Tilsætningsstoffer og sødemidler og kræft

---

---

Resumé om tilsætningsstoffer og sødemidler

Hvad det er:

• Tilsætningsstoffer (E-numre) er stoffer, der tilsættes mad for at forbedre holdbarhed, smag, farve eller konsistens. Sødemidler er en undergruppe, der bruges til at give sød smag uden eller med færre kalorier end sukker. Disses kemiske struktur og potentielle helbredseffekter varierer markant.

De primære risici:

• Disse spænder fra dannelse af kendte kræftfremkaldende stoffer, som benzen fra benzoater i sodavand og nitrosaminer fra nitrit i kød, til andre alvorlige bekymringer. Sødemidlet erythritol er sat i forbindelse med øget risiko for blodpropper, og farvestoffet titandioxid (E171) er nu forbudt i EU på grund af frygt for DNA-skader, mens debatten om aspartams sikkerhed fortsætter.

Hvad man selv kan gøre:

• Den mest effektive strategi er at spise en kost der hovedsageligt er baseret på uforarbejdede råvarer og læse varedeklarationen grundigt og kritisk.
  Ved at lave mad fra bunden minimerer man automatisk indtaget af de fleste problematiske tilsætningsstoffer og kunstige sødemidler.

---

Hvad er tilsætningsstoffer og sødemidler

Tilsætningsstoffer er en bred kategori af stoffer, der bevidst tilsættes fødevarer. I EU skal alle godkendte tilsætningsstoffer have et E-nummer, hvilket garanterer, at stoffet er vurderet og godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). [1]

Godkendelsen er dog ikke en garanti for, at et stof er uden biologisk effekt. Vurderinger kan ændre sig i takt med ny forskning, og der er fortsat tvivl om langtidseffekter og den samlede “cocktail-effekt” fra mange kilder. For kræftramte er det relevant at forholde sig kritisk til stoffer, der potentielt kan påvirke kroppens systemer, herunder tarmflora, inflammation og cellers sundhed.

Oversigt over stofferne

Her er en mere detaljeret gennemgang af de mest omdiskuterede grupper.

Konserveringsmidler

Konserveringsmidler (E200-E299) tilsættes for at forlænge en fødevares holdbarhed ved at hæmme vækst af mug, gær og bakterier.

Nogle af de mest omdiskuterede er nitrit (E250), som bruges i kødprodukter og kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer, samt benzoater (E211), der i læskedrikke kan omdannes til det kræftfremkaldende stof benzen. Andre typer, som sulfitter (E220), der bruges i vin og tørret frugt, er kendt for at kunne fremkalde allergilignende reaktioner hos følsomme personer.

Nitrit og Nitrat (E249-E252)

Hvad er det

Salte, der tilsættes næsten alt forarbejdet kød for at forhindre vækst af pølseforgiftningsbakterien, give den velkendte rødlige farve og bidrage til smagen.

Nitrat (E251, E252) i sig selv er relativt harmløst, men det kan omdannes til det mere problematiske nitrit (E249, E250) af bakterier, både i produktet og i vores egen mund og mave. Det er nitrit, der udgør den egentlige risiko. I det sure miljø i mavesækken, eller ved opvarmning til høje temperaturer (f.eks. stegning af bacon), kan nitrit reagere med aminer fra kødets proteiner og danne en gruppe af stoffer kaldet N-nitroso-forbindelser (nitrosaminer).

Mange af disse nitrosaminer er potente, kendte kræftfremkaldende stoffer, med en særligt stærk forbindelse til udviklingen af kræft i tyk- og endetarm. [2]

Hvor findes det

Stort set alle konventionelle, forarbejdede kødprodukter. Dette inkluderer kødpålæg af enhver art (skinke, rullepølse, spegepølse), pølser, bacon, saltkød, og de fleste typer leverpostej.

Hvis et produkt ikke er specifikt mærket “uden nitrit” eller lignende, kan man gå ud fra, at det er tilsat.

Hvad kan du gøre:

Reducer indtaget markant:

• Den vigtigste og mest effektive strategi er at følge rådet fra WHO’s kræftagentur (IARC) og minimere indtaget af forarbejdet kød. Betragt det som en undtagelse i kosten, ikke en fast del af hverdagen.

Vælg bevidst, når du spiser det:

• Gå efter nitritfri alternativer, som bliver mere og mere udbredte, især i økologiske sortimenter. Vær opmærksom på, at de ofte har en mere grålig farve og kortere holdbarhed.

Tilbered ved lavere varme:

• Hvis du spiser bacon eller pølser, så undgå at stege dem sorte og sprøde ved meget høj varme, da dette maksimerer dannelsen af nitrosaminer. En blidere tilberedning er at foretrække.

Spis altid C-vitamin til:

• Antioxidanter, især C-vitamin, er yderst effektive til at blokere omdannelsen af nitrit til nitrosaminer i maven. Sørg derfor altid for at spise rigeligt med C-vitaminrige grøntsager (f.eks. peberfrugt, kål, broccoli) eller drikke et lille glas appelsinjuice, når du spiser forarbejdet kød.

