Faste som strategi ved kræft
Hvad er faste
Faste er en periode, hvor man undlader at spise eller drikke, ofte af religiøse, sundhedsmæssige eller personlige årsager. Det kan variere fra kortvarig afholdenhed fra mad til længere perioder uden fødeindtag.
Faste har i de senere år fået øget opmærksomhed som en potentiel kræftbehandling eller supplement til konventionel kræftbehandling. Ideen bag faste er, at ved at begrænse kalorieindtaget, kan man påvirke kræftcellernes stofskifte og gøre dem mere sårbare over for behandling.
Autofagi (Kroppens “selvrens”):
Autofagi kan oversættes til “at spise sig selv” og er kroppens metode til at rydde op. Under autofagi begynder cellerne at nedbryde og genbruge gamle, beskadigede eller dysfunktionelle komponenter, såsom ødelagte proteiner og celledele. I forbindelse med kræft er teorien, at autofagi kan hjælpe med at fjerne beskadigede celler, før de udvikler sig, selvom mekanismen er kompleks og i visse kræftstadier potentielt også kan hjælpe kræftceller med at overleve.
Typer af faste:
Intermitterende faste
Dette er en af de mest populære typer faste, hvor man skifter mellem perioder med spisning og perioder med faste.
Der findes flere forskellige tilgange til intermitterende faste, herunder:
5:2-fasten
Her spiser man normalt fem dage om ugen og faster to dage om ugen. På faste dagene indtager man kun 500-600 kalorier.
16/8-metoden
Her faster man i 16 timer hver dag og spiser inden for et 8-timers vindue.
Eat-Stop-Eat
Her faster man i 24 timer én eller to gange om ugen.
Alternativ dags faste
Denne metode går ud på at skifte mellem faste- og spisedage. På faste dagene spiser man ingenting eller meget lidt, mens man spiser normalt på spisedage.
Spisevindue faste
Her bestemmer du et bestemt tidsrum, hvor du må spise. Uden for dette tidsrum faster du.
Total faste
Total faste betyder, at man ikke indtager nogen form for føde eller drikke (bortset fra vand) i en bestemt periode. Denne type faste bør kun udføres under kompetent vejleders supervision.
Faste ved udskiftning af måltider
Her erstatter man et eller flere måltider om dagen med en måltidserstatning (typisk meget lav i kalorier og kulhydrater, men høj i protein) eller en væske, der indeholder ganske få kalorier.
FMD (Fasting Mimicking Diet):
Dette princip kaldes også en “faste-efterlignende diæt” (Fasting Mimicking Diet eller FMD). Formålet er at opnå de biologiske fordele ved faste (som ketose og autofagi) uden at skulle gennemføre en total faste, hvilket kan gøre det lettere at gennemføre.
Fordele ved faste for kræftramte
Stress på kræftceller
Kræftceller har ofte et øget behov for glukose (blodsukker). Ved at faste tvinger man kroppen til at bruge alternative energikilder, såsom fedt, og dermed begrænser man tilgængeligheden af glukose til kræftcellerne.
Vægttab
Ved denne tilgang er man ikke så bekymret for vægttab. Tværtimod, opfordres til, at man som minimum ikke på nogen måde er overvægtig. Dog er det heller ikke ønskværdigt ligefrem at være undervægtig.
Stimulering af immunsystemet
Faste kan stimulere immunsystemet og gøre det mere effektivt til at bekæmpe kræftceller.
Beskyttelse af raske celler
Nogle studier tyder på, at faste kan beskytte raske celler mod bivirkningerne af kemoterapi og strålebehandling.
Dette fænomen kaldes “Differential Stress Resistance” (DSR). Teorien er, at faste sender raske celler ind i en beskyttet, dvalelignende tilstand for at spare på energien. Kræftceller, som er drevet af konstante vækstsignaler (onkogener), ignorerer kroppens signal om at gå i dvale. Resultatet er, at de raske celler “gemmer sig” for kemoterapiens giftighed, mens de eksponerede kræftceller forbliver sårbare.
Potentiel øget effekt af kræftbehandling
Faste kan potentielt øge effekten af kemoterapi og strålebehandling.
Reduceret risiko for bivirkninger
Nogle studier tyder på, at faste kan reducere risikoen for visse bivirkninger af konventionel kræftbehandling.
