Faste illustreret ved en masse patentlågsflasker med vand - set ovenfra.

Faste som strategi ved kræft

Hvad er faste

Faste er en periode, hvor man undlader at spise eller drikke, ofte af religiøse, sundhedsmæssige eller personlige årsager. Det kan variere fra kortvarig afholdenhed fra mad til længere perioder uden fødeindtag.

Faste har i de senere år fået øget opmærksomhed som en potentiel kræftbehandling eller supplement til konventionel kræftbehandling. Ideen bag faste er, at ved at begrænse kalorieindtaget, kan man påvirke kræftcellernes stofskifte og gøre dem mere sårbare over for behandling.

Typer af faste:

Intermitterende faste

Dette er en af de mest populære typer faste, hvor man skifter mellem perioder med spisning og perioder med faste.

Der findes flere forskellige tilgange til intermitterende faste, herunder:

5:2-fasten

Her spiser man normalt fem dage om ugen og faster to dage om ugen. På faste dagene indtager man kun 500-600 kalorier.

16/8-metoden

Her faster man i 16 timer hver dag og spiser inden for et 8-timers vindue.

Eat-Stop-Eat

Her faster man i 24 timer én eller to gange om ugen.

Alternativ dags faste

Denne metode går ud på at skifte mellem faste- og spisedage. På faste dagene spiser man ingenting eller meget lidt, mens man spiser normalt på spisedage.

Spisevindue faste

Her bestemmer du et bestemt tidsrum, hvor du må spise. Uden for dette tidsrum faster du.

Total faste

Total faste betyder, at man ikke indtager nogen form for føde eller drikke (bortset fra vand) i en bestemt periode. Denne type faste bør kun udføres under kompetent vejleders supervision.

Faste ved udskiftning af måltider

Her erstatter man et eller flere måltider om dagen med en måltidserstatning (typisk meget lav i kalorier og kulhydrater, men høj i protein) eller en væske, der indeholder ganske få kalorier.

Fordele ved faste for kræftramte

Stress på kræftceller

Kræftceller har ofte et øget behov for glukose (blodsukker). Ved at faste tvinger man kroppen til at bruge alternative energikilder, såsom fedt, og dermed begrænser man tilgængeligheden af glukose til kræftcellerne.

Vægttab

Ved denne tilgang er man ikke så bekymret for vægttab. Tværtimod, opfordres til, at man som minimum ikke på nogen måde er overvægtig. Dog er det heller ikke ønskværdigt ligefrem at være undervægtig.

Stimulering af immunsystemet

Faste kan stimulere immunsystemet og gøre det mere effektivt til at bekæmpe kræftceller.

Beskyttelse af raske celler

Nogle studier tyder på, at faste kan beskytte raske celler mod bivirkningerne af kemoterapi og strålebehandling.

Potentiel øget effekt af kræftbehandling

Faste kan potentielt øge effekten af kemoterapi og strålebehandling.

Reduceret risiko for bivirkninger

Nogle studier tyder på, at faste kan reducere risikoen for visse bivirkninger af konventionel kræftbehandling.

Forbedret insulinfølsomhed

Faste kan forbedre kroppens evne til at bruge insulin, hvilket også kan være gavnligt for personer med type 2-diabetes.

Reduceret inflammation

Nogle undersøgelser tyder på, at faste kan reducere inflammation i kroppen. Dette er en fordel for alle kræftramte.

Øget cellefornyelse

Faste kan stimulere processen, hvorved gamle celler erstattes af nye.

Forbedret livskvalitet

Faste kan føre til vægttab og forbedret insulinfølsomhed, hvilket kan forbedre livskvaliteten for nogle patienter.

Ulemper og overvejelser

Individuelle forskelle

Faste er ikke for alle, og effekten kan variere fra person til person.

Næringsmangel

For lang eller ukorrekt udført faste kan føre til alvorlig næringsmangel. Så kompetent vejledning er ønskværdigt.

Svær at opretholde

Faste kan være svært at opretholde, især for personer med svækket helbred.

Bivirkninger

Faste kan føre til træthed, svimmelhed, hovedpine og andre bivirkninger.

Begrænset forskning

Der er stadig behov for mere forskning for at fastslå de langsigtede effekter og sikkerheden ved faste ved kræft.

Bemærk

Faste bør aldrig erstatte relevant kræftbehandling. Det skal altid ses som et supplement.

Hvilken type faste der i givet fald er bedst, afhænger af den enkelte.

Konklusion

Faste som strategi ved kræft har potentiale til at tilbyde flere fordele, herunder stress på kræftceller, stimulering af immunsystemet, og mulig øget effekt af konventionel behandling.

Forskellige fastemetoder, som intermitterende faste og total faste, kan tilpasses individuelle behov og livsstil. Dog er det vigtigt at bemærke, at faste ikke er for alle, og der kan være risici forbundet med næringsmangel og bivirkninger.

Langsigtet forskning er nødvendig for at vurdere sikkerheden og effektiviteten af faste i kræftbehandling. Faste bør betragtes som et supplement til, ikke en erstatning for, etableret medicinsk behandling.

Se også Ernæring og Kost

Se også Kost der sulter kræften

Se også Breuss kræftkur

Se også Basisk kost

Se også forslag til retter for punkt 15 Kost der sulter kræften

Se også Kræftbehandling baseret på den Mitochondrielle stamcelle-forbindelse

Links

Kilde

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 19.09.24 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.