Benzoater (E210-E213)

Hvad er det

En gruppe af konserveringsmidler, der er meget effektive til at hæmme vækst af gærsvampe, skimmel og visse bakterier i sure fødevarer.

Den primære og mest alvorlige risiko ved benzoater (især natriumbenzoat, E211) er deres evne til at danne stoffet benzen, når de udsættes for askorbinsyre (C-vitamin, E300) og samtidig påvirkes af lys og varme.

Benzen er et velkendt og potent kræftfremkaldende stof for mennesker, klassificeret i Gruppe 1 af WHO’s kræftagentur (IARC).

Selvom mængderne, der dannes i læskedrikke, typisk er lave, repræsenterer det en helt unødvendig eksponering for et kendt karcinogen. [12]

Derudover er benzoater blevet sat i forbindelse med inflammation, oxidativt stress og hyperaktivitet. [3]

Hvor findes det

De findes oftest i sure produkter. Den største bekymring er i læskedrikke som sodavand og saft, hvor kombinationen af natriumbenzoat (E211) og askorbinsyre (E300) er meget almindelig.

De findes også udbredt i syltetøj, dressinger, remoulade, marcipanmasse og syltede grøntsager.

Hvad kan du gøre

Tjek for den kritiske kombination:

• Når du læser varedeklarationen på især læskedrikke, skal du ikke kun kigge efter benzoater (E210, E211, E212, E213), men specifikt efter om produktet også indeholder askorbinsyre (E300) eller citronsyre (E330), da disse kan fremme dannelsen af benzen.

Vælg glas frem for plast:

• Undgå læskedrikke med denne kombination, især hvis de har været opbevaret længe eller i sollys (f.eks. på en tankstation).
  Opbevaring i mørkt glas er at foretrække frem for klar plast.

Lav dine egne alternativer:

• Ved at lave dine egne dressinger og saft undgår du fuldstændig problematikken. Det giver fuld kontrol over, hvad du indtager.

Sødemidler

Det er afgørende at skelne mellem de forskellige typer sødemidler, da deres kemiske oprindelse, virkningsmekanismer og potentielle helbredseffekter er vidt forskellige.

De kan overordnet inddeles i to hovedgrupper: de intense, ofte kunstigt fremstillede sødemidler, og sukkeralkoholerne.

Intense kunstige sødemidler

Disse stoffer er kendetegnet ved at være syntetisk fremstillede og mange hundrede gange sødere end sukker, hvorfor de kun skal bruges i mikroskopiske mængder.

Aspartam (E951)

Hvad er det

Et syntetisk sødemiddel, der er cirka 200 gange sødere end sukker. Det er opbygget af de to aminosyrer asparaginsyre og phenylalanin. Ved nedbrydning i kroppen dannes også en lille mængde metanol (træsprit).

Aspartam har været genstand for intens videnskabelig og offentlig debat i årtier. Mens fødevaremyndigheder som EFSA fastholder, at det er sikkert inden for det acceptable daglige indtag (ADI), har uafhængige studier (bl.a. fra Ramazzini Instituttet) peget på en mulig sammenhæng med kræft i gnavere.

I 2023 klassificerede WHO’s kræftagentur (IARC) aspartam som “muligvis kræftfremkaldende for mennesker” (Gruppe 2B), hvilket betyder, at der er begrænset, men ikke overbevisende, evidens for en sammenhæng med især leverkræft. [5]

Hvor findes det

Aspartam er et af de mest udbredte sødemidler og findes især i “light”- og “zero”-produkter. Typiske kilder er sodavand (f.eks. Cola Zero, Pepsi Max), saftevand, tyggegummi, “sukkerfri” pastiller og mange lette mejeriprodukter som frugtyoghurt. Det sælges også som bordsødemiddel.

Hvad kan du gøre

Læs altid ingredienslisten for “aspartam”, “E951” eller den lovpligtige advarsel: “indeholder en phenylalaninkilde” (af hensyn til personer med Føllings syge).

Den simpleste måde at undgå det på er at fravælge light-produkter, især drikkevarer, og i stedet vælge vand, eventuelt tilsat smag fra frisk frugt – f.eks. økologiske citron- eller limeskiver.

Acesulfam K (Acesulfamkalium, E950)

Hvad er det

Et kalium-salt, der er cirka 200 gange sødere end sukker. Det har en let bitter eftersmag og bruges derfor næsten altid i kombination med andre sødemidler som aspartam for at opnå en mere sukkerlignende smag. Den primære overvejelse vedrørende acesulfam K er, at sikkerhedsvurderingen i høj grad bygger på studier fra 1970’erne, hvis design og kvalitet er blevet kritiseret.

Der mangler moderne, uafhængige langtidsstudier for at kunne vurdere sikkerheden med nutidens standarder. [6] Stoffet optages ikke i kroppen og udskilles uændret via nyrerne.

Hvor findes det

Det findes ofte i de samme produkter som aspartam. Kig efter det i sodavand, energidrikke, slik, is, proteinpulver og visse forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter.

Hvad kan du gøre

Da det ofte optræder sammen med aspartam, gælder samme råd: Læs ingredienslisten for “acesulfam K” eller “E950” og minimer indtaget af forarbejdede produkter med kunstig sødme.

Sucralose (E955)

Hvad er det

Et unikt sødemiddel, der fremstilles ved at tage et almindeligt sukkermolekyle (sucrose) og udskifte tre af dets brint-ilt-grupper med kloratomer. Denne ændring gør det cirka 600 gange sødere end sukker og stort set kaloriefrit, da kroppen kun optager en meget lille del af det. To primære bekymringer er knyttet til sucralose: Dets evne til at forstyrre balancen i tarmens mikrobiom [7] og dannelsen af potentielt skadelige, klorerede forbindelser (herunder chloropropanoler) ved opvarmning over 120°C. [11]

Hvor findes det

På grund af sin varmestabilitet (ved lavere temperaturer) bruges det i en bred vifte af produkter, herunder drikkevarer, proteinbarer, saucer, is og som bordsødemiddel.

Det markedsføres ofte som et sødemiddel, der egner sig til bagning.

Hvad kan du gøre

Undgå at bruge rene sucralose-produkter til bagning og stegning ved høje temperaturer, trods markedsføringen.

Læs ingredienslisten på især proteinbarer, kageblandinger og andre forarbejdede varer, der er varmebehandlede.

Saccharin (E954)

Hvad er det

Det ældste kunstige sødemiddel, opdaget i 1879, og det er 300-400 gange sødere end sukker. Dets historie er kontroversiel, da studier i 1970’erne viste en øget forekomst af blærekræft hos rotter ved meget høje doser.

Efterfølgende forskning har dog konkluderet, at den specifikke mekanisme ikke er relevant for mennesker, og stoffet anses i dag for at være sikkert af verdens fødevaremyndigheder. [13]

Dets primære ulempe er en let bitter eller metallisk eftersmag.

Hvor findes det

Saccharin bruges stadig bredt, især i bordsødemidler (tabletter som f.eks. Hermesetas), i visse light-læskedrikke, kosttilskud og i forarbejdede varer som marmelade og bagværk, ofte i kombination med andre sødemidler.

Hvad kan du gøre

Selvom det er officielt godkendt, vælger mange at undgå saccharin på grund af dets kontroversielle fortid.

Den simpleste måde er at læse varedeklarationen for “saccharin” eller “E954”, især på de små sødetabletter til varme drikke.

Cyclamat (E952)

Hvad er det

Et syntetisk sødemiddel, der er 30-50 gange sødere end sukker. Dets mest bemærkelsesværdige ved det er den uenighed, der findes blandt internationale myndigheder.

Stoffet har været forbudt i USA siden 1970, mens det i EU og over 100 andre lande er fuldt ud godkendt og anset for sikkert. [14]

Denne vedvarende uenighed mellem store, anerkendte myndigheder er i sig selv en grund til, at mange forbrugere er skeptiske. Det har en ren, sukkerlignende smag og blandes ofte med saccharin for at opnå en bedre smagsprofil.

Hvor findes det

Hvor det er tilladt, bruges det ofte i de samme produkter som saccharin, især i blandingsprodukter af bordsødemidler (både flydende og tabletter), light-drikkevarer og desserter.

Hvad kan du gøre

Den primære grund til at være forsigtig er den manglende internationale konsensus om stoffets sikkerhed.

Hvis man følger et forsigtighedsprincip, er det værd at bemærke, at de amerikanske myndigheder har fastholdt deres forbud i over 50 år. Læs varedeklarationen for “cyclamat” eller “E952”.

Sukkeralkoholer (Polyoler)

Dette er en gruppe af kulhydrater, der hverken er sukker eller alkohol. De fordøjes ufuldstændigt i tyndtarmen og giver derfor færre kalorier end sukker, men kan også føre til fordøjelsesbesvær.

Erythritol (E968)

Hvad er det

Fremstilles ved fermentering af glukose fra f.eks. majs. Det er cirka 70 % så sødt som sukker, har næsten ingen kalorier og påvirker blodsukkeret minimalt.

Det har længe været anset som et af de sikreste alternative sødemidler.

Denne opfattelse blev dog udfordret markant af et studie i Nature Medicine i 2023, som fandt en stærk sammenhæng mellem højere niveauer af erythritol i blodet og en øget risiko for blodpropper, slagtilfælde og hjerteanfald hos patienter i risikogruppen. [8]

Hvor findes det

Det er blevet ekstremt populært i “sukkerfri”, “keto” og “low-carb” produkter som chokolade, is, kager og som granuleret erstatning for sukker i husholdningen.

Hvad kan du gøre

På baggrund af de nye, alvorlige forskningsresultater, bør man udvise forsigtighed og overveje at minimere sit indtag af erythritol, især hvis man er i risikogruppen for hjerte-kar-sygdomme.

Tjek ingredienslisten grundigt på produkter, der markedsføres som “keto-venlige” eller “uden tilsat sukker”.

Xylitol (E967), Sorbitol (E420), Maltitol (E965)

Hvad er det

En gruppe af almindeligt anvendte sukkeralkoholer. Deres primære, velkendte bivirkning er relateret til fordøjelsen. Fordi de absorberes langsomt, trækker de vand ind i tarmen, hvilket kan føre til oppustethed, luft i maven og diarré ved større indtag.

Xylitol er kendt for at have en gavnlig effekt på tandsundheden, men er samtidig ekstremt giftigt for hunde, selv i små mængder.

Hvor findes det

Xylitol findes primært i sukkerfrit tyggegummi og tandplejeprodukter. Sorbitol bruges i mange former for slik, pastiller og som fugtighedsbevarende middel.

Maltitol er meget udbredt i “sukkerfri” chokolade på grund af sin cremede konsistens.

Hvad kan du gøre

Vær opmærksom på mængden. Tolerancen er ret individuel, så start med små mængder for at se, hvordan din krop reagerer.

Hvis du oplever fordøjelsesbesvær efter at have spist “sukkerfri” chokolade, er det sandsynligvis maltitolen.

Vigtigt:

• Hold alle produkter, der indeholder xylitol, helt utilgængeligt for hunde.

Naturligt-baserede sødemidler

Stevia (steviolglykosider, E960)

Hvad er det

Et sødemiddel med naturlig oprindelse, som udvindes fra bladene på planten Stevia rebaudiana.

Det er dog vigtigt at vide, at det godkendte tilsætningsstof (E960) ikke er selve planten, men derimod højraffinerede ekstrakter af de søde stoffer, kendt som steviolglykosider. Disse er op til 300 gange sødere end sukker, indeholder ingen kalorier og påvirker ikke blodsukkeret.

De store fødevaremyndigheder som EFSA anser de godkendte ekstrakter for at være sikre inden for det acceptable daglige indtag (ADI). [16]

Den videnskabelige debat, der eksisterer, handler primært om stoffernes mulige påvirkning af tarmfloraen på lang sigt.

Hvor findes det

Stevia bruges i et stigende antal produkter, ofte markedsført som et mere “naturligt” light-alternativ. Det findes i læskedrikke, saft, is-te, proteinpulver, visse mejeriprodukter som skyr og som bordsødemiddel i form af pulver, tabletter og dråber.

Hvad kan du gøre

Anerkend det som et bedre valg:

• Hvis du ønsker at bruge et kaloriefrit sødemiddel, er stevia-ekstrakt generelt anset for at være et mere sikkert valg end mange af de syntetiske alternativer som f.eks. aspartam.

Læs stadig varedeklarationen:

• Vær meget opmærksom på, at mange produkter, der markedsføres med “Sødet med Stevia”, ofte også indeholder andre sødemidler – typisk sukkeralkoholer som erythritol – for at forbedre smagen og maskere stevias let bitre eftersmag.
  Du vælger altså ikke kun stevia, men en blanding.

Brug det med måde:

• Selvom det er godkendt som sikkert, er det stadig et højforarbejdet tilsætningsstof.
  En fornuftig tilgang er at bruge det til at reducere sukkerindtaget, men ikke at betragte det som en “helsekost”, der kan indtages ubegrænset.

Monk Fruit / Munkefrugt

Hvad er det

Et andet populært sødemiddel med naturlig oprindelse, der udvindes fra frugten Luo Han Guo, som traditionelt har været anvendt i Sydøstasien. De aktive søde stoffer i frugten kaldes mogrosider og er 150-250 gange sødere end sukker.

Ligesom stevia indeholder det ingen kalorier og påvirker ikke blodsukkeret.

Det anses for at være sikkert af fødevaremyndighederne og vinder frem som et direkte alternativ til stevia, da mange oplever, at det har en renere, mindre bitter og mere frugt- eller lakridsagtig eftersmag. [15]

Hvor findes det

Monk fruit findes i stigende grad i produkter, der henvender sig til det sundhedsbevidste publikum, såsom proteinpulver, keto-produkter, specialdrikke og som et selvstændigt sødemiddel (granulat eller dråber) i helsekostbutikker og online.

Hvad kan du gøre

Betragt det som et godt alternativ:

• På linje med stevia er munk frugt et fremragende valg, hvis man søger et kaloriefrit sødemiddel med naturlig oprindelse.

Vær opmærksom på blandinger:

• Ligesom med stevia, blandes munk frugt ofte med andre sødemidler, især erythritol, for at give fylde og reducere produktionsomkostningerne.
  Læs derfor altid ingredienslisten for at se, hvad du reelt køber.

Prøv dig frem:

• Hvis du ikke bryder dig om eftersmagen af stevia, er monk fruit et oplagt alternativ at afprøve.

Sødemidler under ‘Novel Food’-kategorien (Ikke godkendt i EU)

Allulose

Hvad er det

Et sødemiddel, der markedsføres som et “sjældent sukker”. Det findes naturligt i meget små mængder i fødevarer som figner og hvede. Kemisk set er det et monosakkarid (en simpel sukkerart), men dets struktur er en smule anderledes end almindelig fruktose eller glukose. Denne forskel betyder, at kroppen optager det, men ikke kan omdanne det til energi. Det udskilles derfor næsten ubrugt.

Det har cirka 70% af almindeligt sukkers sødme, men kun 10% af kalorierne og påvirker ikke blodsukkeret.

Hvor findes det

Det allulose, man køber som sødemiddel, fremstilles industrielt. Her er det ikke rentabelt at udvinde det fra f.eks. figner. I stedet bruger man en enzymatisk proces til at omdanne fruktose (frugtsukker), og denne fruktose udvindes typisk fra majs (majssirup) eller roesukker.

Stoffet er særdeles populært i USA (hvor det er godkendt som GRAS – Generally Recognized as Safe) og i Asien. Det bruges i stor stil i amerikanske ‘keto’- og ‘low-carb’-produkter som is, bagværk og chokolade, fordi det giver en god sødme og kan karamellisere ligesom rigtigt sukker.

Bemærk: Allulose er ikke godkendt som fødevaretilsætningsstof i EU endnu, da det afventer en ‘Novel Food’-godkendelse fra EFSA.

Hvad kan du gøre

Kend lovgivningen:

• Du vil ikke finde allulose i fødevarer produceret i Danmark eller EU.

Vær opmærksom på privat import:

• Den primære eksponering vil være, hvis du selv køber produkter hjem fra f.eks. amerikanske webshops. Selvom det er godkendt i USA, er det teknisk set ikke tilladt at markedsføre og sælge som fødevare i EU, før EFSA har afsluttet deres sikkerhedsvurdering.

Sammenlign ikke med E-numre:

• Grunden til, at det ikke har et E-nummer, er, at det som nævnt endnu ikke er kommet igennem den europæiske godkendelsesproces.

Tagatose

Hvad er det

Endnu et “sjældent sukker”, der ligesom allulose er anerkendt som sikkert (GRAS) i USA, men afventer ‘Novel Food’-godkendelse i EU.

Det findes naturligt i små mængder i mejeriprodukter og frugt. Den industrielle produktion sker typisk ved at tage laktose (mælkesukker), spalte det og derefter omdanne den frigjorte galactose til tagatose ved hjælp af enzymer.

Det har en smagsprofil, der ligger meget tæt på almindeligt sukker (ca. 90% af sødmen), men har kun omkring 30% af kalorierne og en meget lille påvirkning af blodsukkeret.

Hvor findes det

Da det er ikke godkendt i EU, findes det primært i amerikanske produkter, især i ‘low-carb’ chokolade, barer og is, da det giver en god smag og kan karamellisere.

Hvad kan du gøre

Præcis som med allulose handler det om at kende lovgivningen. Vær opmærksom, hvis du handler på nettet og her køber produkter fra USA, og vær bevidst om, at det ikke har et E-nummer, da det endnu ikke er godkendt i EU.

Farvestoffer

Farvestoffer (E100-E199) tilsættes for at give mad et bestemt eller mere appetitligt udseende. De kan være naturlige, som klorofyl fra planter, eller syntetiske.

De syntetiske Azo-farvestoffer (f.eks. E102 Tartrazin) er de mest omdiskuterede, da de er kædet sammen med hyperaktivitet hos børn og derfor kræver en advarselstekst på varer i EU.

Et andet problematisk farvestof er det hvide pigment titandioxid (E171), som blev forbudt i fødevarer i EU i 2022 på grund af diskussion om hvorvidt dets nanopartikler kan skade cellers DNA.

Azo-farvestoffer

Hvad er det

En gruppe af rent syntetiske farvestoffer, der er fremstillet kemisk for at skabe intense, klare og meget stabile farver, som kan være svære at opnå med naturlige midler.

Deres sikkerhed har været omdiskuteret i årtier. Den primære, veldokumenterede bekymring stammer fra det anerkendte Southampton-studie, der påviste en klar sammenhæng mellem indtag af visse azo-farver og øget hyperaktivitet og koncentrationsbesvær hos børn. [3]

Selvom dette ikke er en direkte kræftrisiko, peger det på, at disse stoffer er biologisk aktive og kan påvirke neurologiske processer. For en krop, der i forvejen er under pres, er det som regel en unødvendig kemisk påvirkning.

Hvor findes det

Disse farvestoffer benyttes næsten udelukkende i produkter, hvor en stærk, næsten kunstig farve er et salgsparameter. Det gælder især slik (vingummi, bolsjer, lakrids), sodavand, energidrikke, is, kagekrymmel og glasur.

Hvad kan du gøre

Undgå det “unaturlige” look:

• Vær generelt skeptisk over for fødevarer, der har en farve, som virker for skrap eller unaturlig til at være sand.

Kig efter advarslen:

• I EU skal fødevarer, der indeholder de mest problematiske azo-farver (f.eks. Tartrazin E102, Sunset Yellow E110), bære advarselsmærkningen: “Kan have en negativ effekt på aktivitet og koncentrationsevne hos børn.”
  Denne tekst er det tydeligste signal om at vælge et andet produkt.

Vælg produkter farvet med frugt og grønt:

• Mange producenter, især økologiske, er gået over til at bruge farve fra naturlige kilder som rødbede, spinat, gurkemeje, blæksprutte eller gulerod. Disse er altid at foretrække.

Andre problematiske farvestoffer

Udover de syntetiske azo-farvestoffer er der andre farvestoffer, som har været genstand for betydelig videnskabelig og regulatorisk opmærksomhed.

Titandioxid (E171)

Hvad er det

Et mineralsk pigment, der giver en klar, hvid farve og gør produkter uigennemsigtige.

Usikkerheden ved titandioxid er specifikt rettet mod de nanopartikler, stoffet kan indeholde.

Efter en revurdering konkluderede EFSA, at man ikke kunne udelukke, at disse nanopartikler er genotoksiske (kan skade DNA), hvilket førte til et forbud mod stoffet i fødevarer i EU fra 2022. [9]

Hvor findes det

Før forbuddet blev det brugt i stor stil i hvidt slik, tyggegummi, kagedekorationer, kosttilskud og visse færdigretter.

Stoffet er stadig tilladt i lægemidler og kosmetik, herunder tandpasta. Man kan derfor stadig blive eksponeret.

Hvad kan du gøre

Vær opmærksom på medicin og kosttilskud:

• Tjek ingredienslisten på dine kosttilskud. Hvis du er i fast medicinsk behandling, kan du spørge din læge eller på apoteket, om dit præparat indeholder E171, og om der findes alternativer uden.

Tjek din tandpasta:

• Mange almindelige tandpastamærker indeholder titandioxid for farvens skyld. Der findes mange alternativer uden, især inden for naturkosmetik.

Vær kritisk over for importerede varer:

• Vær opmærksom på slik og fødevarer købt uden for EU, da stoffet stadig kan være tilladt i andre dele af verden.

Ammonieret karamel (E150c og E150d)

Hvad er det

En mørkebrun farve, der fremstilles ved at opvarme kulhydrater med ammoniak- eller sulfitholdige forbindelser. Processen kan skabe et uønsket biprodukt kaldet 4-methylimidazol (4-MEI), som i dyreforsøg har vist sig at være kræftfremkaldende. [10]

Hvor findes det

Det er en af de mest udbredte farvestoffer og findes i utallige produkter: cola og andre mørke læskedrikke, mørk øl, sojasovs, færdiglavede saucer, visse typer eddike og nogle kød- og bageriprodukter.

Hvad kan du gøre

Læs ingredienslisten:

• Kig efter E150c eller E150d.
  Bemærk, at E150a (almindelig karamel) og E150b (kaustisk sulfiteret karamel) fremstilles uden ammoniak og derfor ikke danner 4-MEI.

Reducer indtaget af mørke læskedrikke:

• Den primære kilde for mange er cola. Ved at skære ned på disse drikkevarer reducerer man sin eksponering betydeligt.

Vælg alternativer:

• Vælg en økologisk cola, da de ofte bruger E150a.
  Når det gælder sojasovs, findes der traditionelt fremstillede versioner uden tilsat karamelfarve.

Smagsforstærkere

Smagsforstærkere bruges til at give mad en fyldig og saltet kødsmag, kendt som umami. Den mest kendte er MSG (mononatriumglutamat eller E621), som findes i et utal af forarbejdede varer.

Da mange er skeptiske over for MSG, bruger industrien ofte “skjulte” smagsforstærkere som gærekstrakt, der er naturligt rig på det samme smagsgivende stof.

I produkter som chips forstærkes umami-smagen yderligere ved at kombinere MSG eller gærekstrakt med andre stoffer som inosinater (E630-635).

Glutamater (E620-E625)

Hvad er det

Salte af glutaminsyre, en aminosyre, der findes naturligt i kroppen og i mange fødevarer. Som tilsætningsstof, især som mononatriumglutamat (MSG eller “det tredje krydderi”), bruges det i en ren, koncentreret form til at give en dyb og fyldig smag af umami.

Den primære bekymring er todelt:

• For det første oplever mange en overfølsomhed over for stoffet med symptomer som hovedpine, rødmen, hjertebanken og trykken for brystet.
• For det andet er der en videnskabelig debat om, hvorvidt et højt, vedvarende indtag af frit glutamat kan virke som en “excitotoxin” – et stof, der kan overstimulere nerveceller og potentielt bidrage til oxidativt stress i kroppen. [6]
• For at gøre umami-smagen endnu mere intens, kombineres glutamater ofte med en anden gruppe stoffer: inosinater (E630-E635) og guanylater (E626-E629).
  • Disse stoffer, kendt som ribonukleotider, er salte af naturligt forekommende syrer (inosinsyre og guanylsyre), som er fundamentale byggesten i levende cellers arvemateriale (RNA).
  • Som tilsætningsstof fungerer de som en “turbo” for MSG, da de mangedobler umami-oplevelsen. De anses generelt for sikre, men da de nedbrydes til puriner i kroppen, frarådes de ofte til personer med urinsyregigt.

Hvor findes det

MSG er ekstremt udbredt i forarbejdet mad. Det er en fast bestanddel i de fleste færdigretter, pulversupper, bouillonterninger, krydderiblandinger (f.eks. til grill), chips og mange andre salte snacks. Det bruges også flittigt i fastfood og på mange asiatiske restauranter.

Hvad kan du gøre

Læs deklarationen omhyggeligt:

• Kig efter “smagsforstærker” og numrene E620 til E625.

Vær opmærksom på skjult MSG:

• Industrien bruger ofte ingredienser som “gærekstrakt”, “hydrolyseret vegetabilsk protein” og “aroma”, som ikke er klassificeret som tilsætningsstoffer, men som er naturligt rige på det samme frie glutamat, der kan give reaktioner.
  Hvis disse ingredienser står højt på listen, er indholdet af frit glutamat sandsynligvis højt.

Lav mad fra bunden:

• Den absolut sikreste metode til at styre dit indtag er ved at lave mad selv.
  Du kan skabe naturlig umami-smag med ingredienser som svampe, soltørrede tomater, parmesanost, tang eller sojasovs (uden tilsat E621).

Konklusion

Det moderne supermarked er fyldt med produkter, der er teknologisk optimeret med tilsætningsstoffer og sødemidler. En EU-godkendelse er ikke en permanent garanti for sikkerhed, som forbuddet mod titandioxid (E171) tydeligt viser.

Forskningen udvikler sig konstant, og der er fortsat videnskabelig usikkerhed omkring langtidseffekterne og den samlede “cocktail-effekt”.

For personer, der ønsker at tage et aktivt valg for deres helbred, er den bedste strategi at vende tilbage til basis: en kost centreret omkring hele, uforarbejdede råvarer.

Ved at læse varedeklarationer kritisk og prioritere mad lavet fra bunden, kan man markant reducere sin eksponering for unødvendig fødevarekemi.

Oversigt over omtalte E-numre

Her er en liste over de E-numre, der er nævnt i artiklen. De numre, der er fremhævet med fed, er dem, der er forbundet med enten en velbeskrevet sundhedsrisiko, en markant videnskabelig kontrovers, eller som er underlagt særlige advarsler eller forbud.

Farvestoffer (E100-E199)

• E102 (Tartrazin): Syntetisk azo-farvestof.
• E110 (Sunset Yellow): Syntetisk azo-farvestof.
• E122 (Carmoisin): Syntetisk azo-farvestof.
• E150a: Almindelig karamel (ikke problematisk).
• E150b: Kaustisk sulfiteret karamel (ikke problematisk).
• E150c (Ammonieret karamel): Kan danne det problematiske biprodukt 4-MEI.
• E150d (Ammonieret, sulfiteret karamel): Kan danne det problematiske biprodukt 4-MEI.
• E171 (Titandioxid): Hvidt farvestof. Forbudt i EU-fødevarer pga. risiko for DNA-skader.

Konserveringsmidler (E200-E299)

• E210 (Benzoesyre): Konserveringsmiddel (benzoat).
• E211 (Natriumbenzoat): Konserveringsmiddel (benzoat). Kan danne benzen.
• E212 (Kaliumbenzoat): Konserveringsmiddel (benzoat).
• E213 (Calciumbenzoat): Konserveringsmiddel (benzoat).
• E220: Svovldioxid (sulfit).
• E249 (Kaliumnitrit): Konserveringsmiddel (nitrit).
• E250 (Natriumnitrit): Konserveringsmiddel (nitrit). Kan danne nitrosaminer.
• E251 (Natriumnitrat): Konserveringsmiddel (nitrat).
• E252 (Kaliumnitrat): Konserveringsmiddel (nitrat).

Antioxidanter (E300-E399)

• E300 (Askorbinsyre): C-vitamin. Ikke problematisk, men medvirker til at danne benzen sammen med benzoater.
• E330 (Citronsyre): Ikke problematisk, men kan fremme dannelsen af benzen.

Smagsforstærkere (E600-E699)

• E620 (Glutaminsyre): Smagsforstærker.
• E621 (Mononatriumglutamat – MSG): Smagsforstærker.
• E626-E629 (Guanylater): Smagsforstærkere, der virker sammen med MSG.
• E630-E635 (Inosinater): Smagsforstærkere, der virker sammen med MSG.

Sødemidler (E900-E999)

E968 (Erythritol): Sukkeralkohol. Sat i forbindelse med øget risiko for blodpropper.

E950 (Acesulfam K): Kunstigt sødemiddel.

E951 (Aspartam): Kunstigt sødemiddel.

E952 (Cyclamat): Kunstigt sødemiddel.

E954 (Saccharin): Kunstigt sødemiddel.

E955 (Sucralose): Kunstigt sødemiddel.

E960 (Steviolglykosider): Sødemiddel fra stevia-planten.

E965 (Maltitol): Sukkeralkohol.

E967 (Xylitol): Sukkeralkohol.

Links

[1] E-numbers (European Food Safety Authority, EFSA)

• Indhold: En oversigt fra EU’s fødevaresikkerhedsautoritet, der forklarer E-nummer-systemet og processen for sikkerhedsvurdering og godkendelse.

[2] IARC Monographs evaluate consumption of red meat and processed meat (International Agency for Research on Cancer, IARC/WHO, 2015)

• Indhold: Den officielle meddelelse fra WHO’s kræftagentur, der klassificerer forarbejdet kød som kræftfremkaldende (Gruppe 1), primært pga. nitrit.

[3] Food additives and hyperactive behaviour in 3-year-old and 8/9-year-old children in the community: a randomised, double-blinded, placebo-controlled trial (PubMed, 2007)

• Indhold: Det anerkendte “Southampton-studie”, der påviste en sammenhæng mellem indtag af visse kunstige farvestoffer (azo-farver) og konserveringsmidlet natriumbenzoat og øget hyperaktivitet.

[4] Artificial sweeteners and cancer risk: Results from the NutriNet-Santé population-based cohort study (Debras, C. et al., PLOS Medicine, 2022)

• Indhold: Stort fransk befolkningsstudie, der fandt en sammenhæng mellem højere indtag af kunstige sødemidler (især aspartam og acesulfam-K) og øget kræftrisiko.

[5] Aspartame hazard and risk assessment results released (IARC/WHO, 2023)

• Indhold: Den officielle udmelding, hvor WHO’s kræftagentur klassificerer aspartam som “muligvis kræftfremkaldende” (Gruppe 2B) baseret på begrænset evidens for leverkræft hos mennesker.

[6] Artificial sweeteners as a sugar substitute: Are they really safe? (PubMed, 2016)

• Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der kritisk gennemgår evidensen for flere sødemidler og fremhæver manglen på moderne, højkvalitetsstudier for bl.a. acesulfam K.

[7] The Artificial Sweetener Splenda Promotes Gut Proteobacteria, Dysbiosis, and Myeloperoxidase Reactivity in Crohn’s Disease-Like Ileitis (PubMed, 2018)

• Indhold: Et studie, der undersøger sucraloses effekt på tarmens mikrobiom og finder, at det kan føre til ubalance og skade på tarmvæggen.

[8] The artificial sweetener erythritol and cardiovascular event risk (PubMed, 2023)

• Indhold: Det banebrydende studie, der forbinder erythritol med en markant øget risiko for alvorlige hjerte-kar-hændelser som blodpropper og slagtilfælde.

[9] Titanium dioxide: E171 no longer considered safe when used as a food additive (European Food Safety Authority, EFSA, 2021)

• Indhold: Den officielle videnskabelige udtalelse fra EFSA, der konkluderer, at man ikke kan udelukke genotoksicitet for E171, hvilket førte til forbuddet i EU.

[10] Scientific Opinion on the re-evaluation of caramel colours (E 150 a,b,c,d) as food additives (European Food Safety Authority, EFSA, 2011)

• Indhold: En videnskabelig revurdering fra EU’s fødevaremyndighed (EFSA) af sikkerheden ved karamelfarver. Rapporten analyserer dannelsen af biproduktet 4-MEI i E150c og E150d og fastsætter de acceptable daglige indtag (ADI) på baggrund heraf.

[11] Sucralose, a synthetic organochlorine sweetener: overview of biological issues (PubMed, 2013)

• Indhold: En omfattende videnskabelig gennemgang, der diskuterer sucraloses indvirkning på tarmens mikrobiom samt dannelsen af potentielt skadelige, klorerede forbindelser ved opvarmning.

[12] Benzene in Soft Drinks and other Beverage Products (Canada.ca, 2017)

• Indhold: En informationstekst fra Canadas sundhedsmyndigheder, der bekræfter, at benzen kan dannes i drikkevarer, når C-vitamin (askorbinsyre) kombineres med benzoat-salte. Siden beskriver også, hvordan varme og lys kan øge dannelsen.

[13] Artificial Sweeteners and Cancer (National Cancer Institute, 2023)

• Indhold: En officiel fakta-side fra det amerikanske kræftforskningsinstitut, der gennemgår historien og sikkerhedsvurderingen for flere sødemidler, herunder den re-evaluering, der frikendte saccharin for mistanken om at forårsage kræft hos mennesker.

[14] State of play: the re-evaluation of sweeteners (EFSA, 2024)

• Indhold: En officiel statusrapport fra EU’s fødevaremyndighed (EFSA), der bekræfter den igangværende videnskabelige revurdering af cyclamat (E 952) baseret på nye data modtaget i 2023.

[15] Notice of Modification to the List of Permitted Sweeteners to Enable the Use of Monk Fruit Extract (Canada.ca, 2017)

• Indhold: En officiel meddelelse fra Canadas sundhedsmyndigheder, der bekræfter godkendelsen og tilføjelsen af monk fruit-ekstrakt til listen over tilladte sødemidler. Dette er et eksempel på en national myndigheds anerkendelse af stoffets sikkerhed.

[16] Scientific Opinion on the safety of steviol glycosides for the proposed uses as a food additive (EFSA, 2010)

• Indhold: Den oprindelige, dybdegående sikkerhedsvurdering fra EFSA, der ligger til grund for godkendelsen af stevia (steviolglykosider, E960) i EU. Rapporten fastsætter det acceptable daglige indtag (ADI) baseret på den samlede videnskabelige evidens.

(til menu)

Links

Siden oprettet:

d. 31.08.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.