Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

Forskning

(Til menu)

Mebendazol hæmmer spredning af kræft

Studier har vist, at Mebendazol (Vermox) hæmmer kræftcellernes vækst, inducerer celledød og forhindrer spredning af kræft. (d. 14.01.25)

Omega-3 og kræft

Forskning tyder på, at omega-3 fedtsyrer kan have potentiale som en del af en kostbaseret strategi til at bekæmpe kræft i bugspytkirtlen. (d. 13.01.25)

Kan fruktose fodre kræft

Fruktose fra forarbejdede fødevarer kan indirekte fremme kræftvækst ved at leveren omdanner det til fedtstoffer, som kræftceller bruger til at vokse. (d. 03.01.25)

Ivermectins immuntoksiske effekt

Ivermectin kan skade immunceller, hæmme deres funktion og forstyrre vigtige cellulære processer, hvilket potentielt øger risikoen for infektioner. (d. 23.12.24)

Dine immunceller er hvad de spiser

Ny forskning afslører, hvordan immuncellers "kostvalg" styrer deres skæbne, og åbner døren for forbedret immunterapi mod kræft og kroniske infektioner. (d. 13.12.24)

Om Mitokondrier

Gennemgang af hvad Mitokondrier er og hvordan de fungerer. Giver god forudsætning for forståelse af flere forskningsartikler der på forskellig måde beskæftiger sig med mitokondrier i forhold til kræftbehandling. Læs mere. (d. 10.12.24)

Kræftbehandling baseret på den Mitochondrielle stamcelle-forbindelse

I artiklen, der ligger bag dette resumé, argumenteres overbevisende for en Metabolisk Protokol mod kræft. Der er en overvældende mængde referencer fra videnskabelige undersøgelser under den oprindelige artikel. Læs mere. (d. 07.12.24)

Forslag til Protokol mod kræft

Protokol til behandling af kræft, baseret på Mitochondriel stamcelleforbindelse (Udarbejdet af forfatterne til ovenstående artikel, på baggrund af deres resultater). Læs mere.

Ferroptose og kræftbehandling

Kræftceller kan udvikle resistens over for traditionelle kræftbehandlinger. Dette skyldes ofte evnen til at undgå apoptose. Læs mere. (d. .10.18)

Til topmenu

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

#Omega 3 og bugspytkirtelkræft symboliseret ved oplining af en masse sild.

.

Mebendazol hæmmer spredning af kræft

Kilde:

Mebendazole prevents distant organ metastases in part by decreasing ITGβ4 expression and cancer stemness (PubMed), Udgivet december 2022.

FB opslag (McLellands gruppe, Facebook) (d. 14.01.25)

Bemærk

Jeg blev opmærksom på denne undersøgelse på grund af det opslag om emnet i Jane McLellands FB-gruppe i dag (der er linket til herover).

Resumé af undersøgelsen

Mebendazole (Vermox) er et allerede godkendt lægemiddel mod parasitinfektioner (et såkaldt repurposed drug (genanvendt lægemiddel)), der viser lovende resultater i behandlingen af forskellige kræftformer, herunder den aggressive brystkræfttype TNBC.

Studier har vist, at Mebendazol (Vermox) hæmmer kræftcellernes vækst, inducerer celledød og forhindrer spredning af kræft.

Mebendazol har vist sig effektivt i prækliniske modeller af:

  • Brystkræft
  • Glioblastom
  • Medulloblastom
  • Tyktarmskræft
  • Bugspytkirtelkræft
  • Skjoldbruskkirtelkræft

Den positive effekt kan skyldes Mebendazols evne til at reducere "kræftstamcelle-egenskaber". Resultaterne indikerer, at Mebendazol potentielt kan anvendes til at bremse tumorvækst og spredning.

Selve undersøgelsen

Mebendazol forhindrer spredning af kræft ved at reducere ITGβ4 ekspression (protein der hjælper kræftceller med at sprede sig) og kræftstamcelle-egenskaber.

Repurposed drug

Denne forskningsartikel undersøger effekten af mebendazol (MBZ), et oralt tilgængeligt lægemiddel, der er godkendt til behandling af parasitinfektioner, på kræfts evne til at sprede sig (metastasere). Studiet fokuserer primært på triple-negativ brystkræft (TNBC), en aggressiv form for brystkræft, der mangler østrogen-, progesteron- og HER2-receptorer, og som derfor er svær at behandle med konventionelle metoder.

Baggrund

TNBC har en høj risiko for metastaser, hvilket betyder, at kræften spreder sig til andre dele af kroppen, ofte lunger, lever, knogler og hjerne. Metastaser er en af de primære årsager til dødsfald blandt brystkræftpatienter. Der er derfor et stort behov for nye behandlingsstrategier, der kan forhindre eller bremse spredning af TNBC.

Studiemetoder

Forskerne anvendte en kombination af in vitro (cellekulturer) og in vivo (musemodeller) eksperimenter for at undersøge MBZ's effekt på TNBC.

  • In vitro: Forskellige TNBC-cellelinjer blev dyrket i laboratoriet og behandlet med MBZ for at undersøge effekten på cellevækst, celledød, migration og invasion.
  • In vivo: Mus med TNBC-tumorer blev behandlet med MBZ for at undersøge effekten på tumorvækst og spredning til andre organer.
  • Molekylære analyser: Forskerne undersøgte ændringer i genekspression og proteinniveauer for at forstå MBZ's virkningsmekanismer.

Hovedresultater

Hæmning af spredning

I musemodeller med TNBC reducerede MBZ signifikant spredning til lunger og lever. I nogle tilfælde blev spredning til leveren helt elimineret.

Reduceret ITGβ4 ekspression

Studiet viser, at MBZ reducerer ekspressionen af integrin β4 (ITGβ4), et protein der er forbundet med kræftstamceller og øget risiko for metastaser.

Reduceret kræftstamcelle-aktivitet

Ved at reducere ITGβ4 ekspressionen hæmmer MBZ kræftstamcelle-egenskaber. Kræftstamceller er en lille population af celler i en tumor, der har evnen til at selvforny, differentiere til forskellige celletyper og danne nye tumorer. De menes at spille en central rolle i kræfts resistens over for behandling og evne til at sprede sig.

Hvad er ITGβ4

ITGβ4 (integrin β4) er et protein, der sidder på cellens overflade. Det fungerer som en slags "anker", der hjælper cellen med at binde sig til omgivelserne og modtage signaler.

Høj ITGβ4 ekspression (dvs. meget ITGβ4 protein) ses ofte i kræftceller. Dette kan bidrage til kræftens udvikling, da det gør det lettere for kræftcellerne at sprede sig og invadere andre væv.

Yderligere virkningsmekanismer

Udover at hæmme ITGβ4 og kræftstamcelle-egenskaber, virker MBZ også på andre måder for at bekæmpe TNBC:

Hæmning af cellevækst

MBZ reducerer TNBC-cellernes evne til at dele sig og danne kolonier. Dette forhold tyder på, at MBZ kan hæmme kræftcellers vækst og spredning i det hele taget.

Inducering af celledød

MBZ forårsager programmeret celledød (apoptose) i TNBC-celler.

Cellecyklusstop

MBZ blokerer cellecyklussen i G2/M-fasen (den fase i cellecyklussen hvor cellen gør klar til at dele sig), hvilket dermed forhindrer kræftceller i at dele sig.

Betydning for TNBC

Resultaterne af dette studie er lovende og tyder på, at MBZ kan have potentiale som en ny behandlingsmulighed for TNBC. Da MBZ allerede er godkendt til human brug og har en god sikkerhedsprofil, kan det potentielt hurtigt komme patienter til gode. Fremtidige studier bør undersøge MBZ's effektivitet i kombination med standardbehandlinger for TNBC.

MBZ og andre kræftformer

Selvom studiet fokuserer på TNBC, nævner artiklen også, at MBZ har vist præklinisk effekt mod andre kræftformer, herunder:

  • Glioblastom
  • Medulloblastom
  • Tyktarmskræft
  • Bugspytkirtelkræft
  • Skjoldbruskkirtelkræft

Andre studier

Derudover peger anden forskning på, at MBZ kan have potentiale mod:

  • Lungekræft
  • Melanom
  • Meningiom
  • Ovariecancer

Konklusion

Dette studie bidrager til en voksende mængde evidens, der tyder på, at Mebendazol kan være en effektiv behandling til at forhindre spredning af kræft. MBZ's evne til at reducere ITGβ4 ekspression, altså hvor meget integrin β4 protein en celle producerer, og kræftstamcelle-egenskaber kan være en vigtig del af dens virkningsmekanisme.

Man bør på baggrund af disse undersøgelser overveje Mebendazol som en potentiel behandling til at bremse tumorprogression og forhindre metastaser i ikke bare TNBC, men også skele til de øvrige kræftformer, hvor undersøgelser peget på, at Mebendazol er virksomt.

Se også Vermox

Reference:

Mebendazole prevents distant organ metastases in part by decreasing ITGβ4 expression and cancer stemness (PubMed), Udgivet december 2022.

Til menu

Links og kilde

Transcriptome analysis displays new molecular insights into the mechanisms of action of Mebendazole in gastric cancer cells (PubMed)

Mebendazole effectively overcomes imatinib resistance by dual-targeting BCR/ABL oncoprotein and β-tubulin in chronic myeloid leukemia cells (PubMed)

Synergistic inhibition of proliferation and induction of apoptosis in oral tongue squamous cell carcinoma by mebendazole and paclitaxel via PI3K/AKT pathway mitigation (PubMed)

Repurposing flubendazole for glioblastoma ferroptosis by affecting xCT and TFRC proteins (PubMed)

Mebendazole (PubMed)

In vitro evaluation of lipidic nanocarriers for mebendazole delivery to improve anticancer activity (PubMed)

From Deworming to Cancer Therapy: Benzimidazoles in Hematological Malignancies (PubMed)

Kilde

#Mebendazole

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 14.01.25 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

#Omega 3 og bugspytkirtelkræft symboliseret ved oplining af en masse sild.

.

Omega 3 og kræft

Kilde:

Novel inhibitory effect of Omega-3 fatty acids regulating pancreatic cancer progression (PubMed), Udgivet januar 2025.

Jane McLelland FB opslag (How to Starve Cancer, Facebook) (d. 23.12.24)

Omega-3 fedtsyrer kan hæmme udviklingen af kræft i bugspytkirtlen

Videnskabelig artikel, udgivet januar 2025:

Novel inhibitory effect of Omega-3 fatty acids regulating pancreatic cancer progression (Offentliggjort januar 2025).

Baggrund

Kræft i bugspytkirtlen er en aggressiv kræftform med et stort behov for nye og mere effektive behandlingsmetoder.

Denne undersøgelse har klarlagt effekten af omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA) på kræft i bugspytkirtlen i en musemodel. Resultaterne viste, at omega-3 fedtsyrer:

Reducerer tumorstørrelse og spredning

Musene, der fik omega-3 tilskud, havde signifikant mindre tumorer og færre metastaser i lunger og lever.

Forbedrer overlevelsesraten

Der var en tendens til forbedret overlevelse hos musene, der fik omega-3.

Ændrer tumorsammensætning

Omega-3 ændrede fedtsyreprofilen i tumorcellernes membraner.

Inducerer celledød

Omega-3 fremmede apoptose (programmeret celledød) i tumorcellerne.

Reducerer fibrose

Omega-3 mindskede mængden af bindevæv i tumoren.

Konklusion

Omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA) har en hæmmende effekt på kræft i bugspytkirtlen i denne musemodel. Dette tyder på, at omega-3 fedtsyrer kan have potentiale som en del af en kostbaseret strategi til at bekæmpe kræft i bugspytkirtlen.

Læs også

I forbindelse med Omega-3 bør man også læse nedenstående:

Jane McLelland skriver på sin Facebookside

Jane McLelland:

Omega 3-fiskeolier kan have en gavnlig effekt på kræftpatienter, da de kan fortynde blodet og dermed mindske risikoen for blodpropper, som er en almindelig komplikation ved kræft.

Men fiskeolier kan også øge risikoen for blødning, især hos patienter med kræft i mave-tarmkanalen, blodet (fx leukæmi) eller med metastaser, nyresygdom eller lavt antal blodplader.

Ideelt set bør alle kræftpatienter testes for deres omega 3:6-forhold og risiko for blodpropper/blødning. Der findes forskellige tests til at vurdere denne risiko.

Konklusion

Hanne:

Omega 3-fedtsyrer kan have både fordele og ulemper for patienter med mave-tarmkræft, blodkræft og/eller metastaser. Dette skyldes at omega-3 kan mindske risikoen for blodpropper, men det kan samtidig øge risikoen for blødninger. Det samme gælder for hjertemagnyl/aspirin, der anvendes som repurposed drug af en del kræftramte.

For at kunne vurdere hvilken risikogruppe man tilhører, vil det være optimalt, hvis alle kræftpatienter testes for både deres omega 3:6-forhold og deres risiko for blodpropper/blødning.

Se også Omega 3

Reference:

Novel inhibitory effect of Omega-3 fatty acids regulating pancreatic cancer progression (PubMed), Udgivet januar 2025.

Jane McLelland FB opslag (How to Starve Cancer, Facebook) (d. 23.12.24)

Til menu

Links og kilde

Omega-3 fra fisk har størst cancerhæmmende virkning (Sund Forskning)

Kost og prostatakræft (PROPA, Prostatakræftforeningen)

High Omega-3, Low Omega-6 Diet With Fish Oil for Men With Prostate Cancer on Active Surveillance: The CAPFISH-3 Randomized Clinical Trial (PubMed)

Kilde

#Omega-3

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 13.01.25 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

#Fruktoses virkning på kræft symboliseret ved nogle majskolber.

.

Kan fruktose fodre kræft

Kilde:

Dietary fructose enhances tumour growth indirectly via interorgan lipid transfer (Nature, By Hyllana C. D. Medeiros & Sophia Y. Lunt) Udgivet d. 04.12.24

Dr. Daniel Thomas (GROUNDBREAKING RESEARCH REVEALS HOW FRUCTOSE ACCELERATES CANCER GROWTH, Facebook), d. 03.01.2

Resumé af studiet

Fruktose fremmer kræftvækst indirekte

Ny forskning viser, at fruktose, især fra majssirup, kan øge kræftvækst hos dyr. Dette sker ikke ved at fodre kræftcellerne direkte, men ved at leveren omdanner fruktose til fedtstoffer (LPC'er), som kræftcellerne bruger til at vokse.

Studier med mus viste, at tilskud af fruktose øgede tumorvækst i hud-, bryst- og livmoderhalskræft uden at påvirke vægt eller insulinresistens. Kræftcellerne kunne ikke selv bruge fruktose, men leverceller omdannede den til LPC'er, som cirkulerede i blodet og blev optaget af kræftcellerne.

Hæmning af det enzym, der behandler fruktose i leveren, forhindrede dannelsen af LPC'er og dermed fruktose-induceret tumorvækst.

Disse resultater tyder på, at fruktose, især fra forarbejdede fødevarer, kan bidrage til kræftvækst gennem en indirekte mekanisme.

Ny forskning afslører fruktoses rolle i kræftvækst

En banebrydende undersøgelse fra Washington University i St. Louis kaster nyt lys over sammenhængen mellem fruktose og kræft, og resultaterne kan ændre vores forståelse af både kræftforebyggelse og -behandling.

Fruktose fodrer ikke kræften direkte, men...

Tidligere antog man, at kræftceller direkte udnyttede fruktose som energikilde. Denne nye forskning, publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature, afslører en mere kompleks mekanisme. Fruktose, især i form af højfruktose majssirup (HFCS), omdannes i leveren til fedtstoffer kaldet lysophosphatidylcholiner (LPC'er). Disse LPC'er fungerer som byggesten for kræftcellernes membraner og fremmer dermed tumorvækst.

I dyreforsøg oplevede man en fordobling af tumorvæksten hos dem, der indtog en kost rig på fruktose, selvom der ikke var nogen ændring i kropsvægt eller blodsukker.

Fruktosebomben i moderne kost

Vores forbrug af fruktose er eksploderet i det seneste århundrede, primært på grund af den udbredte anvendelse af HFCS i forarbejdede fødevarer og drikkevarer. Hvor vi tidligere indtog 2-5 kg fruktose årligt, kan det moderne forbrug nå op på svimlende 57 liter!

Frugter er stadig sunde

Det er vigtigt at understrege, at fruktose i sin naturlige form, som den findes i frugt, er en helt anden historie. Frugter indeholder fibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter, der modvirker de negative effekter af fruktose. Fibrene forsinker fruktoseabsorptionen og giver en mere balanceret metabolisk respons.

Hvad kan du gøre

  • Begræns indtaget af HFCS: Vær opmærksom på indholdet af HFCS i sodavand, slik, morgenmadsprodukter og andre forarbejdede fødevarer.
  • Spis frugt med måde: Prioriter bær, avocado, citrusfrugter og melon, der har et lavere fruktoseindhold.
  • Vær opmærksom på portionsstørrelser: Selv frugter med et højere fruktoseindhold, som æbler, pærer og mangoer, er stadig sunde, men spis dem i moderate mængder.

Nye perspektiver for kræftbehandling

Denne forskning åbner for nye muligheder inden for kræftbehandling. Udover at begrænse fruktoseindtaget kan man potentielt udvikle medicin, der hæmmer leverens omdannelse af fruktose til LPC'er.

Fremtiden bringer mere viden

Forskerne arbejder nu på at undersøge fruktoses rolle i kræftudvikling hos mennesker. Dette kan føre til mere præcise kostråd og nye terapeutiske strategier for kræftpatienter.

Husk altid at konsultere din behandler for personlig rådgivning.

Reference:

Dietary fructose enhances tumour growth indirectly via interorgan lipid transfer (Nature, By Hyllana C. D. Medeiros & Sophia Y. Lunt) Udgivet d. 04.12.24

The liver converts fructose into lipids to fuel tumours (Nature, By Hyllana C. D. Medeiros & Sophia Y. Lunt)

Dr. Daniel Thomas (GROUNDBREAKING RESEARCH REVEALS HOW FRUCTOSE ACCELERATES CANCER GROWTH, Facebook), d. 03.01.2

Se også Sukker og kræft

Se også Metformin

Se også Statiner

Til menu

Links og kilde

Dietary fructose enhances tumour growth indirectly via interorgan lipid transfer (Nature) Udgivet d. 04.12.24

Søde sager kan øge risikoen for brystkræft (Videnskab.dk)

Pas på det ’sunde’ sukker (BT)

Kilde

#KanFruktoseFodreKræft

#FruktoseOgKræft

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 02.01.25 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

#Ivermectins immuntoksiske effekt symboliseret ved bordeau asteresagtige blomster.

