Velkommen til
Jeg har Kræft – Danmarks mest omfattende site om integrativ, komplementær og alternativ kræftbehandling.
Her finder du detaljeret, kildebelagt viden om både konventionel behandling, komplementære tiltag, repurposed drugs, metaboliske tilgange mm. samlet ét sted.

Mit navn er Hanne Kjær Uhlig.
Jeg er uddannet sygeplejerske, cand.arch. og selv kræftramt.
Dette non-profit site er skabt på baggrund af mine egne erfaringer – både som sygeplejerske, pårørende og patient. Målet er at give dig den information, jeg selv manglede, baseret på systematisk research og kildebelagt viden (800+ emner), og samtidig at øge fokus på livskvalitet frem for kun at have blikket stift rettet mod livskvantitet.
Min mission med sitet er at bringe overblik, sikkerhed og videnskabelig systematik ind i et felt, der ellers kan være uoverskueligt.
Illustrationer til de enkelte artikler skal betragtes som vignetter. Disse er dels egne fotos, dels gratis fotos hentet fra Pixabay, dels skabt ved hjælp af kunstig intelligens, Google Gemini.
Tjek for nye emner der måtte have din interesse.
Har du selv specifikke ønsker til emner du gerne vil have belyst, så send mig en mail eller PB (link til kontaktinfo nederst på siden).
Er det uoverskueligt hvordan du benytter siden, så gå til Guiden, vælg det aktuelle kræftstadie og den tilgang til behandling du ønsker. Herfra bliver du foreslået info/ artikler, der er relevante for din situation.
Vil du hjælpe med at sikre, at sitet også fremover kan stå frit til rådighed for kræftramte, så bliv medlem af Støtteforeningen.

Vil du vide mere om mig, kan du gå til siden Om/ Kontakt.
Kram Hanne ❤
Integrativ Onkologi (kræftbehandling)
Det etablerede system er eksperter i sygdomme, men overser ofte kroppens eget potentiale for heling. Det efterlader mange med en følelse af, at der mangler afgørende brikker i behandlingen.
Integrativ onkologi handler om at sikre en helhedsorienteret indsats. Her får du adgang til evidensbaseret viden, der styrker dit fundament og giver dig handlemulighederne tilbage, uanset hvilken vej du vælger.
Beslutningen om behandling
Når man har fået en kræftdiagnose, oplever man det ultimative tab af kontrol. Man får principielt en dødsdom, og er klar over at tid (oftest) er en afgørende faktor. Herfra kan det opleves som beslutninger bliver taget hen over hovedet på en.
Du kan få hjælp til dine overvejelser her.
Spørg Lægen – og du får nej…
“… Ifølge rapporten vil knap otte ud af 10 danskere gerne tale med lægen om alternativ behandling. Dette står i skærende kontrast til den virkelighed vi oplever her på ICAK (nu nedlagt). Nemlig at mange kræftramte er blevet afvist af lægen, hvis de har ønsket at tale om alternative/komplementære behandlinger.”
Få kontrollen tilbage
Giv aldrig op. Der er ALTID håb – og god grund til at have det!
Her på sitet finder du en gennemgang af forskellige behandlingsformer mod kræft, med ekstra vægt på komplementær behandling. Noget jeg selv savnede, da jeg fik min diagnose.
Her er svar på rigtig mange spørgsmål – og hjælp til selv at tage ansvar.
Livskvalitet og medansvar
Mange oplever at der mangler en vigtig brik i beslutningsprocessen, når der skal fastlægges behandlingsstrategi – Din livskvalitet…
For skal du bare overleve for enhver pris, eller skal du leve et liv, der giver mening for dig? Her får du støtte til at insistere på medansvar og stole på dig selv.
Lyt til din mavefornemmelse – Det er dit liv!
Behandlinger
Det er en omfattende opgave at navigere i de mange tilgængelige behandlingsformer. Her kan du udvælge de tiltag, der føles rigtige for dig i din specifikke situation
Men du kan plukke nogle ud, som føles rigtige for i den givne situation.
I det hele taget kan jeg kun anbefale, at man, når man har fået diagnosen kræft, begynder at lytte seriøst til sin intuition og signaler fra sin krop. Her på Jeg har Kræft, kan du finde masser af inspiration.
Min Kræfthistorie
Skepsis bliver født
Selvom det er nogle år siden jeg har virket som sygeplejerske, har jeg følt en faglig interesse i at holde mig orienteret. Herunder hvad angår behandlingstyper i forbindelse med kræft. Dette gjorde mine valg nemme. Men den ballast er det langt fra alle der har.
Kost uden mælk og sukker
Forslag til retter der stort set overholder Jane McLellands principper (vær opmærksom på, at der løbende bliver lagt nye retter/forslag ind – alle er velkomne til at bidrage). Nu opdelt i:
- Morgenmad og Frokost
- Middagsretter
- Snacks og “Det søde”
Hjælp mig
Det er mit mål løbende at udvide dette site med diverse emner, der er relevante for kræftramte. Hvis du savner at få belyst et emne, så giv mig et praj.
Hvis du finder fejl i tekst eller links, så prik til mig.
Sitet rummer nu mere end 800 sider. Da min tilgang har udviklet sig løbende over det sidste år, vil opbygningen af siderne variere. Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du finder fejl eller emner, der bør belyses yderligere
Jeg håber på din hjælp, hvis du møder noget du anser må være utilsigtet – så hiv fat i mig. ❤
