Alternative Behandlinger Oversigt

Ernæring og Kost ved kræft

Sukker og kræft symboliseret ved en masse hugget, hvid sukker.

Myter og fakta om sukker

Hvad er det største problem ved sukker for kræftramte?

Det største problem er, at raffineret sukker skaber en hurtig stigning i blodsukkeret. Dette frigiver hormonet insulin og vækstfaktoren IGF-1, som begge kan fungere som “gødning” for kræftceller og stimulere deres vækst.

Bør jeg undgå frugt, fordi det indeholder sukker?

Nej. Frugt indeholder sukker, men det er “pakket ind” i fibre, som sikrer en langsom og stabil optagelse i kroppen. Det giver ikke de samme skadelige blodsukkerstigninger som raffineret sukker fra slik og kager.

Hvad er Glykæmisk Indeks (GI), og er det vigtigt?

Glykæmisk Indeks er et tal, der fortæller, hvor hurtigt en fødevare får dit blodsukker til at stige. Ved at vælge fødevarer med et lavt GI (f.eks. grøntsager og bælgfrugter) kan du opretholde et stabilt blodsukker og undgå at fodre kræftcellerne med de vækstsignaler, de trives på.

Er ketogen kost (low carb high fat) en god strategi når man har kræft?

Ketogen kost er en avanceret strategi, der sigter mod at “sulte” kræftceller for sukker. Mange oplever stor succes med det, men nogle oplever det som en krævende diæt. Det vigtigste og mest fundamentale skridt for alle er at fjerne raffineret sukker og hurtige kulhydrater fra kosten.

Hvad med sukker og kræft

(Kræftcellers “søde tand”)

Resumé om sukker og kræft

Kræftcellers brændstof:

Kræftceller har et unikt stofskifte (Warburg-effekten), der gør dem ekstremt afhængige af sukker (glukose) som et let og hurtigt brændstof, der er essentielt for deres overlevelse og aggressive vækst.

Sukkers skadelige effekter:

Raffineret sukker skaber en hurtig stigning i blodsukkeret. Dette tvinger kroppen til at frigive store mængder insulin og vækstfaktoren IGF-1, som begge fungerer som gødning for kræftceller.
Samtidig skaber sukker kronisk inflammation, der er det ideelle miljø for kræft at trives i.

Praktisk strategi:

Forskellen på sukkerkilder er altafgørende. Sukker i hel frugt er pakket ind i fibre, der sikrer en langsom optagelse. Raffineret sukker er derimod en giftig bombe for blodsukkeret.
Strategien er et radikalt opgør med raffineret sukker og et bevidst valg af kulhydrater med lavt glykæmisk indeks (GI).

Hvad er sukker

Sukker og kræft symboliseret ved forskellige typer raffineret sukker. Hugget hvid, råsukker, kandis.

Sukker tilhører gruppen af kulhydrater, og dets primære funktion er at levere energi. Selvom glukose er livsnødvendigt, er det afgørende at forstå forskellen på sukkerarterne og deres oprindelse.

Glukose: Ofte kaldet druesukker. Dette er kroppens primære og foretrukne energikilde. Næsten alle kulhydrater, du spiser, bliver omdannet til glukose i kroppen.
Fruktose: Frugtsukker, som i sin naturlige form i frugt er pakket ind i fibre. I sin raffinerede form (som i højfruktose-majssirup) er det stærkt problematisk.
Sukrose: Almindeligt hvidt bordsukker (en blanding af glukose og fruktose).

Forskellen findes i “indpakningen”

Den afgørende forskel for kroppen er, hvordan sukkeret bliver leveret.

Raffineret sukker (sukrose) er “frit” eller “nøgent” sukker. Kroppen kan lynhurtigt bryde bindingen mellem glukose og fruktose, hvilket resulterer i en hurtig og voldsom stigning i blodsukkeret.

Naturligt sukker i hele fødevarer (som et æble) er bundet til fibre, der fungerer som en bremse. Denne langsomme frigivelse er, hvad der adskiller en sund kilde fra det sukkerchok, som raffineret sukker medfører.

Kroppen håndterer altså sukker fra hel frugt på en helt anden og langt mere gavnlig måde. Derfor er frugt (i moderate mængder) en vigtig del af en sund kost, mens tilsat, raffineret sukker er en fjende, man bør undgå i hverdagen.

Kræftcellers stofskifte

Sukker og kræft symboliseret ved et stort glas fyldt med M&M i diverse farver.

Kræftceller har brug for enorme mængder energi for at kunne vokse og dele sig hurtigt. For at opnå dette omprogrammerer de ofte deres stofskifte til at udnytte glukose (sukker) på en markant anderledes og mere ineffektiv måde end normale celler. Dette fænomen, hvor kræftceller har en ekstremt høj omsætning af glukose selv når der er ilt til stede, kaldes Warburg-effekten [7, 15].

Denne metaboliske særhed er så fundamental for mange kræftformer, at den betragtes som et af kræftens centrale kendetegn. Hvilket udnyttes i forbindelse med PET-scanning. Den er grundlaget for, hvorfor sukkerindtag er så relevant i en kræftkontekst, og mange forskere betragter i dag kræft som en grundlæggende metabolisk sygdom [5, 6].

Sukkers mekanismer

Sukker og kræft symboliseret ved nogle gyldne surdejsbrød.

Raffineret sukker er ikke kun problematisk, fordi det leverer direkte brændstof til kræftceller [12].

Det igangsætter også en række biologiske processer i kroppen, der kan skabe et miljø, som fremmer kræftudvikling og spredning [21].

Insulin og vækstfaktorer (IGF-1)

Når vi indtager hurtigt optagelige kulhydrater som raffineret sukker, stiger blodsukkeret voldsomt. Kroppen reagerer ved at frigive store mængder af hormonet insulin.

Et kronisk højt insulinniveau (hyperinsulinæmi) kan direkte stimulere væksten af visse kræftceller. Ydermere øger et højt insulinniveau koncentrationen af en anden potent vækstfaktor, IGF-1 (Insulin-like Growth Factor 1).

Både insulin og IGF-1 kan binde sig til receptorer på kræftcellers overflade og aktivere kraftige signalveje (som f.eks. PI3K/Akt/mTOR-signalvejen), der giver cellen besked på at vokse, dele sig og modstå programmeret celledød (apoptose) [23]. Højt blodsukker kan desuden føre til insulinresistens, som yderligere forværrer denne situation.

Se også Bloker kræftens signalveje

Kronisk inflammation

Et vedvarende højt indtag af sukker er en stærk drivkraft for kronisk, lavgradig inflammation i hele kroppen. Mens akut inflammation er en normal del af kroppens helingsproces, skaber kronisk inflammation et giftigt miljø.

Højt blodsukker kan føre til dannelsen af skadelige stoffer kaldet AGEs (Advanced Glycation End-products), som fremmer produktionen af inflammatoriske signalstoffer (cytokiner). Dette inflammatoriske miljø kan direkte fremme kræftcellers evne til at vokse, dele sig og danne nye blodkar (angiogenese), som tumoren har brug for til at vokse [24].

Påvirkning af immunsystemet

Et svækket immunsystem er en almindelig følge af både kræftsygdommen og dens behandling. Et højt sukkerindtag og den medfølgende inflammation kan lægge yderligere pres på immunforsvaret.

Dette kan gøre kroppen mere sårbar over for infektioner og potentielt svække immunforsvarets evne til at genkende og bekæmpe kræftceller.

Sunde vs. usunde kulhydrater

Sukker og kræft symboliseret ved jordbær med strøsukker.

Frugt vs. tilsat sukker

Det kan virke ulogisk, at man skal undgå sukker, men samtidig spise frugt. Begrundelsen ligger i ‘indpakningen’. Man kan ikke sammenligne sukkeret i et æble med det hvide sukker i sukkerskålen.

Tilsat sukker er “nøgent sukker”:

Raffineret, tilsat sukker – som det i slik, kager og sodavand – er ren, koncentreret energi uden fibre, vitaminer eller beskyttende plantestoffer. Når du indtager det, rammer det blodbanen næsten øjeblikkeligt.

Dette skaber en voldsom stigning i dit blodsukker og tvinger kroppen til at frigive en stor mængde insulin for at håndtere det [21, 24].

Frugt er en “komplet pakke”:

Når du spiser et stykke hel frugt, får du sukkeret leveret i en intelligent, naturlig pakke, som indeholder fibre, der fungerer som en bremse og sikrer en langsom og stabil optagelse.

Derudover får du vitaminer, mineraler og antioxidanter, som kroppen har brug for.