Forbedret insulinfølsomhed
Faste kan forbedre kroppens evne til at bruge insulin, hvilket også kan være gavnligt for personer med type 2-diabetes.
Reduceret inflammation
Nogle undersøgelser tyder på, at faste kan reducere inflammation i kroppen. Dette er en fordel for alle kræftramte.
Øget cellefornyelse
Faste kan stimulere processen, hvorved gamle celler erstattes af nye.
Forbedret livskvalitet
Faste kan føre til vægttab og forbedret insulinfølsomhed, hvilket kan forbedre livskvaliteten for nogle patienter.
Ulemper og overvejelser
Individuelle forskelle
Faste er ikke for alle, og effekten kan variere fra person til person.
Næringsmangel
For lang eller ukorrekt udført faste kan føre til alvorlig næringsmangel. Så kompetent vejledning er ønskværdigt.
Svær at opretholde
Faste kan være svært at opretholde, især for personer med svækket helbred.
Bivirkninger
Faste kan føre til træthed, svimmelhed, hovedpine og andre bivirkninger.
Risiko for kakeksi (alvorligt vægttab)
Den absolut største risiko ved faste for kræftramte er utilsigtet vægttab og tab af muskelmasse. Mange kræftformer medfører i sig selv en tilstand af kakeksi (ekstrem afmagring og muskelsvind).
Hvis man allerede er undervægtig eller oplever kakeksi, er faste stærkt kontraindiceret, da yderligere tab af muskelmasse og reserver kan svække kroppen markant og forringe evnen til at tåle behandling.
Begrænset forskning
Der er stadig behov for mere forskning for at fastslå de langsigtede effekter og sikkerheden ved faste ved kræft.
Hvordan ved jeg om jeg er i ketose
1. Den mest nøjagtige metode (Måling)
- Blodketonmåler: Dette er den mest præcise metode, som måler ketonstoffer direkte i blodet. Man defineres som værende i ernæringsmæssig ketose, når niveauet er $0.5 \text{ mmol/L}$ eller højere.
2. Mindre nøjagtige metoder (Indikationer)
- Urin-strips: Disse måler ketoner (acetoacetat), der udskilles i urinen. De er nemme at bruge i starten af f.eks. faste, men bliver ofte upålidelige, når kroppen vænner sig til ketose og bliver bedre til at bruge ketonerne i stedet for at udskille dem.
- Åndemålere: Disse måler et andet ketonstof (acetone) i udåndingsluften. Nøjagtigheden af disse apparater kan variere.
3. Kropslige tegn (Upræcise indikationer)
Disse metoder bekræfter ikke et specifikt niveau, men er tegn på et ændret stofskifte:
- “Keto-ånde”: En karakteristisk lugt fra munden, der kan minde om frugt eller neglelakfjerner. Det skyldes acetone, der udåndes. Metoden er dog subjektiv, og det er ikke alle, der udvikler en lugt, der er tydelig nok til at bemærke.
- Nedsat appetit: Ketose virker ofte appetitdæmpende.
- Tør mund og øget tørst: Særligt i de indledende faser.
- Ændret lugt af urin: Urinen kan få en stærkere, ketonpræget lugt.
Bemærk
Faste bør aldrig erstatte relevant kræftbehandling. Det skal altid ses som et supplement.
Hvilken type faste der i givet fald er bedst, afhænger af den enkelte.
Konklusion
Faste som strategi ved kræft har potentiale til at tilbyde flere fordele, herunder stress på kræftceller, stimulering af immunsystemet, og mulig øget effekt af konventionel behandling.
Forskellige fastemetoder, som intermitterende faste og total faste, kan tilpasses individuelle behov og livsstil. Dog er det vigtigt at bemærke, at faste ikke er for alle, og der kan være risici forbundet med næringsmangel og bivirkninger.
Langsigtet forskning er nødvendig for at vurdere sikkerheden og effektiviteten af faste i kræftbehandling. Faste bør betragtes som et supplement til, ikke en erstatning for, etableret medicinsk behandling.
Se også Ernæring og Kost
Se også Kost der sulter kræften
Se også Breuss kræftkur
Se også Basisk kost
Se også forslag til retter for punkt 15 Kost der sulter kræften
Se også Kræftbehandling baseret på den Mitochondrielle stamcelle-forbindelse
Links
Kostråd til kræftpatienter (Sundhed.dk)
Faste kan få immunsystemets dræberceller til bedre at bekæmpe kræft (Illustreret Videnskab)
Udbredt sundhedstrend har uventet effekt på kræft: ‘Superspændende’ (BT)
Faste kombineret med kemo får tumorer til at skrumpe (Onkologisk Tidsskrift, 2016)
Tre dages faste kan kickstarte immunsystemet (Jyllandsposten, 2014)
Faste kan mindske kemo-bivirkninger (TV2, Nyheder, 2008)
Fasting and cancer: molecular mechanisms and clinical application (PubMed, 2018)
- Relevans: Faste eller faste-lignende diæter kan svække kræftceller og styrke normalvæv, hvilket kan forbedre behandlingseffekten og mindske bivirkninger. Kliniske forsøg viser, at cyklusser med lavt kalorie-indhold er mulige og sikre, og kombinationen med kræftbehandlinger kan være en lovende strategi.
Intermittent fasting in the prevention and treatment of cancer (PubMed, 2021)
- Relevans: Intermitterende faste kan være en potentiel måde at forebygge eller behandle kræft på, men der er endnu usikkerhed om dens effekt og sikkerhed. Nødvendige flere studier, og patienter bør ikke prøve det udenfor kliniske forsøg.
Diet and Chemotherapy: The Effects of Fasting and Ketogenic Diet on Cancer Treatment (PubMed, 2020)
- Relevans: Faste og ketogen kost kan forbedre livskvalitet og reducere bivirkninger ved kemoterapi, men mere forskning er nødvendig for at bekræfte deres effekt på overlevelse og behandling.
Effect of fasting on cancer: A narrative review of scientific evidence (PubMed, 2022)
- Relevans: Faste kan forbedre kræftbehandling ved at skabe betingelser, der begrænser kræftcellers evne til at overleve og vokse. Kombinationen af faste og konventionel behandling kan øge effekten og mindske bivirkninger, men flere kliniske studier er nødvendige for at forstå mekanismerne.
Metabolic Effects of Intermittent Fasting (PubMed, 2017)
- Relevans: Intermitterende faste kan hjælpe med vægttab og forbedre metabolisk sundhed ved at påvirke døgnrytme, tarmflora og livsstilsvaner. Hvis effektivt, kan det være en god, ikke-medikamentel måde at forbedre folkesundheden på.
Kost og kræft (Ugeskrift for Læger)
100 fødevarer der beskytter mod kræft (Jyske Vestkysten)
How to starve cancer (Jane McLellands hjemmeside)
Bog: Hvordan udsulter man kræft- uden at sulte sig selv (Af Jane McLelland)
Bog: Plantkuren (Af Jane Plant)
Mad til børn med kræft (Børnecancerfonden)
Udgiver kogebog om kræft og kost efter sin mands død (SundhedsKultur)
Spis videnskabeligt – det hæmmer kræft (Jyske Vestkysten)
Ketogenic Diet Improves Pancreatic Cancer Therapy in Animal Model (Technology Network Cancer Research, 2024)
- Relevans: Kombinationen af faste eller ketogen kost og en ny medicin kan reducere kræft i pancreas ved at blokere kræftcellers energiforsyning. Hvis det virker i mennesker, kan det blive en vigtig behandling.
Cancer Dies When You Eat These 12 Foods (Dr. Amy, cancer expert, video, YouTube)
Spis dig rask (v. Carina Kock, Ernæringsterapeut, specialiseret i Functional Medicine m efterfølgende videreuddannelse på Institute for Functional Medicine, USA)
Bog: Fra syg til rask – din guide til at blive rask igen eller få det bedre (Af Umahro Cadogan)
Bog: Probiotika & præbiotika (Af Sandra Pugliese, Charlotte Gylling Mortensen og Anna Iben Hollensberg)
Bog: Tarme i topform (Af Irene Brøndum Møbjerg, Oluf Borbye Pedersen og Majbritt Louring Engell)
Bog: Professorens grønne energigrød (Af Mette Mølbak og Oluf Borbye Pedersen)
Siden oprettet:
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.