Integrativ Onkologi symboliseret ved en lilla nøkkerose - populært kaldet åkande, med lidt grønne blade omkring.

Alternative Behandlinger Oversigt

  1. Fysiske behandlinger
  2. Energiformer og mental tilgang
  3. Psykologiske tilgange
  4. Spirituelle tilgange
  5. Fysisk velvære og bevægelse
  6. Sansestimulering
  7. Hormonterapi og kræft
  8. Kost, Ernæring og Naturmed.
  9. Immunsystem og sundhed
  10. Institutioner og forskning
  11. Foreninger og kræft
bliv medlem af fb-gruppen
Integrativ Onkologi symboliseret ved en lilla nøkkerose - populært kaldet åkande, med lidt grønne blade omkring.

Integrativ Onkologi – Fokus på helheden

Hvad er integrativ onkologi

Integrativ onkologi kombinerer den bedste konventionelle kræftbehandling med evidensbaserede komplementære terapier for at adressere patientens fysiske, psykiske og åndelige velbefindende. Målet er at forbedre livskvaliteten, håndtere bivirkninger og potentielt optimere resultaterne gennem et samarbejde mellem patient og et tværfagligt team, som kan inkludere fagfolk, der tilbyder komplementære metoder i samråd med det konventionelle behandlingshold.

Definition

“Integrativ onkologi er en evidensbaseret, patientcentreret tilgang til kræftpleje, der kombinerer konventionelle behandlinger med komplementære terapier for at håndtere symptomer, forbedre livskvaliteten og potentielt påvirke sygdomsforløbet gunstigt.”

Mange definitioner af integrativ onkologi understreger vigtigheden af evidens, når det er tilgængeligt, men anerkender også, at for visse komplementære terapier kan det være begrænset med store, randomiserede kliniske studier. I disse tilfælde kan klinisk erfaring, patientrapporter og mindre studier spille en relevant rolle i vurderingen af tiltagets potentielle værdi og sikkerhed.

Organisationer og eksperter inden for integrativ onkologi lægger typisk vægt på følgende principper:

  • Patientcentreret tilgang: Fokus på den enkelte patients unikke behov, præferencer og værdier.
  • Evidensbaseret informeret beslutningstagning: At bruge den bedst tilgængelige forskning til at guide behandlingsvalg.
  • Integration af flere terapier: At kombinere konventionel behandling med komplementære metoder, der kan understøtte patientens fysiske, psykiske og spirituelle velbefindende.
  • Fokus på sikkerhed og potentielle interaktioner: Omhyggelig vurdering af risici og fordele ved alle anvendte terapier.
  • Fremme af sundhed og velvære: At hjælpe patienten med at leve så godt som muligt under og efter kræftbehandlingen.

Se også Beslutningen

Integrativ onkologi vs. holistisk behandling

Mens holistisk behandling kan inkludere en bred vifte af tilgange, hvoraf nogle måske ikke er evidensbaserede, lægger integrativ onkologi særlig vægt på evidens og sikkerhed i valget af komplementære terapier, der anvendes sideløbende med konventionel behandling.

Hvorfor integrativ onkologi

Integrativ Onkologi symboliseret ved klar glaskop med citronsaft. denne står på uderkop i hvid porcelæn hvor der ligger nogle citronskiver og lidt rå ingefærknold. Der rider en halv citronskive over koppens kant. Baggrunden ser ud til at være snedækket.

Som kræftpatient står du over for mange udfordringer – både fysiske og følelsesmæssige. Integrativ onkologi tilbyder redskaber og strategier, der kan hjælpe dig med at navigere i dette komplekse landskab. Det handler ikke om at erstatte din læges anbefalinger eller de traditionelle behandlinger, men om at tilføje lag af støtte, der kan gøre en reel forskel i din hverdag og dit behandlingsforløb. Denne tilgang kan give dig en følelse af større kontrol og aktivt engagement i din egen helbredelse.

Se også Evidens vs. Erfaring

Se også Følelser ved kræft

Evidensbaserede terapier

Fokus på komplementære metoder, der er understøttet af videnskabelig forskning. Det kan være afgørende at skelne mellem disse og ikke-evidensbaserede eller måske ligefrem potentielt skadelige alternative behandlinger (ikke mindst enhver terapi, der lover mirakel-virkning, eller påstår at have tårnhøj succesrate). Her er nogle af de områder, hvor der findes størst grad af lovende evidens for kræftpatienter:

Kosttilskud

Kosttilskud symboliseret ved en større gruppe fletkurve med forskellige grønne friske urter.

Måske overvejer du, hvordan du bedst kan støtte din krop under din kræftbehandling. Her kan kosttilskud være en oplagt mulighed.

Det er en positiv og fornuftig tilgang. Men det er samtidig nødvendigt for dig at vide, at nogle kosttilskud kan påvirke, hvordan din kemoterapi eller strålebehandling virker. Derfor er det afgørende, at du altid taler med din behandler eller en klinisk diætist, før du tager beslutning om kosttilskud. Denne kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er sikkert og potentielt gavnligt for dig, så du får den bedste støtte under dit forløb.

Lovende forskningsresultater

Nogle kosttilskud har vist lovende resultater i forskning, hvad angår at understøtte kræftpatienter. Det drejer sig især om disse.

Prioriteret liste over kosttilskud og medicinske svampe til kræftpatienter (med fokus på potentiel støtte og relevans):

Potentielle interaktioner: Generelt betragtet som sikkert i moderate mængder. Dog kan høje doser potentielt øge risikoen for blødning, især hos patienter, der tager blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin).

Der er også teoretisk mulighed for interaktion med visse kemoterapier ved meget høje doser, men dette er sjældent relevant ved normalt brug som kosttilskud.

Ingen kendte signifikante interaktioner med strålebehandling ved normale doser. Høje doser kan øge blødningsrisikoen, hvilket generelt bør overvejes uanset behandlingstype.

Forsigtighed: For undervægtige, bør ingefær indtages i begrænsede mængder, til man har sikret sig, at det ikke påvirker forbrændingen, og dermed risikerer at føre til yderligere vægttab.

Kan dog give halsbrand, ved indtag i større mængder.

Gravide bør undgå at indtage kosttilskud, da effekten på fostret ikke er fuldt afdækket.

Dosering: Der findes ikke er en universelt fastsat standarddosis for ingefær til kræftpatienter inden for integrativ onkologi. Anbefalinger kan variere afhængigt af den specifikke situation, formålet med brugen (f.eks. kvalmelindring, antiinflammatorisk effekt), patientens individuelle forhold og eventuel øvrige medicinering.

Selvom der ikke er en standarddosis, peger forskning og kliniske retningslinjer på følgende generelle anbefalinger for voksne:

  • Kvalmelindring (f.eks. ved kemoterapi-induceret kvalme):
    • 0,5 til 1 gram pulveriseret ingefær dagligt, fordelt på flere doser (f.eks. 250 mg 2-4 gange dagligt), har vist sig effektivt i nogle studier. Det anbefales ofte at starte et par dage før kemoterapi.
    • I nogle studier er doser på 1 gram dagligt også anvendt.
    • Vær opmærksom på, at nogle studier har brugt doser fra 170 mg til 1 g, 3-4 gange dagligt.
  • Generel brug som kosttilskud (rå ingefær):
    • Mange diætister anbefaler ikke mere end 4 gram (ca. 1 spiseskefuld) rå, frisk ingefær om dagen. Dette er generelt betragtet som sikkert for de fleste voksne.
  • Generel brug som kosttilskud (pulveriseret ingefær):
    • Da pulveriseret ingefær er mere koncentreret, anbefales det ofte ikke at overskride 2 teskefulde om dagen.

Hvilken form findes ingefær i:

  • Form for ingefær: Forskellige former for ingefær (rå, pulver, kapsler, te) indeholder varierende koncentrationer af aktive stoffer. Rå ingefær anses ofte for at være den sikreste form.
  • Kvalitet: Vælg produkter, der angiver, at de indeholder “ægte ingefær” og er af god kvalitet.
  • Bivirkninger: Selvom ingefær generelt betragtes som sikkert i moderate mængder, kan høje doser forårsage mavegener, halsbrand eller diarré hos nogle mennesker. Ingefær har også en blodfortyndende effekt, hvilket skal tages i betragtning før operationer eller ved brug af blodfortyndende medicin.