.

Ivermectins immuntoksiske effekt

Kilde:

Immunotoxicity induced by Ivermectin is associated with NF-κB signaling pathway on macrophages (PubMed), Udgivet februar 2022

Immunotoxicity induced by Ivermectin is associated with NF-κB signaling pathway on macrophages (Science Direct)

Dr. Daniel Thomas (Cancer Medical Research, Facebook), d. 20.12.24

OBS.:

Det har ikke været muligt for mig at få oplyst hvor mange der har deltaget i det nævnte forsøg, ligesom heller ikke dosis eller tidsrum for behandling er kendt (for mig). Så det kan være vanskeligt at vurdere forsøget.

I hvert fald er det sikkert, at der er stærke kræfter, der ikke ønsker at alt for mange vælger så prisbillig en løsning som Ivermectin til behandling af deres kræft.

Resumé af studiet

Dette studie undersøgte, hvordan Ivermectin (IVM) påvirker immunforsvaret.

Forskerne fandt, at IVM kan skade immunceller (makrofager) ved at:

Dræbe dem

IVM hæmmer cellernes evne til at overleve, inducerer DNA-skade og øger celledød.

Reducere deres funktion

IVM forringer makrofagers evne til at "spise" bakterier (fagocytose) og øger produktionen af inflammatoriske signalstoffer (cytokiner).

Forstyrre cellulære processer

IVM aktiverer NF-κB signalvejen, øger produktionen af reaktive ilt-arter (ROS), frigiver cytokrom C og forårsager DNA-skade.

Konklusion

Samlet set viser studiet, at IVM kan være giftigt for immunforsvaret og potentielt øge risikoen for infektioner. Disse resultater understreger behovet for yderligere forskning i Ivermectin's sikkerhed.

Facebook opslag sætter fokus på problemet

I et facebookopslag fra d. 20.12.24, under titlen:

"CAN IVERMECTIN’S IMMUNOTOXIC EFFECTS UNDERMINE ITS POTENTIAL IN CANCER TREATMENT?"

gør Dr. Daniel Thomas, DO, MS, Metabolic & Nutritional Medicine, Integrative Cancer Therapeutics, Florida, opmærksom på, at Ivermectin formentlig er noget mere problematisk at benytte end hidtil antaget. Og muligvis direkte kontraindiceret. Herunder gennemgang af Daniel Thomas' indlæg.

Immuntoksisk effekt af Ivermectin

Ivermectins immuntoksiske effekter kan underminere dets potentiale i kræftbehandling

Ny forskning

Ny forskning viser bekymrende beviser for ivermectins immuntoksiske effekter på makrofager, der er nøglespillere i immunsystemets anti-kræftrespons. Denne immuntoksicitet, karakteriseret ved DNA-skade, kompromitteret fagocytisk funktion og dysregulering af kritiske immunveje, rejser alvorlige spørgsmål om lægemidlets levedygtighed som kræftbehandling.

Nøglepunkter

DNA-dobbeltstrengsbrud

Ivermectin udviser betydelig cytotoksicitet over for makrofager gennem flere cellulære mekanismer, herunder DNA-dobbeltstrengsbrud, mitokondrie-medieret apoptose og dysregulering af NF-κB-signalvejen.

Ivermectins giftighed

Ivermectin er giftigt for makrofager (en type hvide blodlegemer) og dræber dem ved at:

Ødelægge deres DNA

Som at klippe strengene over i livets kode.

Skade mitokondrierne

Cellernes kraftværk lukkes ned.

Forstyrre NF-κB signalvejen

NF-κB (nuclear factor kappa-light-chain-enhancer of activated B cells) signalvejen er en central regulatorisk vej i celler, der styrer immunrespons, inflammation og celleoverlevelse. Det er denne vigtige kommunikationsvej i cellen der blokeres.

Hvad betyder det så

Kort sagt, ivermectin forårsager kaos i makrofagerne, hvilket fører til deres død.

Funktionsnedsætelse af immunforsvaret

Lægemidlets effekter strækker sig ud over direkte celleskade til grundlæggende immunt funktionsnedsættelse.

Makrofager

Overlevende makrofager udviser betydeligt kompromitteret fagocytisk kapacitet og afvigende cytokinproduktion.

Det er en type hvide blodlegemer, der fungerer som kroppens "skraldemænd". De opsluger og ødelægger bakterier, virus og andet affald i kroppen.

Makrofager mister funktionsevne

I nogle situationer, f.eks. ved kronisk inflammation, kan makrofager "overleve" i længere tid end normalt. Men de mister undervejs deres funktionsevne. Og forhindrer velfungerende nye makrofager kommer til.

Kompromitteret fagocytisk kapacitet

Fagocytose er processen, hvor makrofager "spiser" bakterier og andet affald. "Kompromitteret" betyder, at denne evne er nedsat. De overlevende makrofager er altså ikke lige så gode til at rydde op.

Afvigende cytokinproduktion

Cytokiner er signalstoffer, som celler bruger til at kommunikere med hinanden. Makrofager producerer cytokiner for at styre immunforsvaret. "Afvigende" betyder, at de overlevende makrofager producerer en forkert mængde eller type af cytokiner, hvilket kan forstyrre immunforsvarets normale funktion.

Forringet arbejdsevne

Makrofager, der har overlevet i længere tid end normalt, er dårligere til at fjerne affald og sender forkerte signaler til andre celler i immunforsvaret. Dette kan bidrage til udvikling af sygdomme.

En analogi

Forestil dig en gruppe skraldemænd, der er blevet trætte og udbrændte. De er ikke lige så effektive til at samle skrald op, og de begynder at give forvirrende instruktioner til de andre skraldemænd. Resultatet er, at byen bliver mere beskidt og kaotisk.

Langtidseffekt

Ivermectins farmakologiske egenskaber, såsom begrænset metabolisme og høj lipofilicitet, kan føre til vævsakkumulering og forlængede immunsuppressive effekter.

Ivermectin har nogle egenskaber, der gør, at det kan påvirke kroppen i længere tid. For det første nedbrydes det langsomt, hvilket betyder, at det bliver i kroppen i længere tid. For det andet er det fedtopløseligt (lipofilt), hvilket gør, at det kan ophobe sig i kroppens fedtvæv.

Kombinationen

Denne kombination af langsom nedbrydning og ophobning i fedtvæv kan føre til, at ivermectin bliver i kroppen i længere tid og dermed har en længerevarende effekt. En af disse effekter kan være undertrykkelse af immunforsvaret.

Den omfattende forstyrrelse af makrofagfunktionen af ivermectin kan have vidtrækkende konsekvenser ud over direkte anti-tumorresponser.

Konklusion

Selvom ivermectins demonstrerede anti-kræftegenskaber i første omgang virkede lovende, udgør dets tilsyneladende alvorlige immuntoksiske effekter en barriere for dets udvikling som kræftbehandling. Lægemidlets evne til at kompromittere grundlæggende immunfunktioner, især makrofagers, kan potentielt skabe flere problemer, end det løser i kræftbehandling. Da kræftbehandling i stigende grad bevæger sig mod immunmodulerende tilgange, forekommer introduktionen af et middel, der kan forringe immunfunktionen alvorligt, kontraintuitiv og potentielt farlig.

Reference:

Zhang P, Li Y, Xu W, Cheng J, Zhang C, Gao J, Li Z, Tao L, Zhang Y. Immunotoxicity induced by Ivermectin is associated with NF-κB signaling pathway on macrophages. Chemosphere. 2022 Feb;289:133087.

Se også Plaquenil

Se også Repurposed drugs

Til menu

Links og kilde

Dr. Daniel Thomas (Cancer Medical Research, Facebook)

Immunotoxicity induced by Ivermectin is associated with NF-κB signaling pathway on macrophages (Science Direct)

Immunotoxicity induced by Ivermectin is associated with NF-κB signaling pathway on macrophages (PubMed)

Your immune cells are what they eat (Salk News)

Immunsystemet (Sundhed.dk)

Immunsystem/Immunforsvar (Biotech Academy)

Kilde

#Ivermectins-immuntoksiske-effekt

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 23.12.24 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

#Dine immunceller er hvad de spiser, symboliseret ved en mark med røde valmuer.

.

Dine immunceller er hvad de spiser

Kilde:

Your immune cells are what they eat (Salk News), Udgivet d. 12. december 2024

Forskning fra Salk Institute

Herunder gennemgang af artiklen der er linket til ovenfor.

Denne banebrydende forskning fra Salk Institute for Biological Studies, afdækker en dyb sammenhæng mellem den mad, vores celler "spiser" (næringsstoffer), og deres funktion og identitet. Specifikt undersøger studiet, hvordan forskellige næringsstoffer kan påvirke T-celler, som er en type immunceller, der spiller en afgørende rolle i vores immunforsvar.

Hovedfund og konsekvenser

Denne forskning fra Salk Institute for Biological Studies præsenterer et paradigmeskift i vores forståelse af cellulær biologi. Den afslører en hidtil ukendt forbindelse mellem cellernes metabolisme og deres epigenetik (Genregulering uden DNA-ændring), hvilket i sidste ende bestemmer deres identitet og funktion.

T-celle udmattelse – en kompleks udfordring

T-celler er essentielle for immunsystemets evne til at genkende og eliminere trusler som virus, bakterier og kræftceller. Men ved kroniske infektioner eller kræft kan T-celler blive udmattede.

Denne udmattelse er karakteriseret ved:

Metabolismens rolle i T-celle skæbne

Forskerne fokuserede på, hvordan T-celler metaboliserer to specifikke næringsstoffer, acetat og citrat. De opdagede, at:

Aktive T-celler

Foretrækker at bruge acetat som energikilde. De udtrykker høje niveauer af enzymet ACSS2, der omdanner acetat til acetyl-CoA.

Udmattede T-celler

Skifter til at bruge citrat som primær energikilde. De udtrykker højere niveauer af enzymet ACLY, der omdanner citrat til acetyl-CoA.

Acetyl-CoA – mere end bare en metabolit (stofskifteprodukt fra celler)

Acetyl-CoA er et centralt molekyle i cellens metabolisme, men det spiller også en afgørende rolle i epigenetisk (Genregulering uden DNA-ændring) regulering. Forskerne opdagede, at:

Acetat-afledt acetyl-CoA

Akkumuleres i et specifikt område af cellens kerne og aktiverer histonacetyltransferaser, der fremmer genekspression forbundet med T-celle aktivitet.

Citrat-afledt acetyl-CoA

Akkumuleres i et andet område af kernen og aktiverer histonacetyltransferaser, der fremmer genekspression forbundet med T-celle udmattelse.

Metabolisk regulering af celleidentitet

Denne opdagelse afslører en fascinerende kaskade af begivenheder, der forbinder cellernes ernæring med deres identitet:

Næringsstofvalg

T-celler "vælger" enten acetat eller citrat som energikilde.

Metabolisk enzym: Dette valg bestemmer, hvilket enzym (ACSS2 eller ACLY) der bruges til at producere acetyl-CoA.

Kernelokalisering

Acetyl-CoA afledt fra acetat eller citrat akkumuleres på forskellige steder i kernen.

Histonacetylering

Dette fører til aktivering af forskellige histonacetyltransferaser, der modificerer histoner og dermed genekspression.

Celleidentitet

Disse epigenetiske ændringer bestemmer i sidste ende T-cellens skæbne – aktiv eller udmattet.

Acetyl-CoA's rolle

Et molekyle kaldet acetyl-CoA, som produceres fra både acetat og citrat, spiller en central rolle i disse ændringer. Afhængigt af om acetyl-CoA er lavet af acetat eller citrat, påvirker det forskellige gener og dermed cellens identitet.

Acetat vs. Citrat

Den afgørende forskel mellem aktive og udmattede T-celler ligger i deres foretrukne næringsstof. Aktive T-celler "foretrækker" acetat, mens udmattede T-celler "foretrækker" citrat. Denne simple forskel i ernæring har dybtgående konsekvenser for cellens funktion og evne til at bekæmpe sygdomme.

Epigenetiske ændringer

Når en T-celle skifter fra at bruge acetat til citrat, sker der en række ændringer i cellens genetiske udtryk. Disse ændringer, kaldet epigenetiske ændringer, påvirker, hvilke gener der er aktive og dermed, hvordan cellen opfører sig.

Konsekvenser for kræftbehandling

Da T-celler spiller en central rolle i vores immunforsvar mod kræft, kan denne forskning have store implikationer for udviklingen af nye kræftbehandlinger. Ved at manipulere T-cellers ernæring, kan man potentielt gøre dem mere effektive i at bekæmpe kræftceller.

Behandlinger og fremtidsperspektiver

Nye terapeutiske mål

Denne opdagelse åbner for spændende muligheder for at udvikle nye terapier, der kan modulere T-celle metabolisme og epigenetik for at forhindre eller reversere udmattelse. Man kan forestille sig strategier, der:

Personlig medicin

Forståelsen af, hvordan individuelle T-celler reagerer på forskellige næringsstoffer, kan bane vejen for mere personlig medicin, hvor behandlinger skræddersys til den enkelte patients metaboliske profil.

Ud over immunologi

Dette princip om næringsstofafhængig celleidentitet kan have vidtrækkende konsekvenser for andre celletyper og sygdomme.

Det kan være relevant for

Fødevarer, der er rige på citrat og acetat

(Nedenstående er ikke fra artiklen, men fra Gemini)

Citrat

Acetat

Vigtige forbehold

Mennesker vs. mus: Studiet er primært udført på mus, så det er ikke sikkert, at resultaterne kan overføres direkte til mennesker.

Kompleks proces

T-celle udmattelse er en kompleks proces, der påvirkes af mange faktorer, herunder andre næringsstoffer, stress, søvn og generel sundhedstilstand.

Yderligere forskning

Der er behov for mere forskning for at bekræfte disse resultater og forstå den præcise rolle, som bl.a. forskellige fødevarer spiller i T-celle funktion.

Æg eller æble

Artiklen indledes med at slå fast, at det ikke er ligegyldigt hvad vi vælger at spise til morgenmad - spejlæg eller æble...

Baseret på den forskning, der er beskrevet i artiklen, tyder det på, at ægget vil være et mere gunstigt valg for at støtte T-cellefunktionen end æblet.

Hvorfor:

Acetat

Æg indeholder acetat, som ifølge studiet er den foretrukne energikilde for aktive T-celler. Acetat hjælper, som nævnt ovenfor, med at opretholde T-cellernes aktivitet og evne til at bekæmpe infektioner og sygdomme.

Citrat

Æbler indeholder citrat, som studiet forbinder med T-celle udmattelse.

Forenklet eksempel

Artiklens indledning bruger æg og æble som et forenklet eksempel for at illustrere et komplekst emne. I virkeligheden er det ikke så sort-hvidt.

Konklusion

Denne banebrydende forskning giver en ny forståelse af, hvordan celler fungerer, og åbner for et væld af nye forskningsområder og terapeutiske muligheder. Ved at afdække den komplekse sammenhæng mellem ernæring, metabolisme og epigenetik, har forskerne taget et afgørende skridt i retning af at forbedre menneskers sundhed.

Til menu

Links og kilde

Your immune cells are what they eat (Salk News)

Immunsystemet (Sundhed.dk)

Immunsystem/Immunforsvar (Biotech Academy)

Kilde

#Dine-immunceller-er-hvad-de-spiser

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 13.12.24 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

#Hvad er Mitokondrier Symboliseret ved nogle cellelignende figurer i lyse og mellem rosa-lilla farver.

.

Om Mitokondrier

Hvad er Mitokondrier - helt kort

Kort fortalt om mitokondrier

Mitokondrier er cellens kraftværker. De er små organeller (enheder) inde i næsten alle vores celler, der producerer den energi, som cellerne har brug for for at fungere. Tænk på dem som små batterier, der driver alle de processer, der foregår i din krop.

Hvordan fungerer de

Mitokondrier omdanner næringsstoffer og ilt til energi (ATP) gennem en proces kaldet cellulær respiration. Det sker i flere trin, hvor elektroner fra næringsstofferne overføres gennem en kæde af reaktioner. Denne proces skaber en energimængde, der bruges til at danne ATP.

Hvorfor er de vigtige

Mitokondrier er afgørende for vores overlevelse, da de forsyner vores celler med den energi, de har brug for. De spiller også en rolle i processer som celledeling og programmeret celledød. Problemer med mitokondrierne kan føre til forskellige sygdomme.

For at opsummere

Mitokondrier er små, men meget vigtige organeller, der sørger for, at vores krop har den energi, den har brug for.

Hvad er Mitokondrier - uddybende

Mitokondrier er små organeller (se nedenfor), der findes i næsten alle vores celler. De er ofte blevet beskrevet som cellens "kraftværker", fordi de producerer det meste af den energi, som cellerne skal bruge for at fungere. Denne energi kommer i form af ATP (adenosintrifosfat), som er cellens energimønt.

Oprindelse

Endosymbioseteorien er den mest accepterede forklaring på, hvordan mitokondrierne blev en del af vores celler. Teorien foreslår, at for meget længe siden blev en større celle opslugt af en mindre, men mere specialiseret celle. Denne mindre celle havde en unik evne til at udnytte ilt til at producere energi.

I stedet for at blive fordøjet, opstod der et symbiotisk forhold mellem de to celler. Den mindre celle, der kunne producere energi effektivt, blev integreret i den større celle og udviklede sig over tid til det, vi i dag kender som mitokondriet.

Kort sagt

En celle "spiste" en anden celle, og i stedet for at blive fordøjet, blev den en del af den større celle og udviklede sig til en mitokondrie

Der er mitokondrier i næsten alle celler med en kerne (nucleus), hvilket betyder, at både dyr, planter, svampe og alger har mitokondrier.

