Repurposed drugs (genanvendt medicin)

Hvad er repurposed drugs?

Repurposed drugs, eller genanvendte lægemidler, er eksisterende lægemidler, som oprindeligt blev udviklet til at behandle én sygdom, men som viser sig at være effektive mod andre sygdomme, herunder kræft. De har typisk ubetydelige bivirkninger i forhold til konventionel medicin.

Hvorfor bruger man repurposed drugs?

Der er flere gode grunde til at bruge repurposed drugs. For det første er det ofte meget dyrere og tidskrævende at udvikle helt nye lægemidler. Ved at genanvende eksisterende lægemidler kan man spare både tid og penge. For det andet har disse lægemidler allerede været testet på mennesker, så vi ved mere om deres sikkerhedsprofil.

Hvordan ved man, at repurposed drugs er sikre?

Et repurposed drug er allerede godkendt til behandling for anden lidelse. Ofte tager komplementære (alternative) behandlere disse i brug længe før myndighederne godkender dem til behandling af kræft. Det sker på basis af videnskabelige artikler, der har vist positivt resultat. (Se nedenfor).

Hvad er COC-Protokollen?

COC-protokollen er en behandling, der kombinerer 4 lægemidler, som man mener har en positiv effekt på kræftceller. Ideen er, at disse lægemidler sammen gør det sværere for kræftcellerne at vokse og sprede sig, idet de blokerer såkaldte pathways. (Fænomen er beskrevet andetsteds på sitet) COC-protokollen er en ny og tilsyneladende effektiv måde at kombinere kendt medicin for at bekæmpe kræft. Læs mere nedenfor.

Repurposed Drugs mod kræft

Hvad er repurposed drugs

Repurposed drugs refererer til eksisterende lægemidler, der anvendes til nye formål eller behandlinger, som de ikke oprindeligt blev godkendt til. Dette kan inkludere at bruge et lægemiddel, der er udviklet til én sygdom, til at behandle en anden sygdom. Fordelen ved repurposing er, at disse lægemidler allerede har gennemgået sikkerheds- og effektivitetsvurderinger, hvilket kan forkorte udviklingstiden og sænke omkostningerne ved at finde nye behandlinger. Eksempler inkluderer brugen af antidepressiva til behandling af kronisk smerte eller visse kræftmediciner til behandling af autoimmune sygdomme. Eller som det vigtigste i denne sammenhæng, midler der har vist virkning i forbindelse med kræft.

Repurposed drugs, også kendt som “off-label brug”, er derfor et spændende område inden for kræftforskning. Det betyder at man bruger et allerede godkendt lægemiddel (normalt stort set uden, eller med ganske få bivirkninger) til at behandle en kræftform, som det ikke oprindeligt var beregnet til.

Hurtigere og billigere udvikling

Da lægemidlet allerede er godkendt og testet, kan godkendelsesprocessen for kræftbehandling være betydeligt hurtigere og billigere sammenlignet med udvikling af helt nye lægemidler. Der er dog læger, der vælger at bruge disse off-label præparater allerede på nuværende tidspunkt.

Øget tilgængelighed

Mange off-label mediciner er generiske (altså kan fås i tilsvarende, men billigere produkter end de oprindelige), hvilket gør dem mere tilgængelige og billigere for patienter sammenlignet med nye kræftlægemidler.

Nye behandlingsmuligheder

Off-label medicin kan tilbyde nye behandlingsmuligheder for kræft. Herunder for kræftformer, der i øjeblikket er vanskelige eller umulige at behandle effektivt med eksisterende metoder.

Opsigtsvækkende beskrivelser

Der findes efterhånden adskillige beretninger om ret enestående virkning ved endog alvorlige tilfælde af kræft.

Desuden er der en del, der enten benytter off-label produkter parallelt med den traditionelle behandling eller lader repurposed drugs træde i stedet for den behandling de bliver tilbudt af det etablerede system. (Selv har jeg valgt det sidste – dog tog jeg imod operation).

Opdeling efter virkning

For overskueligheden har jeg opdelt de repurposed drogs der er beskrevet her i 3 grupper efter virkemekanisme.

1. Immunmodulerende Midler

Denne gruppe omfatter medikamenter, der primært påvirker immunsystemet og kan hjælpe kroppen med at bekæmpe kræftceller mere effektivt. Dette gælder:

Doxycyclin

Doxycyclin er et bredspektret antibiotikum, der anvendes til behandling af en række bakterielle infektioner. Det har vist interessante muligheder i kombination med andre off-label præparater ved behandling mod kræft. Kan have immunmodulerende effekter og hæmme væksten af visse kræftceller.

LDN (Low-Dose Naltrexone)

LDN eller Low-Dose Naltrexone, er et lægemiddel, der oprindeligt blev godkendt til behandling af afhængighed. I lavdosis har det en årrække været anvendt som smertestillende middel. LDN modulerer opioidreceptorer og kan stimulere immunsystemet. Undersøges nu for sin potentielle effekt mod kræft. Foreløbige studier har vist lovende resultater.

