Beslutningen – Hvilken behandling er bedst?
Hvilke statistikker bør jeg kende, når jeg overvejer kemoterapi?
Spørg din læge om overlevelsesrater, recidivrisiko (risiko for tilbagefald), og sandsynligheden for at opnå komplet remission (fuldstændig helbredelse). Spørg også om de mest almindelige bivirkninger og deres varighed.
Hvornår bør jeg få en second opinion, før jeg træffer en beslutning om min behandling?
Hvis du er i tvivl om en bestemt behandling eller har brug for en uafhængig vurdering, kan det være en god idé at søge en anden læges mening.
Hvad skal jeg overveje, hvis jeg vælger alternativ behandling?
Overvej fordele og ulemper, omkostninger, og om behandlingen er evidensbaseret. Det er også vigtigt at finde en behandler, du har tillid til.
Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg træffer den rigtige beslutning om min kræftbehandling?
Der findes ikke et entydigt svar. Det vigtigste er, at du føler dig tryg ved din beslutning. Tal med din behandler, pårørende og andre kræftpatienter. Og mærk efter hvad der føles rigtigt for dig.
Kan alternativ behandling kurere kræft?
Der er udtalt uenighed blandt læger om dette spørgsmål. Nogle holistiske læger påpeger at der er evidens for bl.a. repurposed drugs virkning. Mens konventionelle læger mener at det ikke er overbevisende. Dog kan ingen af parterne garantere dig imod recidiv (tilbagefald).
Beslutningen – Hvilken behandling er bedst?
Du, eller en af dine kære, har fået diagnosen Kræft. Hvordan kommer du bedst videre…
Kort resumé om beslutning om behandling
Fra angst til kontrol:
En kræftdiagnose medfører ofte angst og en følelse af kontroltab, da sundhedssystemet hurtigt kan overtage styringen. At tage aktivt stilling er en måde at genvinde en del af kontrollen.
Dit valg, din styrke:
Det er afgørende at finde frem til den behandling, du selv tror mest på – uanset om den er konventionel, alternativ eller en kombination. Et informeret valg, du står helhjertet bag, giver indre ro og styrke.
Find din egen vej:
Brug dit eget kompas ved at overveje alle faktorer: din kræfttype, de forskellige behandlingsmuligheder og dine personlige værdier. Målet er at finde den vej, der er rigtig for netop dig.
Hvilken behandling er bedst
Angsten
Vi er alle bange for at blive ramt af kræft, for vi kender alle nogen der, trods de har fulgt den foreskrevne behandling, ikke har klaret sig igennem forløbet, eller har fået tilbagefald kort efter.
En kræftdiagnose udløser, ikke mindst af ovenstående årsag, ofte en intens følelse af angst. Denne angst er naturlig, og kan være relateret til mange forskellige aspekter af sygdommen og behandlingen. Mange patienter oplever en dyb usikkerhed om fremtiden. Frygt for ikke at kunne helbredes. Frygt for smerte. Frygt for at miste kontrol over sin krop og sit liv. Frygt for døden. Frygt for hvordan de nærmeste skal klare sig. Og har man ingen nære pårørende, så frygt for hvordan man skal klare dette alene. [4, 15]
Se også Følelser
Tab af kontrol
Når man har fået en kræftdiagnose, oplever man også det ultimative tab af kontrol. Man får principielt en dødsdom, og er klar over, at tid kan være en afgørende faktor. Dette medfører en sårbarhed i ens situation og dermed i ens beslutningsproces.
Således har det etablerede system nemt ved – i bedste mening – fuldstændig at overtage styringen af behandlingen og dermed af dit eller din kæres liv. For at hjælpe bedst muligt, har vores sundhedsvæsen sammensat forløb, der sikrer den – i deres øjne bedste kræftbehandling – hurtigst muligt. Herfra kan det opleves som alle beslutninger bliver taget hen over hovedet på en. Og det gør de jo sådan set også.
Af den grund er det almindeligt, at man som patient står langt inde i behandlingsforløbet, inden man har overskud eller lejlighed til at reflektere over hvad der er gang i.