Mitokondriernes antal varierer afhængigt af hvilken celletype der er tale om - altså hvad cellen skal kunne præstere. Hvor muskelceller har et stort antal mitokondrier, fordi muskler skal præstere energi, har røde blodceller ingen mitokondrier.

Mitokondriernes opbygning

Mitokondrier er komplekse organeller med en unik struktur, der gør dem i stand til at udføre deres vigtige funktion som cellens kraftværker. De består af to membraner, der skaber flere forskellige rum inden i mitokondriet.

De to membraner:

Ydre membran

Den ydre membran er glat og porøs, hvilket tillader små molekyler at passere frit ind og ud af mitokondriet.

Indre membran

Den indre membran er foldet i mange små udløbere kaldet cristae. Disse folder øger overfladearealet af membranen, hvilket giver plads til de mange proteiner, der er nødvendige for at producere ATP.

Rummene i mitokondriet:

Intermembranrummet

Dette er det rum, der ligger mellem den ydre og indre membran.

Matrix

Matrix er det indre rum af mitokondriet, der er omgivet af den indre membran. Her finder man mitokondrielt DNA, ribosomer og enzymer, der er nødvendige for at udføre citronsyrecyklussen.

Andre vigtige komponenter:

ATP-syntase

Et stort protein kompleks, der sidder i den indre membran og er ansvarlig for at syntetisere ATP.

Elektrontransportkæde

En række proteiner, der er indlejret i den indre membran og overfører elektroner for at producere en protongradient, der driver ATP-syntesen.

Kort fortalt

Man kan forestille sig mitokondriet som en lille fabrik med to dørvagter (membranerne). Inde i fabrikken (matrix) foregår der en masse kemiske reaktioner, hvor næringsstoffer omdannes til energi. De forskellige dele af fabrikken (cristae, ATP-syntase osv.) har hver deres specialiserede opgaver i denne proces.

Hvad er organeller

Organeller er små, specialiserede strukturer inde i cellen, der hver især har en bestemt funktion. Tænk på dem som cellens egne små organer. Ligesom vores krop har forskellige organer, der hver har deres opgave (f.eks. hjerte, lunger, nyrer), har cellen også forskellige organeller, der arbejder sammen for at holde cellen i live.

Hvis man skulle sammenligne mitokondrier med et organ, kan det bedst sammenlignes med hjertet.

Begrundelse

Selvfølgelig er der også forskelle

Hvad er ATP og hvordan dannes det

ATP står for adenosintrifosfat. Det er et molekyle, der ofte bliver beskrevet som cellens "energimønt". Tænk på ATP som et lille batteri, der oplader og aflader dine celler med energi.

For at forstå, hvordan organeller, specifikt mitokondrierne, skaber energi til ATP, må man dykke ned i en proces kaldet celleånding.

Celleånding

Celleånding er en kompleks proces, hvor cellerne omdanner næringsstoffer (som glukose) og ilt til energi i form af ATP. Denne proces foregår primært i mitokondrierne.

Celleåndingen kan opdeles i tre hovedfaser:

Glykolyse

Denne fase foregår i cytoplasmaet (uden for mitokondrierne (se nedenfor)) og omdanner glukose til pyruvat (se nedenfor). Der produceres en lille smule ATP i denne fase.

Citronsyrecyklus (Krebs' cyklus)

Pyruvat transporteres ind i mitokondrierne og omdannes til acetyl-CoA (se nedenfor). Acetyl-CoA indgår i en cyklus af reaktioner, hvor der frigives elektroner og dannes CO2 (kuldioxid).

Elektrontransportkæden

Elektronerne (se nedenfor) fra citronsyrecyklussen transporteres gennem en række proteiner i den indre mitokondriemembran. Denne transport frigiver energi, som bruges til at pumpe protoner (H+) ud af mitokondriet. Når protonerne strømmer tilbage ind i mitokondriet gennem et enzym kompleks kaldet ATP-syntase, dannes ATP.

Visualisering

Tænk på mitokondriet som et lille kraftværk, hvor elektronerne fra næringsstofferne er som vand, der falder gennem en turbine. Når vandet falder, driver det turbinen, som producerer elektricitet. I mitokondriet driver strømmen af protoner ATP-syntasen (et helt særligt enzym, der ofte bliver kaldt for cellens energiværksted), som producerer ATP.

Samlet proces ved celleånding

Hvad er ATP-syntase

ATP-syntase er et fascinerende molekylært maskineri, der sidder i den indre mitokondriemembran. Det ligner en lille rotor, hvor en del sidder i membranen og en anden del stikker ud i matrix.

Protonkanal

Den del af ATP-syntase, der sidder i membranen, fungerer som en protonkanal. Når protoner strømmer gennem denne kanal, drejer den indre del af enzymet rundt.

ATP-syntese

Den roterende bevægelse driver en mekanisme, der får ADP og et fosfatmolekyle til at binde sig sammen og danne ATP.

Sammenligning

Man kan sammenligne ATP-syntase med en vandmølle. Når vandet (protonerne) falder ned fra et højere niveau (intermembranrummet) til et lavere niveau (matrix), driver det møllehjulet (ATP-syntase) rundt, og der produceres energi (ATP).

Kort fortalt

ATP-syntase er et fint eksempel på, hvor effektivt biologiske processer kan være. Det er et molekylært mesterværk, der har fascineret forskere i mange år.

Hvad er Cytoplasmaet

Cytoplasmaet er den geleagtige substans, der fylder det meste af cellen og omgiver cellekernen. Tænk på det som cellens indre hav, hvor alle de andre cellestrukturer, herunder mitokondrier, og ribosomer (cellens små proteinfabrikker), "flyder rundt".

Hvad består cytoplasmaet af

Cytosol

Dette er den væskedel af cytoplasmaet, der hovedsageligt består af vand, salte, næringsstoffer og forskellige organiske molekyler.

Organeller

Som nævnt tidligere, er dette små, specialiserede strukturer i cellen, der hver især har en bestemt funktion.

Cytoskelet

Et netværk af proteinfilamenter, der giver cellen form og struktur, og hjælper med at transportere stoffer inde i cellen.

Hvad er Pyruvat

Pyruvat er et lille, men meget vigtigt molekyle i cellen. Det er et produkt af glykolysen, den første fase i nedbrydningen af glukose. Pyruvat fungerer som et slags "vejkryds" i cellens stofskifte, da det kan følge forskellige veje afhængigt af cellens behov og tilgængeligheden af ilt.

Pyruvats rolle i cellen:

Glykolysen

Pyruvat dannes, når glukose spaltes i mindre enheder. Denne proces finder sted i cellens cytoplasma og producerer en lille mængde ATP (cellens energimønt).

Citronsyrecyklus

Under iltrige forhold kan pyruvat transporteres ind i mitokondrierne, hvor det omdannes til acetyl-CoA (se nedenfor). Acetyl-CoA indgår i citronsyrecyklussen, der producerer en stor mængde ATP.

Mælkesyredannelse

Under iltfrie forhold (f.eks. i muskelceller under hård træning) kan pyruvat omdannes til mælkesyre. Dette producerer også en lille mængde ATP, men mælkesyreophobning kan føre til træthed.

Hvorfor er pyruvat vigtigt

Pyruvat er et centralt molekyle i cellens energiomsætning, da det forbinder glykolysen med andre vigtige metaboliske processer. Afhængigt af cellens behov og de råvarer, der er tilgængelige, kan pyruvat følge forskellige veje.

Hvad er Acetyl

Acetyl er en kemisk gruppe, der består af et carbon (C)(Kulstof) atom bundet til et oxygen (O)(Ilt) atom og en methylgruppe (CH3). Denne gruppe har den kemiske formel -COCH3.

Acetylgruppen er en vigtig del af mange organiske forbindelser, herunder:

Acetyl-CoA

Som tidligere nævnt, er dette et molekyle, der spiller en central rolle i cellens energiproduktion.

Acetylsalicylsyre

Dette er det aktive stof i aspirin.

Acetylcholin

En neurotransmitter, der er involveret i nerveimpulser.

Kort sagt

Acetyl er en lille, men vigtig kemisk gruppe, der findes i mange forskellige molekyler i vores krop og spiller en rolle i en række biologiske processer.

Hvad er Acetyl-CoA

Acetyl-CoA er et vigtigt molekyle i cellens stofskifte. Det fungerer som en slags "energipakke", der leverer en acetylgruppe til forskellige biokemiske processer.

Hovedfunktionen af acetyl-CoA:

Energiproduktion

Acetyl-CoA er det primære brændstof for citronsyrecyklussen (Krebs' cyklus, som nævnt ovenfor), en række kemiske reaktioner, der foregår i mitokondrierne. Denne cyklus genererer energi i form af ATP.

Andre funktioner:

Fedtsyresyntese

Acetyl-CoA er en byggesten for fedtsyrer, som er essentielle komponenter i cellemembraner og energilagringsmolekyler.

Kolesterolsyntese

Acetyl-CoA er en forløber for kolesterolsyntese, som bruges til at bygge cellemembraner og producere hormoner.

Kort sagt

Acetyl-CoA er et alsidigt molekyle, der forbinder forskellige metaboliske veje og er afgørende for cellens funktion og energiproduktion.

Hvordan fungerer Elektrontransportkæden

Elektrontransportkæden er en af de mest centrale processer i mitokondrierne, og det er her, størstedelen af ATP-produktionen finder sted. Forestil dig kæden som en slags "elektronisk samlebånd" indlejret i den indre mitokondriemembran.

Hvordan fungerer den:

Elektroner fra NADH og FADH2

I de foregående trin af cellulær respiration (glykolyse og citronsyrecyklus) dannes der molekyler, der indeholder bærere/transportører (NADH og FADH2) af højenergi-elektronerne. Disse molekyler afgiver deres elektroner til elektrontransportkæden.

Elektronoverførsel

Elektronerne transporteres gennem en række proteinkomplekser indlejret i membranen. Hvert kompleks har et højere elektronegativitet end det forrige, så elektronerne "falder" fra et højere til et lavere energiniveau ved hver overførsel.

Protonpumpe

Når elektronerne bevæger sig gennem kæden, frigives der energi, som bruges til at pumpe protoner (H⁺-ioner) fra matrix (det indre rum af mitokondriet) og ud i intermembranrummet. Dette skaber en koncentrationsgradient af protoner over membranen.

ATP-syntase

Den opbyggede koncentrationsgradient af protoner driver et enzym, ATP-syntase, til at syntetisere ATP. Protonerne strømmer tilbage til matrix gennem ATP-syntase, og den energi, der frigøres, bruges til at binde et fosfatmolekyle til ADP og danne ATP.

O2 som endelig elektronacceptor

Til sidst i kæden overføres elektronerne til et oxygenmolekyle (O₂) (ilt), som kombineres med protoner for at danne vand (H₂O).

Hvorfor er elektrontransportkæden så vigtig

ATP-produktion

Som nævnt er det her, størstedelen af ATP dannes. ATP er cellens energimønt og er nødvendig for alle cellulære processer.

Omdannelse af næringsstoffer

Elektrontransportkæden er en afgørende del af processen, hvor næringsstoffer fra maden omdannes til energi, som cellerne kan bruge.

Mitokondrielt DNA

Mitokondrier har deres eget lille cirkulært DNA-molekyle, der ligger i matrix. Dette DNA kaldes mitokondrielt DNA eller mtDNA. I modsætning til det nukleare DNA, som findes i cellekernen, nedarves mtDNA næsten udelukkende fra moderen.

Hvorfor er mtDNA interessant

Maternært arvegang

Da mtDNA nedarves fra moderen, kan man spore slægtskab tilbage gennem moderlinjen ved at analysere mtDNA.

Sygdomme

Mutationer i mtDNA kan føre til en række sygdomme, der påvirker organer med højt energiforbrug, såsom muskler og hjerne.

Evolution

Ved at studere mtDNA kan man få indsigt i menneskets evolution og migration.

Hvad er en elektron

Elektroner er nogle af de mindste partikler, vi kender. De er en del af atomet, hvor de befinder sig i en sky omkring atomkernen. Tænk på det som små, negativt ladede "planeter", der kredser om en positivt ladet sol (atomkernen).

Hvorfor er elektroner vigtige

Elektrisk strøm

Alt, hvad der har med elektrisk strøm at gøre, skyldes elektroner. Når en elektrisk strøm flyder gennem en ledning, er det faktisk elektroner, der bevæger sig.

Kemiske bindinger

Elektroner spiller en afgørende rolle i dannelsen af kemiske bindinger mellem atomer. Når atomer deler eller udveksler elektroner, dannes molekyler.

Lys

Når elektroner i et atom "hopper" mellem forskellige energiniveauer, kan de afgive eller optage energi i form af lys.

Andre vigtige egenskaber ved elektroner:

Negativ ladning

Elektroner har en negativ elektrisk ladning.

Meget lille masse

Elektroner er ekstremt lette i forhold til protoner og neutroner.

Spin

Elektroner har en egenskab kaldet spin, som kan sammenlignes med en lille magnet.

Kort sagt

Elektroner er grundlæggende byggesten for al materie og spiller en afgørende rolle i en lang række naturfænomener.

Hvad er protoner

Protoner er nogle af de grundlæggende byggesten, som alt stof er opbygget af. De findes i atomkernen sammen med neutroner.

Her er nogle vigtige egenskaber ved protoner:

Positiv ladning

Protoner har en positiv elektrisk ladning, der er lige så stor som elektronens negative ladning.

Masse

Protoner er lidt tungere end elektroner, men meget mindre end hele atomet.

Antallet af protoner

Antallet af protoner i en atomkerne bestemmer, hvilket grundstof atomet tilhører. For eksempel har alle hydrogenatomer én proton, alle heliumatomer to protoner, og så videre.

Hvorfor er protoner vigtige:

Atomkernens stabilitet

Sammen med neutroner holder protonerne atomkernen sammen.

Grundstoffer

Antallet af protoner definerer, hvilket grundstof et atom er.

Kemiske reaktioner

Selvom protoner primært findes i atomkernen, spiller de indirekte en rolle i kemiske reaktioner ved at påvirke elektronernes adfærd.

Kort sagt

Protoner er positivt ladede partikler i atomkernen, og de er afgørende for at bestemme et atoms identitet og egenskaber.

Hvordan fungerer mitokondrier

Mitokondriernes antal varierer som nævnt, afhængigt af hvilken celletype der er tale om - altså hvad cellen skal kunne præstere. Mens muskelceller har et stort antal mitokondrier, fordi muskler skal præstere energi, har røde blodceller ingen mitokondrier.

Mitokondrierne bruger ilt og næringsstoffer fra maden til at producere ATP gennem den ovenfor nævnte proces kaldet cellulær respiration. Denne proces kan opdeles i flere trin, men det grundlæggende princip er, at næringsstofferne nedbrydes for at frigive energi, som så bruges til at danne ATP.

Hvorfor er mitokondrier vigtige

Energiproduktion

Som nævnt er mitokondrier essentielle for at producere den energi, som kroppen har brug for til alle dens funktioner, fra at tænke til at bevæge sig.

Celledød

Mitokondrier spiller også en rolle i programmeret celledød (apoptose), som er en vigtig proces for at fjerne beskadigede eller unødvendige celler.

Varmeproduktion

Mitokondrier producerer også varme, hvilket hjælper med at regulere kropstemperaturen.

Andre funktioner

Mitokondrier er involveret i en række andre cellulære processer, såsom calciumregulering og signalering.

Mitokondriesygdomme

Når mitokondrierne ikke fungerer korrekt, kan det føre til en række (sjældne) sygdomme, der kaldes mitokondriesygdomme. Disse sygdomme kan påvirke forskellige organer og systemer i kroppen og kan have meget varierende symptomer.

Konklusion

Mitokondrier, ofte kaldet cellens kraftværker, er små organeller, der spiller en afgørende rolle i vores cellers energiomsætning. De er ansvarlige for at omdanne næringsstoffer til ATP, den energi, som vores krop har brug for til at udføre alle sine funktioner. Udover energiproduktion er mitokondrier involveret i en række andre celleprocesser, såsom celledeling og programmeret celledød. Fejlfunktioner i mitokondrierne kan føre til en lang række sygdomme, og der er en stærk sammenhæng mellem mitokondriel sundhed og aldring. At forstå mitokondriernes betydning er afgørende for at kunne forklare mange biologiske processer og for at udvikle nye behandlingsmetoder for forskellige sygdomme.

Ovenstående beskrivelse giver en god introduktion til emnet Mitokondrier, mens artiklen om Kræftbehandling baseret på den Mitochondrielle-Stamcelle-forbindelse præsenterer en ny og spændende tilgang til kræftbehandling. Ved at kombinere viden fra begge artikler kan man få et mere nuanceret billede af, hvordan mitokondrierne kan udnyttes til at bekæmpe kræft.

Til menu

Links og kilde

mitokondrie (Danmarks Nationalleksikon)

Mitokondrier (Studienet.dk)

Kilde

#Mitokondrier-hvad-er-det

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 10.12.24 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

#Målretning af den Mitochondrielle-Stamcelle-forbindelse i kræftbehandling symboliseret ved nærbillede af gul-orange blomsterstand med lidt af kronbladene synlige.

.

Kræftbehandling baseret på den Mitochondrielle-Stamcelle-forbindelse

del 1.

Teorien

Kilde:

Targeting the Mitochondrial-Stem Cell Connection in Cancer Treatment: A Hybrid Orthomolecular Protocol (Journal of Orthomolecular Medicine, MD Anderson Cancer Center, The University of Texas, Udgivet d. 19. september 2024)

Indhold:

En Hybrid Orthomolekylær Protokol til behandling rettet mod MSCC

Introduktion

Der findes mange teorier om kræfts oprindelse, heriblandt den metaboliske teori (Seyfried & Chinopoulos, 2021), den somatiske mutationsteori (SMT) (Hanahan & Weinberg, 2000), stamcelle-teorien (Capp, 2019) og vævsorganisationsteorien (Soto & Sonnenschein, 2011). I en nylig offentliggjort undersøgelse blev en ny antagelse introduceret: forbindelsen mellem mitokondrier og stamceller (MSCC) (Martinez et al., 2024). Denne antagelse kombinerer stamcelle-teorien og den metaboliske teori.