Melatonin

Melatonin er et naturligt hormon, der produceres i hjernen og kaldes ofte “søvnhormonet”. Det hjælper med at regulere kroppens døgnrytme og søvncyklus. Melatoninniveauet stiger om aftenen og falder om morgenen. Melatonin har både anti-inflammatoriske og immunmodulerende egenskaber.

Plaquenil – Ivermectin

Plaquenil (hydroxychloroquin) er et lægemiddel, der primært bruges til at behandle kronisk leddegigt og visse bindevævssygdomme, herunder lupus.

Det kan også bruges til at forebygge malaria. Ved at dæmpe visse dele af immunsystemet kan det potentielt reducere inflammation og autoimmune reaktioner, som kan være skadelige for kræftpatienter. Det har endvidere vist sig også at have immunmodulerende egenskaber.

Se også Ivermectins immuntoksiske effekt

Se også Mebendazol hæmmer spredning af kræft

2. Cellecyklus- og Angiogenese-hæmmere

Denne gruppe omfatter medikamenter, der påvirker celledeling og blodkarudvikling i tumorer. Dette gælder for:

Metformin

Et lægemiddel, der bliver brugt til behandling af type 2-diabetes, har vist sig at have kræftbekæmpende egenskaber og undersøges nu i kræftbehandling. Metformin kan hæmme væksten af kræftceller og reducere insulinresistens.

NSAID’er (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler)

Som f.eks. ibuprofen og naproxen, undersøges for deres potentiale til at forebygge visse kræftformer. De hæmmer inflammation og kan hæmme væksten af kræftceller ved at blokere COX-enzymet.

Propranolol

Propranolol er et betablokerende lægemiddel, der bruges til at behandle en række tilstande, herunder højt blodtryk, hjertearytmier, angst og migræne. Det virker ved at blokere effekten af adrenalin og noradrenalin på beta-receptorerne i hjertet og blodkarrene. Det har nu vist sig også at kunne påvirke tumorvækst og angiogenese.

Statiner

Statiner er medicin, der sænker kolesteroltallet ved at hæmme kroppens egen produktion. De bruges til at forebygge hjertekarsygdom hos personer med risiko. De har endvidere vist sig at hæmme væksten af kræftceller.

3. Diverse og Eksperimentelle Midler

Denne gruppe omfatter medikamenter med mere specifikke virkningsmekanismer eller som er under intensiv forskning.

Aspirin (hjertemagnyl)

Dette almindelige smertestillende middel, der ofte anvendes som forebyggelse mod blodpropper, har vist sig at reducere risikoen for visse kræftformer. Det hæmmer blodpladeaggregering og kan have anti-inflammatoriske effekter.

COC-Protokollen

Er en alternativ kræftbehandling, der kombinerer 4 almindelige lægemidler. Disse har i kombination vist sig at hæmme kræftcellers stofskifte og dermed bekæmpe kræft.

Desloratadin, Mildin (og andre allergimidler)

Desloratadin er et håndkøbslægemiddel mod allergi. Det indeholder et antihistamin (loratadin) og bruges til at lindre symptomer på allergiske reaktioner, især høfeber og nældefeber. Desloratadin virker ved at blokere effekten af histamin, et stof, der frigives i kroppen under en allergisk reaktion.

Dipyradamol

Dipyridamol er et lægemiddel, der bruges til at forebygge slagtilfælde hos personer, der tidligere har haft et. Det virker ved at udvide blodkarrene og øge blodgennemstrømningen til hjernen.

Disulfiram

Også kaldet (Antabus), oprindeligt kendt som et middel mod alkoholisme. Ved at påvirke kræftcellernes evne til at bortskaffe affald, kan disulfiram potentielt dræbe kræftceller og forbedre overlevelsen hos patienter med visse kræftformer.

Fenbendazol

Fenbendazol er et bredspektret ormemiddel, der bruges til at behandle parasitinfektioner hos både dyr og mennesker. Det virker ved at forstyrre parasitternes stofskifte, hvilket dræber dem.

Niclosamid

Niclosamid er et lægemiddel, der i årtier har været brugt til behandling af bændelorm. Dets potentiale mod kræft ligger i en unik, dobbelt virkningsmekanisme: Det afkobler energiproduktionen i kræftcellernes kraftværker (mitokondrierne) og blokerer samtidigt en række centrale signalveje (bl.a. Wnt og STAT3), som er afgørende for kræftcellers vækst og overlevelse.

Vermox (Mebendazol)

Vermox er et ormemiddel, der bruges til at behandle infektioner med forskellige typer af indvoldsorm, herunder børneorm, spolorm, piskeorm og hageorm. Virkemåden er parallel til Fenbendazol, som det er nært beslægtet med. Ud over anvendelsen mod parasitter, undersøges det nu også for potentiel effekt mod kræft. Der er foreløbig gode resultater.

Se også Mebendazol hæmmer spredning af kræft

Forskning

Repurposed drugs, også kendt som drug repurposing, er et spændende og lovende forskningsområde inden for kræftbehandling. Det handler om at finde nye anvendelser for allerede godkendte lægemidler. I stedet for at udvikle helt nye stoffer, undersøger forskere, om eksisterende medicin, der bruges til andre sygdomme, herunder om de kan være effektive mod kræft. Selvom denne forskning langtfra foregår lige så entusiastisk som forskning indenfor nye og patenterbare præparater, er der trods alt nogle læger, der interesserer sig for området.

Hvorfor repurposing

Tid og omkostninger

Udviklingen af nye lægemidler er en lang og kostbar proces. Ved at genbruge allerede godkendte lægemidler kan man spare både tid og penge.

Sikkerhedsprofil

Da lægemidlerne allerede er godkendt til anden brug, er der allerede en del viden om deres sikkerhedsprofil. Dette kan forkorte den tid, det tager at få et nyt lægemiddel på markedet.

Bredere anvendelsesområde

Mange sygdomme, herunder kræft, har komplekse årsager. Ved at kombinere lægemidler med forskellige virkningsmekanismer, kan man opnå en mere effektiv behandling.

Hvordan fungerer det

Identifikation af potentielle kandidater

Forskerne bruger store databaser og computermodeller til at identificere eksisterende lægemidler, der kan have en effekt på kræftceller.

Laboratorieforsøg

De udvalgte lægemidler testes in vitro (i laboratoriet) på kræftceller for at se, om de har en hæmmende effekt på cellevæksten eller inducerer celledød.

Dyreforsøg

Hvis et lægemiddel viser lovende resultater i laboratoriet, testes det på dyremodeller for at undersøge dets effekt og sikkerhedsprofil.

Kliniske studier

Til sidst gennemføres kliniske studier på mennesker for at bekræfte lægemidlets effektivitet og sikkerhed.

Håb om hjælp

Ud over den officielle forskning, er der en del mennesker, der gennem netværk hører om bemærkelsesværdige virkninger af kendte medikamenter (og/eller kosttilskud) og får hjælp til at afprøve disse via holistiske læger – eller egen praktiserende læge. De mange gode resultater skaber grobund for at flere og flere skaffer sig adgang til repurposed drugs.

Dette gælder ikke mindst for nogle, der er opgivet af det etablerede system, og dermed ikke rigtig har noget at miste.

Ikke sjældent rapporteres om, hvad jeg må anse for mirakuløs virkning. Dette bidrager således både til kvalitetstid for de, der har gode erfaringer og til håb om en bedre og længere fremtid for mange andre. Og for en kræftramt har velbegrundet håb en helt særlig værdi. ❤

Blokering af Pathways

Her er et skema for blokering af pathways, et begreb som bl.a. Jane McLelland arbejder med for at forhindre at næring når frem til kræften. Her er det viste for Glioblastom, udarbejdet af Ulrik Hedrich Munk. Under de enkelte repurposed drugs og kosttilskud kan ses virkemåde. Til skema.

Udfordringer og fremtidsperspektiver

Selvom repurposing af lægemidler er et lovende felt, er der også udfordringer. For eksempel kan et lægemiddel, der virker godt mod en type kræft, være mindre effektivt mod en anden. Derudover kan der være uventede bivirkninger, når et lægemiddel anvendes til en ny indikation.

Trods disse udfordringer er der stor optimisme omkring potentialet for repurposed drugs. Forskningen på området fortsætter med at udvikle sig, og der kommer hele tiden nye og spændende resultater. Repurposing af lægemidler kan revolutionere kræftbehandlingen og give patienterne nye og mere effektive behandlingsmuligheder.

Konklusion

Det skal bemærkes, at repurposed drugs som medicin mod kræft ikke er en mirakelkur (ligesom alt andet heller ikke er det). Der er stadig behov for mere forskning for at forstå deres effektivitet, bivirkninger og langsigtede virkninger i kræftbehandling. (Og det kommer vi formentlig til at vente ganske længe på, da der ikke er økonomiske interesser i at forske i medikamenter der ikke længere kan patenteres).

Men samtidig må man erkende, at der tilsyneladende er mange, der har haft nærmest mirakuløse erfaringer med en sammensætning af denne type medicin – oftest kombineret med kosttilskud og kostændring.

Interaktion

Vær som nævnt ovenfor opmærksom på, at visse lægemidler kan interagere med hinanden, såvel som med kosttilskud. Det betyder at der kan opstå utilsigtede virkninger, når disse kombineres.

Hvis du er i tvivl, kan det tjekkes her: