Praktiske råd for kræftramte
Indhold:
- Sygemelding (scroll ned)
- Førtidspension, Terminalerklæring mm (rul til)
- Forsikringsudbetaling – Kritisk sygdom (rul til)
- Rejser (incl. forsikring) (rul til)
- Rekreationsophold (rul til)
- Støttegrupper (rul til)
- Patientforeninger (oversigt m links) (rul til)
- Legater (rul til)
- Plejeorlov (rul til)
1. Sygemelding ved kræft
Rettigheder under et sygeforløb
Når du bliver sygemeldt på grund af kræft, træder en række rettigheder og ordninger i kraft. Hvilke muligheder du har, afhænger af din situation – om du er fastansat, timelønnet, studerende, selvstændig eller ledig.
Økonomisk sikring under sygdom (Sygedagpenge og SU)
Den primære økonomiske støtte under sygdom er sygedagpenge. For at have ret til sygedagpenge fra kommunen, skal du som udgangspunkt opfylde beskæftigelseskravet, hvilket typisk vil sige, at du skal have arbejdet mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder.
For lønmodtagere (fastansatte, kontraktansatte og timelønnede)
- Fastansatte med løn under sygdom: Mange fastansatte har via deres kontrakt eller overenskomst ret til fuld løn fra deres arbejdsgiver under sygdom. I dette tilfælde modtager din arbejdsgiver refusion fra kommunen (svarende til sygedagpengesatsen) efter de første 30 dages sygdom.
- Timelønnede og kontraktansatte (uden ret til fuld løn): Hvis du ikke har ret til fuld løn, skal din arbejdsgiver udbetale sygedagpenge til dig i de første 30 dage. Herefter overtager kommunen udbetalingen, forudsat du opfylder beskæftigelseskravet.
- Hvis din kontrakt udløber: Udløber din tidsbegrænsede ansættelse, mens du er sygemeldt, overgår udbetalingen af sygedagpenge til kommunen fra den dag, din kontrakt slutter.
- For studerende Studerende er som hovedregel ikke berettigede til sygedagpenge, da deres primære forsørgelsesgrundlag er Statens Uddannelsesstøtte (SU).
- Syge-SU: Bliver du som studerende forsinket i din uddannelse på grund af sygdom, kan du søge om ekstra SU-klip (også kaldet syge-SU). Dette kræver lægelig dokumentation.
Se evt. Tillæg af SU-klip – sygdom, andre særlige forhold, rådsarbejde mv. (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen) - Studerende med job: Hvis du har et studiejob af et vist omfang og opfylder beskæftigelseskravet (240 timer / 6 mdr.), kan du have ret til sygedagpenge fra kommunen.
Du kan dog ikke modtage både SU og sygedagpenge samtidig.
- Syge-SU: Bliver du som studerende forsinket i din uddannelse på grund af sygdom, kan du søge om ekstra SU-klip (også kaldet syge-SU). Dette kræver lægelig dokumentation.
- For selvstændige erhvervsdrivende: Som selvstændig har du ret til sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom. Du har dog mulighed for at tegne en frivillig sygedagpengeforsikring, der sikrer dig udbetaling allerede fra 1. eller 3. sygedag. Dette kan være en afgørende økonomisk sikkerhed. Men det skal i sagens natur være sket inden du bliver syg.
- For ledige (modtagere af arbejdsløshedsdagpenge): Hvis du er ledig og modtager dagpenge fra din a-kasse, vil du ved sygdom overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen.
Du skal melde dig syg hos både dit jobcenter og din a-kasse på første sygedag.
Se også Sygedagpenge, hvis du er lønmodtager (Borger.dk)
Se også Sygedagpenge, hvis du er ledig (Borger.dk)
Se også Sygedagpenge (Borger.dk)
Se også Sygedagpenge, hvis du er selvstændig (Borger.dk)
Jobafklaringsforløb
- Hvis du stadig er for syg til at arbejde, når din ret til sygedagpenge ophører (typisk efter 22 uger), overgår du automatisk til et jobafklaringsforløb. Formålet er at give dig et individuelt tilrettelagt forløb med fokus på rehabilitering, der kan hjælpe dig med at udvikle din arbejdsevne og på sigt vende tilbage til arbejdsmarkedet, helt eller delvist.
- Under forløbet modtager du en ydelse kaldet ‘ressourceforløbsydelse’. Denne ydelse er på niveau med kontanthjælp, men er – og det er vigtigt – uafhængig af din eventuelle ægtefælles eller samlevers indkomst og formue.
§ 56-aftale
- En § 56-aftale er en aftale mellem dig og din arbejdsgiver, som I kan indgå, hvis du har en langvarig eller kronisk sygdom, der forventes at medføre mindst 10 fraværsdage om året.
Aftalen giver din arbejdsgiver ret til at få refusion fra kommunen fra din første sygedag. Dette kan fjerne en økonomisk bekymring hos arbejdsgiveren og gøre det lettere for dig at melde dig syg, når du har behov for det, uden at skulle have dårlig samvittighed.
Se også Sygedagpenge, hvis du er selvstændig (Borger.dk)
Fastholdelsesplan
- Du kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan i samarbejde med din arbejdsplads. Planen skal beskrive, hvordan du kan vende tilbage til dit arbejde, og hvilke skånehensyn eller ændringer i arbejdsopgaver der eventuelt er nødvendige.
Det er et godt redskab til at skabe en struktureret og forudsigelig tilbagevenden. Din arbejdsgiver er forpligtet til at deltage i udarbejdelsen, hvis du ønsker det.
Det kan f.eks. være den rigtige løsning for dig, at du overgår til en deltidsansættelse eller et skånejob.
Se evt. Skabelon for fastholdelsesplan (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)
Fleksjob
- Hvis du efter endt behandling har en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, kan et fleksjob være en mulighed.
Her ansættes du på særlige vilkår med færre timer eller særlige skånehensyn, og kommunen supplerer din løn med et fleksløntilskud.
Førtidspension
- Hvis din arbejdsevne er varigt nedsat i så væsentlig en grad, at du ikke kan forsørge dig selv – heller ikke i et fleksjob – kan førtidspension komme på tale.
Dette er den sidste udvej, når alle andre muligheder for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet er udtømte eller udsigtsløse. Læs mere om dette i næste sektion.
Se også Førtidspension (rul til)
Hjælp til at spørge og lytte
Endvidere er det anbefalelsesværdigt at medtage en kyndig bisidder (ven, familiemedlem eller professionel (f.eks. socialrådgiver)) eller få din tillidsrepræsentant til at deltage i møder angående din arbejdssituation med arbejdsgiver. Det kan desuden være en god ide at optage samtalen, så der ikke efterfølgende kan herske tvivl om, hvad der blev sagt og aftalt.
Yderligere information
Vær opmærksom på, at reglerne for sygemelding og rehabilitering kan være komplekse, ligesom de kan være afhængige af din ansættelsesaftale. Det kan derfor være en god idé at søge rådgivning hos:
- Din læge: Din læge kan vurdere din arbejdsevne og udstede en lægeerklæring.
- Din kommune: Kommunen er ansvarlig for at udbetale sygedagpenge og tilbyde rehabilitering.
- Kræftens Bekæmpelse: Kræftens Bekæmpelse tilbyder rådgivning og støtte til kræftpatienter og deres pårørende.
Fortsættes…
Links
Hvis du er i arbejde, når du får kræft (Kræftens Bekæmpelse)
Når en medarbejder får kræft (Kræftens Bekæmpelse)
Sygedagpenge, hvis du er lønmodtager (Borger.dk)
Sygedagpenge, hvis du er ledig (Borger.dk)
Sygedagpenge (Borger.dk)
Sygedagpenge, hvis du er selvstændig (Borger.dk)
Tillæg af SU-klip – sygdom, andre særlige forhold, rådsarbejde mv. (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen)
Siden oprettet:
d. 02.09.24, Senest revideret d. 20.07.25
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Praktiske råd for kræftramte
2. Førtidspension
Indhold:
- Sygemelding (rul til)
- Førtidspension, Terminalerklæring mm (scroll ned)
- Forsikringsudbetaling – Kritisk sygdom (rul til)
- Rejser (incl. forsikring) (rul til)
- Rekreationsophold (rul til)
- Støttegrupper (rul til)
- Patientforeninger (oversigt m links) (rul til)
- Legater (rul til)
- Plejeorlov (rul til)
2. Førtidspension og andre muligheder – ved uhelbredelig kræft
Når kræftsygdommen er uhelbredelig, og behandlingens formål primært er livsforlængende eller lindrende, ændrer fokus sig naturligt fra tilbagevenden til arbejde til at sikre livskvalitet og økonomisk tryghed.
Udover førtidspension findes der andre relevante ordninger.
Særlige ordninger ved uhelbredelig sygdom
Terminalerklæring (§ 119 i Sundhedsloven)
Når en læge vurderer, at en patient kun har kort tid tilbage at leve i (uger til få måneder), kan der udstedes en terminalerklæring. Denne erklæring giver adgang til en række ydelser og rettigheder, herunder:
- Gratis medicin, ernæringspræparater og fysioterapi: Patienten kan få dækket 100 % af udgifterne.
- Plejevederlag til pårørende: Nære pårørende, der vælger at passe den syge i hjemmet, kan få udbetalt et plejevederlag som kompensation for tabt arbejdsindtægt.
Se også Plejeorlov (Kræftens Bekæmpelse)
Udbetaling af pensioner og forsikringer
- Mange private pensionsordninger og livsforsikringer (f.eks. “sum ved kritisk sygdom“) giver mulighed for udbetaling, når man får en livstruende diagnose.
Det er vigtigt at kontakte sit pensionsselskab og forsikringsselskab for at høre om sine muligheder, da dette kan give et væsentligt økonomisk råderum. Se mere om dette i afsnittet ovenfor.
Førtidspension
Førtidspension er en offentlig ydelse, der skal sikre et økonomisk grundlag for personer, der har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne og derfor ikke kan arbejde.
Hvad er førtidspension
- Førtidspension er tiltænkt personer i den arbejdsdygtige alder (typisk mellem 18 og folkepensionsalderen), som ikke er i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, heller ikke i et fleksjob.
Formålet er at skabe en permanent og stabil økonomisk base, når alle andre muligheder for at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet er afprøvet eller vurderes at være formålsløse.
Betingelser ved uhelbredelig sygdom
- Normalt skal man have gennemgået et eller flere ressourceforløb for at få afklaret sin arbejdsevne, før førtidspension kan bevilges. Dette krav fraviges dog i sager, hvor det er åbenlyst formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.
- For kræftpatienter med en uhelbredelig diagnose, hvor sygdommen er fremskreden, vil kommunen typisk kunne tilkende førtidspension uden et forudgående jobafklarings- eller ressourceforløb.
Det centrale er lægelig dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, og at der ikke er udsigt til bedring.
Selve processen
- En sag om førtidspension starter typisk i kommunens jobcenter. Du eller din læge/sygehuset kan, anmode kommunen om at starte en sag.
- Forberedelse: Kommunen indhenter al relevant information, primært lægejournaler, udtalelser fra speciallæger og eventuelle tidligere vurderinger af din arbejdsevne.
- Rehabiliteringsteamet: Din sag bliver forelagt kommunens rehabiliteringsteam, som består af fagpersoner fra forskellige områder (beskæftigelse, sundhed, socialområdet). Teamet vurderer din samlede situation.
- Afgørelse: På baggrund af indstillingen fra rehabiliteringsteamet træffer kommunen den endelige afgørelse om, hvorvidt du er berettiget til førtidspension. I sager med uhelbredelig sygdom kan processen ofte fremskyndes betydeligt.
Se også Førtidspension (Borger.dk)
Økonomi og satser
- Førtidspensionens størrelse afhænger af, om du er enlig eller samlevende/gift. Satserne reguleres årligt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at eventuelle private pensionsopsparinger eller andre indtægter kan have indflydelse på det udbetalte beløb.
Konklusion
For kræftpatienter med en uhelbredelig diagnose er førtidspension en vigtig social sikring, der anerkender, at en tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke længere er et realistisk mål.
Ordningen giver økonomisk tryghed og fjerner presset om at være effektiv på arbejdsmarkedet, så en vanskelig tid kan bruges med fokus på livskvalitet, behandling og samvær med pårørende.
Fortsættes…
Links
Førtidspension (Borger.dk)
Førtidspension (ny ordning) (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2024)
Førtidspension – Kend regler og satser for førtidspension 2025 (Ældresagen, 2025)
Førtidspension, seniorpension og tidlig pension (sundhed.dk, 2025)
Førtidspension (3F)
Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Retsinformation, gældende)
Plejeorlov (Kræftens Bekæmpelse)
Siden oprettet:
d. 20.07.25
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Forsikringsudbetaling
3. Kritisk sygdom
Indhold:
- Sygemelding (rul til)
- Førtidspension, Terminalerklæring mm (rul til)
- Forsikringsudbetaling – Kritisk sygdom (scroll ned)
- Rejser (incl. forsikring) (rul til)
- Rekreationsophold (rul til)
- Støttegrupper (rul til)
- Patientforeninger (oversigt m links) (rul til)
- Legater (rul til)
- Plejeorlov (rul til)
3. Forsikringsudbetaling ved diagnosen kræft
Afhængigt af din forsikringstype kan du være berettiget til visse ydelser i forbindelse med en kræftdiagnose.
Sundhedsforsikring
De fleste sundhedsforsikringer har dækning for kritisk sygdom. Dette indbefatter ondartet kræft. Og derfor vil denne som hovedregel dække stort set alle ondartede kræftformer, herunder leukæmi og lymfeknudekræft. Desuden dækkes visse hjernetumorer. Nogle mindre aggressive kræftformer dækkes dog ikke.
Kontakt dit forsikringsselskab og hør om du er berettiget til udbetaling af sum for kritisk sygdom. Vær opmærksom på, at du også kan være dækket via din arbejdsgivers forsikring.
Har du passeret pensionsalderen vil det normalt ikke være muligt at få udbetalt sum for kritisk sygdom. (Dog undtagelser umiddelbart efter overgang).
Procedure for ansøgning
1. Ansøgning om kritisk sygdom
- Hvor: Du går ind på hjemmesiden for dit pensionsselskab (f.eks. PFA, PensionDanmark, Velliv).
- Hvad: Du søger efter afsnittet eller siden, der handler om “kritisk sygdom” eller “forsikring ved kritisk sygdom”.
2. Indsendelse af oplysninger
- Sygdomsdetaljer: Du skal udfylde en ansøgningsskema (det kan gøre online), hvor du oplyser detaljer om din sygdom. Dette kan inkludere diagnose, behandlingsforløb og lægens kontaktoplysninger.
Sygejournal: Du har typisk to muligheder:
- Selv indsende: Du kan selv scanne og vedhæfte relevante sider af din sygejournal til ansøgningen.
- Samtykke: Du kan give samtykke til, at pensionsudbyderen selv indhenter de nødvendige oplysninger fra din læge eller hospital. Dette kræver ofte, at du underskriver en blanket (kan også gøres online med MitID).
3. Behandling af ansøgningen
- Godkendelse: Pensionsselskabet vil gennemgå din ansøgning og de indsendte oplysninger. De vil sammenligne din sygdom med de sygdomme, der er dækket af din forsikring.
- Ventetid: Behandlingstiden varierer fra selskab til selskab, men typisk får du svar inden for en uge.
4. Udbetaling
- Godkendt: Hvis din ansøgning bliver godkendt, vil du modtage en udbetaling. Beløbet er som regel fastsat på forhånd i din forsikringsaftale.
- Formål: Du kan bruge pengene, som du ønsker. Det kan være til ekstra udgifter i forbindelse med sygdommen, til at opretholde din livsstil, eller til at betale ned på lån.
Bemærk
Hvilke sygdomme er dækket: Ikke alle kritiske sygdomme er dækket af alle forsikringer. Det kan være nødvendigt at læse de specifikke vilkår for din forsikring.
Dokumentation: Sørg for at have al den nødvendige dokumentation klar, inden du sender ansøgningen. Dette kan spare dig for unødig ventetid.
Spørgsmål: Hvis du er i tvivl om noget, så kontakt dit pensionsselskab. De kan hjælpe dig med processen og svare på eventuelle spørgsmål.
Fortsættes…
Links
Skræddersyede forsikringer gennem Kræftens Bekæmpelse (Tryg)
Forsikring ved kritisk sygdom (Kræftens Bekæmpelse)
Siden oprettet:
d. 02.09.24, Senest revideret d. 07.12.24
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Praktiske råd for kræftramte
4. Rejser
Indhold:
- Sygemelding (rul til)
- Førtidspension, Terminalerklæring mm (rul til)
- Forsikringsudbetaling – Kritisk sygdom (rul til)
- Rejser (incl. forsikring) (scroll ned)
- Rekreationsophold (rul til)
- Støttegrupper (rul til)
- Patientforeninger (oversigt m links) (rul til)
- Legater (rul til)
- Plejeorlov (rul til)
4. Rejser – særlige forhold ved kræft
At planlægge en rejse efter en kræftdiagnose kan være både spændende og udfordrende. Det er vigtigt at være godt forberedt, både sundhedsmæssigt og praktisk.
Rejseforsikring
Det er vigtigt at gennemgå din rejseforsikring, så du er sikret bedst muligt.
Ekstra dækning
Sørg for, at din rejseforsikring dækker eksisterende sygdomme, herunder kræft. Nogle forsikringer kan kræve en helbredserklæring.
Se links nederst på siden til Tryg Forsikring, der har indgået samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om et egnet produkt for kræftramte.
Repatriering
Hvis du bliver syg under rejsen, kan det være vigtigt for dig, at forsikringen dækker udgifter til transport tilbage til Danmark.
Medicinsk assistance
Undersøg, om forsikringen dækker udgifter til lægehjælp og medicin i udlandet.
Sundhedsforsikring
Europæisk Sygesikringskort
Husk at have dit europæiske sygesikringskort med. Det giver adgang til nødvendige, akutte behandlinger i de fleste EU-lande.
Privat sundhedsforsikring
Hvis du har en privat sundhedsforsikring, tjek om den dækker udgifter i udlandet. Også når du har fået kræft. Nogle forsikringer kræver en vis tidsperiode fra seneste behandling på specialafdeling.
Sundhed
Lægelig godkendelse:
Konsulter din læge
Tal med din læge om, hvornår det er sikkert for dig at rejse.
Medicin
Sørg for at have nok medicin med, og undersøg, om du kan få udleveret medicin i det pågældende land.
Medicinpas
Tjek om noget af den medicin du skal have med, kræver Medicinpas. Hvornår dette kræves er forskelligt fra land til land, så undersøg forholdene for alle de lande du skal besøge.
Vaccinationer
Opdater dine vaccinationer, og undersøg, om der er særlige vaccinationer, der anbefales til dit rejsemål.
Sygdom under rejsen
Beredskab
Hav altid dine kontaktoplysninger på din læge og hospital i Danmark.
Nødnummer
Kend det lokale nødnummer i dit rejsemål.
Oversættelse
Hav en oversættelse af din sygdomshistorie og medicinliste på dig.
Praktiske forhold
Destination
Klima
Vælg et rejsemål med et klima, der passer til din helbredstilstand. Har du f.eks. hudproblemer efter kemoterapi, er det måske ikke et meget varmt klima du skal søge mod.
Faciliteter
Afhængigt af hvor du er i dit kræftforløb, sørg for, at der er passende sundhedsfaciliteter i nærheden af dit opholdssted.
Transport
Komfort
Vælg en transportform, der er behagelig for dig.
Forsikring
Tjek at din rejseforsikring dækker eventuelle aflysninger eller ændringer i rejseplanen på grund af sygdom.
Indkvartering
Tilgængelighed
Vælg et hotel eller en feriebolig, der er let tilgængelig for dig.
Mad
Undersøg om der er mulighed for at tilberede din egen mad eller få specialkost, hvis du har brug for at indtage en sådan som led i din strategi imod kræft.
Husk
Det er vigtigt at lytte til din krop og ikke overanstrenge dig. En rejse efter en kræftdiagnose kan være en fantastisk oplevelse, men det er vigtigt at prioritere din sundhed og velvære.
Fortsættes…
Links
Er dit helbred klar til en rejse? (Tryg)
Se dine forsikringsmuligheder med Trygs tillægsforsikring (Kræftens Bekæmpelse)
Siden oprettet:
d. 02.09.24
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Praktiske råd for kræftramte
5. Rekreationsophold
Indhold:
- Sygemelding (rul til)
- Førtidspension, Terminalerklæring mm (rul til)
- Forsikringsudbetaling – Kritisk sygdom (rul til)
- Rejser (incl. forsikring) (rul til)
- Rekreationsophold (scroll ned)
- Støttegrupper (rul til)
- Patientforeninger (oversigt m links) (rul til)
- Legater (rul til)
- Plejeorlov (rul til)
5. Rekreationsophold for kræftpatienter
Behandlinger som kemoterapi og strålebehandling kan være både fysisk og psykisk krævende. Derfor er det vigtigt at give sig selv tid til at restituere og genopbygge kræfterne. Et rekreationsophold kan være netop den pause, du har brug for.
Hvad er et rekreationsophold
Et rekreationsophold er et ophold, der er designet til at give dig mulighed for at slappe af, genoplade batterierne og få nye oplevelser. Det kan være alt fra et kort ophold på et hotel ved havet til et længere ophold på et specialiseret center for kræftpatienter.
Fordele ved rekreationsophold
Fysisk restitution
Rolige omgivelser og afslappende aktiviteter kan hjælpe kroppen med at komme sig efter din kræftbehandling.
Psykisk velvære
Et afbræk fra hverdagens bekymringer og stress kan give ro i sindet og styrke den mentale sundhed.
Socialt samvær
At møde andre, der har været igennem det samme forløb med en kræftbehandling, kan være meget styrkende.
Øget livskvalitet
Et rekreationsophold kan give dig nye perspektiver og motivere dig til at leve livet mere fuldt ud.
Forventninger til rekreationsophold
Indholdet af et rekreationsophold kan variere, men typiske aktiviteter inkluderer:
- Afslapning og meditation
- Fysisk aktivitet
- Kreative aktiviteter
- Samtaler med andre
- Behandlinger
Behandlinger
Behandlinger kan inkludere massage, zoneterapi eller andre afspændende behandlinger.
Hvor finder jeg et rekreationsophold
Der findes flere forskellige steder, hvor du kan finde et rekreationsophold for kræftpatienter. Du kan blandt andet kontakte:
Kræftens Bekæmpelse
De kan give dig information om forskellige tilbud for kræftramte og hjælpe dig med at finde et sted, der passer til dine behov.
Din læge eller sygeplejerske
De kan også have kendskab til relevante tilbud for kræftpatienter.
Patientforeninger
Mange patientforeninger arrangerer egne rekreationsophold. Se afsnit 5) Patientforeninger her på siden.
Specialiserede centre
Der findes flere centre, der tilbyder rehabilitering og rekreation for kræftpatienter.
Hvad koster et rekreationsophold
Prisen på et rekreationsophold kan variere meget, afhængigt af længden af opholdet, faciliteterne og de aktiviteter, der tilbydes. Nogle ophold er helt eller delvist dækket af sygeforsikringen eller kommunen. Det er derfor vigtigt at undersøge dine muligheder grundigt.
Overvej et rekreationsophold
Et rekreationsophold kan være en fin afslutning på et behandlingsforløb mod kræft. Det er en investering i dig selv. Det kan give dig ny energi, styrke din mentale sundhed og forbedre din livskvalitet. Så hvis du har mulighed for det, bør du seriøst overveje at tage på et rekreationsophold.
Fortsættes…
Links
REHPA-forløb for mennesker med og efter kræft (REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation)
Tilskud til retræteophold (Tid til ro)
Hvem kan få støtte? (Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere)
Vidste du, at du kan få tilskud til et rekreationsophold? (ESL, Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landsforbund)
Mulighed for tilskud, hvis du er erhvervsaktiv og sygemeldt (FOA)
Er du syg? Sådan får du tilskud til rekreation (Serviceforbundet)
Montebello – afdeling for specialiseret genoptræning, Spanien (Nordsjællands Hospital)
Rekreationsophold ved Vesterhavet (Slette Strand)
Rekreation og fordybelse (Løgumkloster Refugium)
Rehabiliteringsforløb efter kræft, REHPA Forskningsklinik, OUH (Sundhed.dk)
Tryghedsrejser – rekreation og afslapning i Sydspanien (Sjællandske Nyheder)
Afslapning, rekreation og genoptræning (Tryghedsrejser)
Aflastningsophold (Diakonissestiftelsen)
Rehabilitering af kræftpatienter (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)
Siden oprettet:
d. 02.09.24, Senest revideret d. 17.01.25
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Praktiske råd for kræftramte
6. Støttegrupper
Indhold:
- Sygemelding (rul til)
- Førtidspension, Terminalerklæring mm (rul til)
- Forsikringsudbetaling – Kritisk sygdom (rul til)
- Rejser (incl. forsikring) (rul til)
- Rekreationsophold (rul til)
- Støttegrupper (scroll ned)
- Patientforeninger (oversigt m links) (rul til)
- Legater (rul til)
- Plejeorlov (rul til)
6. Støttegrupper for kræftpatienter
Deltag i en støttegruppe for kræftpatienter.
Forum eller chat
Et sted, hvor patienter og pårørende kan udveksle erfaringer og støtte hinanden.
Forslag til udvalgte Facebookgrupper, ordnet efter kræfttype. Se Sociale Grupper
Link
Nationalt Forsøgsoverblik er en national oversigt over aktive kliniske forsøg i Danmark. Se Nationalt Forsøgsoverblik, Database
Siden oprettet:
d. 02.09.24
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Praktiske råd for kræftramte
7. Patientforeninger
Indhold:
- Sygemelding (rul til)
- Førtidspension, Terminalerklæring mm (rul til)
- Forsikringsudbetaling – Kritisk sygdom (rul til)
- Rejser (incl. forsikring) (rul til)
- Rekreationsophold (rul til)
- Støttegrupper (rul til)
- Patientforeninger (oversigt m links) (scroll ned)
- Legater (rul til)
- Plejeorlov (rul til)
7. Patientforeninger for kræftramte
En oversigt over relevante patientforeninger for kræftramte og deres tilbud.
Alk Positiv Lungekræftpatientforeningen
Copa (Stomiforeningen)
DaLyFo (Dansk Lymfødem Forening)
Dansk Lymfødem Forening (DALYFO)
Danske Patienter, Medlemsforeninger
Danyca (Dansk Nyrecancer Forening)
DLHM (Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede)
FOOKid (Foreningen for oplysning om komplementær kræftbehandling i Danmark)
Foreningen Cancerramte Børn (FCB)
Forældre med handicappede børn
Hals- og mundhulekræft, Netværket
KIU (Kræft i Underlivet)
Kræftbehandling i Udlandet (Netku)
Kræft i Underlivet (KIU)
LyLe (Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS)
Modermærkekræft, Patientforeningen
NetPa (Foreningen for patienter med neuroendokrine tumorer)
Netku – Netværket for Kræftbehandling i Udlandet
Netværket for Hals- og Mundhulekræft
PACT (Physical Activity after Cancer Treatment)
UlykkesPatientForeningen (PTU)
Patientforeningen for Modermærkekræft
Proof of Life – Idrætsforening for unge kræftoverlevere i alderen 18-45 år
Prostatakræftforeningen (Propa)
Rehabilitering – Rehpa (ikke forbeholdt kræftramte)
RYK – Rygmarvsskadede i Danmark
Stomiforeningen (COPA)
Fortsættes…
Links
Patientforeninger (Kræftens Bekæmpelse)
Nationalt Forsøgsoverblik er en national oversigt over aktive kliniske forsøg i Danmark (Nationalt Forsøgsoverblik, Database)
Siden oprettet:
d. 02.09.24, Senest revideret d. 16.11.24
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Praktiske råd for kræftramte
8. Legater
Indhold:
- Sygemelding (rul til)
- Førtidspension, Terminalerklæring mm (rul til)
- Forsikringsudbetaling – Kritisk sygdom (rul til)
- Rejser (incl. forsikring) (rul til)
- Rekreationsophold (rul til)
- Støttegrupper (rul til)
- Patientforeninger (oversigt m links) (rul til)
- Legater (scroll ned)
- Plejeorlov (rul til)
8. Legater for kræftramte
Har du kendskab til legater, der kan være relevante for kræftramte, der ikke figurerer på nedenstående liste, hører jeg meget gerne fra dig. Se kontaktinfo her.
Afhængigt af din økonomiske situation og din kræftdiagnose, kan der være mulighed for at modtage legater.
Bl.a. Kræftens Bekæmpelse har legater man kan søge som kræftramt. Du kan læse om vilkårene her:
Økonomiske tilskud (Kræftens Bekæmpelse)
Økonomisk støtte (Center for Kræft og Sundhed)
Der findes over 1.700 legater for ’værdigt trængende’ i Danmark (Lyle)
Søg i alle landets Fonde (Find Fonden)
Legater (Kræftens Bekæmpelse)
Legater (Tidslerne)
Støtte til Sklerose- og kræftramte personer, hvor sygdom påvirker den økonomiske situation (Karen A. Tolstrups Fond)
Ansøger er diagnosticeret med kræft i hoved og hals (Vera og Albert Hills Mindefond)
Fortsættes…
Siden oprettet:
d. 02.09.24
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Praktiske råd for kræftramte
9. Plejeorlov
Indhold:
- Sygemelding (rul til)
- Førtidspension, Terminalerklæring mm (rul til)
- Forsikringsudbetaling – Kritisk sygdom (rul til)
- Rejser (incl. forsikring) (rul til)
- Rekreationsophold (rul til)
- Støttegrupper (rul til)
- Patientforeninger (oversigt m links) (rul til)
- Legater (rul til)
- Plejeorlov (scroll ned)
9. Plejeorlov til pasning af nærtstående i hjemmet
Plejeorlov til pårørende
Når en kræftsygdom går ind i sin sidste fase, opstår der ofte et stærkt ønske hos de nærmeste om at kunne være til stede og yde omsorg i hjemmet. Til dette formål findes ordningen om plejeorlov, som er en ret for pårørende til at få fri fra arbejde med økonomisk kompensation for at passe en døende i den sidste tid.
1. Økonomisk sikring og betingelser for orlov
Kernen i plejeorlov er et såkaldt plejevederlag, som den pårørende modtager fra kommunen.
For at få bevilget plejeorlov skal en række betingelser være opfyldt:
- Lægelig vurdering: En læge skal vurdere, at den syge er døende (terminal), og at pleje i hjemmet er en mulighed.
- Den syges ønske: Den syge skal være indforstået med og ønske at blive plejet i hjemmet af den pårørende.
- Plejevederlagets størrelse: Ydelsen er 1,5 gange det sygedagpengebeløb, du som plejer ville have ret til, men kan maksimalt udgøre din hidtidige løn. Kommunen indbetaler også pension.
- Hjælp i hjemmet: Kommunen har pligt til at stille nødvendige hjælpemidler (plejeseng m.m.) til rådighed og sikre støtte fra den kommunale hjemmesygepleje. Du står altså ikke alene med plejeopgaven.
2. Forholdet til din arbejdsplads
Hvis du som pårørende er i arbejde, giver lovgivningen dig en række klare rettigheder i forbindelse med plejeorlov.
- Ret til fravær: Du har en lovfæstet ret til at holde orlov fra dit arbejde for at passe en nærtstående. Din arbejdsgiver kan ikke nægte dig dette fravær, så længe kommunen har bevilget plejeorloven.
- Beskyttelse mod opsigelse: Din arbejdsgiver må ikke opsige dig med den begrundelse, at du tager plejeorlov.
- Ret til at vende tilbage: Efter orlovens ophør har du ret til at vende tilbage til samme eller et tilsvarende job. Det er en god idé at holde en åben dialog med din arbejdsplads om situationen.
3. Selve processen – fra ansøgning til ophør
Processen styres af den syges bopælskommune og starter typisk i dialog med en læge eller hospitalets socialrådgiver.
- Ansøgningen: Ansøgningen sker til den syges kommune, ofte med hjælp fra en socialrådgiver eller læge.
- Orlovens varighed: Plejeorloven har ikke en fast udløbsdato. Den fortsætter, så længe betingelserne er opfyldt.
- Ophør af orlov: Orloven stopper, hvis den syge dør, flytter permanent på hospice/hospital, eller ikke længere ønsker at blive plejet i hjemmet.
Ved dødsfald har du ret til at modtage plejevederlag i op til 14 dage efter dødsfaldet for at få tid til at håndtere situationen.
4. Fleksibilitet i ordningen
Plejeorlovsordningen er designet til at være fleksibel og kan tilpasses den enkelte families behov.
- Deling af orlov: Flere pårørende kan godt deles om én plejeorlov. Man kan enten fordele dagene/ugerne imellem sig eller dele selve plejevederlaget, hvis man f.eks. plejer på nedsat tid samtidig.
- Ikke kun familie: Plejeorlov kan gives til andre end den nærmeste familie. Nære venner, en nabo eller andre med en tæt relation til den syge kan også ansøge, hvis de påtager sig plejeopgaven.
5. Gode råd til processen
- Tal med lægen og socialrådgiveren: Personalet på hospitalet og den syges praktiserende læge er nøglepersoner. De kan vurdere situationen og hjælpe med at starte processen.
- Kontakt kommunen tidligt: Tag tidligt kontakt til den syges bopælskommune for at høre om proceduren og få den rette vejledning og de nødvendige ansøgningspapirer.
- Brug de professionelle: Husk, at du som plejer ikke skal varetage specialiserede sygeplejeopgaver. Det er den kommunale hjemmesygeplejes ansvar at yde den nødvendige sundhedsfaglige hjælp.
Links
Plejeorlov til pasning af nærtstående i hjemmet (Sundhed.dk, 2025. Af Bodil Kaalund Bruun, Socialrådgiver og cand.soc.)
Plejeorlov til pasning af nærtstående i hjemmet (Sundhed.dk 2025. Af Bodil Kaalund Bruun, Birte Maigaard og Hans Christian Kjeldsen)
Støtte til at passe nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom (Borger.dk)
Få plejevederlag, når du passer en døende (Borger,dk)
Plejeorlov (Kræftens Bekæmpelse)
Siden oprettet:
d. 21.07.25
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.