Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

Livet med Kræft

Emotionelle og psykiske aspekter:

Hvordan fortæller jeg børnene at jeg har kræft?

"Jeg har fået en sygdom, der hedder kræft. Lægerne skal hjælpe mig med at blive rask igen, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan. Det er vigtigt for mig, at I ved, at det ikke er jeres skyld, og at jeg elsker jer højt." Tilpas beskeden til børnenes alder: Jo ældre børnene er, jo mere detaljeret kan du være. Læs mere under menuen Livet med kræft/Pårørende/Mindre børn

Hvordan undgår jeg at blive deprimeret?

Det er normalt at opleve følelser af tristhed, bekymring og angst, når man får en kræftdiagnose. Det kan du gøre: - Tal om det: Del dine følelser med familie, venner eller en professionel. - Søg støtte: Der findes støttegrupper og terapeuter, der kan hjælpe. - Pas på dig selv: Spis sundt, sov nok og motionér, hvis det er muligt. - Find glæder: Fokuser på de små ting, der gør dig glad. - Sæt realistiske mål: Undgå at overbelaste dig selv. Lær mere under menuen Livet med kræft/Følelser

Hvordan får jeg støtte ved kræft?

- Tal om det: Del dine følelser med familie, venner eller en professionel. - Søg støttegrupper: Mød andre i samme situation. - Kontakt rådgivning: Kræftens Bekæmpelse kan tilbyde information og støtte. - Udnyt sundhedssystemets tilbud: Fysioterapi, psykologhjælp, osv. kan være tilgængeligt. - Find online fællesskaber: Del dine oplevelser med andre og få glæde af andres erfaringer. F.eks. på Facebook. Læs mere under menuen Støtte ved kræft

FAQ ved kræft, Emotionelle og psykiske aspekter symboliseret ved kvindefingre der berører en lysrosa fuldt udsprunget rose.

Livet med Kræft

(Til topmenu)

At få en kræftdiagnose ændrer livet drastisk. Derfor skal man finde en god måde at håndtere hverdagen på, når kræftbehandlingen er afsluttet. Så her starter en ny fase, hvor man skal lære at leve med og efter kræften.

Denne fase kan være fyldt med udfordringer, men også med muligheder. Efter bearbejdningen er det ikke usædvanligt at opleve personlig vækst og udvikling. Mange mennesker finder en ny styrke og et nyt perspektiv på livet efter succesfuldt at have kæmpet mod kræft.

Forventninger efter kræftbehandlingen

Fysiske ændringer

Mange oplever træthed, smerter, ændringer i vægt, hårtab eller andre fysiske forandringer.

Emotionelle reaktioner

Det er normalt at opleve en bred vifte af følelser, såsom sorg, angst, lettelse, vrede og forvirring. Se også Følelser

Nye vaner

Efter kræftbehandling kan det være nødvendigt at indføre nye vaner i hverdagen, såsom regelmæssige lægekontrol, ændret kost eller øget fysisk aktivitet.

Socialt liv

At vende tilbage til det sociale liv kan være både spændende og udfordrende. Nogle oplever, at deres relationer har ændret sig. Man kan også være skuffet over, at venner, man havde forventet ville støtte op om en, viste sig at have svært ved at håndtere situationen. Mens andre, man ikke havde regnet med, viste sig at være fantastiske og tålmodige støtter.

Arbejdsliv

At vende tilbage til arbejdet eller finde nyt arbejde kan være en stor beslutning. Drøft med din læge om din sygemelding skal forlænges, så du er helt parat, inden du genoptager dit arbejde. Se også Praktiske Råd

Vigtigt at tænke på

Tag vare på dig selv

Prioriter søvn, sund kost og fysisk aktivitet.

Søg støtte

Tal med familie, venner, en terapeut eller en støttegruppe.

Vær tålmodig

Det tager tid at komme sig efter en kræftsygdom. Og har man tilmed fået bivirkninger eller senfølger af/efter behandlingen, skal disse også håndteres. Se Minimering af bivirkninger efter Operation, Kemo eller Stråler.

At leve med usikkerhed for fremtiden

Det er normalt at føle usikkerhed omkring fremtiden. Fremtiden er sådan set altid usikker, men med en kræftdiagnose, kommer der et nyt fokus på dette. Se også Følelser

At leve med usikkerhed for sygdom

Og det er ikke kun fremtiden der føles usikker. Det er et normalt vilkår, at selv et lille symptom man oplever efter diagnosen er stillet, vil få særlig opmærksomhed, fordi angsten for recidiv (tilbagefald eller spredning) nødvendigvis lurer i underbevidstheden - klar til at komme til udtryk ved enhver anledning.

Find mening

At finde en ny mening i livet kan for mange give styrke og håb. Se også Følelser.

Tilgængelige ressourcer

Patientforeninger

Foreninger som Kræftens Bekæmpelse tilbyder støtte, information og aktiviteter. Se oversigt over Patientforeninger under Praktiske Råd

Fysioterapeuter og ergoterapeuter

Kan hjælpe med at genoptræne kroppen og tilpasse hverdagen. Se også Bevægelse med begrænsninger

Psykologer

Kan støtte i at bearbejde følelser og tanker. Se også Følelser

Læger

Regelmæssig kontrol, som anbefalet af den behandlende afdeling eller vejleder, er vigtige for at opdage eventuelle komplikationer tidligt. Der kan her være tale om screeningsundersøgelser, rutineundersøgelser eller blot en fysisk vurdering af tilstanden.

At håndtere hverdagen

Sæt realistiske mål

Start med små skridt og byg gradvist op.

Prioriter det vigtigste

Fokuser på de ting, der betyder mest for dig og de ting der giver dig størst glæde.

Sig nej

Det er okay at sige nej til aktiviteter, hvis du ikke har overskud - eller ikke har lyst.

Øv dig i mindfulness

Mindfulness-øvelser kan hjælpe med at reducere stress og angst. Det kan også bringe ro i en ellers ustoppelig strøm af tanker.

Se også Meditation

Fejr dine sejre

Uanset hvor små de er, er det vigtigt at fejre dine succeser. Det medvirker til at føle glæde og overskud.

Seksualitet og intimitet

Hvordan håndterer man ændringer i kroppen og i forholdet til partneren. Se Seksualitet og Intimitet.

Frugtbarhed og familieplanlægning

  • Kemoterapi og strålebehandling kan begge skade æggestokkene eller testiklerne og dermed påvirke produktionen af kønsceller.

  • Kirurgisk fjernelse af kønsorganer eller dele heraf vil direkte påvirke frugtbarheden.

  • Nogle typer hormonbehandling kan også have indflydelse på fertiliteten.

Hvis du ønsker at få børn i fremtiden, er det vigtigt at tale med sin læge om mulighederne for at bevare din frugtbarhed inden behandlingen påbegyndes.

Kvinder

  • Nedfrysning af æg eller æggestokkvæv: Dette kan gøres før behandlingen påbegyndes.
  • In vitro fertilisering (IVF): Hvis der ikke er tid til nedfrysning, kan man overveje at producere æg til IVF, som derefter kan fryses ned.

Mænd

  • Nedfrysning af sæd: Dette er en simpel procedure, der kan udføres inden behandlingen.

Hvornår kan man forsøge at blive gravid efter behandling

Det er vigtigt at følge lægens anbefalinger om, hvornår det er sikkert at forsøge at blive gravid efter behandling. Generelt anbefales det at vente i nogle år efter endt behandling, da risikoen for, at kræften vender tilbage, er størst i de første år.

Det kan være en følelsesmæssigt udfordrende situation at stå i, og det er vigtigt at få den rette støtte og rådgivning. Tal med din læge, sygeplejerske eller en fertilitetsrådgiver om dine bekymringer og spørgsmål.

Alternativ kræftbehandling - Komplementær behandling

Overvej om du kan have glæde af alternative tiltag som: Akupunktur, massage, meditation mm. Se også Alternative Behandlinger oversigt.

Kost og kosttilskud

Overvej om du kan styrke dit immunforsvar ved at tage relevante kosttilskud og måske vurder om tiden er kommet til en decideret kostomlægning.

Smertehåndtering

Mange kræftpatienter oplever smerter. Der kan gøres meget. Se afsnit om Smerte i Minimering af bivirkninger efter Operation, Kemo eller Stråler.

Se også Worst case scenario (Skab store øjeblikke til værst tænkelig situation)

Kom godt herfra (Sikre dig at dine kære kender dine ønsker)

Til topmenu

Links

Skadet efter kræftbehandling (Patienterstatning)

Dit liv med kræft (Kræftens Bekæmpelse)

Livet med og efter kræft (Region Midtjylland)

Hverdag med kræft (Kræftens Bekæmpelse)

Podcast: Et liv med kræft (Sydsjællands Universitetshospital)

Bog: Livet efter kræft - senfølger og andre udfordringer efter afsluttet kræftbehandling (Af Bobby Zachariae)

Kilde

#Livet-med-kræft

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 10.08.24 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft