Dæmp inflammation med kost som redskab
Indhold:
- Strategi 1: Styrk tarmens økosystem med fibre (rul til)
- Strategi 2: Skab systemisk ro ved eliminering (rul til)
- Strategi 3: Juster fedtbalancen (rul til)
- Strategi 4: Direkte hæmning med plantestoffer (rul til)
- Note om mælkeprodukter (rul til)
- Konklusion – Fire redskaber, ét mål (rul til)
- Links (rul til)
- Nørdet del: De fire strategier – biologiske mekanismer (rul til)
Introduktion
Siden jeg begyndte at skrive på dette site, har jeg undret mig over at kostråd kunne stritte i alle retninger. Mens nogen mente, at antiinflammatorisk kost var det eneste rigtige kunne andre sværge til vegansk kost eller endog noget så for mig fremmedartet som carnivore (kød – og kun kød!).
I en serie artikler under temaet Kost som redskab, vil jeg forsøge at afdække hvordan det kan hænge sammen, at kostråd ikke bare kan være så forskelligartede, men at de tilsyneladende alle kan anvendes med succes.
Resumé om at dæmpe inflammation
Styrk tarmen med fibre:
- En grundlæggende strategi, hvor et højt fiberindtag nærer tarmfloraen, så den kan producere den lokalt anti-inflammatoriske smørsyre, som styrker og beskytter tarmsystemet indefra.
Nulstil systemet ved eliminering:
- En strategi, hvor man både fjerner fødevarer, der kan irritere, og omlægger kroppens brændstof. Ved at skifte fra sukker- til fedtforbrænding danner kroppen nogle særlige stoffer (ketonstoffer), som er kraftigt anti-inflammatoriske.
Brug målrettede molekyler:
- To andre strategier fokuserer på at justere fedtbalancen for at give kroppen de rette “sluk”-signaler, samt at indtage specifikke plantestoffer (polyfenoler), der kan blokere de signaler i cellerne, som starter inflammationen.
Dæmp inflammation
Inflammation er en af kroppens mest fundamentale processer.
Akut inflammation er en livsnødvendig reaktion på skade eller infektion, mens kronisk, ulmende inflammation er en drivkraft bag mange alvorlige lidelser. Derfor er dæmpning af unødig inflammation et af de vigtigste mål for mange, der bruger kost som et redskab ved kræft.
Det fascinerende er, at vidt forskellige – og tilsyneladende modstridende – kostråd, kan lede til det samme resultat.
For at forstå hvordan, må man se ud over de enkelte fødevarer og i stedet fokusere på de biologiske mekanismer, de forskellige strategier påvirker. Her er en gennemgang af de fire primære strategier.
Strategi 1: Styrk tarmens økosystem med fibre
Hvad er det
En strategi baseret på et højt og varieret indtag af ufordøjelige plantefibre med det formål at nære og kultivere et mangfoldigt og modstandsdygtigt økosystem af gavnlige bakterier i tyktarmen.
Hvordan virker det
Tarmbakterierne bruger disse fibre (præbiotika) som føde. Gennem en fermenteringsproces omdanner de fibrene til en række gavnlige stoffer, kendt som kortkædede fedtsyrer (SCFA). Den vigtigste af disse er smørsyre (butyrat).
Hvorfor virker det
Smørsyrens anti-inflammatoriske effekt er markant og primært lokal i tarmen. Den virker via flere mekanismer:
Styrker tarmbarrieren:
- Smørsyre er den foretrukne energikilde for cellerne i tarmvæggen.
En velnæret tarmvæg er stærk og tæt, hvilket forhindrer, at uønskede stoffer trænger over i blodbanen – en tilstand kendt som “utæt tarm”, der er en stor drivkraft for kronisk inflammation.
Regulerer gener:
- Kroppens celler kan producere en række stoffer, der starter og vedligeholder inflammation.
Smørsyre har den vigtige evne, at den kan gå ind i cellerne og bremse eller helt stoppe produktionen af disse specifikke stoffer. Den dæmper med andre ord inflammationen direkte ved kilden.
Balancerer immunforsvaret:
- Smørsyre fremmer udviklingen af særlige immunceller (T-celler) i tarmen. Disse celler har til opgave at dæmpe og regulere immunforsvaret, så det ikke overreagerer og skaber unødig inflammation..
Hvornår er det egnet
Denne strategi er ideel for personer, hvis fordøjelse normalt fungerer fungerer problemfrit i forvejen. Det vil sige, at man generelt har regelmæssig afføring og kan spise en bred vifte af fiberrige grøntsager uden at opleve voldsom oppustethed, smerter eller diarré.
For personer med en meget irriteret eller betændt tarm (f.eks. ved tarmsygdomme som Crohns, colitis ulcerosa eller svær IBS) kan et pludseligt, højt fiberindtag virke som at smide benzin på et bål og forværre symptomerne. I de tilfælde kan det være nødvendigt først at skabe ro med en eliminations-strategi (se Strategi 2).
Formålet er at opbygge langsigtet modstandskraft og vedligeholde et lavt inflammationsniveau i hele kroppen ved at sikre et sundt fundament i tarmen.
Hvilke diæter er egnede
- Plantebaseret kost
- Middelhavskost
- Vegetarisk og vegansk kost
- Raw food (i det omfang den er rig på diverse fibre)
- GAPS-diæt (i genopbygningsfasen med fokus på fiberrige grøntsager)
- Jane McLellands /“Sult kræften”-strategi
Se link [10, 17, 18, 19]
Strategi 2: Skab systemisk ro ved eliminering
Hvad er det
En mere radikal strategi, der opnår sit resultat ved at fjerne alle potentielle kilder til irritation fra kosten og samtidig tvinge kroppens stofskifte over i en dybt anti-inflammatorisk tilstand.
Hvordan virker det
Strategien har to afgørende mekanismer, der virker samtidigt:
1. Fjernelse af fødevarer der kan skabe irritation:
- Alle mulige kilder til inflammation fjernes. Dette gælder ikke kun sukker, men også en række stoffer i planter, som nogle kan reagere på.
For en sårbar tarm kan selv sunde fibre i en periode virke irritationsfremmende og dermed vedligeholde inflammationen.
2. Metabolisk skifte:
- Ved at fjerne kulhydrater fuldstændigt tvinges kroppen ind i en tilstand af ketose.
Her stopper leveren med primært at forbrænde glukose og begynder i stedet at omdanne fedt til ketonstoffer. Det primære ketonstof er beta-hydroxybutyrat (BHB).
Hvorfor virker det
Dette er nøglen til at forstå paradokset. Kroppen er designet med et smart backup-system.
Fjernelse af triggere:
- Ved at fjerne alle de nævnte irritanter får immunforsvaret og tarmslimhinden en fundamental pause. Den konstante provokation, der holder inflammationen i live, ophører.
Leveren overtager produktionen:
- Kroppen skifter fra en ekstern, tarm-baseret produktion af det anti-inflammatoriske molekyle (smørsyre fra fibre) til en intern, lever-baseret produktion af et andet, mindst lige så potent anti-inflammatorisk stof: et ketonstof.
Dette er kemisk næsten identisk med smørsyre og har en kraftig effekt, der virker systemisk (i hele kroppen). - Forskning har vist, at dette ketonstof direkte kan blokere aktiveringen af en central ‘alarmklokke’ inde i kroppens celler. Denne alarmklokke er en hoveddrivkraft bag mange kroniske inflammatoriske sygdomme, og ved at slukke for den, dæmpes inflammationen.
Man bytter én anti-inflammatorisk mekanisme ud med en anden. [24]
Hvornår er det egnet
Dette er et redskab til “nulstilling”. Det er særligt egnet til personer med alvorlige autoimmune lidelser (f.eks. leddegigt, IBD) eller svære tarmproblemer, hvor fiber-strategien slår fejl eller forværrer tilstanden. Dog er der også kræftramte, der har gavn af denne tilgang.
Det benyttes endvidere ofte som et midlertidigt redskab for at opnå ro i systemet.
Hvilke diæter er egnede
- Carnivore diæt
- Ketogen kost
- Autoimmun Protokol (AIP)
- GAPS-diæt (i de indledende eliminationsfaser)
Se link [1, 3, 7, 8, 13, 22, 23]
Strategi 3: Juster fedtbalancen
Hvad er det
En strategi, der fokuserer på at ændre forholdet mellem omega-6 og omega-3 fedtsyre i kosten for direkte at påvirke de byggesten, kroppen bruger til at regulere inflammation.
Hvordan virker det
Strategien virker ved at ændre råmaterialerne, som kroppens celler har til rådighed. Både omega-6 og omega-3 fedtsyrer indbygges i cellemembranerne og omdannes løbende til lokale signalstoffer (eicosanoider), der enten kan tænde eller slukke for en inflammatorisk reaktion, alt efter oprindelsen.
Hvorfor virker det
Ved at øge indtaget af omega-3 og mindske omega-6, giver man kroppen flere “sluk”-signaler end “tænd”-signaler. Omega-6 omdannes primært til pro-inflammatoriske stoffer, mens omega-3 omdannes til anti-inflammatoriske stoffer.
Omega-3 er også råmateriale for en særlig gruppe specialiserede molekyler, hvis specifikke job er aktivt at afslutte en inflammatorisk proces og starte reparation af celler.
Man giver således kroppen de rette byggeklodser til ikke bare at undgå, men aktivt at bekæmpe og afslutte inflammation.
Hvornår er det egnet
Dette er en universel strategi, der er relevant for stort set alle, da en moderne kost typisk har en massiv overvægt af omega-6.
Hvilke diæter er egnede
- Middelhavskost
- Paleo-kost (med fokus på græsfodret kød/vildtfanget fisk)
- Budwig kuren (med dens ekstreme fokus på hørfrøolie)
Se link [20]
Strategi 4: Direkte hæmning med plantestoffer
Hvad er det
En strategi, der bruger aktive stoffer fra planter og krydderier som målrettet hjælp til kroppen.
Hvordan virker det
Strategien virker ved, at bioaktive plantestoffer (polyfenoler) optages fra tarmen til blodbanen. Herfra kan de trænge ind i kroppens celler og direkte påvirke de signalveje, der starter en inflammatorisk reaktion. De fungerer som naturens egne immunmodulerende stoffer.
Hvorfor virker det
Mange af disse plantestoffer – for eksempel fra gurkemeje og grøn te – kan blokere de signaler, der tænder for inflammation.
På den måde stoppes produktionen af de stoffer, der driver inflammationen, før den for alvor starter.
Hvornår er det egnet
Dette er ligeledes en universel strategi, der kan supplere stort set enhver anden kosttilgang ved at tilføre målrettede, anti-inflammatoriske stoffer.
Hvilke diæter er egnede
- TCM (Traditionel Kinesisk Medicin) og Ayurvedisk kost
- Gerson Diæten
- Plantkuren
- Raw food
- Wahls protokol: Fokuserer på maksimal næringsstoftæthed for at genopbygge cellernes funktion og dæmpe inflammation.
Se link [4, 6, 9, 11, 14]
Note om mælkeprodukter: Ven eller fjende?
Mælkeprodukter er et af de mest omdiskuterede emner i forbindelse med inflammation. Grunden er, at de kan fungere som et tveægget sværd, der enten kan hjælpe eller skade, afhængigt af produktet og personen.
Hvornår mælkeprodukter kan være et problem:
For mange mennesker kan mælkeproteinet kasein og mælkesukkeret laktose fungere som triggere for immunforsvaret.
Hvis man er intolerant, vil et indtag skabe en immunreaktion og en efterfølgende inflammation, der kan vise sig som fordøjelsesbesvær, oppustethed, hudproblemer og træthed.
Det er af denne grund, at mange anti-inflammatoriske kostretninger som Autoimmun Protokol (AIP) helt udelukker mælkeprodukter.
Hvornår mælkeprodukter kan være en hjælp:
På den anden side kan fermenterede (gærede) mælkeprodukter som yoghurt, kefir og A38 være en kilde til probiotika (gavnlig mælkesyrebakterier).
Disse bakterier understøtter en sund tarmflora, som er afgørende for et velreguleret immunforsvar og en dæmpning af inflammation i kroppen [25].
Opsummering
Konklusionen er, at mælkeprodukters effekt er højst individuel. Oplever man tegn på intolerance, kan en periode helt uden mælkeprodukter være en effektiv måde at finde ud af, om de er en kilde til inflammation for netop ens egen krop.
Note om forskningen
Det skal bemærkes, at meget af den grundlæggende forskning i ketonstoffers specifikke virkning på hjernen og nervesystemet stammer fra studier af andre tilstande end kræft, især epilepsi, samt fra dyre- og cellestudier.
Selvom kræftpatienter udgør en anden population, giver disse studier en fundamental indsigt i de biokemiske mekanismer, der kan være relevante.
Man skal dog altid udvise forsigtighed med at generalisere resultaterne direkte.
Samtidig er der god grund til at være opmærksom på, at den metaboliske tilgang til kræft, anført af forskere som Dr. Thomas Seyfried (gennemgås her: Metaboliske principper i kræftforskning), i dag et hastigt voksende felt. Nyere studier, foretaget direkte på kræftpatienter, dokumenterer nu mange af de oprindelige observationer. [29]
Forskning viser, at den ketogene diæt kan have en positiv effekt på livskvaliteten, herunder en signifikant reduktion af træthed hos kræftpatienter [26].
Samtidig fremhæves diæten som en lovende strategi til at modvirke “kemohjerne” på grund af dens evne til at levere et alternativt brændstof til hjernen og dæmpe neuroinflammation [27].
Helt ned på celleniveau har studier desuden vist, at ketonstoffet BHB direkte kan hæmme de inflammatoriske processer, der er forbundet med selve kræftsygdommen [28].
Denne nye viden understreger, at de biokemiske mekanismer er relevante og undersøges aktivt i en onkologisk kontekst.
Konklusion – Fire redskaber, ét mål
Kost kan mere end bare at gøre os mætte. og efter at have læst ovenstående, tænker jeg, at du ikke længere vil være i tvivl om, at det har en betydning hvad vi putter i munden.
Som det fremgår, kan kampen mod inflammation føres på flere fronter: ved at styrke tarmens fundament med fibre, skabe systemisk ro ved at eliminere potentielle triggere, justere kroppens signalstoffer via den rette fedtbalance, eller ved direkte at hæmme de inflammatoriske processer med aktive plantestoffer.
De fire strategier er ikke i konkurrence, men er forskellige redskaber i værktøjskassen. Forståelsen af disse mekanismer gør det muligt at vælge det redskab – eller den kombination af redskaber – der passer bedst til ens individuelle situation og udgangspunkt.
Den stærkeste tilgang er ofte en, der intelligent kombinerer elementer fra flere af strategierne.
Se link [2, 5, 12, 15, 16, 21]
Links
[1] Expert says ketogenic diet ‘prevents’ and ‘destroys’ cancer – best foods to eat (Get Surrey, 2024)
- Indhold: En nyhedsartikel, der gengiver en eksperts udtalelser om, hvordan den ketogene diæt potentielt kan bekæmpe kræft ved at fjerne kræftcellers primære brændstof.
[2] Kostråd til kræftpatienter (Sundhed.dk, 2025)
- Indhold: Sundhedsstyrelsens officielle og generelle anbefalinger til kost for patienter i kræftbehandling, med fokus på at modvirke vægttab og opretholde styrke.
[3] Cancer Metabolism as a Therapeutic Target and Review of Interventions (PubMed, 2023)
- Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der gennemgår, hvordan kræftcellers ændrede stofskifte kan udnyttes som et mål for behandling, herunder via kost.
[4] Ultraforarbejdede fødevarer øger risikoen for kræft (Kræftens Bekæmpelse, 2023)
- Indhold: Et nyt, omfattende internationalt studie peger på, at de største skurke er især forarbejdede kødprodukter og drikkevarer, der indeholder sukker eller kunstige sødemidler.
[5] Kost og kræft (Ugeskrift for Læger, 2022)
- Indhold: En faglig artikel fra lægernes tidsskrift, der diskuterer den videnskabelige sammenhæng mellem kost og kræft, målrettet sundhedsprofessionelle.
[6] 100 fødevarer der beskytter mod kræft (Jyske Vestkysten, 2017)
- Indhold: En artikel, der oplister en række specifikke fødevarer – primært frugt, grønt og krydderier – som tillægges en beskyttende effekt mod kræft.
[7] How to starve cancer (Jane McLellands hjemmeside, 2025)
- Indhold: Jane McLellands personlige hjemmeside, hvor hun præsenterer sin metaboliske tilgang til at “sulte” kræft ved at blokere kræftcellers forskellige brændstofveje (dateret via copyright).
[8] Bog: Hvordan udsulter man kræft- uden at sulte sig selv (Af Jane McLelland, 2020)
- Indhold: Bogen, hvor Jane McLelland i detaljer beskriver sin personlige historie og den protokol med kost og medicin, hun har udviklet.
[9] Bog: Plantkuren (Af Jane Plant, 2005)
- Indhold: Bogen, hvori professor Jane Plant argumenterer for en primært plantebaseret og mælkefri kost i kampen mod kræft.
[10] Yoghurt og fibre kan måske modvirke lungekræft (COPA, 2019)
- Indhold: En artikel, der beskriver en undersøgelse, som viser en positiv sammenhæng mellem indtag af fibre og yoghurt og en nedsat risiko for lungekræft.
[11] Spis videnskabeligt – det hæmmer kræft (Jyske Vestkysten, 2015)
- Indhold: En artikel, der argumenterer for en videnskabelig tilgang til kost, hvor man spiser fødevarer med kendte kræfthæmmende egenskaber.
[12] 6 kostråd, der sænker din risiko for kræft (iForm, 2025)
- Indhold: En populær livsstilsartikel med seks generelle og forebyggende kostråd, der er i tråd med officielle anbefalinger.
[13] Ketogenic Diet Improves Pancreatic Cancer Therapy in Animal Model (Technology Network Cancer Research, 2017)
- Indhold: En videnskabelig nyhedsartikel om et dyreforsøg, der viste positiv effekt af at kombinere ketogen diæt med kemoterapi ved bugspytkirtelkræft.
[14] Cancer Dies When You Eat These 12 Foods (Dr. Amy, cancer expert, video, YouTube, 2023)
- Indhold: En video, der oplister og forklarer de påståede kræfthæmmende egenskaber ved 12 specifikke fødevarer.
[15] Spis dig rask (v. Carina Kock, Ernæringsterapeut, specialiseret i Functional Medicine m efterfølgende videreuddannelse på Institute for Functional Medicine, USA, 2018)
- Indhold: En præsentation af en ernæringsterapeuts tilgang baseret på Functional Medicine, der fokuserer på at finde de grundlæggende årsager til sygdom.
[16] Bog: Fra syg til rask – din guide til at blive rask igen eller få det bedre (Af Umahro Cadogan, 2017)
- Indhold: En bog, der fungerer som en guide til, hvordan man kan bruge kost, kosttilskud og livsstilsændringer til at forbedre sin tilstand under sygdom.
[17] Bog: Probiotika & præbiotika (Af Sandra Pugliese, Charlotte Gylling Mortensen og Anna Iben Hollensberg, 2019)
- Indhold: En bog, der i dybden forklarer videnskaben bag probiotika og præbiotika (fibre) og deres afgørende rolle for en sund tarm og et stærkt immunforsvar.
[18] Bog: Tarme i topform (Af Irene Brøndum Møbjerg, Oluf Borbye Pedersen og Majbritt Louring Engell, 2016)
- Indhold: En bog, der fokuserer på, hvordan man opnår optimal tarmsundhed via kost og livsstil, skrevet i samarbejde med anerkendte forskere.
[19] Bog: Professorens grønne energigrød (Af Mette Mølbak og Oluf Borbye Pedersen, 2018)
- ndhold: En bog med fokus på plantebaserede, anti-inflammatoriske opskrifter og viden om tarmbakteriernes betydning for sundhed.
[20] A holistic approach to cancer prevention (World Cancer Research Fund, 2020))
- Indhold: En stor, autoritativ rapport, der samler den globale forskning og giver en helhedsorienteret tilgang til kræftforebyggelse gennem kost, vægt og motion.
[21] Scientists Discover Unexpected Link Between Diet And Lung Cancer Risk (Science alert, 25)
- Indhold: En nyhedsartikel, der beskriver et videnskabeligt fund, som har afdækket en ny og uventet sammenhæng mellem kostvaner og risikoen for lungekræft.
[22] Behavioral Characteristics and Self-Reported Health Status among Carnivore Diet Responders (National Institutes of Health (NIH), 2021)
- Indhold: En videnskabelig undersøgelse, der analyserer selv-rapporterede helbredsdata fra over 2.000 personer på en carnivore-diæt, hvor mange rapporterer færre symptomer på kronisk sygdom og høj tilfredshed.
[23] Is the Carnivore Diet a Healthy Way To Eat? (Cleveland Clinic, 2025)
- Indhold: En oversigtsartikel fra en anerkendt sundhedsinstitution, der på en afbalanceret måde forklarer, hvad carnivore-diæten er, samt gennemgår potentielle fordele og de væsentligste sundhedsmæssige risici.
[24] The ketone metabolite β-hydroxybutyrate blocks NLRP3 inflammasome-mediated inflammatory disease (PubMed, 2015)
- Indhold: Den skelsættende videnskabelige artikel, der først påviste den præcise mekanisme, hvormed ketonstoffet beta-hydroxybutyrat (BHB) blokerer en central ‘alarmklokke’ (NLRP3 inflammasomet) i kroppens inflammatoriske respons.
[25] Exploring the Links between Diet and Inflammation: Dairy Foods as a Case Study (ScienceDirect, 2021)
- Indhold: En nyere videnskabelig oversigtsartikel, der gennemgår den samlede evidens og konkluderer, at indtag af mælkeprodukter som mælk, ost og yoghurt for de fleste er forbundet med en neutral eller direkte anti-inflammatorisk effekt.
[26] Impact of ketogenic diets on cancer patient outcomes: a systematic review and meta-analysis (Frontiers in Nutrition, 2025)
- Indhold: En meta-analyse, der samler resultater fra flere studier og konkluderer, at den ketogene diæt signifikant reducerer træthed hos kræftpatienter sammenlignet med andre diæter.
[27] Investigating the Therapeutic Potential of the Ketogenic Diet in Neurological Disorders (Nutrients, 2025)
- Indhold: En ny oversigtsartikel, der gennemgår dyre- og menneskestudier og konkluderer, at den ketogene diæt kan forbedre kognitiv ydeevne og styrke mitokondriernes aktivitet.
[28] Unraveling the Translational Relevance of β-Hydroxybutyrate (BHB) in Human Health (Research Gate, Metabolites, 2025)
- Indhold: En ny oversigtsartikel, der beskriver, hvordan ketonstoffet BHB påvirker genudtryk og inflammation, blandt andet ved at hæmme HDAC-enzymer og dæmpe pro-inflammatoriske signalveje som NF-kB.
[29] Video: The Cancer Doctor: “This Common Food Is Making Cancer Worse!” (The Diary Of A CEO, interview m professor dr. Thomas Seyfried, YouTube, 2024)
- Indhold: Professor dr. Thomas Seyfried om kræft som en metabolisk sygdom, der “fodres” af glukose, og hans teori om at “sulte” kræftceller via kost og faste.
Siden oprettet:
d. 31.08.25. Senest revideret d. 08.09.25
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Find din egen vej – Oversigt over virkning/ funktion – Skemaer
Se også de omfattende skemaer: Find din egen vej – Vælg strategi – Skemaer (opdelt efter problemområder der skal adresseres)
Sådan bruger du skemaet
Find den funktion eller det princip i den øverste række, der passer bedst til dit mål (f.eks. “Anti-inflammatorisk”). Kig derefter ned ad kolonnen for at se, hvilke diæter der har dette som et centralt element.
Forenkling:
- Et flueben (✅) betyder, at det er et centralt og definerende princip i diæten. Mange diæter har overlappende egenskaber, men her er kun de primære fremhævet for at gøre overblikket klart.
Kost der sulter kræften:
Dette er ikke en selvstændig diæt, men snarere et fokusområde eller princip, der kan anvendes på tværs af mange af diæterne i skemaet ovenfor.
- Et overordnet princip, der især anvendes i diæter markeret med “Kulhydrat-fattig” og “Inducerer ketose”.
Forsigtighed:
Tal altid med din behandler, før du påbegynder en ny diæt, protokol eller kostretning.
Diæter, strategier og deres primære funktioner
| Kostretning / Diæt | Anti-inflam. | Elimination | Faste/ Timing | Fedtrig | Filosofisk | Mikrobiom | Ketose | Kulhydrat-fattig | Personlig | Plante-baseret | Protein-rig |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antiinflammatorisk kost | ✅ | ✅ | ✅ | ||||||||
| Autoimmun (AIP) | ✅ | ✅ | ✅ | ||||||||
| Ayurvedisk kost | ✅ | ✅ | |||||||||
| Basisk kost | ✅ | ||||||||||
| BRAT-diæten | ✅ | ||||||||||
| Breuss kræftkur | ✅ | ✅ | ✅ | ||||||||
| Budwig kuren | ✅ | ||||||||||
| Carnivore diæt | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ||||||
| Cirkadisk Spisning | ✅ | ||||||||||
| Faste | ✅ | ✅ | |||||||||
| GAPS diæt | ✅ | ✅ | |||||||||
| Gerson Diæt | ✅ | ✅ | |||||||||
| Ketogen Kost / LCHF | ✅ | ✅ | ✅ | ||||||||
| Lav-FODMAP diæt | ✅ | ✅ | |||||||||
| MIND-diæten | ✅ | ✅ | ✅ | ||||||||
| Middelhavskost | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | |||||||
| Paleo-kost | ✅ | ✅ | |||||||||
| Plantebaseret kost | ✅ | ✅ | ✅ | ||||||||
| Raw Food | ✅ | ✅ | |||||||||
| Specifik kulhydrat diæt (SCD) | ✅ | ✅ | ✅ | ||||||||
| TCM og Yin Yang kost | ✅ | ✅ | |||||||||
| Vegetarisk Kost | ✅ | ✅ | |||||||||
| Vegansk Kost | ✅ | ✅ | ✅ | ||||||||
| Wahls protokollen | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ |
Se også de omfattende skemaer: Find din egen vej – Vælg strategi – Skemaer (opdelt efter problemområder der skal adresseres)
Siden oprettet:
d. 18.09.25
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Nørdet del af Dæmp inflammation. De fire strategier – biologiske mekanismer
Strategi 1: Modulation af tarmens mikrobiom via præbiotiske fibre
Denne strategi er centreret omkring ernæring af tarmens mikrobiom (den samlede population af mikroorganismer i tarmen) for at fremme produktionen af anti-inflammatoriske metabolitter (stofskifteprodukter).
For dukumentation henvises til links, nederst i første sektion.
Mekanisme
Ufordøjelige, fermenterbare plantefibre, kendt som præbiotika, fungerer som substrat (føde) for anaerobe bakterier i colon (tyktarmen). Gennem fermentering producerer disse bakterier kortkædede fedtsyrer (SCFA’er), primært acetat, propionat og butyrat (smørsyre).
Biologiske effekter af butyrat
Styrkelse af tarmbarrieren:
- Butyrat er den primære energikilde for kolonocytter (cellerne i tyktarmens slimhinde). Det opregulerer ekspressionen af tight junction-proteiner (proteiner, der binder tarmceller tæt sammen), hvilket mindsker intestinal permeabilitet (såkaldt “læk tarm”) og dermed translokationen af pro-inflammatoriske molekyler som lipopolysakkarid (LPS) til blodbanen.
Epigenetisk regulering:
- Butyrat er en potent histon-deacetylase (HDAC) hæmmer. Ved at hæmme HDAC-enzymer ændrer det kromatinstrukturen (den måde, DNA er pakket på) og påvirker genekspressionen.
Dette fører til en nedregulering af transkriptionen af pro-inflammatoriske cytokiner (signalstoffer i immunsystemet) som Tumor Nekrose Faktor-alfa (TNF-α) og Interleukin-6 (IL-6).
Immunologisk balance:
- Butyrat fremmer differentieringen af regulatoriske T-celler (Tregs) i tarmen.
Tregs er en specialiseret population af immunceller, der opretholder immunologisk tolerance og dæmper inflammatoriske responser, blandt andet via produktion af de anti-inflammatoriske cytokiner IL-10 og TGF-β.
Tilbage til hovedtekst
Strategi 2: Systemisk inflammation-dæmpning via eliminering og ketogenese
Denne strategi har en dobbelt virkning: Den fjerner eksogene (udefrakommende) inflammatoriske triggere og fremmer samtidig produktionen af et endogent (kroppens eget) anti-inflammatorisk molekyle.
Mekanisme
Eliminering:
- En række plantebaserede antinæringsstoffer, designet som planternes forsvar, fjernes fra kosten. Dette inkluderer lektiner, saponiner og fytater (findes bl.a. i korn og bælgfrugter) samt alkaloider (findes bl.a. i natskyggefamilien). Disse stoffer kan hos disponerede individer bidrage til øget intestinal permeabilitet (utæt tarm) og aktivering af immunsystemet.
Ketogenese:
- Ved en kraftig begrænsning af kulhydratindtaget skifter kroppens metabolisme fra glukoseforbrænding til fedtforbrænding. I leveren omdannes fedtsyrer til ketonstoffer, hvoraf beta-hydroxybutyrat (BHB) er det primære.
Biologiske effekter af BHB
Hæmning af inflammasomet:
- BHB har vist sig at være en direkte hæmmer af NLRP3 inflammasomet.
NLRP3 er et intracellulært multiprotein-kompleks i det medfødte immunsystem, der fungerer som en sensor for cellulær stress.
Aktivering af NLRP3 inflammasomet fører til spaltning af pro-caspase-1 til aktivt caspase-1, som derefter kløver pro-IL-1β og pro-IL-18 til deres aktive, stærkt pro-inflammatoriske former.
BHB blokerer denne aktiveringskaskade og dæmper dermed en central drivkraft i kronisk inflammation.
Tilbage til hovedtekst
Strategi 3: Regulering af eicosanoid-syntese via fedtsyrebalance
Denne strategi fokuserer på at ændre de substrater, der er tilgængelige for produktionen af eicosanoider (en gruppe potente, lokale signalstoffer), ved at justere forholdet mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer.
Mekanisme
Både omega-6 fedtsyren linolsyre (LA) og omega-3 fedtsyren alfa-linolensyre (ALA) omdannes i kroppen via en enzymkaskade (involverer bl.a. desaturase- og elongase-enzymer), som de konkurrerer om.
- Omega-6 vejen fører primært til dannelsen af arakidonsyre (AA), som er substrat for pro-inflammatoriske eicosanoider som prostaglandin E2 (PGE2) og leukotrien B4 (LTB4).
- Omega-3 vejen fører til dannelsen af eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA).
Disse er substrater for mindre inflammatoriske eicosanoider (f.eks. PGE3, LTB5).
Biologiske effekter
Ændret signalering:
- Ved at øge indtaget af omega-3 og reducere omega-6 ændres fedtsyresammensætningen i cellemembranerne, hvilket forskyder balancen i eicosanoid-produktionen mod et mindre inflammatorisk respons.
Aktiv resolution:
- EPA og DHA er desuden forstadier til en særlig klasse af molekyler kendt som Specialized Pro-resolving Mediators (SPM’er), herunder resolviner og protektiner.
I modsætning til traditionelle anti-inflammatoriske midler, der blot blokerer inflammationen, virker SPM’er ved aktivt at orkestrere afslutningen (resolutionen) af den inflammatoriske proces og fremme vævsreparation.
Tilbage til hovedtekst
Strategi 4: Direkte farmakologisk-lignende hæmning via polyfenoler
Denne strategi anvender specifikke polyfenoler (en stor gruppe af bioaktive stoffer i planter) som agenter, der direkte kan påvirke intracellulære signalveje involveret i inflammation.
Mekanisme
Mange polyfenoler, såsom curcumin (fra gurkemeje), epigallocatechin-gallat (EGCG) (fra grøn te), quercetin (fra bl.a. løg og kapers), resveratrol (fra druer) og anthocyaniner (fra mørke bær), kan modulere aktiviteten af centrale regulatorer for inflammation.
Den primære af disse er transkriptionsfaktoren Nuclear Factor-kappa B (NF-κB).
Biologiske effekter
Hæmning af NF-κB:
- I en inaktiv tilstand holdes NF-κB i cellens cytoplasma, bundet til sin inhibitor, IκBα.
Pro-inflammatoriske stimuli fører til aktivering af IκB kinasen (IKK), som fosforylerer IκBα, hvilket signalerer for dens nedbrydning. - Dette frigør NF-κB, som kan translokere (flytte sig) ind i cellekernen og binde sig til DNA, hvor det igangsætter transkriptionen (aflæsningen) af hundredvis af pro-inflammatoriske gener, herunder TNF-α, IL-6 og COX-2.
- Mange polyfenoler har vist sig at kunne hæmme aktiviteten af IKK. Ved at blokere dette trin forhindres nedbrydningen af IκBα, og NF-κB forbliver inaktivt i cytoplasmaet. Dette standser effektivt den inflammatoriske kaskade ved dens udspring.
Se også Bloker kræftens signalveje, 3.1
Tilbage til hovedtekst
Siden oprettet:
d. 31.08.25
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.