Den mitochondrielle-stamcelle-forbindelse (MSCC) teori fastslår, at kræft stammer fra kronisk oxidativ fosforylerings (OxPhos) insufficiens i stamceller. Denne OxPhos-insufficiens fører til dannelsen af kræftstamceller (CSC'er) og unormal energiomsætning, hvilket i sidste ende resulterer i malignitet (ondartethed). Dette koncept integrerer to velkendte teorier: kræftstamcelle-teorien og den metaboliske teori.

Hvad betyder Kronisk oxidativ fosforylerings insufficiens

Det betyder, at cellens "kraftværk" ikke producerer nok energi på grund af et vedvarende problem. Dette kan sammenlignes med et kraftværk, der ikke producerer nok elektricitet til at forsyne en by.

Orthomolekylær Protokol

Baseret på indsigt fra molekylærbiologi, farmakologi og kliniske undersøgelser introducerer dette manuskript en hybrid orthomolekylær protokol, der sigter mod en behandling, baseret på den mitochondrielle-stamcelle-forbindelse.

Protokollen omfatter 7 terapeutiske anbefalinger, bestående af orthomolekylær tiltag, lægemidler og yderligere terapier. (Gennemgås længere nede). Målet med denne hybrid orthomolekylære protokol er at opnå additive (yderligere) og synergistiske (forstærkende) effekter for at forbedre OxPhos, hæmme de primære brændstoffer for kræftceller (glucose og glutamin), og hermed påvirke kræftstamceller og metastaser.

Konklusion

Talrige eksperimenter tyder på, at udnyttelse af mitochondrielle-stamcelle-forbindelse kan være en potentiel og gunstig terapeutisk tilgang til kræftbehandling.

Orthomolekylær Medicin der udnytter MSCC - Virkning

Vitamin C

  • Anti-kræft egenskaber: Vitamin C har vist sig at have potente anti-kræft egenskaber, både i laboratorieforsøg og klinisk praksis.
  • Rettet mod mitokondrier: Vitamin C kan direkte infiltrerer kræftceller, reducerer oxidativ stress, virker på mitokondrierne og inducerer celledød.
  • Hæmmer kræftcellers vækst: Vitamin C kan neutralisere det alkaliske miljø, som kræftceller foretrækker, og dermed hæmme deres vækst og progression.
  • Genopretter cellulær respiration: Vitamin C kan øge ATP-produktionen ved at øge mitokondriel elektronflux, hvilket genopretter cellulær respiration og apoptosefunktion.
  • Rettet mod kræftstamceller: Vitamin C kan påvirke og eliminere kræftstamceller.
  • Hæmmer hypoxi og inflammation: Vitamin C beskytter mod hypoxi og inflammation.
  • Inducerer apoptose i resistente kræftceller: Vitamin C kan inducere celledød i kræftceller, der er resistente over for traditionelle behandlinger.
  • Hæmmer ureguleret celleproliferation og metastase: Vitamin C kan hæmme ukontrolleret celledeling og spredning af kræftceller.
  • Modulerer immunsystemet: Vitamin C kan polarisere M2-makrofager til M1-makrofager, hvilket kan være særligt relevant for at hæmme metastaser.
  • Hæmmer glycolyse og glutaminolyse: Vitamin C kan hæmme disse metaboliske processer, som er afgørende for kræftcellers overlevelse.
  • Hæmmer glutaminsyntese: Vitamin C kan hæmme glutaminsyntase, hvilket fører til nedsat glutathionniveau og øget oxidativ stress, hvilket resulterer i celledød.

Vitamin D

  • Anti-kræft egenskaber: Vitamin D har vist sig at have anti-kræft egenskaber, både i laboratorieforsøg og klinisk praksis.
  • Påvirker mitokondrier: Vitamin D kan forbedre stofskiftet og regulere mitokondriel respiration.
  • Påvirker kræftstamceller: Vitamin D kan målrette og hæmme kræftstamceller.
  • Hæmmer glycolyse og glutaminolyse: Vitamin D kan hæmme disse metaboliske processer.

Zink

  • Beskytter mitokondrier: Zink beskytter mitokondrierne mod skader fra reaktive oxygenspecies.
  • Stimulerer mitokondriel funktion: Zink kan stimulere mitokondriel pyruvattransport, oxidativ fosforylering og ATP-produktion.
  • Inducerer celledød i kræftceller: Zink kan inducere nedbrydning af mitokondrier og genoprette apoptose.
  • Hæmmer kræftstamceller: Zink kan undertrykke egenskaber, der ligner kræftstamceller.
  • Forøger følsomhed over for kemoterapi: Zink kan øge følsomheden over for kemoterapi.
  • Hæmmer kræftcellers energiproduktion: Overdreven zink kan irreversibelt blokere kræftcellers energiproduktion.

Potentielle Lægemidler til behandling baseret på MSCC

  • Vismodegib, Glasdegib, MK-0752, OMP-54F28, og Selinexor: Disse lægemidler kan primært påvirke genetiske pathways forbundet med kræftstamceller.
  • Metformin: Kan påvirke mitokondrier og forbedre oxidativ fosforylering.
  • Doxycyclin, Tigecyclin, og Bedaquiline: Kan påvirke mitokondrie biogenese.
  • Mdivi-1: Kan påvirke mitokondrie dynamik.
  • 188Re-liposom og liensininhæmmer: Kan blokere mitophagi.
  • Det er vigtigt at bemærke, at ændringer i mitokondrie funktion med farmaceutiske midler skal overvejes nøje, da det kan være farligt for sunde celler.

Repurposed (Off-Label) Medicin rettet mod MSCC

Ivermectin

  • Anti-kræft egenskaber: Ivermectin har vist sig at have anti-kræft egenskaber, herunder evnen til at inducere celledød i kræftceller.
  • Målrettet mod mitokondrier: Ivermectin kan påvirke mitokondriernes funktion og inducere celledød gennem mitokondriel mediation.
  • Hæmmer glycolyse: Ivermectin kan hæmme glycolyse, en vigtig energikilde for kræftceller.
  • Målrettet mod kræftstamceller: Ivermectin kan målrette og hæmme kræftstamceller, som er ansvarlige for tumorvækst og metastase.
  • Sikkerhedsprofil: Ivermectin er generelt et sikkert lægemiddel, selv ved højere doser.

Benzimidazoler (Mebendazol og Fenbendazol)

  • Anti-kræft egenskaber: Benzimidazoler har vist sig at have anti-kræft egenskaber, herunder evnen til at inducere celledød, cellecyklusarrest og hæmme blodkarvækst.
  • Målrettet mod mitokondrier: Benzimidazoler kan påvirke mitokondriernes funktion og inducere celledød.
  • Hæmmer glycolyse og glutaminolyse: Benzimidazoler kan hæmme disse metaboliske processer, som er afgørende for kræftcellers overlevelse.
  • Målrettet imod kræftstamceller: Benzimidazoler kan påvirke og hæmme kræftstamceller.
  • Sikkerhedsprofil: Benzimidazoler er generelt sikre lægemidler, selv ved længerevarende behandling.

DON (6-diazo-5-oxo-L-norleucin)

  • Potent anti-tumor aktivitet: DON har potent anti-tumor aktivitet både i laboratorieforsøg og klinisk praksis.
  • Målrettet mod glutamin: DON er en specifik glutamin-antagonist, hvilket kan begrænse kræftcellers tilgængelighed til dette essentielle næringsstof.
  • Målrettet mod kræftstamceller: DON kan målrette og inducere celledød i kræftstamceller.
  • Sikkerhedsprofil: Lavdosis DON er generelt godt tolereret.
  • Disse repurposed lægemidler kan tilbyde nye og effektive behandlingsmuligheder for kræft ved at målrette kritiske processer i kræftcellernes metabolisme og overlevelse.

Kostændringer mod Kræft gennem MSCC

Faste

  • Forbedrer mitokondriel aktivitet: Faste kan øge mitokondriel aktivitet ved at stimulere oxidativ fosforylering og autophagy.
  • Hæmmer glycolyse og glutaminolyse: Faste kan hæmme disse metaboliske processer, som er afgørende for kræftcellers overlevelse.
  • Påvirker stamceller: Faste kan påvirke både normale og kræftstamceller.
  • Forøger effektiviteten af medicinsk behandling: Faste kan forstærke effekten af visse lægemidler.

Ketogen diæt og Keton Metabolisk Terapi (KMT)

  • Hæmmer kræftstamceller: Ketogen diæt og KMT kan hæmme væksten af kræftstamceller.
  • Stimulerer mitokondriel funktion: Ketogen diæt og KMT kan øge cellulær respiration.
  • Hæmmer glycolyse: Ketogen diæt og KMT kan hæmme glycolyse, en vigtig energikilde for kræftceller.
  • Forøger effektiviteten af medicinsk behandling: Ketogen diæt kan forstærke effekten af visse lægemidler, såsom DON og Mebendazol.
  • Sikkerhedsprofil: Ketogen diæt og KMT er generelt sikre, selv ved længerevarende behandling.
  • Kostændringer som faste og ketogen diæt kan være effektive strategier mod kræft ved at målrette kritiske processer i kræftcellernes metabolisme og overlevelse.

Yderligere Terapeutiske Overvejelser

Tryk-Puls Terapi

  • Kombineret tilgang: Denne terapi kombinerer en ketogen diæt med stresshåndtering (tryk-aksen) og en kombination af glukose- og glutaminhæmmere samt hyperbar iltbehandling (puls-aksen).
  • Påvirker kræftcellernes metabolisme: Denne terapi sigter mod at hæmme kræftcellernes energiforsyning og inducere oxidativ stress.

Fysisk Aktivitet

  • Forbedrer mitokondriel funktion: Fysisk aktivitet kan øge mitokondriernes volumen og forbedre deres funktion.
  • Hæmmer glycolyse: Fysisk aktivitet kan nedsætte glycolytisk aktivitet.
  • Understøtter vævsregenerering: Fysisk aktivitet kan støtte vævsregenerering, herunder ved at påvirke stamceller.
  • Hæmmer kræftcelleproliferation: Fysisk aktivitet kan hæmme væksten af kræftceller og inducere celledød.

Hyperbar Iltbehandling (HBOT)

  • Modvirker hypoxi: HBOT kan modvirke iltmangel i tumorer, hvilket kan hæmme tumorvækst.
  • Induce oxidativ stress i kræftceller: HBOT kan inducere oxidativ stress i kræftceller, hvilket kan føre til celledød.
  • Målrettet mod kræftstamceller: HBOT kan påvirke og hæmme kræftstamceller.
  • Forøger effektiviteten af andre behandlinger: HBOT kan forstærke effekten af andre behandlinger, såsom ketogen diæt.
  • Disse yderligere terapeutiske overvejelser kan bidrage til en mere omfattende og effektiv tilgang til kræftbehandling ved at målrette kritiske processer i kræftcellernes metabolisme og overlevelse.

Gå til: Forslaget til Hybrid Orthomolekylær Protokol

Konklusion

Den mitochondrielle-stamcelle-forbindelse kan være et centralt element i den terapeutiske tilgang til kræft. I lyset af den nuværende viden har forfatterne udvalgt og foreslået brugen af specifikke orthomolekylære midler, lægemidler og andre terapier for deres potentiale til at genoplive cellulær oxidativ fosforylering og påvirke kræftstamceller, glycolyse og glutaminolyse. Disse er også rettet mod at bekæmpe metastaser skabt af fusionhybridisering mellem kræftstamceller og makrofager. Talrige eksperimenter i celler, dyr og mennesker understøtter at MSCC påvirkes både i forebyggelse og behandling af kræft.

Forfatterne erklærer at der ikke findes interessekonflikter i forbindelse med deres artikel og deres forslag til protokol.

Mens denne artikel dykker ned i en specifik teori og foreslår en ny behandlingstilgang, giver artiklen om Mitokondriernes rolle i kræftmetabolisme (ovenfor) en bred oversigt over mitokondriernes rolle i kræft. Begge fokusområder er vigtige for at forstå det samlede billede.

Se også Hybrid Orthomolekylær Protokol

Se også Kræft som Metabolisk lidelse

(Til menu)

Links og kilde

What is the role of ferroptosis in cancer? (MD Anderson Cancer Center, The University of Texas)

Kilde

#Kræftbehandling-baseret-på-den-Mitochondrielle-Stamcelle-forbindelse

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 07.12.24 (bearbejdet)

Fortsættes...

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

#Målretning af den Mitochondrielle-Stamcelle-forbindelse i kræftbehandling symboliseret ved nærbillede af gul-orange blomsterstand med lidt af kronbladene synlige.

.

Kræftbehandling baseret på den Mitochondrielle-Stamcelle-forbindelse

del 2.

Protokollen

Kilde:

Targeting the Mitochondrial-Stem Cell Connection in Cancer Treatment: A Hybrid Orthomolecular Protocol (Journal of Orthomolecular Medicine, MD Anderson Cancer Center, The University of Texas, Udgivet d. 19. september 2024)

Indhold:

Forslag til Hybrid Orthomolekylær Protokol

Baseret på en gennemgang af videnskabelig litteratur (se gennemgangen af teorien, del 1.) foreslår artiklen følgende protokol, der kombinerer orthomolekylære midler, lægemidler og yderligere terapier til at målrette MSCC i kræftbehandling. Har du planer om at påbegynde denne Protokol, så tjek dosis på de forskellige præparater i originalartiklen:

1. Intravenøs Vitamin C:

  • Dosis: 1,5 g/kg/dag, 2-3 gange om ugen for mellem- og fremskreden kræft.
  • Sikkerhed: Denne dosis er blevet fastslået som ikke-toksisk for kræftpatienter.

2. Oral Vitamin D:

  • Dosis: 50.000 IE/dag for patienter med et blodniveau ≤ 30 ng/mL; 25.000 IE/dag for niveauer 30-60 ng/mL; og 5000 IE/dag for niveauer 60-80 ng/mL.
  • Sikkerhed: Disse doser er blevet fastslået som ikke-toksiske.
  • Mål: Opnå et blodniveau på 80 ng/mL af vitamin D.

3. Zink:

  • Dosis: 1 mg/kg/dag.
  • Sikkerhed: Denne dosis er blevet fastslået som ikke-toksisk for kræftpatienter.
  • Mål: Opnå et serumzinkniveau på 80-120 μg/dL.

4. Ivermectin:

  • Dosis: Afhænger af kræftstadiet, fra 0,5 mg/kg/uge til 2 mg/kg/dag.
  • Sikkerhed: Disse doser er blevet fastslået som tolerable for mennesker.

5. Benzimidazoler og DON:

  • Dosis: Afhænger af kræftstadiet, men doser op til 1500 mg/dag for Mebendazol og 1000 mg 3 gange om ugen for Fenbendazol er blevet fastslået som tolerable.
  • Sikkerhed: Disse doser er blevet fastslået som tolerable for mennesker.
  • Kombination: En kombination af DON og Benzimidazoler kan være særligt effektiv mod metastatisk kræft.

6. Kostinterventioner:

  • Ketogen diæt: Lavkulhydrat, højt fedtindhold.
  • Faste: Vandfaste i 3-7 dage kan være effektivt, især for mellemsvær og fremskreden kræft.

7. Yderligere Terapier:

  • Fysisk aktivitet: Moderat fysisk aktivitet 3 gange om ugen.
  • Hyperbar iltbehandling: Kan være nyttig for mellem- og fremskreden kræft eller personer, der ikke kan deltage i fysisk aktivitet.

Bemærk

Denne hybrid protokol sigter mod at påvirke MSCC ved at øge oxidativ fosforylering i sunde mitokondrier og inducere celledød i kræftceller. Det skal bemærkes, at denne protokol skal evalueres yderligere i kliniske studier for at bekræfte dens sikkerhed og effektivitet.

Forfatterne erklærer at der ikke findes interessekonflikter i forbindelse med deres artikel og deres forslag til protokol.

Se også Kræftbehandling baseret på den Mitochondrielle-Stamcelle-forbindelse

Se også Kræft som Metabolisk lidelse

Til menu

Links og kilde

What is the role of ferroptosis in cancer? (MD Anderson Cancer Center, The University of Texas)

Kilde

#Hybrid-Orthomolekylær-Protokol

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 07.12.24 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

.

Ferroptose og kræftbehandling

Kilde

What is the role of ferroptosis in cancer? (MD Anderson Cancer Center, The University of Texas) (Udgivet 13.04.23)

Hvad er Ferroptose

Ferroptose er en form for reguleret celledød, der skyldes en ophobning af lipidperoxider på cellemembraner (ustabile molekyler, der opstår, når fedtstoffer i kroppen reagerer med ilt. Lipidperoxider kan beskadige celler og væv). Denne type celledød kræver jern, hvorfor den er opkaldt efter "Ferroptosis". Det er forskelligt fra andre former for celledød, såsom apoptose.

Ferroptose og kræft

Kræftceller kan udvikle resistens over for traditionelle kræftbehandlinger. Dette skyldes ofte evnen til at undgå apoptose.

Ferroptose kan være en effektiv strategi til at bekæmpe kræftceller, der er resistente over for traditionelle behandlinger.

Forskerne har identificeret forskellige forbindelser, der kan inducere ferroptose i kræftceller. Disse forbindelser kan svække kræftcellernes forsvarsmekanismer og føre til deres død.

Strålebehandling og immunoterapi kan også inducere ferroptose i kræftceller. Dette åbner muligheden for at kombinere disse behandlinger med ferroptose-inducerende forbindelser.

Udfordringer og fremtidige forskning

Selektivitet

Det er en udfordring at inducere ferroptose specifikt i kræftceller uden at skade normale celler.

Mekanismer

Mange af de mekanismer, der regulerer ferroptose, er stadig ukendte.

Potente forbindelser

Der er behov for at udvikle mere potente ferroptose-inducerende forbindelser til behandling af patienter.

Konklusion

Ferroptose er en lovende strategi til kræftbehandling, især for kræftformer, der er resistente over for traditionelle behandlinger. Ved at forstå mekanismerne bag ferroptose og udvikle nye forbindelser, håber forskerne at kunne forbedre effektiviteten af kræftbehandling.

BY Karen Vollmering, Published April 13, 2023

Til menu

Kilde:

What is the role of ferroptosis in cancer? (MD Anderson Cancer Center, The University of Texas)

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft