Repurposed Drugs mod kræft – Off-label medicin

Hvad er repurposed drugs

Repurposed drugs dækker over eksisterende medicin, der genanvendes til at behandle andre sygdomme end dem, de oprindeligt blev udviklet til. Det betyder, at et lægemiddel, der er godkendt til én tilstand, undersøges for sin effekt på en anden – for eksempel når medicin mod gigt eller infektioner viser sig at have en virkning mod kræftceller.

Off-label medicin

Når en læge anvender repurposed drugs i en behandling, kaldes det ofte for off-label brug. Det betyder, at medicinen ordineres til et formål eller en sygdom, som den endnu ikke er officielt godkendt til af lægemiddelmyndighederne.

Adjuverende behandling

Inden for kræftbehandling ses repurposed drugs ofte anvendt som adjuverende (supplerende) behandling. Her gives medicinen sammen med den primære behandling, såsom kemoterapi eller stråling, for at forstærke effekten eller mindske risikoen for tilbagefald.

Kendte bivirkninger

Fordelen ved repurposing er, at disse lægemidler allerede er gennemtestede. Man kender deres bivirkningsprofil i dybden, og de er ofte langt mindre belastende for kroppen end traditionel kemoterapi og strålebehandling. Dette kan forkorte udviklingstiden og gøre det muligt at tilbyde supplerende behandling med færre svære bivirkninger.

Eksempler inkluderer brugen af medicin mod type 2-diabetes eller kolesterolsænkende midler, der i visse studier har vist potentiale i forbindelse med kræftbehandling. Repurposed drugs er et spændende område inden for kræftforskning, da det giver mulighed for at bruge velkendte lægemidler til at angribe kræft på nye måder.

Genanvendelse af eksisterende medicin repræsenterer en vigtig mulighed for at forbedre patienters prognose ved at bygge videre på stoffer, hvis sikkerhed og tålelighed allerede er afdækket – og hvis bivirkninger ofte er ret beskedne.

Hurtigere og billigere udvikling

Da lægemidlet allerede er godkendt og testet, kan godkendelsesprocessen for kræftbehandling være betydeligt hurtigere og billigere sammenlignet med udvikling af helt nye lægemidler. Der er dog læger, der vælger at bruge disse off-label præparater allerede på nuværende tidspunkt.

Øget tilgængelighed

Mange off-label mediciner er generiske (altså kan fås i tilsvarende, men billigere produkter end de oprindelige), hvilket gør dem mere tilgængelige og billigere for patienter sammenlignet med nye kræftlægemidler.

Nye behandlingsmuligheder

Off-label medicin kan tilbyde nye behandlingsmuligheder for kræft. Herunder for kræftformer, der i øjeblikket er vanskelige eller umulige at behandle effektivt med eksisterende metoder.

Opsigtsvækkende beskrivelser

Der findes efterhånden adskillige beretninger om ret enestående virkning ved endog alvorlige tilfælde af kræft.

Desuden er der en del, der enten benytter off-label produkter parallelt med den traditionelle behandling eller lader repurposed drugs træde i stedet for den behandling de bliver tilbudt af det etablerede system. (Selv har jeg valgt det sidste – dog tog jeg imod operation).

Opdeling efter virkning

For overskuelighedens skyld er de repurposed drugs, der er beskrevet her, opdelt i grupper baseret på deres oprindelige og mest kendte formål. Dette understreger pointen med “repurposing” – at man tager en kendt medicin og bruger den på en ny måde.

1. Smertestillende og betændelsesdæmpende midler

• Midler som de fleste kender mod smerter, gigt og inflammation.

Aspirin (hjertemagnyl)

Dette almindelige smertestillende middel, der ofte anvendes som forebyggelse mod blodpropper, har vist sig at reducere risikoen for visse kræftformer. Det hæmmer blodpladeaggregering og kan have anti-inflammatoriske effekter.

Celecoxib

Celecoxib er en såkaldt COX-2-hæmmer, der primært bruges til at behandle smerter og inflammation ved gigtsygdomme. Dets potentiale i kræftbehandling skyldes, at det kan hæmme COX-2-enzymet, som ofte er overaktivt i tumorer og spiller en rolle i både inflammation, cellevækst og dannelsen af nye blodkar (angiogenese).

NSAID’er (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler)

Som f.eks. ibuprofen og naproxen, undersøges for deres potentiale til at forebygge visse kræftformer. De hæmmer inflammation og kan hæmme væksten af kræftceller ved at blokere COX-enzymet.

2. Hjerte- og kredsløbsmedicin

• Midler der oprindeligt bruges til at regulere blodtryk, kolesterol eller blodets størkning.

Dipyradamol

Dipyridamol er et lægemiddel, der bruges til at forebygge slagtilfælde hos personer, der tidligere har haft et. Det virker ved at udvide blodkarrene og øge blodgennemstrømningen til hjernen.

Propranolol

Propranolol er et betablokerende lægemiddel, der bruges til at behandle en række tilstande, herunder højt blodtryk, hjertearytmier, angst og migræne. Det virker ved at blokere effekten af adrenalin og noradrenalin på beta-receptorerne i hjertet og blodkarrene. Det har nu vist sig også at kunne påvirke tumorvækst og angiogenese.

Statiner

Statiner er medicin, der sænker kolesteroltallet ved at hæmme kroppens egen produktion. De bruges til at forebygge hjertekarsygdom hos personer med risiko. De har endvidere vist sig at hæmme væksten af kræftceller.

3. Antibiotika og midler mod parasitter

• Midler udviklet til at bekæmpe infektioner fra bakterier eller parasitter som orm.

Doxycyclin

Doxycyclin er et bredspektret antibiotikum, der anvendes til behandling af en række bakterielle infektioner. Det har vist interessante muligheder i kombination med andre off-label præparater ved behandling mod kræft. Kan have immunmodulerende effekter og hæmme væksten af visse kræftceller.

Fenbendazol

Fenbendazol er et bredspektret ormemiddel, der bruges til at behandle parasitinfektioner hos både dyr og mennesker. Det virker ved at forstyrre parasitternes stofskifte, hvilket dræber dem.

Niclosamid

Niclosamid er et lægemiddel, der i årtier har været brugt til behandling af bændelorm. Dets potentiale mod kræft ligger i en unik, dobbelt virkningsmekanisme: Det afkobler energiproduktionen i kræftcellernes kraftværker (mitokondrierne) og blokerer samtidigt en række centrale signalveje (bl.a. Wnt og STAT3), som er afgørende for kræftcellers vækst og overlevelse.

Plaquenil

Plaquenil (hydroxychloroquin) er et lægemiddel, der primært bruges til at behandle kronisk leddegigt og visse bindevævssygdomme, herunder lupus. Det kan også bruges til at forebygge malaria.

Ved at dæmpe visse dele af immunsystemet kan det potentielt reducere inflammation og autoimmune reaktioner, som kan være skadelige for kræftpatienter. Det har endvidere vist sig også at have immunmodulerende egenskaber.

Ivermectin

Ivermectin (Stromectol) er et lægemiddel, der primært bruges til at behandle parasitinfektioner hos mennesker og dyr, herunder fnat og flodblindhed.

I kræftbehandling anvendes det til at ramme kræftstamceller og blokere de signalveje, der driver tumorvækst.

Det har endvidere vist sig at kunne bryde resistens over for anden medicin og gøre tumoren synlig for immunforsvaret.

Se også Ivermectins immuntoksiske effekt

Se også Mebendazol hæmmer spredning af kræft

Vermox (Mebendazol)

Vermox er et ormemiddel, der bruges til at behandle infektioner med forskellige typer af indvoldsorm, herunder børneorm, spolorm, piskeorm og hageorm. Virkemåden er parallel til Fenbendazol, som det er nært beslægtet med. Ud over anvendelsen mod parasitter, undersøges det nu også for potentiel effekt mod kræft. Der er foreløbig gode resultater.

Se også Mebendazol hæmmer spredning af kræft

4. Diabetesmedicin

• Midler der bruges til at regulere blodsukker.

Metformin

Et lægemiddel, der bliver brugt til behandling af type 2-diabetes, har vist sig at have kræftbekæmpende egenskaber og undersøges nu i kræftbehandling. Metformin kan hæmme væksten af kræftceller og reducere insulinresistens.

5. Midler der påvirker hormoner og signalstoffer

• En gruppe for stoffer, der interagerer med kroppens egne signalveje).

LDN (Low-Dose Naltrexone)

LDN eller Low-Dose Naltrexone, er et lægemiddel, der oprindeligt blev godkendt til behandling af afhængighed. I lavdosis har det en årrække været anvendt som smertestillende middel. LDN modulerer opioidreceptorer og kan stimulere immunsystemet. Undersøges nu for sin potentielle effekt mod kræft. Foreløbige studier har vist lovende resultater.

Melatonin

Melatonin er et naturligt hormon, der produceres i hjernen og kaldes ofte “søvnhormonet”. Det hjælper med at regulere kroppens døgnrytme og søvncyklus. Melatoninniveauet stiger om aftenen og falder om morgenen. Melatonin har både anti-inflammatoriske og immunmodulerende egenskaber.

6. Andre lægemidler

• En opsamlingskategori for midler med meget specifikke oprindelige formål.

Desloratadin, Mildin (og andre allergimidler)

Desloratadin er et håndkøbslægemiddel mod allergi. Det indeholder et antihistamin (loratadin) og bruges til at lindre symptomer på allergiske reaktioner, især høfeber og nældefeber. Desloratadin virker ved at blokere effekten af histamin, et stof, der frigives i kroppen under en allergisk reaktion.

Disulfiram

Også kaldet (Antabus), oprindeligt kendt som et middel mod alkoholisme. Ved at påvirke kræftcellernes evne til at bortskaffe affald, kan disulfiram potentielt dræbe kræftceller og forbedre overlevelsen hos patienter med visse kræftformer.

Methylenblåt

Methylenblåt er et af verdens ældste syntetiske lægemidler, oprindeligt brugt som farvestof og senere til behandling af malaria og en sjælden blodsygdom. Dets kræfthæmmende potentiale er knyttet til to hovedmekanismer: Det kan forstyrre kræftcellers energistofskifte i mitokondrierne og bruges som et lys-aktiveret stof i fotodynamisk terapi (PDT) til målrettet at dræbe kræftceller.

COC-Protokollen

Er en alternativ kræftbehandling, der kombinerer 4 almindelige lægemidler. Disse har i kombination vist sig at hæmme kræftcellers stofskifte og dermed bekæmpe kræft.

Forskning

Repurposed drugs, også kendt som drug repurposing, er et spændende og lovende forskningsområde inden for kræftbehandling. Det handler om at finde nye anvendelser for allerede godkendte lægemidler. I stedet for at udvikle helt nye stoffer, undersøger forskere, om eksisterende medicin, der bruges til andre sygdomme, herunder om de kan være effektive mod kræft. Selvom denne forskning langtfra foregår lige så entusiastisk som forskning indenfor nye og patenterbare præparater, er der trods alt nogle læger, der interesserer sig for området.

Hvorfor repurposing

Tid og omkostninger

Udviklingen af nye lægemidler er en lang og kostbar proces. Ved at genbruge allerede godkendte lægemidler kan man spare både tid og penge.

Sikkerhedsprofil

Da lægemidlerne allerede er godkendt til anden brug, er der allerede en del viden om deres sikkerhedsprofil. Dette kan forkorte den tid, det tager at få et nyt lægemiddel på markedet.

Bredere anvendelsesområde

Mange sygdomme, herunder kræft, har komplekse årsager. Ved at kombinere lægemidler med forskellige virkningsmekanismer, kan man opnå en mere effektiv behandling.

Hvordan fungerer det

Identifikation af potentielle kandidater

Forskerne bruger store databaser og computermodeller til at identificere eksisterende lægemidler, der kan have en effekt på kræftceller.

Laboratorieforsøg

De udvalgte lægemidler testes in vitro (i laboratoriet) på kræftceller for at se, om de har en hæmmende effekt på cellevæksten eller inducerer celledød.

Dyreforsøg

Hvis et lægemiddel viser lovende resultater i laboratoriet, testes det på dyremodeller for at undersøge dets effekt og sikkerhedsprofil.

Kliniske studier

Til sidst gennemføres kliniske studier på mennesker for at bekræfte lægemidlets effektivitet og sikkerhed.

Håb om hjælp

Ud over den officielle forskning, er der en del mennesker, der gennem netværk hører om bemærkelsesværdige virkninger af kendte medikamenter (og/eller kosttilskud) og får hjælp til at afprøve disse via holistiske læger – eller egen praktiserende læge. De mange gode resultater skaber grobund for at flere og flere skaffer sig adgang til repurposed drugs.

Dette gælder ikke mindst for nogle, der er opgivet af det etablerede system, og dermed ikke rigtig har noget at miste.

Ikke sjældent rapporteres om, hvad jeg må anse for mirakuløs virkning. Dette bidrager således både til kvalitetstid for de, der har gode erfaringer og til håb om en bedre og længere fremtid for mange andre. Og for en kræftramt har velbegrundet håb en helt særlig værdi. ❤

Blokering af Pathways

Her er et skema for blokering af pathways, et begreb som bl.a. Jane McLelland arbejder med for at forhindre at næring når frem til kræften. Her er det viste for Glioblastom, udarbejdet af Ulrik Hedrich Munk. Under de enkelte repurposed drugs og kosttilskud kan ses virkemåde. Til skema.

Udfordringer og fremtidsperspektiver

Selvom repurposing af lægemidler er et lovende felt, er der også udfordringer. For eksempel kan et lægemiddel, der virker godt mod en type kræft, være mindre effektivt mod en anden. Derudover kan der være uventede bivirkninger, når et lægemiddel anvendes til en ny indikation.

Trods disse udfordringer er der stor optimisme omkring potentialet for repurposed drugs. Forskningen på området fortsætter med at udvikle sig, og der kommer hele tiden nye og spændende resultater. Repurposing af lægemidler kan revolutionere kræftbehandlingen og give patienterne nye og mere effektive behandlingsmuligheder.

Konklusion

Det skal bemærkes, at repurposed drugs som medicin mod kræft ikke er en mirakelkur (ligesom alt andet heller ikke er det). Der er stadig behov for mere forskning for at forstå deres effektivitet, bivirkninger og langsigtede virkninger i kræftbehandling. (Og det kommer vi formentlig til at vente ganske længe på, da der ikke er økonomiske interesser i at forske i medikamenter der ikke længere kan patenteres).

Men samtidig må man erkende, at der tilsyneladende er mange, der har haft nærmest mirakuløse erfaringer med en sammensætning af denne type medicin – oftest kombineret med kosttilskud og kostændring.

Interaktion

Vær som nævnt ovenfor opmærksom på, at visse lægemidler kan interagere med hinanden, såvel som med kosttilskud. Det betyder at der kan opstå utilsigtede virkninger, når disse kombineres.

Hvis du er i tvivl, kan det tjekkes her:

• Find Drugs & Conditions (Drugs.com)
• Interaktionsdatabasen (Lægemiddelstyrelsen)

Se også Repurposed drugs og kemoterapi

Se også Mebendazol hæmmer spredning af kræft

Se også Ivermectins immuntoksiske effekt

Se også Kræft som Metabolisk lidelse

Se også Kræftbehandling baseret på den Mitochondrielle stamcelle-forbindelse

Se også Holistiske læger – Oversigt

Se også Parasittens vej til kræft

Se også Lever- og nyretal

Se også Beslutningen

Se også Ingen medicin – Plan B

(til menu)

Links

Video: Turbo cancers and repurposed drugs, Dr Makis, Dr. John Campbell (YouTube, Engelsk, 2025)

Drug repurposing for cancer therapy (Signal Transduction and Targeted Therapy

Interaktioner (søg på præparater) (Interaktionsdatabasen, Lægemiddelstyrelsen)

Cellernes stofskifte (Center for kræftforskning, Instagram)

How to starve cancer (Jane McLelland hjemmeside)

Video:
Joe Tippens Cancer Fenbendazole Q&A Session April 16th 2025 (YouTube, 2025)

Drug repurposing for cancer therapy (Signal Transduction and Targeted Therapy)

Trials (Anticancer Fund)

Repurposing drugs for rare diseases, cancer and beyond (Elsevier)

Hvorfor vil læger ikke hjælpe ”dødsdømte”? (Sundhedspolitisk Tidsskrift)

Fookid (COC protokollen)

Tidslerne (Repurposed drugs)

Repurposing approved drugs for cancer therapy (PubMed)

Bog: Surviving Cancer, COVID-19, and Disease: The Repurposed Drug Revolution (Af Justus Robert Hope)

Repurposing approved drugs for cancer therapy (PubMed)

Siden er oprettet:

d. 30.06.24, senest opdateret d. 25.07.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.