Kost der sulter kræften – Metabolsk strategi

Resumé om metabolske strategier

Konceptets formål:

At bekæmpe kræft ved at angribe den som en metaboliisk sygdom.
Tilgangen udvider det traditionelle fokus på genetiske mutationer ved også at se på kræftcellers unikke og sårbare måde at skaffe sig energi og byggesten på.
Formålet er at “sulte” kræften ved at begrænse dens adgang til specifikt brændstof.

Strategiens principper:

De mest centrale strategier er:
- Diæter, der fjerner sukker og begrænser protein (som den ketogene diæt)
- Periodisk faste for at skabe metabolisk stress
- Brugen af stoffer (medicin og kosttilskud), der blokerer kræftcellers specifikke næringsveje.

Den grundlæggende idé:

Sunde celler er metabolisk fleksible og kan bruge flere forskellige brændstoftyper. Mange kræftceller er derimod rigide og dybt afhængige af især sukker (glukose).
Ved at ændre kroppens “indre terræn” kan man udnytte denne sårbarhed og skabe et miljø, hvor sunde celler trives, mens kræftceller svækkes.

Hvad er en metabolsk tilgang

Kost der sulter kræften symboliseret ved en celle med lysende forbindelse til forskellige blokeringer.

I årtier har det primære fokus i kræftforskningen været på genetik – at forstå de mutationer i vores DNA, der kan føre til kræft. Et voksende forskningsfelt har dog genoplivet et andet, afgørende perspektiv: At kræft i sin kerne også er en metabolisk sygdom. [1]

Det betyder, at det mest afgørende kendetegn ved en kræftcelle ikke er dens genetiske fejl, men dens radikalt anderledes og dysfunktionelle stofskifte (metabolisme). En metabolisk tilgang fokuserer derfor ikke kun på at dræbe cellen med kemi, men på systematisk at fjerne de betingelser og det brændstof, den er afhængig af for at kunne vokse og sprede sig. Det er en strategi, der sigter mod at styrke de sunde celler og samtidig svække de syge ved at ændre selve det biokemiske miljø i kroppen.

Fra Warburg til i dag

Kost der sulter kræften symboliseret ved en bog og et gammeldags mikroskop.

Idéen er ikke ny. Allerede i 1920’erne opdagede den tyske nobelprismodtager Otto Warburg, at kræftceller har en unik og tilsyneladende ineffektiv måde at producere energi på. Han observerede, at selv når der var rigeligt med ilt til stede, foretrak kræftceller at få deres energi ved at fermentere enorme mængder sukker (glukose) – en proces, han kaldte “aerob glykolyse”. [2]

I mange år blev Warburgs opdagelse overskygget, fordi forskerne primært fokuserede på kræft som en genetisk sygdom. Men i de seneste årtier har forskere som Dr. Thomas Seyfried og Dr. Dom D’Agostino bragt det metaboliske syn tilbage i front. [3]

De har argumenteret for, at skader på cellernes energifabrikker, mitokondrierne, er den primære årsag til kræft, og at Warburg-effekten ikke er en tilfældighed, men en fundamental sårbarhed, der kan udnyttes terapeutisk. I øvrigt er det netop denne effekt, der anvendes i forbindelse med PET-scanning.

I dag er den metaboliske tilgang et anerkendt og hastigt voksende forskningsfelt.

Se også Metabolisk behandling mod kræft – Del 1.

Se også Forslag til protokol mod kræft – del 2

Kræftcellers sårbare stofskifte

Kost der sulter kræften symboliseret ved en kræftceller der er på udtørret landskab. Nogle blå og rosa celler buldrer imod den.

Den metaboliske tilgang virker ved at udnytte, at kræftceller har et anderledes og mere sårbart stofskifte end kroppens sunde celler. Sunde celler er som hybridbiler: De er metabolisk fleksible og kan effektivt skifte mellem at forbrænde kulhydrater, fedt og proteiner.

Mange kræftceller er derimod som gamle racerbiler: De kører ekstremt hurtigt, men kun på ét bestemt brændstof.

Deres primære sårbarheder er:

Afhængighed af sukker (glukose)

De fleste kræftformer er dybt afhængige af en konstant og rigelig forsyning af glukose. De har ofte et unormalt højt antal insulinreceptorer på deres overflade, hvilket gør dem i stand til at “stjæle” sukker fra de sunde celler. [2]

Når vi taler om glukose i kosten, taler vi reelt om kulhydrater. Kroppen nedbryder stort set alle kulhydrater til glukose, som derefter bruges som energi. Forskellen ligger i, hvor hurtigt det sker. Nogle fødevarer frigiver glukose som et “lyn i blodet” (højt glykæmisk indeks), mens andre gør det langsomt og stabilt (lavt glykæmisk indeks).

Metaboliske strategier sigter mod at fjerne stort set alle kilder til kulhydrater for at “sulte” kræftcellerne for deres yndlingsbrændstof.

Fødevarer rangeret efter, hvor hurtigt og hvor meget de påvirker blodsukkeret (glukose):

Meget højt indhold af hurtige kulhydrater:
- Rent sukker: Hvidt sukker, sirup, honning, slik, sodavand, juice.
- Hvidt brød og bagværk: Hvedebrød, rundstykker, kager, kiks.
- Morgenmadsprodukter: Cornflakes, sukkerholdige morgenmadsprodukter.
- Hvide ris og hvid pasta.
Højt indhold af kulhydrater:
- Kartofler: Især bagekartofler og kartoffelmos.
- Forarbejdede snacks: Chips, riskiks.
- Meget søde frugter: Dadler, rosiner, modne bananer, mango, vindruer.
Moderat indhold af kulhydrater:
- Fuldkornsprodukter: Rugbrød, fuldkornspasta, havregryn.
- De fleste frugter: Æbler, pærer, appelsiner, bær.
- Stivelsesholdige grøntsager: Majs, ærter, gulerødder, rodfrugter.
- Bælgfrugter: Bønner og linser (indeholder også protein og fibre, der bremser optagelsen).

Afhængighed af glutamin

Når sukker er begrænset, kan mange aggressive kræftformer skifte til en “plan B”: aminosyren glutamin. De bruger glutamin som en alternativ kilde til både energi og byggesten.

En effektiv metabolisk strategi må derfor ofte adressere både glukose og glutamin. [4]

Glutamin er den mest almindelige aminosyre (proteinernes byggesten) i kroppen og er fundamental for opbygning af protein. Den er således helt afgørende for en række vigtige funktioner, især for at vedligeholde en sund tarmvæg og for immunforsvarets celler.

Paradokset er, at netop fordi glutamin er så vigtig for cellers vækst, er visse aggressive kræftformer også dybt afhængige af den som et “backup-brændstof”, især når adgangen til sukker (glukose) er begrænset.

En komplet eliminering af glutamin fra kosten er umulig, da den findes i alle proteinholdige fødevarer, men en metabolisk strategi fokuserer ofte på at moderere proteinindtaget og blokere kræftcellers evne til at optage glutamin.

Fødevarer med det højeste indhold af glutamin (rangeret efter omtrentligt indhold pr. 100g):

Proteinpulver: Især valleprotein (whey) og kasein-proteinpulver indeholder ekstremt høje koncentrationer.
Rødt kød: Oksekød og lammekød, især de magre udskæringer.
Svinekød: Især skinke og magre udskæringer som mørbrad.
Fjerkræ: Kylling og kalkun, især brystkødet.
Fisk: Særligt tun, laks og torsk.
Mejeriprodukter: Hytteost, parmesanost og mælk.
Æg: Hele æg er en rig kilde.
Tofu og Sojabønner: Blandt de højeste vegetabilske kilder.
Bælgfrugter: Linser og bønner.
Nødder og frø: Mandler, peanuts og solsikkekerner.

Behov for fedtsyrer

For at kunne bygge nye cellevægge (cellemembraner), når de deler sig, er kræftceller afhængige af selv at kunne producere fedtsyrer. Denne interne produktionslinje er derfor en anden central sårbarhed. [5]

Strategien går ud på at lukke for denne “fabrik” ved hjælp af specifikke stoffer. Det mest kendte redskab er kolesterolsænkende statiner, der bruges som et off-label lægemiddel i kræftbehandling. Statiner virker ved at blokere et nøgleenzym (HMG-CoA-reduktase), som er afgørende for kræftcellens evne til at producere de fedtsyrer, den skal bruge for at vokse.

Andre stoffer, som kosttilskuddet berberin, kan også bidrage til at hæmme denne proces.

Protein-paradokset

Kost der sulter kræften symboliseret ved ved 3 forskellige tegninger vandret delt. den øverste en rød tarm-tegning. Midt er nogle celler med ildhaler. Nederst to celler med oval genagtig forbindelse.

Det mest centrale dilemma i en metabolisk strategi er håndteringen af protein. På den ene side er protein livsnødvendigt for at vedligeholde muskelmasse, et stærkt immunforsvar og kroppens generelle funktion – alt sammen afgørende i et kræftforløb. På den anden side indeholder protein aminosyren glutamin, som aggressive kræftformer kan bruge som “backup-brændstof”.

Hvordan løser man dette paradoks? Svaret ligger i en intelligent, flerstrenget tilgang:

Moderat, ikke-elimineret proteinindtag

Målet er ikke at fjerne protein, men at finde et “sweet spot”. Man sigter efter at indtage nok protein til at dække kroppens basale behov for reparation og immunfunktion, men ikke så meget, at der skabes et stort overskud, som kræftcellerne let kan udnytte.

For de fleste ligger dette på omkring 1.2-1.7 gram protein pr. kilo kropsvægt. Dette forhindrer muskeltab (kakeksi), som er en alvorlig risiko for kræftpatienter.

Se også Bevar muskelmasse (med kost som redskab)

Kvalitet over kvantitet

Valget af proteinkilder er afgørende. Fokus ligger på rene, næringsrige kilder som vildtfanget fisk, kød fra græsfodrede dyr og æg fra fritgående høns. Disse indeholder en bedre fedtsyreprofil og færre inflammationsfremmende stoffer end kød fra konventionelt landbrug.

Aktiv blokering af kræftens optag

Dette er den mest afgørende del af strategien. Samtidig med at man indtager en moderat mængde protein for at nære de sunde celler, bruger man de specifikke kosttilskud og off-label lægemidler til aktivt at blokere kræftcellernes evne til at bruge glutamin.

Tænk på det sådan her: Du sørger for, at der er mad på bordet til de “gode” celler, men du har hyret “dørmænd” (som EGCG fra grøn te, Doxycyklin og Mebendazol), der specifikt står foran kræftcellerne og forhindrer dem i at komme ind til buffeten.

Denne kombinerede strategi skaber et miljø, hvor kroppens sunde, metabolisk fleksible celler kan få den næring, de behøver, mens de syge, rigide (og sårbare) kræftceller bliver udsat for et dobbeltangreb:

Deres primære brændstof (glukose) er fjernet, og deres adgang til backup-brændstoffet (glutamin) er aktivt blokeret.

Relevans ved kræft

Kost der sulter kræften symboliseret ved et æble der er fjernet 1/4 og den anden 1/4 er rådnet. Resten er sundt.

At “sulte” kræften handler om at udnytte sårbarhederne ovenfor gennem en række koordinerede tiltag.

Den ketogene diæt

Dette er den mest kendte metaboliske koststrategi. Ved at fjerne næsten alle kulhydrater og erstatte dem med sunde fedtstoffer, tvinger man kroppen til at skifte brændstof fra glukose til ketonstoffer.

Dette fjerner kræftens primære brændstof og skaber et metabolisk pres. [6]

Periodisk faste og kalorierestriktion

Ved bevidst at begrænse, hvornår og hvor meget man spiser, kan man opnå flere fordele. Faste sænker blodsukker og vækstfaktorer, aktiverer cellulær oprydning (autofagi) og kan gøre sunde celler mere modstandsdygtige over for stress, mens kræftceller bliver mere sårbare. [7]

Målrettet blokering af pathways

En mere avanceret tilgang, hvor man bruger specifikke stoffer. Som forklaret ovenfor (under Protein paradikset) er dette afgørende for at blokere kræftens optag af backup-brændstoffet glutamin. Værktøjerne er typisk:

Off-label medicin (repurposed drugs): Velkendte lægemidler som diabetesmedicinen Metformin eller kolesterolsænkende Statiner.
Kosttilskud: Naturlige stoffer som Berberin, Curcumin og EGCG fra grøn te.
Målrettet Blokering af Pathways: Dette er en mere avanceret tilgang. Den bygger på at kombinere flere stoffer – både off-label medicin og kosttilskud – for at opnå en stærkere, synergistisk effekt, hvor 1+1=3. At bruge stoffer i kombination for at forstærke hinandens virkning er i sig selv en anerkendt videnskabelig strategi. [8]
En af de mest kendte fortalere for netop denne “cocktail”-tilgang er Jane McLelland.

Se også Jane McLellands strategi

Se også Om mitokondrierne – hvad er det

Konklusion: At ændre kroppens terræn

Kost der sulter kræften symboliseret ved et landskab med en å i midten. Udtørret land til venstre og blomster og eng til højre.

Den metaboliske tilgang til kræft repræsenterer et fundamentalt skift i perspektiv. Frem for kun at se kræft som en fremmed invasion, der skal bekæmpes udefra, anerkender den, at kroppens indre miljø – “terrænet” – er afgørende for, om kræftceller kan trives eller ej.

Ved at tage kontrol over de metaboliske faktorer gennem kost, faste og målrettede strategier, kan man som patient spille en aktiv og central rolle.

Det handler om at skabe et terræn, der er nærende og styrkende for kroppens sunde celler, men goldt og ugæstfrit for de syge. Det er en proaktiv tilgang, der giver håb og handlemulighed, ved at fokusere på de faktorer, man selv har indflydelse på.

Eksempel på en dagskost (ketogen tilgang)

Røget laks, røræg, dampede bønner, flødestuvet spinat og friske bælgede ærter, placeret på blå megamussel tallerken.

Menuen er et eksempel på en strikt kulhydratfattig kost, der sigter mod at begrænse glukose.

Morgenmad: Omelet af to æg med spinat og svampe, stegt i smør. Serveret med en halv avocado.
Frokost: Stor salat med grønkål, rucola, agurk og en dåse makrel i olie. Dressing af olivenolie og citronsaft.
Aftensmad: Et stykke ovnbagt laks med en stor portion dampet broccoli, toppet med rigeligt olivenolie.
Drikkevarer: Vand, urtete, sort kaffe.

Se også Kost der sulter kræften (forslag til retter m. fotos)

Se også Kræft som metabolisk lidelse

Se også Ernæring og Kost

Se også Kræftbehandling baseret på den Mitochondrielle stamcelle-forbindelse

Se også Basisk kost

Se også Faste

Se også Ketogen Kost og Low Carb High Fat (LCHF)

Se også Sukker og kræft

Se også forslag til retter for Kost der sulter kræften