Glykæmisk Indeks (GI)

Sukker og kræft symboliseret ved rå grøntsager på et bord. Tomater, rød peber, broccoli, squash.

Det afgørende, når vi spiser kulhydrater, er, hvor hurtigt de omsættes. Glykæmisk Indeks (GI) er et udtryk for netop dette. Fødevarer med et højt GI (over 70) optages hurtigt og giver en kraftig stigning i blodsukker og insulin.

Fødevarer med et lavt GI (under 55) giver en jævn og langsom stigning, hvilket er langt mindre belastende for kroppen [1].

Forskning, herunder meta-analyser, har vist en sammenhæng mellem en kost med højt GI og en øget risiko for visse kræftformer [22].

Oversigt:

Højt GI – over 70
Mellem GI – 55-70
Lavt GI – mindre end 55

Praktiske strategier

Sukker og kræft symboliseret ved grønt fra et marked. Bønner, champignons, aubergine, asparges mm.

At spise en varieret og næringsrig kost er fundamentalt. Man må skelne mellem problematiske sukkerarter og de nødvendige kulhydrater fra sunde fødevarer.

Prioriter lavglykæmiske fødevarer:

Fokusér på fuldkorn, grøntsager, bælgfrugter og de fleste frugter.

Vælg sunde fedt- og proteinkilder:

Fisk, æg, nødder, frø og avocado er næringsrige alternativer, der giver stabil energi.

Læs varedeklarationer:

Vær opmærksom på skjult sukker i forarbejdede fødevarer.

Avancerede koststrategier:

For nogle kan mere målrettede koststrategier være relevante. Ketogen kost sigter mod drastisk at reducere kulhydratindtaget for at tvinge kroppen til at bruge fedt som primært brændstof.
Hypotesen er, at mange kræftceller har svært ved at udnytte dette alternative brændstof (ketonstoffer) og derfor svækkes [11, 13].
Tilsvarende strategier som periodisk faste undersøges også for deres potentiale til at stresse kræftceller metabolisk [10].
Disse tilgange er krævende og bør følges i samråd med en behandler.

Se også Stabiliser blodsukker

Se også Tilsætningsstoffer og sødemidler

Konklusion

Sukker og kræft symboliseret ved en ske med strøsukker, toppet med et hindbær.

Forskningen viser med stigende tydelighed, at et højt indtag af raffineret sukker og hurtigt optagelige kulhydrater kan fremme kræftcellers vækst og skabe et kropsligt miljø, der understøtter sygdomsudvikling [16, 21].

For kræftramte er det derfor ikke blot en “god idé” at være bevidst om sit sukkerindtag; det kan være en fundamental og afgørende strategi. At tage et radikalt opgør med raffineret sukker og prioritere en sund, lav-glykæmisk og anti-inflammatorisk kost er et af de mest magtfulde skridt, man selv kan tage for at skabe de dårligst mulige betingelser for kræften.

Skal man så helt undgå sukker?

Jeg mener at det er uhensigtsmæssigt at indtage raffineret sukker, slik og sødede drikkevarer. Og at man som minimum bør begrænse indtaget dramatisk.

Jane McLelland mfl. mener at det skal fuldstændig elimineres. Se også Jane McLellands strategi

At ikke alle onkologer fraråder indtag af raffineret sukker, er mærkeligt nok for mig at se i direkte modstrid med deres ellers evigt påberåbte Forsigtighedsprincip…

Frugt: Sukkerindhold og GI-indeks

Tabellen er sorteret efter det højeste sukkerindhold i frisk frugt. [25, 26, 27, 28]

