Overvægt ved kræft

Hvad er overvægt

Overvægt defineres typisk som et BMI på 25 eller derover, mens fedme defineres som et BMI på 30 eller derover.
Overvægt kan medføre en øget risiko for visse typer kræft og kan også påvirke tolerancen over for behandling samt øge risikoen for visse bivirkninger.

Taljemål Ved overvægt kan måling af taljeomfang også være relevant som en indikator for sundhedsrisiko. Et taljeomfang over 88 cm for kvinder og over 102 cm for mænd er forbundet med øget risiko for følgesygdomme.

Betydning af overvægt

Overvægt vist ved underste del af torso fra kvinde, der er godt i stand. hun har lysbrunt tætsiddende tøj på.

Overvægt og fedme er bestemt relevante problemstillinger for kræftramte. Forskning tyder på, at overvægt kan øge risikoen for at udvikle visse typer kræft (f.eks. brystkræft efter menopausen, tyktarmskræft, livmoderkræft, nyrekræft og spiserørskræft).

Indvirkning af overvægt under og efter kræftbehandling:
- Øget risiko for visse bivirkninger: Nogle studier har vist, at overvægtige patienter kan have en øget risiko for visse bivirkninger under kemoterapi og strålebehandling.
- Potentielt dårligere behandlingsrespons: For nogle kræfttyper kan overvægt være forbundet med en dårligere respons på visse behandlinger.
- Øget risiko for tilbagefald: Der er forskning, der tyder på, at overvægt kan øge risikoen for tilbagefald ved visse kræftformer.
- Andre helbredsproblemer: Overvægt øger risikoen for andre sundhedsproblemer som hjerte-kar-sygdomme og diabetes, hvilket kan komplicere kræftforløbet.

Årsager til overvægt hos kræftpatienter

Livsstilsfaktorer (kost og fysisk aktivitet).
Hormonelle ændringer som følge af visse behandlinger.
Nedsat fysisk aktivitet på grund af træthed eller andre bivirkninger.
“Trøste-spisning” som reaktion på stress og angst.
Medicin: Visse lægemidler, såsom prednisolon og andre kortikosteroider, kan føre til øget appetit, væskeophobning og ændringer i stofskiftet, hvilket kan resultere i vægtøgning.

Tiltag ved overvægt

Overvægt symboliseret ved kvindefødder på hvid vægt med grønt målebånd i forgrunden.

Gradvis og vedvarende vægttab

Hurtigt vægttab frarådes generelt, da det kan føre til tab af muskelmasse og desuden sjældent er langtids-holdbart. Målet er typisk et vægttab på 0,5-1 kg om ugen gennem en kombination af kostændringer og øget fysisk aktivitet.

Kostændringer

Fokus på en sund og afbalanceret kost:

Øget indtag af frugt og især grøntsager: Disse er rige på fibre, vitaminer og mineraler. Grøntsager er generelt kaloriefattige, mens frugt har et varierende kalorie-indhold afhængigt af typen (nogle indeholder mere naturligt sukker end andre). Stræb efter at fylde mindst halvdelen af tallerkenen med grøntsager og inkludere frugt i moderate mængder som en del af en afbalanceret kost.
Vælg fuldkornsprodukter: Fuldkornsbrød, -pasta, -ris og -havregryn giver en længerevarende mæthedsfornemmelse og indeholder flere fibre end raffinerede kornprodukter.
Magre proteinkilder: Vælg kylling uden skind, fisk, bælgfrugter, tofu og magert kød. Protein hjælper med at bevare muskelmassen under vægttab, øger mæthedsfornemmelsen og kræver flere kalorier for at blive nedbrudt.
Begræns indtaget af forarbejdede fødevarer: Disse indeholder ofte mange “skjulte” kalorier i form af sukker og usunde fedtstoffer. Desuden er deres indhold af salt også ofte højt.
Undgå sukkerholdige drikke: Sodavand, juice (i store mængder), energidrikke og kaffe/te med meget sukker bidrager med mange “tomme” kalorier. Vælg vand, usødet te eller kaffe.
Se også Sukker og kræft.
Vær opmærksom på fedtindtaget: Vælg sunde fedtstoffer som olivenolie, avocado og nødder i moderate mængder. Begræns indtaget af mættet fedt (fra fede mejeriprodukter og kød) og transfedt (findes i nogle forarbejdede fødevarer). Vær opmærksom på, at nødder indeholder relativt mange kalorier.
Portionskontrol: Brug mindre tallerkener, mål dine portioner og vær opmærksom på mæthedssignaler. Spis langsomt og undgå at spise foran en skærm, der kan forhindre dig i at mærke mæthed.
Regelmæssige måltider: Undgå at springe måltider over, da det kan føre til overspisning senere.
Dette gælder dog ikke hvis du vælger en form for faste.

Alternative kostretninger

Disse kræver grundig research og opmærksomhed på ernæringsbehov. Til gengæld kan de have fordele i kraft af relativt hurtige resultater. Ligesom der er nogle, der mener at kræft har vanskeligere ved at klare sig når indtag af kulhydrater er lavt:

Ketogen diæt (Keto): En kost med meget få kulhydrater, moderat protein og et højt fedtindhold, der kan sætte kroppen i ketose og potentielt føre til vægttab og forbedret blodsukkerkontrol hos nogle. Nogle oplever også øget mental klarhed.
Det er vigtigt at sikre et tilstrækkeligt indtag af mikronæringsstoffer og elektrolytter. Kræftpatienter, der overvejer keto, bør være særligt opmærksomme på deres individuelle ernæringsbehov og eventuelle interaktioner med deres behandling.
LCHF (Low-Carb, High-Fat): En kost, der reducerer kulhydrater og øger indtaget af naturlige fedtstoffer. Mange oplever vægttab, øget energiniveau og forbedret mæthed. Ved at reducere kulhydrater fra forarbejdede fødevarer kan nogle opleve færre inflammationstilstande.
Det er vigtigt at fokusere på kvalitetsråvarer og sikre et tilstrækkeligt indtag af fibre fra grøntsager.
Kræftpatienter bør sikre, at kosten er ernæringsmæssigt afbalanceret og understøtter deres specifikke behov.
Carnivore-diæt: En kost, der primært eller udelukkende består af animalske produkter. Mange mennesker rapporterer om betydelige vægttab, forbedret fordøjelse og reduktion af autoimmune symptomer eller allergier, da mange potentielle reaktive stoffer fra planter elimineres.
Det er afgørende at være velinformeret om hvordan man ved denne kost kan dække alle essentielle næringsstoffer, da den udelukker hele fødevaregrupper. For kræftpatienter er der begrænset forskning, og det er vigtigt at overveje de potentielle ernæringsmæssige mangler og gerne diskutere denne kost med en ernæringsekspert.
Periodisk faste (kan evt. kombineres med LCHF, kræver forsigtighed og viden): Periodisk faste indebærer at skifte mellem perioder med spisning og perioder med ingen eller meget begrænset kalorieindtag. Der findes forskellige metoder, såsom 16/8 (16 timers faste, 8 timers spisevindue), 5:2 (normal spisning 5 dage om ugen, meget lavt kalorieindtag 2 dage) eller længerevarende fasteperioder.
Nogle mennesker oplever, at periodisk faste kan understøtte vægttab ved at reducere det samlede kalorieindtag og potentielt forbedre insulinfølsomheden. Når kombineret med en LCHF-kost, hvor kroppen allerede er mere vant til at forbrænde fedt, kan fasteperioderne potentielt føles lettere for nogle.

Øget fysisk aktivitet

Overvægt vist ved buttet mand i brun t-shirt og mørkeblå shorts. Baggrunden er en tulipanmark.

Find en form for motion, du nyder og kan overkomme (inden for dine fysiske begrænsninger):

Aerob træning: Aktiviteter som gåture, cykling, svømning eller dans forbrænder kalorier og forbedrer hjerte-kar-sundheden. Stræb efter mindst 150 minutters moderat intensitet eller 75 minutters høj intensitet om ugen (opdelt i flere sessioner).
Styrketræning: Hjælper med at opbygge og bevare muskelmasse, hvilket øger stofskiftet. Træn de store muskelgrupper mindst to gange om ugen.
Hverdagsaktivitet: Find måder at være mere aktiv i hverdagen, f.eks. tage trappen i stedet for elevatoren, gå eller cykle korte distancer.
Cancerspecifik træning: Gode for rehabilitering, stabilisering af led og for at forbedre styrken i specifikke positioner.
Konsulter en fysioterapeut: En fysioterapeut kan hjælpe med at udvikle et sikkert og effektivt træningsprogram, der tager hensyn til eventuelle bivirkninger eller fysiske begrænsninger.

Kosttilskud (i samråd med behandler)

Kosttilskud symboliseret ved en større gruppe fletkurve med forskellige grønne friske urter.

Fiberkosttilskud: Kan øge mæthedsfølelsen og regulere blodsukkeret. Eksempler: Husk, Mavebalance Psyllium. Indtages med rigeligt vand. Vær opmærksom på potentielle interaktioner med medicin (tag dem forskudt).
Proteinpulver (i visse tilfælde): Kan hjælpe med at øge mæthedsfølelsen og bevare muskelmassen under kalorieunderskud. Samme typer som nævnt under undervægt (ovenfor) kan bruges.
Grøn te ekstrakt: Kan potentielt have en let metabolisk effekt. Eksempler: Produkter med standardiseret EGCG-indhold (f.eks. MCS-Formulas). Vær opmærksom på potentielle bivirkninger og interaktioner med medicin.
Glucomannan: Vandopløselig fiber, der kan øge mæthedsfølelsen. Eksempler: WeightWorld Glucomannan, Now Foods Glucomannan. Skal indtages med rigeligt vand før måltider. Kan påvirke absorption af medicin.
Garcinia Cambogia: Indeholder hydroxycitronsyre (HCA), som påstås at hæmme et enzym involveret i fedtproduktion og øge mæthed. Studier har vist meget varierende resultater, og effekten på vægttab anses generelt for at være beskeden. Kan have bivirkninger som maveproblemer og potentielt påvirke leveren.
Koffein og andre stimulerende stoffer (f.eks. Synephrine): Markedsføres som forbrændingsøgende og appetitdæmpende. Koffein kan have en let termogen (varmeproducerende) effekt, men tolerancen opbygges hurtigt. Synephrine er strukturelt beslægtet med efedrin (som er forbudt i mange lande) og kan have alvorlige kardiovaskulære (hjerte- kar) bivirkninger. Bør absolut undgås af kræftramte uden lægeligt tilsyn.
CLA (Konjugeret Linolsyre): Nogle studier viser en mulig effekt på fedtmasse, men resultaterne er ikke entydige, og effekten er sandsynligvis beskeden. Kan have bivirkninger som mavegener.
L-Carnitin: Nogle studier viser en mulig rolle i fedtforbrændingen, men effekten på vægttab hos mennesker er ikke overbevisende.
Chrom picolinat: Menes at stabilisere blodsukkeret og reducere sukkertrang. Videnskabelig evidens for en signifikant effekt på vægttab er dog stadig svag.
Bitter Orange (Citrus aurantium): Indeholder synephrine (se ovenfor) og har lignende potentielle risici.
Raspberry Ketones: Markedsføres som fedtforbrændende, men der er meget begrænset forskning på mennesker, og de fleste studier er udført på dyr med meget høje doser.
Hvid Kidney Bean Ekstrakt (Phaseolus vulgaris): Påstås at blokere optagelsen af kulhydrater. Nogle mindre studier har vist en beskeden effekt på vægttab, men mere forskning er nødvendig.
Yerba Mate: Indeholder koffein og antioxidanter og kan have en let stimulerende og appetitdæmpende effekt hos nogle.
Capsaicin (fra chili): Kan have en let termogen (varmestimulerende) effekt og potentielt øge mæthed. Doserne, der kræves for en mærkbar effekt, kan være svære at tolerere for nogle, og kan give udtalte mavegener.

Vigtige påmindelser

Manglende regulering: Kosttilskud er ikke underlagt samme strenge regulering som medicin, og kvalitet og indhold kan variere betydeligt. Sørg derfor for at vælge en producent, der er kendt for produkter med høj kvalitet.
Potentielle interaktioner: Mange kosttilskud kan interagere med kræftbehandling (kemoterapi, strålebehandling, hormonbehandling) eller anden medicin.

Se også Kosttilskud og Kemo – Interaktioner

Se også Kosttilskud, Naturlig Blodsukkerkontrol.

Adfærdsterapi og psykologisk støtte

Overvægt vist ved tegning af overvægtig kvinde med bar overkrop og blå bukser.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT): Kan hjælpe med at identificere og ændre uhensigtsmæssige spisemønstre og tanker omkring mad og krop.
Mindful spisning: Lær at være mere opmærksom på dine spisesignaler og nyde maden uden distraktioner.
Se også Mindfulness
Støttegrupper: At dele erfaringer med andre i lignende situationer kan være motiverende og give værdifuld støtte.
Håndtering af følelsesmæssig spisning: Lær sunde strategier til at håndtere stress, angst eller tristhed uden at ty til mad.
Prøv evt. Tapping.

Hjælpemidler til vægtkontrol

Kostregistrerings-apps: Der findes forskellige apps (f.eks. MyFitnessPal, Lifesum, Cronometer), der kan hjælpe dig med at registrere dit madindtag og holde styr på kalorier, protein, kulhydrater og fedt. Dette kan give dig et bedre overblik over dine spisemønstre og hjælpe dig med at nå dine mål, uanset om det er at øge eller reducere dit indtag.
Køkkenvægt: En køkkenvægt kan være et nyttigt redskab til at måle dine portioner præcist, især i starten, så du får en bedre fornemmelse af, hvor meget du spiser.
Personvægt: Regelmæssig vejning (f.eks. en gang om ugen på samme tidspunkt) kan hjælpe dig med at følge din vægtudvikling og justere din plan efter behov.
Målebånd: Ved overvægt kan det være nyttigt at måle taljeomfang regelmæssigt som et supplement til vægten, da det giver information om fedtfordelingen omkring maven.
Notebog eller dagbog: At skrive ned, hvad du spiser, og hvordan du har det, kan hjælpe dig med at identificere mønstre og følelsesmæssige triggere i forhold til din vægt.

Medikamentel behandling (i samråd med læge)

Orlistat: Et lægemiddel, der blokerer for optagelsen af fedt i tarmen. Det kan være en mulighed for nogle overvægtige patienter, men kan have bivirkninger som diarré og mavegener.
GLP-1 receptoragonister (f.eks. Semaglutid, Liraglutid, Dulaglutid):
- Virkningsmekanisme: Disse lægemidler efterligner hormonet GLP-1, som frigives i tarmen efter et måltid. De virker ved at øge mæthedsfornemmelsen, reducere appetitten, forsinke tømningen af maven og potentielt påvirke hjernens belønningssystem i forhold til mad.
- Eksempler:
  - Semaglutid (Wegovy®, Ozempic®): Wegovy er specifikt godkendt til vægttab, mens Ozempic primært er til behandling af type 2 diabetes, men ofte medfører vægttab. Begge administreres som ugentlige injektioner.
  - Liraglutid (Saxenda®): En daglig injektion, der også er godkendt til vægttab.
  - Dulaglutid (Trulicity®): En ugentlig injektion primært til type 2 diabetes, men med vægttab som en mulig effekt.
- Vægttabseffekt: Studier har vist betydeligt vægttab med disse lægemidler, i nogle tilfælde op til 15-20% af kropsvægten over tid, især i kombination med livsstilsændringer.
- Potentielle fordele for kræftpatienter med overvægt: Ud over vægttab kan GLP-1 receptoragonister have andre potentielle fordele, såsom forbedring af blodsukkerkontrol, reduktion af inflammation og muligvis en positiv indvirkning på visse kræftformer (dette forskes der stadig i).
- Vigtige overvejelser:
  - Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er gastrointestinale gener som kvalme, opkastning, diarré og forstoppelse, som ofte er milde til moderate og forbigående.
  - Interaktioner med kræftbehandling: Det er vigtigt at diskutere brugen af GLP-1 receptoragonister med onkologen for at sikre, at der ikke er nogen uhensigtsmæssige interaktioner med den aktuelle kræftbehandling.
  - Langvarig behandling: Vægttab opnået med disse lægemidler opretholdes bedst ved fortsat behandling og livsstilsændringer.
Tirzepatid (Mounjaro®, Zepbound®): En dual GLP-1 og GIP receptoragonist, der har vist endnu større vægttab i kliniske studier sammenlignet med GLP-1 receptoragonister alene. Zepbound er godkendt til vægttab, mens Mounjaro primært er til diabetesbehandling.
Virker på lignende måder som GLP-1 receptoragonister, men med en potentielt stærkere effekt på appetitregulering og stofskifte. Kan have lignende gastrointestinale bivirkninger.
Naltrexon/Bupropion: En kombinationsmedicin, der kan hjælpe med at reducere appetitten og madtrangen. Det er ikke egnet til alle og kan have kontraindikationer.
Phentermin/Topiramat: En anden kombinationsmedicin, der kan fremme vægttab ved at påvirke appetit og mæthed. Det har potentielle bivirkninger og er ikke egnet til alle.
Andet: Din læge kan have andre forslag, der kan afhjælpe din situation.

Overvejelser ved medicinsk behandling af overvægt

Interaktioner med kræftbehandling: Nogle vægttabsmediciner kan interagere med kemoterapi, strålebehandling eller hormonbehandling.
Bivirkninger: Alle lægemidler har potentielle bivirkninger, som skal afvejes i forhold til fordelene.
Underliggende medicinske tilstande: Visse medicinske tilstande kan være kontraindikationer for visse vægttabsmedicin.
Langvarig brug: Vægttabsmedicin er ofte netop beregnet til langvarig brug, og det er vigtigt at have en plan for vedligeholdelse af vægttabet.
Livsstilsændringer er afgørende: Medicin er sjældent et “quick fix” og bør altid kombineres med kostændringer og øget fysisk aktivitet for at opnå et varigt vægttab.

Kirurgisk behandling (bariatrisk kirurgi): I visse svære tilfælde af fedme, hvor andre metoder har været forgæves, kan bariatrisk kirurgi (f.eks. gastric bypass eller sleeve gastrektomi) overvejes. Dette er dog en større beslutning, der kræver grundig vurdering og planlægning i samråd med speciallæger. Det er sjældent førstevalget for kræftpatienter og vil afhænge af den individuelle situation og kræfttype. Desuden er det en operation, der ofte efterlader patienten med nye stærkere udfordringer.

Regelmæssig opfølgning

Diætist: Kan hjælpe med at udvikle en personlig kostplan og give løbende vejledning om sund kost og vægttab.
Læge/onkolog: Overvåger dit vægttab og generelle helbred og kan rådgive om medicinske eller kirurgiske muligheder, hvis det er relevant.
Holistisk behandler: Kan tilbyde en supplerende tilgang med fokus på krop, sind og ånd for at understøtte vægtkontrol og velvære i samarbejde med dit øvrige team.
Se også Integrativ Onkologi.
Fysioterapeut: Kan hjælpe med at udvikle et sikkert og effektivt træningsprogram.
Se også Bevægelse med Begrænsning.

Kalorielette måltider og snacks

Overvægt illustreret ved kvindeoverkrop i rødblomstret kjole med grønne planter som baggrund.

Morgenmad: Havregrød kogt på vand eller mager mælk med bær og en lille håndfuld nødder eller frø. Skyr eller mager yoghurt med frugt og en smule müsli. Røræg med masser af grøntsager.
Frokost: Salat med grillet kylling eller fisk, masser af grøntsager og en let dressing baseret på eddike eller yoghurt. Fuldkornsrugbrød med magert pålæg som kalkunbryst, mager ost eller hytteost og masser af grønt. Grøntsagssuppe med linser eller bønner.
Aftensmad: Grillet eller bagt fisk eller kylling med dampede eller ristede grøntsager. Bælgfrugtbaserede retter som linsegryde eller kikærtecurry med brune ris. Store salater med magert protein.
Snacks: Grøntsagsstænger (gulerødder, agurk, peberfrugt) med hummus eller en let dip. Frugt (i moderate mængder). Magre mejeriprodukter som skyr eller hytteost. Et par nødder eller mandler (i begrænset mængde pga. kalorieindholdet).

Bemærk

Husk, at din vægt er en vigtig del af dit samlede helbred, når du er ramt af kræft. Husk, at et sundt vægttab er en proces, der kræver tid, tålmodighed og engagement.

Fokuser på gradvise ændringer og søg støtte fra dit behandlingsteam og dine pårørende. En proaktiv tilgang til din ernæring kan gøre en stor forskel.

Konklusion

Vægtkontrol er en væsentlig faktor i håndteringen af kræft. Både undervægt, især i form af kakeksi, og overvægt kan have negative konsekvenser for behandlingsforløb og livskvalitet.

Det er derfor afgørende, at kræftpatienter er opmærksomme på deres vægt og søger rådgivning hos sundhedspersonale for at udvikle en individuel plan for ernæring og vægtkontrol. Uanset om målet er at øge vægten på en sund måde eller at opnå et gradvist og bæredygtigt vægttab, er en tæt dialog med behandler og/eller diætister specialiseret i onkologi nøglen til at optimere behandlingen og fremme det generelle velbefindende.

Se også Ernæring og Kost

Se også Bevar muskelmasse

Se også Kost der sulter kræften

Se også Ketogen Kost og Low Carb High Fat (LCHF)

Se også Faste

Se også Sukker og kræft

Se også Kan fruktose fodre kræft

Se også: Kost der sulter kræften – eksempler