Overvejelser
Man vil ofte allerede være opereret og for længst i gang med kemoterapien, når man begynder at tænke:
- Er dette overhovedet den rigtige vej for mig?
- Kan jeg leve med de bivirkninger der viser sig?
- Er jeg klar til konsekvensen af eventuelle senfølger? Hvad vægter jeg højest i mit liv – kvantitet eller kvalitet?
Se også Ansvar og kontroltab
Mit ærinde
Hensigten med dette emne er ikke at fraråde dig, at tage imod konventionel behandling – tværtimod. Du skal have (og sørge for at få) den behandling du er mest tryg ved. Men du skal samtidig kende til de mange tiltag, der kan støtte dig i din rejse mod at blive kræftfri eller at kunne leve et godt liv med den diagnose du har fået.
Overbevisning er styrke
Tro på din behandling
Du skal finde frem til den behandling, der giver dig indre ro. Og så skal du gå ubetinget ind for den. Uanset om du har valgt en konventionel behandling som kemoterapi, strålebehandling og/eller operation, eller om du har fravalgt dette (eller dele af det) til fordel for alternative metoder, er din overbevisning og dit engagement afgørende.
Informeret valg
At have truffet et informeret valg – og at stå bag det helhjertet – kan have stor betydning for din oplevelse og dit velbefindende. Hvis du modtager medicin, er det vigtigt at tage den som foreskrevet og uden indre tvivl. Hvis du, efter nøje overvejelse, følger en bestemt alternativ strategi, er det lige så vigtigt, at du gør dette med overbevisning og med tillid til dens effekt.
Indre modstand, skepsis eller en følelse af at “burde” noget, du ikke tror på, vil ofte skabe stress og svække din motivation. At være i fred med dine behandlingsvalg – uanset hvad de er – er en væsentlig del af din rejse. Det handler om at finde den strategi, der føles mest rigtig for dig, og derefter omfavne den fuldt ud med din energi og dit håb.
Det skal føles rigtigt – dit eget kompas
Din rejse med kræft er unik, og der er ingen facitliste for den “rigtige” strategi for behandling, kost eller livsstil. Det vigtigste er at finde den vej, der giver dig mening, motivation og indre ro.
- Lyt til din krop og intuition: Mærk efter, hvad der føles rigtigt for dig. Det er okay at justere dine valg undervejs, og det er vigtigt at kunne tilgive sig selv, hvis man fraviger vejen.
- Informerede valg: Byg dine valg på den information, du finder relevant og troværdig, men husk altid at tilpasse den til din egen situation og hvad der føles rigtigt.
- Dialog med fagfolk: Drøft altid dine behandlingsvalg med din behandler.
For mit eget vedkommende
Ved en af mine første konsultationer sagde sygeplejersken til mig: En kræftdiagnose giver det ultimative tab af kontrol.
På daværende tidspunkt havde jeg allerede besluttet, at jeg ikke ville have traditionel kræftbehandling udover kirurgi (brystbevarende operation). Så jeg tænkte: Det gælder i hvert fald ikke for mig. Jeg har selv taget styringen. Denne erkendelse gav mig en følelse af styrke.
Det er et svært sted at stå, når man selv vil træffe et kvalificeret valg hvad angår ens kræftbehandling.
Personligt vægtede jeg kvalitet af den resterende tid højt. Jeg følte mig samtidig overbevist om, at jeg ville ende med at få alle tænkelige bivirkninger og senfølger, hvis jeg tog imod kemoterapi og strålebehandling. [7, 9]
Derimod takkede jeg med glæde ja til det offentlige systems operationstilbud, som jeg mener kan sikre, at man vinder tid.
I øvrigt skræmte det mig med alle de ulykkelige historier der er i forskellige grupper, hvor nogle kræftramte bliver virkelig syge af den konventionelle kræftbehandling.
Problemer og opbakning
Men for mig at se, betyder det også noget hvor i livet man står. Jeg har ikke små børn, der er afhængige af mig. Jeg har ingen jeg skal stå til regnskab overfor, hvis jeg vælger “forkert”. Lykkeligvis bakker min mand mig op i den beslutning, der føles rigtig for mig.
Gør alt hvad der er muligt, for at få dine nære til at bakke dig op i de valg du træffer. [3]
Overvejelser ved valg af kræftbehandling
Der er her tale om en utrolig svær og personlig beslutning, der involverer en række komplekse overvejelser. Man er i høj grad bevidst om, at dette valg kan få fatale følger. Derfor undlader mange at tage stilling og lader sig i stedet føre gennem konventionel kræftbehandling. Dog giver denne taktik ikke i sig selv sikkerhed for et lykkelig udfald.
Personligt tror jeg, at det har afgørende betydning, at man vælger og tager ansvar. Det er, som nævnt ovenfor, i høj grad styrkende for psyken at føle, at man tager kontrollen tilbage. Desværre erfarer man ofte, at det kræver både mod og styrke.
Alternativ til hvad
Man kan på sin vis også anlægge den synsvinkel, at så længe vi ikke ved præcist hvad der udløser kræft, er der principielt ikke nogen behandlingsform der er alternativ.
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Kræftdiagnosens betydning – Hvilken behandling skal jeg vælge?
Faktorer der kan have betydning for dit valg af kræftbehandling eller supplerende kræftbehandling
Forståelse af behandlingsmål
Det er afgørende at have en åben samtale med din læge om, hvad formålet med den foreslåede behandling er. Målet har stor betydning for forløbet, forventningerne og de valg, I træffer sammen. Overordnet skelner man mellem to formål:
- Kurativ behandling: Ordet betyder helbredende. Målet er her at fjerne al kræft i kroppen og gøre dig rask. Kurativ behandling er typisk en mulighed, når kræften opdages i et tidligt stadie og ikke har spredt sig.
- Palliativ behandling: Ordet betyder lindrende. Hvis kræften er fremskreden, og helbredelse ikke er mulig, er målet i stedet at bremse sygdommens udvikling, lindre symptomer som smerter og kvalme, og bevare eller forbedre din livskvalitet så længe som muligt. En lindrende behandling er ikke det samme som ingen behandling, og den kan i mange tilfælde strække sig over en lang periode (mange år).
Type og stadium af kræften
- Hvilken Kræfttype er det, hvilken Kræftform er der tale om, og hvor fremskreden er den (størrelse og afgrænsning på tumor)
- Er kræften lokaliseret, eller har den spredt sig til andre dele af kroppen (er der metastaser)
- Hvad er prognosen for overlevelse ved traditionel kræftbehandling i forhold til ingen eller alternativ eller komplementær kræftbehandling
- Har du decideret smerter eller en vis grad af fysisk ubehag.
Statistik og livskvalitet
Den personlige afvejning
Et centralt spørgsmål i ethvert behandlingsvalg er, om den statistiske gevinst i overlevelse er prisen værd i form af bivirkninger. Mange vil med rette fravælge en hård behandling, hvis forskellen kun var på få procent.
Hvad viser statistikken
Videnskabelige studier viser, at når man sammenligner en fuld konventionel behandling med udelukkende alternativ behandling for helbredelige kræftformer, er forskellen i overlevelse ikke lille. Et centralt studie fra Yale University fandt f.eks. en 5-års overlevelse på 86,6% for den konventionelle gruppe mod kun 57,9% for alternativ-gruppen. Denne statistik henviser til kilde [25].
Det er dog afgørende at forstå, hvordan studiet definerede alternativ behandling. Det var en meget bred kategori, der inkluderede alt fra specielle diæter og kosttilskud til meditation og healing – og studiets data gav ikke mulighed for at skelne mellem effekten af de enkelte metoder. Vigtigt er det, at lægeordinerede ‘repurposed drugs‘ ikke var en del af denne kategori (og for disse findes en del videnskabelig evidens for deres virkning mod forskellige former for kræft, ligesom målbevidst brug af Kosttilskud heller ikke kan adskilles fra eksempelvis Bøn). Studiet belyser derfor primært den statistiske konsekvens af komplet at fravælge den dokumenterede, konventionelle behandling. Man kan så med rette diskutere hvor stor betydning denne undersøgelse har. Men nu kender du den (og den absolutte svagheder), hvis nogen måtte referere til den.
Fra statistik til valg
I moderne kræftbehandling anerkender man normalt dette dilemma. Især når det gælder valg af efterbehandling (som f.eks. kemoterapi efter en operation), bruges der i dag værktøjer (som f.eks. ‘Predict‘ ved brystkræft), der kan give et mere individuelt skøn over, hvor mange ekstra procentpoint i overlevelse en given efterbehandling forventes at give netop dig. [26].
Denne viden giver dig et stærkere grundlag for en samtale med din læge. Den hjælper dig med at afveje, om en potentiel gevinst på f.eks. 2% eller 20% er prisen (i risiko for bivirkninger og senfølger) værd for dig, så du kan træffe det valg, du er mest tryg ved.
Behandlingsmuligheder
- Hvilke traditionelle behandlingsmuligheder er tilgængelige, f.eks.: kirurgi, strålebehandling og kemoterapi
- Hvilke alternative eller komplementære behandlingsmuligheder findes der, f.eks. Repurposed Drugs, kosttilskud, urtemedicin, kostomlægning, healing og akupunktur
- Yderligere tiltag, der kan supplere den valgte kræftbehandling
- Hvad er fordele og ulemper ved hver enkelt behandlingsmulighed, herunder bivirkninger, effektivitet og livskvalitetspåvirkning [6]. Se mere under Traditionel kræftbehandling og Alternativ kræftbehandling.
- Prognose (Predict for Brystkræft)
- Endvidere kan du overveje at supplere din konventionelle behandling med mere komplementære behandlinger, hvis du har fået diagnosen kræft.
At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv.
Personlige værdier og præferencer
- Hvad er dine personlige værdier og overbevisninger om sundhed og velvære
- Hvilken grad af risiko og usikkerhed er du villig til at acceptere (usikkerhed er dog kræftens faste følgesvend – uanset hvad)
- Hvilken rolle spiller din tro, kultur, ægtefælle/samlever, familie og øvrige nærmeste i beslutningsprocessen
- Vægter du kvalitet af din resterende levetid fremfor kvantitet
Psykologisk og følelsesmæssig håndtering
- Hvordan håndterer du kræftdiagnosen og den følelsesmæssige belastning ved kræft
- Har du et stærkt støttenetværk af ægtefælle/samlever, familie og venner
- Har du adgang til psykologisk og følelsesmæssig støtte til at hjælpe dig gennem behandlingen
Se også Følelser
Økonomiske overvejelser
- Hvad er omkostningerne ved de forskellige behandlingsmuligheder, og hvordan dækker du dem
- Har du sygeforsikring, der dækker visse former for alternativ kræftbehandling – f.eks. i udlandet, eller større udgifter til kosttilskud
- Kan du klare de potentielle tab af indkomst eller øgede udgifter på grund af den valgte behandling
Der er ikke noget “rigtigt” eller “forkert” svar, når det kommer til valg af kræftbehandling. Den bedste beslutning er den, der er baseret på en grundig vurdering af alle de relevante faktorer, sammenholdt med dit individuelle behov og dine ønsker.
Se også Holistiske klinikker i Europa
Din rolle i beslutningsprocessen
Selvom lægerne kommer med den faglige anbefaling, er du den vigtigste person i dit eget forløb. At tage en aktiv rolle kan give en følelse af kontrol og er med til at sikre, at den endelige behandlingsplan stemmer overens med dine værdier og ønsker for din hverdag.
Samlet beslutningstagning
Man taler ofte om “samlet beslutningstagning” (på engelsk shared decision-making). Det er en proces, hvor du og din læge arbejder som partnere for at træffe den bedste beslutning.
- Lægen bidrager med: Den medicinske viden om din sygdom, de forskellige behandlingsmuligheder, statistikker for effekt samt viden om risici og bivirkninger.
- Du bidrager med: Viden om dig selv. Hvad er vigtigst for dig i dit liv. Hvilke bivirkninger du især frygter og hvorfor. Hvordan din familiesituation og dit arbejdsliv ser ud. Dine præferencer og din mavefornemmelse er også en helt legitim og vigtig del af beslutningen. [1]
Second opinion
Begrebet ‘second opinion’ bruges ofte om den situation, hvor en læge vælger at bede en anden lægekollega om en vurdering af en patients sygdomsforløb.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at du som patient ikke har en egentlig ret til at kræve, at en anden læge skal vurdere din diagnose eller behandling.
Hvis du oplever, at dit forløb er særligt kompliceret – for eksempel hvis diagnosen er svær at stille, eller hvis der ikke lader til at være flere behandlingsmuligheder – kan du tage en samtale med din behandlende læge. Her kan I sammen drøfte muligheden for, om du kan blive henvist til en ny vurdering på et andet hospital eller en anden afdeling.
Hvad skal du gøre
Det er ikke et udtryk for mistillid til din nuværende læge, men en måde at opnå tryghed og vished i en svær situation. En second opinion kan bekræfte den oprindelige plan eller give nye perspektiver på dine behandlingsmuligheder.
Ønsker du en ny vurdering, er den normale procedure, at du taler med din behandlingsansvarlige læge eller kontakte patientvejlederen i din region. De kan hjælpe dig med, om muligt, at blive henvist til en relevant specialist på en anden afdeling eller et andet hospital indenfor det offentlige regi.
Er dette ikke en mulighed, kan du, mod egen betaling, kontakte et sygehus i Danmark eller i udlandet for udredning og eller second opinion.
Eksperimentel behandling
For patienter med en livstruende sygdom, hvor der ikke findes flere etablerede behandlingsmuligheder, er der en særlig vej. I disse tilfælde kan din behandlende læge på dine vegne kontakte “Panelet for eksperimentel behandling” under Sundhedsstyrelsen for at undersøge, om der findes relevante forsøgsbehandlinger. [10]
Spørgsmål du kan stille din onkolog
Om behandlingens effekt og formål
- Hvad er de statistiske chancer for langtidsoverlevelse og helbredelse for min specifikke kræfttype med denne behandling?
- Udover den kortsigtede effekt på tumorens størrelse (respons-rate), hvad ved man om behandlingens effekt på den langsigtede, sygdomsfri overlevelse?
- Hvad siger statistikkerne? Afhængigt af din alder er det særligt interessant:
- For yngre og midaldrende – hvad er langtidsoverlevelsen.
- For ældre og gamle mennesker – hvad er korttidsoverlevelsen.
- Er formålet med denne behandling helbredelse (kurativt sigte), eller er den livsforlængende/lindrende (palliativt sigte)?
Om livskvalitet og bivirkninger
- Hvordan må behandlingen forvente at påvirke min livskvalitet under og efter forløbet?
- Hvilke er de mest almindelige og de mest alvorlige bivirkninger og eller senfølger, både på kort og lang sigt? [9, 17]
- Øger behandlingen risikoen for andre alvorlige sygdomme, f.eks. nye kræftformer eller hjerte-kar-sygdom, på længere sigt? [7]
Om prognose og alternativer
- Hvad er den forventede overlevelse for en patient som mig, henholdsvis med og uden denne behandling?
- Hvis det drejer sig om et barn: Hvad ved man om de langsigtede helbredsudsigter og risikoen for alvorlige permanente bivirkninger og senfølger for børn, der gennemgår denne behandling?
Hvordan går det andre
Inden du vælger, kan du overveje at besøge nogle af de grupper der er listet op på siden Sociale Grupper. Så vil du se, at kemo og strålebehandling ikke altid kun er lykken, men derimod kan være særdeles problematisk. [11, 19,20,21,22,23]
Se også Holistiske Læger DK
Se også Holistiske Behandlere – øvrige
Fortsættes…
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Traditionel kræftbehandling
Standard behandling
I Danmark er Traditionel kræftbehandling dækket af det offentlige og omfatter stort set altid:
Dette er ment både kurativt (helbredende) og præventivt (forebyggende). Rækkefølgen er nogle gange med kemoterapi og strålebehandling først – med henblik på at skrumpe tumor, så kirurgisk fjernelse bliver mere effektiv og/eller mere skånsom.
Desuden giver visse kræfttyper anledning til at tilbyde yderligere behandlinger, som f.eks. Immunterapi, Hormonterapi mm.
Effektiv – men ingen sikkerhed
Disse kræftbehandlinger er for det meste nogenlunde effektive til at kurere eller kontrollere kræft, men man skal være opmærksom på, at de dels kan have forskellige grader af bivirkninger, dels er de ikke nogen garanti for, at kræften ikke kommer igen (recidiv) – samme sted eller andet sted på/i kroppen.
Man skal også være opmærksom på, at der er en del patienter, der får så alvorlige bivirkninger og senfølger af traditionel behandling, at det gør deres tilbageværende liv decideret vanskeligt at håndtere og nyde. [5, 9, 27]
Spørg din behandlende læge om prognosen med og uden efterbehandling. Så kan du træffe beslutning på et mere oplyst grundlag.
Fordele ved traditionel kræftbehandling
- Kan i mange situationer være effektiv til at kurere eller kontrollere kræft
- Støttes af omfattende videnskabelig forskning
- Tilbydes af læger og andre sundhedspersoner med relevant uddannelse og erfaring
- Er normalt uden økonomiske omkostninger
Ulemper ved traditionel kræftbehandling
- Har ofte bivirkninger, der kan være alt fra milde til virkelig alvorlige (herunder død)
- Kan være fysisk og følelsesmæssigt krævende (ud over udtalt træthed og øget modtagelighed for infektioner, kan f.eks. hårtab være af betydning for selvværdsfølelsen)
Fortsættes…
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Alternativ kræftbehandling
Evidens
Alternativ eller komplementær kræftbehandling har ry for at være useriøst.
Men det er i mange tilfælde fuldstændig uberettiget. Ikke mindst hvad angår repurposed drugs er virkningen ved bekæmpelse af kræft veldokumenteret. [29]
Vælger man komplementær kræftbehandling, bør man overveje og gerne undersøge dennes evidens. Denne mangler ofte videnskabelig underbygning, men en grad af evidens kan bero på stort erfaringsgrundlag. [8] Under gennemgang af de enkelte Alternative kræftbehandlinger er her bedst muligt forsøgt at underbygge seriøsiteten, ved at linke til relevante artikler og undersøgelser nederst på hver side (under Links).
Også risiko og potentielle interaktioner med ens nuværende kræftbehandling skal overvejes.
Der er virkelig mange forskellige former for alternativ og komplementær kræftbehandling og disse bruges oftest i en kombination, den enkelte har tillid til.
Nogle af de vigtigste alternative kræftbehandlinger
For dem alle gælder, at de ikke bør stå alene, men indgå som supplerende behandlinger i kombination med konventionelle behandlinger eller i kombination med andre komplementære behandlinger. Kræft er en tricky størrelse, så vær selv snu og strategisk i dit angreb/forsvar af din krop.
- Repurposed drugs (off-label medicin)
- IV vitamin C
- Kostomlægning/diæter
- Kosttilskud
- Orthomolekylærterapi
- Ayurvedisk behandling
- Naturlig Hormonterapi (NHT)
- Healing
- Åndedrætsøvelser
- Meditation
- Lydhealing
- Tapping
- Stresshåndtering
- Metabolisk blokering af kræftens signal- og ernæringsveje
Se også Yderligere Tiltag
Se også Mine Bedste Råd
Effekt af alternative og komplementære tiltag
I Danmark er alternative kræftbehandlinger ikke dækket af det offentlige. Men det siger ikke noget om effekten af disse behandlinger.
Hvilke behandlinger vi tilbydes, er reelt en politisk beslutning. Dog ligger der videnskabelig evidens bag beslutningerne.
Det betyder således, at tiltag, hvis virkning ikke har været underlagt videnskabelige forsøg (da ingen har økonomisk interesse i dette), således ikke kan komme i betragtning.
Det er værd at bemærke, at der ikke er garanti for, at man bliver rask eller undgår recidiv, selv for de kræftbehandlinger, hvis effekt er videnskabeligt dokumenteret. For at styrke sin situation kan det derfor være gunstigt at kombinere indsatser.
Kommuniker
Hvis du mener, at det er relevant for dig med yderligere (komplementære/ alternative) tiltag, så tal (om muligt) åbent med din læge, onkolog og andre sundhedspersoner om din interesse i alternativ kræftbehandling. Samarbejde kan have betydning for at sikre en koordineret og dermed optimal tilgang til din behandling. [16]
Uanset hvad du vælger, så tag en bisidder med til dine lægesamtaler, så bliver du ikke så nemt løbet over ende og du har en at drøfte samtalen med efterfølgende.
Optagelse
Benyt også gerne din mobil til at optage samtalen. Højesteret har i en dom fastslået, at det til enhver tid er lovligt at optage en samtale, som man selv er del af. Der er dog begrænsninger på hvordan man må benytte den. (Eksempelvis hvornår man må offentliggøre en sådan optagelse).
Når du optager en samtale, behandler du personoplysninger (Her er det dog dine egne personoplysninger). Derfor skal du overholde databeskyttelsesloven, hvilket indebærer at du skal have et sagligt grundlag for at optage samtalen og opbevare optagelsen forsvarligt.
Lægers viden om kost og kosttilskud
Vær bevidst om, at læger ved ufatteligt lidt om kost og kosttilskud. Det indgår stort set ikke i deres uddannelse, og kun ganske få læger får, på et senere tidspunkt selv interesse for dette område. [28]
Behandlingsvejledningen
Du skal forvente, at lægen som udgangspunkt, naturligt vil anbefale den kræftbehandling, som Behandlingsvejledningen foreskriver for din kræfttype og udbredelse. (se beskrivelse af denne problematik under Behandlingsvejledningen).
Du skal endvidere være opmærksom på, at det, på grund af en sådan vejlednings eksistens, vil være vanskeligt for lægen at fravige den officielle Behandlingsvejledning. [18]
ICAK (Informationscenter for Alternativ Kræftbehandling – der nu er nedlagt fordi sundhedspuljen er droppet på finansloven) oplyser:
“Trygfonden og Mandag Morgen udgav i 2016 rapporten Sundhedsvæsnet ifølge danskerne, på baggrund af den hidtil bredeste og mest dybdegående undersøgelse af danskernes forhold til det samlede sundhedsvæsen.
Ifølge rapporten vil knap otte ud af 10 danskere gerne tale med lægen om alternativ behandling. Dette står i skærende kontrast til den virkelighed vi oplever her på ICAK. Nemlig at mange kræftramte er blevet afvist af lægen, hvis de har ønsket at tale om alternative/komplementære behandlinger.” [14]
Det kan lade sig gøre
På Vejle Sygehus er de fuldstændig åbne overfor, at kræftpatienter kan have ønske om at supplere kræftbehandlingen med andre (komplementære) tiltag. De er ligeledes åbne for, hvis patienterne alene ønsker alternativ kræftbehandling. Det bør her bemærkes at Vejle Sygehus har nogen af Danmarks bedste prognoser for kræftpatienter. Måske fordi de ser på helheden og tager patienten med på råd… [12, 13]
Se Vejle Sygehus’ folder om deres syn på patienters ønsker om komplementær behandling.
Tager du kosttilskud – Det er helt fint med os (Vejle Sygehus, folder)
Hjælp at hente
Husk, at du ikke er alene på din kræftrejse.
Der er mange ressourcer til rådighed til at støtte dig, både online (se links nedenfor) og i dit lokalsamfund.
Læs
Overvejer du alternativ krætbehandling, så sæt dig ind i, om andre har haft glæde af den samme. Der er sjældent videnskabelig evidens for behandlingen (undtagen med Repurposed Drugs og visse Kosttilskud), men hvis mange i din situation har haft gavn af en behandling, så er der en vis sandsynlighed for, at det samme vil gælde for dig.
At overkomme det umulige
Annette Fredskov – Marathonkvinden – fik sclerose, hvorefter hun satte sig for at løbe 366 marathoner på 365 dage. Og hun gennemførte!
Det kan du også – når du lige får sundet dig og lagt en strategi.
Her kan du læse en masse historier fra kræftoverlevere. Det kan i sig selv være styrkende for psyken.
Lyt til din intuition
Når du er færdig med at læse her, så er tiden måske kommet til at mærke efter. Hvad siger din krop dig? Hvad siger din intuition? Hvad er det bedste valg for lige dig? Hvis du har muligheden, så mediter på spørgsmålet.
Jeg er sikker på, at du træffer det rigtige valg. [12, 13]
Du er velkommen til i eget navn eller anonymt at stille afklarende spørgsmål i denne Facebook gruppe. Her er hjælp at hente fra bruger til bruger.
Se også Mine bedste råd
Se også Second opinion
Se også Behandlinger
Se også Holistiske Læger DK
Se også Blokering af kræftens signal- og ernæringsveje
Links
[1] Mødet med lægen (Tidslerne)
[2] Radiodoktoren (Carsten Vagn-Hansen)
[3] Ring til Tidsellinjen (Kræftforeningen Tidslernes telefonlinje)
[4] Du skal ikke stå alene (Kræftens Bekæmpelse)
[5] Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen advarer imod kemo-behandling (Udfordringen)
[6] Alternative behandlingsmuligheder mod kræft (Carsten Vagn-Hansen)
[7] Risiko for ny kræft efter behandling – (Tidslerne)
[8] Hvad er Alternativ kræftbehandling (ICAK, Informationscenter for Alternativ Kræftbehandling)
[9] Senfølger efter traditionel behandling – (Kræftforeningen Tidslerne)
[10] Nationalt Forsøgsoverblik er en national oversigt over aktive kliniske forsøg i Danmark (Nationalt Forsøgsoverblik, Database)
[11] Alternativ kur reddede mit liv (TV Syd)
[12] Tager du kosttilskud (Sygehus Lillebælt (Vejle Sygehus))
[13] Fra konventionel til holistisk tilgang – prostatakræft (Kræftforeningen Tidslerne)
[14] Sundhedsvæsenet ifølge Danskerne (danskepatienter.dk)
[15] Tidligere kræftpatient: Jeg var helt vanvittigt bange (Politiken)
[16] Onkolog rådgiver bevidst ikke om behandling i det private (Onkologisk Tidsskrift)
[17] Lille studie: Kemoterapi kan få brystkræft til at sprede sig (Videnskab.dk)
[18] Hvorfor vil læger ikke hjælpe ”dødsdømte”? (Sundhedspolitisk Tidsskrift)
[19] Henrik blev opgivet i Danmark i 2018 (Kræftforeningen Tidslerne)
[20] Opgivet i Danmark: Søren helbredt for kræft i Kina (BT)
[21] Helbredt i Berlin (Kræftforeningen Tidslerne)
[22] Hjælp til opgivet (Naturli)
[23] Opgivet i Danmark: Nu er Nikolaj taget til Tyskland for at blive kræftfri (Sjællandske Nyheder)
[24] Kræft og naturlig behandling (Radiodoktoren)
[25] Use of Alternative Medicine for Cancer and Its Impact on Survival (PubMed, 2018)
[26] Complementary Medicine, Refusal of Conventional Cancer Therapy, and Survival Among Patients With Curable Cancers (PubMed, 2018)
[27] Senfølger og bivirkninger (Kræftens Bekæmpelse)
[28] Lægerne ved for lidt om ernæring (Information, 2018)
[29] Drug repurposing: re-inventing therapies for cancer without re-entering the development pipeline—a review (PubMed, 2022)
- Relevans: Repurposed drugs er en lovende måde at udvikle billigere og mere sikre kræftbehandlinger på, da det kan forkorte udviklingstiden og reducere omkostningerne. Artiklen fokuserer på nylige fremskridt med brug af anti-psyko-, anti-inflammatoriske, antiviral- og andre lægemidler til kræftbehandling.
Kilde
Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 30.09.24 (bearbejdet)(revideret væsentligt d. 12.07.25)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.