Frugt	Sukkerindhold – Frisk (g pr. 100 g)	Sukkerindhold – Tørret (g pr. 100 g)	GI (Glykæmisk Indeks) – Tørret
Dadler	ca. 27.3 g	ca. 66.5 g	ca. 42
Figener	ca. 16.3 g	ca. 47.9 g	ca. 61
Vindruer/ Rosiner	ca. 15.5 g	ca. 59.2 g	ca. 64
Mango	ca. 13.7 g	ca. 60.0 g	ca. 56
Kirsebær	ca. 12.8 g	ca. 53.0 g	ca. 62
Banan	ca. 12.2 g	ca. 45.0 g	ca. 48
Æbler	ca. 10.4 g	ca. 35.0 g	ca. 29
Ananas	ca. 9.9 g	ca. 56.0 g	ca. 55
Blåbær	ca. 9.9 g	ca. 51.0 g	ca. 59
Blommer/ Svedsker	ca. 9.9 g	ca. 38.1 g	ca. 29
Pære	ca. 9.8 g	ca. 36.0 g	ca. 43
Appelsin	ca. 9.4 g	ca. 25.0 g	ca. 43
Fersken	ca. 8.4 g	ca. 32.0 g	ca. 35
Cantaloupe Melon	ca. 7.9 g	ca. 50.0 g	ca. 65
Abrikoser	ca. 7.9 g	ca. 43.4 g	ca. 32
Grapefrugt	ca. 7.0 g	ca. 30.0 g	ca. 25
Vandmelon	ca. 6.2 g	ca. 30.0 g	ca. 72
Jordbær	ca. 4.9 g	ca. 41.0 g	ca. 53
Brombær	ca. 4.9 g	ca. 38.0 g	ca. 25
Hindbær	ca. 4.4 g	ca. 22.0 g	–
Tranebær	ca. 4.0 g	ca. 29.8 g	ca. 65 (ofte sødet)
Citron	ca. 2.5 g	–	–

Resumé på dansk fra PubMed-artikler

Sukker og kræft symboliseret ved kandiseret frugt.

Herunder kan du læse resumé på dansk fra nogle af de utallige videnskabelige artikler om emnet sukker og kræft.

Se også links til mange andre artikler nederst på siden.

Drastisk øget sukkerindtag

Resumé (Simple sugar intake and hepatocellular carcinoma: epidemiological and mechanistic insight (PubMed)) [8]

Sukkerindtag er øget drastisk i de sidste få årtier. Specifikt har der været en klar tendens til højere forbrug af fruktose og højfruktose-majssirup, som er de mest almindelige tilsatte sukkerarter i forarbejdet mad, sodavand og andre søde drikkevarer.

Selvom det stadig er kontroversielt, har denne stigende tendens i indtag af simple sukkerarter været positivt associeret med vægtøgning og fedme, insulinresistens og type 2-diabetes mellitus samt ikke-alkoholisk fedtleversygdom. Interessant nok har alle disse metaboliske ændringer også været relateret til udviklingen af hepatocellulært karcinom.

Formålet med denne gennemgang er at diskutere beviserne fra epidemiologiske undersøgelser og data fra dyremodeller, der relaterer indtag af simple sukkerarter, og specifikt fruktose, med en øget risiko for hepatocellulært karcinom og at få indsigt i de putative molekylære mekanismer involveret.

Kræftceller foretrækker sukker som brændstof – Ketogen diæt

Resumé (Could ketogenic diet “starve” cancer? Emerging evidence (PubMed)) [11]

Cancerceller (CCs) bruger primært aerob glykolyse (Warburg-effekten) til deres metabolisme. Denne vigtige egenskab hos CCs repræsenterer en potentiel metabolisk vej, der kan målrettes i forbindelse med kræftbehandling. Da denne mekanisme er relateret til næringsstofoxidation (iltning), er diætmanipulation blevet hypoteseret som en vigtig strategi under tumorbehandling. (eller sagt med andre ord: Kræftceller spiser sukker. Ved at ændre på, hvad kræftcellerne får at spise, kan vi måske svække dem).

Ketogen diæt (KD) er et diætmønster kendetegnet ved højt indtag af fedt, moderat til lavt proteinforbrug og meget lavt indtag af kulhydrater (<50 g). I cancersituationen kan KD målrette CCs metabolisme og potentielt påvirke både tumorbehandling og prognose. Flere mekanismer, langt ud over den oprindeligt foreslåede hæmning af glukose/insulin-signalering, kan understøtte KD’s effektivitet i cancerbehandling, herunder oxidativ stress, mitokondrielt metabolisme og inflammation.

Metabolisk tilstand i kræftceller

Resumé (Cancer as a Metabolic Disorder (PubMed)) [5]

Kræft har længe været betragtet som en genetisk sygdom karakteriseret ved en myriade af mutationer, der driver kræftprogression. Nyere resultater indikerer, at den dysregulerede metabolisme i cancerceller er mere end et kendetegn ved kræft, men kan være den underliggende årsag til tumoren. De fleste af de velkarakteriserede onkogener eller tumorsuppressorgener fungerer til at opretholde den ændrede metaboliske tilstand i kræft. Her gennemgår vi beviser, der støtter den ændrede metaboliske tilstand i kræft, herunder centrale ændringer i glukose, glutamin og fedtsyremetabolisme.

I modsætning til genetiske ændringer, der ikke forekommer i alle kræfttyper, er metaboliske ændringer mere almindelige blandt kræfttyper og på tværs af kræftformer. At erkende kræft som en metabolisk lidelse kunne afsløre centrale diagnostiske og behandlingsmarkører, der kan påvirke tilgange anvendt i kræftstyring.

Mekanismer ved sukkerindtag

Resumé (Refined fructose and cancer (PubMed)) [14]

Introduktion: Et overskud af kalorier, herunder øget indtag af raffineret kulhydrat, er forbundet med en højere risiko for kræft, hvilket understreger vigtigheden af en bedre forståelse af cancercellemetabolisme i forbindelse med tumoroverlevelse og metastasering.

Områder, der er dækket: Denne artikel gennemgår sammenhængen mellem øget indtag af raffineret sukker og kræftrisiko, med særlig vægt på monosaccharidet fruktose. Cancercellemetabolisme bliver gennemgået, og de potentielle mekanismer, hvorved kostsukker bidrager til tumoromgivelserne, bliver diskuteret.

Nylige observationer indikerer, at cancerceller let udnytter fruktose til at støtte proliferation og foretrækker at bruge fruktose til nukleinsyntese (opbygning af DNA (gener)). Denne artikel diskuterer den potentielle rolle, hvordan kostfruktose kan fremme cancervækst gennem en række mekanismer, herunder ændret cellulær metabolisme, øgede reaktive oxygenarter, DNA-skader og inflammation. Indledende indsigter i potentielle terapeutiske strategier, hvorved fruktose-medierede kræfteffekter kan ophæves, præsenteres.

Ekspertudtalelse: Andre sukkerarter (især fruktose, givet dens overflod i den moderne diæt) skal overvejes i forhold til cancercellemetabolisme. Cancerceller udnytter lignende sukkerarter på forskellige måder, hvilket kan repræsentere vigtige nye terapeutiske veje til behandling af kræft.

Glukoseberøvelse giver tumorcelledød / Begrundelse for Metformin

Resumé (Sugar-free approaches to cancer cell killing (PubMed)) [4]

Tumorer viser en øget hastighed af glukoseoptagelse og -udnyttelse. Af denne grund bruges glukoseanaloger til at visualisere tumorer ved positronemissionstomografi-teknikken, og hæmmere af glykolytisk metabolisme testes i kliniske forsøg.

Opregulation af glykolyse tildeler flere fordele til tumorceller: Det fremmer tumorvækst og har også vist sig at interferere med celledød på flere niveauer. Gennemførelse af glykolyse hæmmer apoptose induceret af cytokin-berøvelse. Omvendt forbedrer antiglykolytiske midler celledød induceret af radio- og kemoterapi.

Glukoseberøvelse og antiglykolytiske lægemidler inducerer tumorcelledød, som kan fortsætte gennem nekrose eller gennem mitokondriel eller caspase-8-medieret apoptose. Vi vil diskutere, hvordan onkogene veje involveret i metabolisk stresssignalering, såsom p53, AMPK (adenosinmonofosfat-aktiveret proteinkinase) og Akt/mTOR (mammalian target of rapamycin), påvirker følsomheden over for hæmning af glukosemetabolisme.

Endelig vil vi analysere begrundelsen for brugen af antiglykolytiske hæmmere i klinikken, enten som enkeltstående midler eller som en del af kombinationsbehandlinger.

Se også Kræft som metabolisk lidelse

Se også Tilsætningsstoffer og sødemidler

Se også Repurposed Drugs

Se også Metformin

Se også Kræftbehandling baseret på den Mitochondrielle stamcelle-forbindelse

Se også Jane McLellands strategi

Se også Ketogen Kost og Low Carb High Fat (LCHF)

Se også Kost der sulter kræften

Se også Tilsætningsstoffer og sødemidler

Se også Det Søde og Snacks (her finder du lavglykæmisk guf til den søde tand)

Links

[1] Glykæmisk Indeks (Netdoktor.dk, 2022)

Indhold: En letforståelig artikel fra Netdoktor, der forklarer principperne bag det glykæmiske indeks (GI), og hvordan forskellige fødevarer påvirker blodsukkeret.

[2] Fakta om kost og kræft (Kræftens Bekæmpelse, 2023)

Indhold: Kræftens Bekæmpelses officielle oversigt over sammenhængen mellem kost og kræft. Artiklen repræsenterer den konventionelle holdning og fokuserer på generelle kostråd og forebyggelse.

[3] Digging deeper through glucose metabolism and its regulators in cancer and metastasis (PubMed, 2021)

Indhold: En videnskabelig artikel, der i detaljer gennemgår kræftcellers glukosemetabolisme og de regulatoriske mekanismer, der fremmer kræftvækst og spredning (metastase).

[4] Sugar-free approaches to cancer cell killing (PubMed, 2011)

Indhold: En videnskabelig artikel, der undersøger, hvordan glukose-berøvelse og hæmning af kræftcellers sukkerstofskifte kan føre til celledød (apoptose), hvilket understøtter rationalet bag antiglykæmiske strategier.

[5] Cancer as a Metabolic Disorder (PubMed, 2022)

Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der argumenterer for, at kræft i bund og grund er en metabolisk sygdom, hvor et forstyrret stofskifte (inklusive sukkeromsætning) er en fundamental årsag frem for blot et symptom.

[6] Cancer metabolism: current perspectives and future directions (PubMed, 2012)

Indhold: En videnskabelig artikel, der giver et overblik over den nuværende forståelse af kræftcellers stofskifte og peger på fremtidige forskningsretninger og potentielle behandlingsstrategier rettet mod metabolismen.

[7] The Warburg effect and glucose-derived cancer theranostics (PubMed, 2017)

Indhold: En videnskabelig artikel, der specifikt fokuserer på Warburg-effekten – kræftcellers foretrukne metode til at omsætte sukker – og hvordan denne unikke metaboliske signatur kan udnyttes til både diagnostik og behandling.

[8] Simple sugar intake and hepatocellular carcinoma: epidemiological and mechanistic insight (PubMed, 2014)

Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der forbinder det stigende indtag af simple sukkerarter (især fruktose) med en øget risiko for leverkræft, og som diskuterer de molekylære mekanismer bag.

[9] Kan kræft behandles via reduceret sukkeroptag? (Aarhus Universitet, 2016)

Indhold: En artikel fra Aarhus Universitet, der beskriver forskning i, hvordan man potentielt kan “sulte” kræftceller ved at blokere deres evne til at optage sukker, hvilket understreger relevansen af at målrette glukoseforsyningen.

[10] Significance of low-carbohydrate diets and fasting in patients with cancer (PubMed, 2019)

Indhold: En videnskabelig artikel, der gennemgår betydningen af low-carb diæter og faste for kræftpatienter. Den diskuterer, hvordan disse koststrategier kan påvirke tumormetabolisme og potentielt forbedre behandlingsresultater.

[11] Could ketogenic diet “starve” cancer? Emerging evidence (PubMed, 2020)

Indhold: En videnskabelig artikel, der undersøger den voksende evidens for, at en ketogen diæt kan “sulte” kræftceller ved at fratage dem deres primære brændstof (glukose) og dermed hæmme deres vækst.

[12] Tumor glycolysis, an essential sweet tooth of tumor cells (PubMed, 2022)

Indhold: En videnskabelig artikel, der beskriver kræftcellers glykolyse (sukkerforbrænding) som en fundamental “sød tand”, der er afgørende for deres overlevelse og vækst, hvilket gør det til et oplagt mål for behandling.

[13] Ketogenic Diet and Cancer-a Perspective (PubMed, 2016)

Indhold: En videnskabelig artikel, der giver et perspektiv på brugen af ketogen diæt i kræftbehandling, herunder de teoretiske fordele og de udfordringer, der er forbundet med implementeringen.

[14] Refined fructose and cancer (PubMed, 2011)

Indhold: En videnskabelig artikel, der specifikt fokuserer på raffineret fruktoses rolle i kræftudvikling. Den diskuterer, hvordan fruktose kan fremme kræftvækst via ændret stofskifte, DNA-skader og inflammation.

[15] The Warburg effect: essential part of metabolic reprogramming and central contributor to cancer progression (PubMed, 2019)

Indhold: En videnskabelig artikel, der cementerer Warburg-effektens status som en central del af kræftcellers metaboliske omprogrammering og en afgørende faktor for kræftsygdommens udvikling.

[16] Dietary sugar consumption and health: umbrella review (PubMed, 2023)

Indhold: En “umbrella review” (en gennemgang af andre systematiske reviews), der samler den overordnede evidens om sammenhængen mellem sukkerindtag og en lang række helbredsproblemer, herunder risikofaktorer for kræft.

[17] The Role of Glucose and Lipid Metabolism in Growth and Survival of Cancer Cells (PubMed, 2016)

Indhold: En videnskabelig artikel, der belyser samspillet mellem sukker- og fedtstofskiftet i kræftceller, og hvordan disse to energikilder er afgørende for cellernes vækst og overlevelse.

[18] Gluconeogenesis in cancer cells – Repurposing of a starvation-induced metabolic pathway? (PubMed, 2019)

Indhold: En videnskabelig artikel, der undersøger, hvordan kræftceller kan “genbruge” en overlevelsesmekanisme (glukoneogenese), som normalt aktiveres under sult, for at producere deres eget sukker og dermed sikre deres energiforsyning.

[19] Metabolic pathways promoting cancer cell survival and growth (PubMed, 2015)

Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der kortlægger de forskellige metaboliske veje (udover sukker), som kræftceller udnytter for at overleve og vokse, hvilket giver et bredere perspektiv på kræft som en metabolisk sygdom.

[20] Forskere finder årsag til kræftcellers hurtige vækst (Videnskab.dk, 2013)

Indhold: En artikel fra Videnskab.dk, der formidler forskningsresultater om de mekanismer, der ligger bag kræftcellers hurtige vækst, ofte med fokus på deres unikke stofskifte.

[21] Fructose and glucose from sugary drinks enhance intestinal tumor growth and liver metastasis (Nature, 2025)

Indhold: En videnskabelig artikel fra tidsskriftet Nature. Studiet demonstrerer på et molekylært niveau, hvordan en kombination af glukose og fruktose, som findes i søde drikke, aktivt fremmer både væksten af tarmkræft og dens evne til at sprede sig til leveren (metastase).

[22] Dietary Glycemic Index, Glycemic Load, Sugar, and Fiber Intake in Association with Breast Cancer Risk: An Updated Meta-analysis (Aarhus Universitet, 2025)

Indhold: En ny, opdateret meta-analyse fra Aarhus Universitet, der samler og analyserer den eksisterende forskning om sammenhængen mellem kostens glykæmiske indeks (GI), glykæmiske belastning (GL), sukkerindtag og risikoen for brystkræft.

[23] Insulin‑like growth factor in cancer: New perspectives on its signaling and therapeutic opportunities (Spandidos Publications, 2025)

Indhold: En ny videnskabelig oversigtsartikel, der giver et opdateret perspektiv på IGF-1’s (Insulin-lignende vækstfaktor 1) rolle i kræft. Artiklen bekræfter, at IGF-1’s signalsystem er en afgørende promotor for tumorvækst og sygdomsudvikling i adskillige kræftformer.

[24] The role of dietary sugars in cancer risk (ScienceDirect.com, 2025)

Indhold: En ny videnskabelig oversigtsartikel, der i detaljer gennemgår de mekanismer, der forbinder sukkerindtag med kræftrisiko. Artiklen bekræfter, at et højt sukkerindtag er linket til processer som Warburg-effekten, insulinresistens og kronisk inflammation.

[25] Glycemic index for 60+ foods (Harvard T.H. Chan School of Public Health, 2024)

Indhold: En oversigtstabel med glykæmisk indeks (GI) og glykæmisk belastning (GL) for mere end 60 almindelige fødevarer.

[26] Glycemic Index Research and GI News (The University of Sydney – Glycemic Index Database)

Indhold: Verdens mest autoritative og søgbare database over glykæmisk indeks, som vedligeholdes af konceptets udviklere.

[27] Velkommen til Frida (DTU, Fødevareinstituttet)

Indhold: Danmarks officielle database (Fødevaredatabanken) med detaljeret information om næringsindhold i fødevarer på det danske marked.

[28] FoodData Central (US Department of Agriculture)

Indhold: En omfattende international database fra USA’s landbrugsministerium (USDA), der er en global standard for ernæringsdata.

Siden oprettet:

d. 27.09.24, senest revideret d. 04.10.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.