Faste som strategi ved kræft
Hvad er faste
Faste er en periode, hvor man undlader at spise eller drikke, ofte af religiøse, sundhedsmæssige eller personlige årsager. Det kan variere fra kortvarig afholdenhed fra mad til længere perioder uden fødeindtag.
Faste har i de senere år fået øget opmærksomhed som en potentiel kræftbehandling eller supplement til konventionel kræftbehandling. Ideen bag faste er, at ved at begrænse kalorieindtaget, kan man påvirke kræftcellernes stofskifte og gøre dem mere sårbare over for behandling.
Typer af faste:
Intermitterende faste
Dette er en af de mest populære typer faste, hvor man skifter mellem perioder med spisning og perioder med faste.
Der findes flere forskellige tilgange til intermitterende faste, herunder:
5:2-fasten
Her spiser man normalt fem dage om ugen og faster to dage om ugen. På faste dagene indtager man kun 500-600 kalorier.
16/8-metoden
Her faster man i 16 timer hver dag og spiser inden for et 8-timers vindue.
Eat-Stop-Eat
Her faster man i 24 timer én eller to gange om ugen.
Alternativ dags faste
Denne metode går ud på at skifte mellem faste- og spisedage. På faste dagene spiser man ingenting eller meget lidt, mens man spiser normalt på spisedage.
Spisevindue faste
Her bestemmer du et bestemt tidsrum, hvor du må spise. Uden for dette tidsrum faster du.
Total faste
Total faste betyder, at man ikke indtager nogen form for føde eller drikke (bortset fra vand) i en bestemt periode. Denne type faste bør kun udføres under kompetent vejleders supervision.
Faste ved udskiftning af måltider
Her erstatter man et eller flere måltider om dagen med en måltidserstatning (typisk meget lav i kalorier og kulhydrater, men høj i protein) eller en væske, der indeholder ganske få kalorier.
Fordele ved faste for kræftramte
Stress på kræftceller
Kræftceller har ofte et øget behov for glukose (blodsukker). Ved at faste tvinger man kroppen til at bruge alternative energikilder, såsom fedt, og dermed begrænser man tilgængeligheden af glukose til kræftcellerne.
Vægttab
Ved denne tilgang er man ikke så bekymret for vægttab. Tværtimod, opfordres til, at man som minimum ikke på nogen måde er overvægtig. Dog er det heller ikke ønskværdigt ligefrem at være undervægtig.
Stimulering af immunsystemet
Faste kan stimulere immunsystemet og gøre det mere effektivt til at bekæmpe kræftceller.
Beskyttelse af raske celler
Nogle studier tyder på, at faste kan beskytte raske celler mod bivirkningerne af kemoterapi og strålebehandling.
Potentiel øget effekt af kræftbehandling
Faste kan potentielt øge effekten af kemoterapi og strålebehandling.
Reduceret risiko for bivirkninger
Nogle studier tyder på, at faste kan reducere risikoen for visse bivirkninger af konventionel kræftbehandling.
Forbedret insulinfølsomhed
Faste kan forbedre kroppens evne til at bruge insulin, hvilket også kan være gavnligt for personer med type 2-diabetes.
Reduceret inflammation
Nogle undersøgelser tyder på, at faste kan reducere inflammation i kroppen. Dette er en fordel for alle kræftramte.
Øget cellefornyelse
Faste kan stimulere processen, hvorved gamle celler erstattes af nye.
Forbedret livskvalitet
Faste kan føre til vægttab og forbedret insulinfølsomhed, hvilket kan forbedre livskvaliteten for nogle patienter.
Ulemper og overvejelser
Individuelle forskelle
Faste er ikke for alle, og effekten kan variere fra person til person.
Næringsmangel
For lang eller ukorrekt udført faste kan føre til alvorlig næringsmangel. Så kompetent vejledning er ønskværdigt.
Svær at opretholde
Faste kan være svært at opretholde, især for personer med svækket helbred.
Bivirkninger
Faste kan føre til træthed, svimmelhed, hovedpine og andre bivirkninger.
Begrænset forskning
Der er stadig behov for mere forskning for at fastslå de langsigtede effekter og sikkerheden ved faste ved kræft.
Bemærk
Faste bør aldrig erstatte relevant kræftbehandling. Det skal altid ses som et supplement.
Hvilken type faste der i givet fald er bedst, afhænger af den enkelte.
Konklusion
Faste som strategi ved kræft har potentiale til at tilbyde flere fordele, herunder stress på kræftceller, stimulering af immunsystemet, og mulig øget effekt af konventionel behandling.
Forskellige fastemetoder, som intermitterende faste og total faste, kan tilpasses individuelle behov og livsstil. Dog er det vigtigt at bemærke, at faste ikke er for alle, og der kan være risici forbundet med næringsmangel og bivirkninger.
Langsigtet forskning er nødvendig for at vurdere sikkerheden og effektiviteten af faste i kræftbehandling. Faste bør betragtes som et supplement til, ikke en erstatning for, etableret medicinsk behandling.
Se også Ernæring og Kost
Se også Kost der sulter kræften
Se også Breuss kræftkur
Se også Basisk kost
Se også forslag til retter for punkt 15 Kost der sulter kræften
Se også Kræftbehandling baseret på den Mitochondrielle stamcelle-forbindelse
Links
Kostråd til kræftpatienter (Sundhed.dk)
Faste kan få immunsystemets dræberceller til bedre at bekæmpe kræft (Illustreret Videnskab)
Udbredt sundhedstrend har uventet effekt på kræft: ‘Superspændende’ (BT)
Faste kombineret med kemo får tumorer til at skrumpe (Onkologisk Tidsskrift)
Fasting and cancer: molecular mechanisms and clinical application (PubMed)
Intermittent fasting in the prevention and treatment of cancer (PubMed)
Diet and Chemotherapy: The Effects of Fasting and Ketogenic Diet on Cancer Treatment (PubMed)
Effect of fasting on cancer: A narrative review of scientific evidence (PubMed)
Metabolic Effects of Intermittent Fasting (PubMed)
Kost og kræft (Ugeskrift for Læger)
100 fødevarer der beskytter mod kræft (Jyske Vestkysten)
Forskning viser at mælk øger risiko for kræft (Komælk.dk)
How to starve cancer (Jane McLellands hjemmeside)
Bog: Hvordan udsulter man kræft- uden at sulte sig selv (Af Jane McLelland)
Bog: Plantkuren (Af Jane Plant)
Mad til børn med kræft (Børnecancerfonden)
Udgiver kogebog om kræft og kost efter sin mands død (SundhedsKultur)
Spis videnskabeligt – det hæmmer kræft (Jyske Vestkysten)
Ketogenic Diet Improves Pancreatic Cancer Therapy in Animal Model (Technology Network Cancer Research)
Cancer Dies When You Eat These 12 Foods (Dr. Amy, cancer expert, video, YouTube)
Spis dig rask (v. Carina Kock, Ernæringsterapeut, specialiseret i Functional Medicine m efterfølgende videreuddannelse på Institute for Functional Medicine, USA)
Bog: Fra syg til rask – din guide til at blive rask igen eller få det bedre (Af Umahro Cadogan)
Bog: Probiotika & præbiotika (Af Sandra Pugliese, Charlotte Gylling Mortensen og Anna Iben Hollensberg)
Bog: Tarme i topform (Af Irene Brøndum Møbjerg, Oluf Borbye Pedersen og Majbritt Louring Engell)
Bog: Professorens grønne energigrød (Af Mette Mølbak og Oluf Borbye Pedersen)
Kilde
Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 19.09.24 (bearbejdet)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.