocannabinol), det aktive stof i cannabis. Kan stimulere appetitten og reducere kvalme. Kan have psykoaktive bivirkninger. Men mange oplever at det både er kvalmestillende og appetitstimulerende.
Cykloheptadin (Periactin®): Et antihistamin, der også har appetitstimulerende egenskaber hos nogle individer. Bruges dog oftere til andre formål og er ikke primært et appetitstimulerende middel til kræftpatienter. Kan have bivirkninger som døsighed og mundtørhed.

Behandling af underliggende årsager: Hvis kvalme, smerter eller andre symptomer påvirker din appetit, er det vigtigt at behandle disse aktivt:
- Antiemetika (kvalmestillende medicin): Eksempler inkluderer ondansetron (Zofran®), metoclopramid (Primperan®) og aprepitant (Emend®). Valget afhænger af årsagen til kvalmen.
  Se også Kvalme og opkastning.
- Smertestillende medicin: Korrekt smertelindring kan forbedre appetitten. Typen af medicin afhænger af smertens karakter og intensitet.
  Se også Nervesmerter
  Se også Smertehåndtering
- Behandling af mundproblemer: Ved mundsår eller svamp kan lokalbedøvende midler eller svampemidler være nødvendige.
- Behandling af forstoppelse eller diarré: Korrekt håndtering af tarmproblemer kan forbedre komforten og dermed appetitten.

Let fysisk aktivitet

Korte gåture: Kan stimulere appetitten og forbedre humøret.
Let styrketræning (gerne efter aftale med fysioterapeut): Kan hjælpe med at bevare muskelmasse.
Se også Bevægelse med begrænsninger.
Se også Cancerspecifik træning.
Andre former for bevægelse: Find aktiviteter, du nyder og kan overkomme.
Se også Motion.

Kosttilskud

Proteinpulver: Kan øge proteinindtaget nemt. Eksempler: Whey protein, kaseinprotein (f.eks. Myprotein Slow Release Casein), sojaprotein (f.eks. Bodylab Vegan Protein Blend), risprotein (f.eks. Sunwarrior Warrior Blend), ærteprotein (f.eks. Bulk Powders Pea Protein Isolate). Bruges i smoothies, yoghurt eller drysses i mad.
Energi- og proteinrige ernæringsdrikke: Koncentreret kilde til kalorier og næring. Eksempler: Nutridrink Compact Protein, Ensure Plus, Resource 2.0, Fresubin Energy Fibre. Drikkes som supplement.
Kreatin: Kan potentielt øge muskelmasse ved træning. Eksempel: Creapure®. Konsulter læge og fysioterapeut om brug.
Fiskeolie (Omega-3 fedtsyrer): Kan have antiinflammatoriske effekter og potentielt stabilisere vægten. Eksempler: Pikasol Forte, Eskimo-3 Pure. Diskuter med læge, især ved blodfortyndende medicin.
Essentielle fedtsyrer (udover fiskeolie): Kan bidrage til kalorieindtag. Eksempler: Hørfrøolie, olivenolie (i små mængder). Vær opmærksom på potentielle interaktioner med medicin.
Appetitstimulerende kosttilskud (i samråd med behandler):
- Medicinsk cannabis (CBD og THC): Kan øge appetitten og reducere kvalme hos nogle. Receptpligtigt og kræver grundig lægelig vurdering.
- Ingefær: Små doser (f.eks. 250-500 mg pulveriseret ingefær et par gange dagligt) kan for nogle mennesker potentielt stimulere appetitten og lindre kvalme. Dette er den primære grund til, at det nævnes under tiltag ved undervægt. I højere doser har nogle studier antydet, at ingefær kan have en let vægtreducerende effekt ved at øge stofskiftet og fremme fedtforbrændingen.
  Denne effekt er dog generelt ikke særlig markant og ikke veldokumenteret som en pålidelig vægttabsmetode. Advarslen mod ingefær handler primært om dets potentielle interaktion med blodfortyndende medicin. Dette er en vigtigere sikkerhedsmæssig bekymring end dets mulige, milde effekt på vægten.
- Visse B-vitaminer (ved påvist mangel): F.eks. B12-vitamin. ved mangel og efter behandlers anbefaling.
- L-carnitin: Nogle studier antyder mulig effekt på appetit og træthed. Konsulter læge om brug.

Håndtering af symptomer

Kvalme: Spis små, hyppige måltider, undgå stærkt lugtende eller fede fødevarer, prøv ingefær (i moderate mængder og efter aftale med læge).
Smagsforandringer: Eksperimenter med forskellige smage og teksturer, brug krydderier og urter, prøv sure eller salte fødevarer, hvis søde smager dårligt.
Mundtørhed: Drik ofte små slurke vand, brug kunstig spyt, spis blød og fugtig mad.
Synkebesvær: Spis blød, pureret eller flydende kost, tag små bidder, spis langsomt. Se også Spiserørskræft – kost ved.

Psykologisk og social støtte

Tal med en psykolog eller terapeut: At håndtere vægttab og ændringer i kroppen kan være følelsesmæssigt svært. Se også Følelser ved kræft.
Søg støtte fra familie og venner: Åbenhed om dine udfordringer kan hjælpe.
Deltag i støttegrupper: At tale med andre i lignende situationer kan give værdifuld støtte og råd.

Hjælpemidler til vægtkontrol

Undervægt vist ved turkis håndvægt, vægt, målebånd og et æble.

Kostregistrerings-apps: Der findes forskellige apps (f.eks. MyFitnessPal, Lifesum, Cronometer), der kan hjælpe dig med at registrere dit madindtag og holde styr på kalorier, protein, kulhydrater og fedt. Dette kan give dig et bedre overblik over dine spisemønstre og hjælpe dig med at nå dine mål, uanset om det er at øge eller reducere dit indtag.
Køkkenvægt: En køkkenvægt kan være et nyttigt redskab til at måle dine portioner præcist, især i starten, så du får en bedre fornemmelse af, hvor meget du spiser.
Personvægt: Regelmæssig vejning (f.eks. en gang om ugen på samme tidspunkt) kan hjælpe dig med at følge din vægtudvikling og justere din plan efter behov.
Målebånd: Ved overvægt kan det være nyttigt at måle taljeomfang regelmæssigt som et supplement til vægten, da det giver information om fedtfordelingen omkring maven.
Notebog eller dagbog: At skrive ned, hvad du spiser, og hvordan du har det, kan hjælpe dig med at identificere mønstre og følelsesmæssige triggere i forhold til din vægt.

Regelmæssig opfølgning med behandler

Diætist: En klinisk diætist med erfaring inden for onkologi kan udarbejde en individuel kostplan og give dig løbende vejledning.
Læge/onkolog/holistisk behandler: Overvåger din vægtudvikling og kan justere behandlingsplanen eller ordinere medicin om nødvendigt.

Eksempler på måltider og snacks

Morgenmad: Havregrød kogt på fuldfed mælk eller fløde med nødder, tørret frugt og en klat smør eller olie. Røræg med ost og bacon serveret med ristet brød smurt med smør og avocado. Smoothie lavet på yoghurt, banan, bær, proteinpulver og en spiseskefuld nøddesmør.
Frokost: Sandwich med generøse mængder pålæg som ost, æg, tun i mayonnaise, eller paté, smurt med mayonnaise eller pesto. Cremet suppe med fløde og revet ost serveret med brød smurt med smør. Rester fra aftensmaden, især hvis de er energirige.
Aftensmad: Gryderetter med kød eller fisk, fløde og grøntsager serveret med ris eller kartoffelmos med smør. Pasta med kødsovs tilsat fløde og revet ost. Omelet med ost, skinke og avocado.
Snacks: Nødder og frø, tørret frugt, ostestykker, fuldfed yoghurt med honning og nødder, energibarer (vær opmærksom på sukkerindholdet), is, chokolade (med højt fedtindhold), avocado med flødeost. Dip (f.eks. creme fraiche-baseret) med grøntsagsstænger eller kiks.

Se også Det søde og snacks – eksempler

Konklusion

Vægtkontrol er en væsentlig faktor i håndteringen af kræft. Både undervægt, især i form af kakeksi, og overvægt kan have negative konsekvenser for behandlingsforløb og livskvalitet.

Det er derfor afgørende, at kræftpatienter er opmærksomme på deres vægt og søger rådgivning hos sundhedspersonale for at udvikle en individuel plan for ernæring og vægtkontrol. Uanset om målet er at øge vægten på en sund måde eller at opnå et gradvist og bæredygtigt vægttab, er en tæt dialog med behandler og/eller diætister specialiseret i onkologi nøglen til at optimere behandlingen og fremme det generelle velbefindende.

Se også Ernæring og Kost

Se også Kost der sulter kræften

Se også Sukker og kræft

Se også Kan fruktose fodre kræft

Se også Kræft som Metabolisk lidelse

Se også: Kost der sulter kræften – eksempler