Konklusion:

Der er ingen fast standarddosis for ingefær inden for integrativ onkologi. De doser, der har vist sig lovende i forskning for kvalmelindring, ligger typisk mellem 0,5 og 1 gram pulveriseret ingefær dagligt. For generel brug af rå ingefær anbefales det ofte ikke at overskride 4 gram dagligt. Det er absolut nødvendigt, at kræftpatienter, der overvejer at bruge ingefær som en del af deres integrative behandling, konsulterer deres onkolog eller en specialiseret sundhedsfaglig person for at få individuel rådgivning om sikker og passende dosering.

Vigtigt: Tal med din behandler, hvis du tager blodfortyndende medicin eller overvejer høje doser ingefær.

Prioritet: Meget høj

Mange kræftpatienter har D-vitaminmangel, hvilket kan påvirke deres generelle velbefindende og potentielt deres respons på behandling. Tilskud kan korrigere mangel og understøtte disse funktioner.

Potentielle interaktioner: D-vitamin interagerer primært med medicin, der påvirker calciumoptagelsen eller knoglemetabolismen. I de doser, der typisk bruges til at korrigere mangel, er der sjældent problemer med kemoterapi eller stråleterapi. Dog kan meget høje doser være skadelige og potentielt interagere med visse behandlinger.

Der er ingen kendte direkte interaktioner mellem D-vitamin tilskud i normale doser og strålebehandling. Et tilstrækkeligt D-vitamin-niveau er dog vigtigt for at understøtte generel sundhed og immunfunktion under enhver kræftbehandling, herunder strålebehandling. Nogle studier undersøger også D-vitamins potentielle rolle i at mindske visse bivirkninger ved kræftbehandling, men dette er stadig forskning.

Vigtigt: Få dit D-vitaminniveau tjekket af din behandler, som kan anbefale den korrekte dosis.
Overdosering bør undgås.

Prioritet: Høj

Potentielle interaktioner:

Blødningsrisiko: Høje doser af omega-3 fedtsyrer kan øge risikoen for blødning, især hvis du tager blodfortyndende medicin som warfarin (Marevan), aspirin eller clopidogrel (Plavix).

Kemoterapi: Der er teoretisk mulighed for, at høje doser af omega-3 fedtsyrer kan påvirke effekten af visse kemoterapier, for eksempel cisplatin (vist i et ældre dyrestudie).
Dette er dog primært teoretiske bekymringer fra laboratorie- og dyrestudier, og kliniske studier på mennesker har ikke bekræftet disse interaktioner ved normale doser.

Blodsukker: Høje doser af omega-3 tilskud kan potentielt påvirke blodsukkerkontrollen hos diabetikere.

Andre lægemidler: Der er en teoretisk risiko for interaktioner med andre lægemidler, der påvirker blodkoagulation eller immunforsvaret, men dokumentationen er begrænset.

Ingen stærk evidens for direkte negative interaktioner med selve strålingen. Nogle tidlige forskningsområder undersøger, om omega-3 kan påvirke strålesensitiviteten i kræftceller, men dette er endnu ikke klinisk etableret. Høje doser kan øge blødningsrisikoen, hvilket er relevant at overveje også under strålebehandling.

Vigtigt: Hvis du tager blodfortyndende medicin eller planlægger at tage høje doser omega-3, er det vigtigt, at du informerer din behandler.

Prioritet: Høj

Potentielle interaktioner:

Antidepressiv medicin: Da safran påvirker hjernens serotoninsystem, er der en teoretisk risiko for serotonin-syndrom (en potentielt alvorlig tilstand med for meget serotonin i kroppen), hvis det tages sammen med anden antidepressiv medicin (især SSRI- og SNRI-præparater).

Blodfortyndende medicin: Safran kan teoretisk set have en mild blodfortyndende effekt. Forsigtighed tilrådes, hvis du tager medicin som warfarin (Marevan), clopidogrel (Plavix) eller høje doser aspirin.

Blodtryksmedicin: Studier tyder på, at safran kan sænke blodtrykket. Tager du blodtrykssænkende medicin, kan kombinationen potentielt føre til for lavt blodtryk (hypotension).

Kemoterapi: Interaktioner er ikke fuldt ud kortlagt. Nogle laboratoriestudier antyder, at safran kan øge effekten af visse typer kemoterapi (f.eks. cisplatin), men dette er ikke bekræftet i større studier på mennesker. Da virkningen er usikker, er dialog med onkologen afgørende. Andre undersøgelser viser gunstig virkning ved samtidig anvendelse af safran under kemoterapi.

Blodsukkermedicin: Safran kan påvirke blodsukkerniveauet. Diabetikere eller personer, der tager medicin for at regulere blodsukker, bør være ekstra opmærksomme.

Strålebehandling: Der er ingen stærk evidens for direkte negative interaktioner med strålebehandling. Forskningsområdet er ikke gennem undersøgt, og derfor gælder det generelle forsigtighedsprincip.

Vigtigt: Selvom safran er et af de mest veldokumenterede naturmidler mod depression, er det ikke uden risici. Meget høje doser (flere gram) er giftige. Start ikke med safran-tilskud uden at have talt med din behandler, især ikke hvis du er i aktiv behandling eller tager anden medicin.

Prioritet: Høj

Potentielle interaktioner: Der er begrænset viden om direkte interaktioner med kemoterapi og stråleterapi.

Reishi kan potentielt påvirke blodpladefunktionen og bør anvendes med forsigtighed af patienter, der tager blodfortyndende medicin.

Shiitake kan i sjældne tilfælde forårsage hududslæt (Shiitake dermatitis).

Der ikke umiddelbart kendte eller stærkt formodede interaktioner med strålebehandling, som nødvendiggør en specifik tilføjelse under “Potentielle interaktioner” på nuværende tidspunkt.

Vigtigt: Informer din behandler om brugen af medicinske svampe, hvis du tager blodfortyndende medicin, er i kemoterapi eller oplever bivirkninger.

Prioritet: Middel

Potentielle interaktioner: Generelt betragtet som relativt sikkert. Der er begrænset dokumentation for signifikante interaktioner med kemoterapi eller stråleterapi.

Der ikke umiddelbart kendte eller stærkt formodede interaktioner med strålebehandling, som nødvendiggør en specifik tilføjelse under “Potentielle interaktioner” på nuværende tidspunkt.

Vigtigt: Informer for en sikkerheds skyld din behandler om brugen af turkey tail, hvis du er i kemoterapi.

Prioritet: Middel

Nogle laboratoriestudier tyder på potentiale i at hæmme kræftcellevækst og -spredning. Anvendes med henblik på at reducere inflammation og smerter. Optageligheden i kroppen er dog ofte lav, så vær opmærksom på kvaliteten af produktet (Anvender selv MCS-Formulas).

Potentielle interaktioner: Curcumin kan potentielt interagere med visse kemoterapier primært ved at påvirke leverens enzymer (CYP450-systemet) og transportproteiner (f.eks. P-glycoprotein), som er involveret i nedbrydningen og transporten af mange lægemidler, herunder visse former for kemoterapi. Dette kan teoretisk set enten øge eller mindske effekten af kemoterapien eller øge risikoen for bivirkninger.

De kemoterapier, hvor der er størst teoretisk risiko for interaktion med curcumin, inkluderer:

  • Taxaner: Såsom paclitaxel (Taxol) og docetaxel (Taxotere). Curcumin kan potentielt påvirke metabolismen af disse stoffer.
  • Vinca alkaloider: Såsom vinblastin og vincristin. Lignende påvirkning af leverenzymer kan være relevant.
  • Antracyliner: Såsom doxorubicin (Adriamycin) og epirubicin. Der er nogle in vitro (laboratoriestudier) og dyrestudier, der antyder potentielle interaktioner, men den kliniske betydning hos mennesker er ikke klar.
  • Capecitabin (Xeloda): Curcumin kan potentielt påvirke metabolismen.
  • Cyclophosphamid (Sendoxan): Der er begrænset forskning, men potentiel interaktion via leverenzymer kan ikke udelukkes.

Derudover kan høje doser af curcumin have en blodfortyndende effekt og derfor potentielt interagere med kemoterapier, der i sig selv kan påvirke blodpladetallet eller øge risikoen for blødning.

Nogle prækliniske studier har antydet, at curcumin potentielt kan påvirke strålesensitiviteten i kræftceller, enten ved at øge eller mindske den. Den kliniske relevans af dette hos mennesker er endnu uklar og kræver mere forskning.

Vigtigt: Det er afgørende at understrege, at størstedelen af denne information stammer fra laboratoriestudier og dyrestudier. Den kliniske relevans og omfanget af disse interaktioner hos mennesker, der tager normale doser af curcumin som kosttilskud under kemoterapi, er endnu ikke fuldt afklaret.

Tal med din behandler, før du tager gurkemeje/curcumin, hvis du er i kemoterapi eller tager blodfortyndende medicin.

Prioritet: Middel

Potentielle interaktioner: Høje koncentrationer af grøn te ekstrakter kan potentielt interagere med visse kemoterapier ved at påvirke deres transportmekanismer.

De kemoterapier, hvor der er størst teoretisk risiko for interaktion med høje koncentrationer af EGCG, involverer primært lægemiddeltransportproteiner, især P-glycoprotein (P-gp) og brystkræftresistensprotein (BCRP).
Disse proteiner hjælper med at pumpe lægemidler ind i og ud af celler, og EGCG kan potentielt hæmme deres funktion og dermed påvirke koncentrationen af kemoterapien i kræftcellerne.

Nogle af de kemoterapier, der er kendt for at være substrater for disse transportproteiner og derfor teoretisk set kan blive påvirket af høje doser af grøn te ekstrakter, inkluderer:

  • Doxorubicin (Adriamycin)
  • Epirubicin
  • Mitoxantron
  • Paclitaxel (Taxol)
  • Docetaxel (Taxotere)
  • Vincristin
  • Vinblastin
  • Irinotecan (Camptosar)
  • Topotecan (Hycamtin)

Derudover kan EGCG potentielt interagere med enzymsystemer i leveren (CYP-enzymer), som også er involveret i metabolismen af visse kemoterapier, selvom denne mekanisme anses for at være mindre udtalt end påvirkningen af transportproteinerne.

Nogle prækliniske studier har undersøgt EGCG’s potentiale til at påvirke strålesensitiviteten, men resultaterne er ikke entydige. Den kliniske betydning er uklar.

Vigtigt: Det skal understreges, at denne information primært kommer fra laboratoriestudier (in vitro) og dyrestudier, hvor der er brugt meget høje koncentrationer af EGCG, som sjældent nås ved normalt indtag af grøn te som drik. Koncentrerede grøn te ekstrakter i kosttilskud kan dog potentielt nå disse niveauer.

Indtag grøn te i moderate mængder. Hvis du overvejer høje koncentrerede ekstrakter, bør du tale med din behandler.

Prioritet: Fint at supplere med (kræver dialog)

Potentielle interaktioner: Marietidsel indeholder stoffet silymarin, som kan påvirke aktiviteten af visse CYP450-enzymer i leveren. Disse enzymer er ansvarlige for at metabolisere (nedbryde) mange forskellige lægemidler, herunder visse typer kemoterapi og hormonbehandling. Ved at påvirke disse enzymer kan marietidsel teoretisk set enten øge eller mindske koncentrationen og dermed effekten eller bivirkningerne af de pågældende lægemidler i kroppen.

De typer af kemoterapi og hormonbehandling, hvor der er størst potentiel risiko for interaktion med marietidsel, inkluderer lægemidler, der primært metaboliseres af følgende CYP450-enzymer:

  • CYP3A4: Dette er et af de vigtigste enzymer i leveren og er involveret i metabolismen af mange lægemidler, herunder visse:
    • Kemoterapier: Taxaner (f.eks. docetaxel, paclitaxel), vinca alkaloider (f.eks. vinblastin, vincristin), antracykliner (f.eks. doxorubicin), cyclophosphamid, ifosfamid.
    • Hormonbehandlinger: Aromatasehæmmere (f.eks. anastrozol, letrozol), tamoxifen, visse gestagener.
  • CYP2C9: Involveret i metabolismen af blandt andet:
    • Kemoterapier: Capecitabin.
    • Hormonbehandlinger: Visse former for antiøstrogenbehandling.
  • CYP2C19: Metaboliserer visse:
    • Kemoterapier: Nogle af de ovennævnte i mindre grad.

Der er ingen kendte direkte interaktioner mellem marietidsel og strålebehandling. Marietidsel bruges traditionelt til at støtte leverfunktionen, hvilket potentielt kan være relevant for patienter, der modtager strålebehandling, da behandlingen kan belaste kroppen generelt.

Vigtigt: Det er afgørende at forstå, at omfanget og den kliniske betydning af disse potentielle interaktioner kan variere betydeligt fra person til person og afhænger af dosis af marietidsel, typen og dosis af den anden medicin samt individuelle forskelle i leverenzymaktivitet.

Informer din behandler om brugen af marietidsel, hvis du tager anden medicin.

Prioritet: Fint at supplere med (kræver dialog)

Potentielle interaktioner: Melatonin kan interagere med visse lægemidler, herunder blodfortyndende medicin og antidepressiva.

  • Blodfortyndende medicin:
    • Warfarin (Marevan): Melatonin kan potentielt øge den blodfortyndende virkning af warfarin, hvilket teoretisk kan øge risikoen for blødning. Det anbefales at monitorere INR-værdien nøje, hvis melatonin tages samtidig med warfarin.
    • Andre blodfortyndende lægemidler: Der kan være en teoretisk øget risiko for blødning ved samtidig brug af melatonin og andre blodfortyndende eller antiplatelet lægemidler som aspirin, clopidogrel (Plavix), og non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er), især ved højere doser af melatonin.
  • Antidepressiva:
    • Selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRI’er): Visse SSRI’er, såsom fluoxetin (Prozac) og fluvoxamin (Luvox), kan potentielt øge niveauet af melatonin i kroppen ved at hæmme dets metabolisme i leveren. Dette kan føre til øget døsighed eller andre melatonin-relaterede bivirkninger.
    • Tricykliske antidepressiva (TCA’er): Der kan være en teoretisk risiko for interaktioner, men dokumentationen er mere begrænset.
    • Monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere): Samtidig brug af melatonin og MAO-hæmmere anbefales generelt ikke på grund af potentiel risiko for øgede bivirkninger.
    • Serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmere (SNRI’er): Der er begrænset information om interaktioner, men forsigtighed kan være tilrådelig.
  • Andre potentielle interaktioner:
    • Benzodiazepiner: Melatonin kan forstærke den sløvende effekt af benzodiazepiner.
    • Betablokkere: Visse betablokkere kan reducere kroppens egen produktion af melatonin.
    • Cimetidin (Tagamet): Et syrehæmmende middel, der kan øge melatoninniveauet.
    • Visse antipsykotika: Der kan være potentielle farmakodynamiske interaktioner.

Nogle studier undersøger melatonins potentielle evne til at øge strålesensitiviteten i visse kræftceller, mens det potentielt beskytter normalt væv. Dette er dog stadig under forskning.

Vigtigt: Det er vigtigt at understrege, at omfanget og betydningen af ovennævnte interaktioner kan variere.

Prioritet: Fint at supplere med (kræver dialog)

Potentielle interaktioner: Der er begrænset viden om direkte interaktioner med kemoterapi og stråleterapi. Cordyceps kan potentielt påvirke blodsukkeret og bør derfor benyttes med forsigtighed af diabetikere.

Der ikke umiddelbart kendte eller stærkt formodede interaktioner med strålebehandling, som nødvendiggør en specifik tilføjelse under “Potentielle interaktioner” på nuværende tidspunkt.

Vigtigt: Informer din behandler om brugen af cordyceps, hvis du har diabetes.

Prioritet: Fint at supplere med (kræver dialog)

Potentielle interaktioner: Der er begrænset viden om signifikante interaktioner med konventionel kræftbehandling ved normale doser.

Nogle prækliniske studier antyder, at sulforaphane kan påvirke strålesensitiviteten, men den kliniske relevans er uklar.

Vigtigt: Informer din behandler, hvis du overvejer at benytte broccoli-spireekstrakt i koncentrerede doser.

Prioritet: Fint at supplere med (kræver dialog)

Potentielle interaktioner: Quercetin er en flavonoid, der kan påvirke aktiviteten af visse CYP450-enzymer i leveren, ligesom marietidsel.
Disse enzymer er involveret i nedbrydningen af mange lægemidler, herunder visse former for kemoterapi og blodfortyndende medicin. Ved at påvirke disse enzymer kan quercetin teoretisk set enten øge eller mindske koncentrationen og dermed effekten eller bivirkningerne af de pågældende lægemidler i kroppen.

De typer af kemoterapi og blodfortyndende medicin, hvor der er størst potentiel risiko for interaktion med quercetin, inkluderer lægemidler, der primært metaboliseres af følgende CYP450-enzymer:

  • CYP3A4: Dette er et af de vigtigste enzymer i leveren og er involveret i metabolismen af mange lægemidler, herunder visse:
    • Kemoterapier: Taxaner (f.eks., docetaxel, paclitaxel), vinca alkaloider (f.eks., vinblastin, vincristin), antracykliner (f.eks., doxorubicin), cyclophosphamid, ifosfamid.
    • Tyrosinkinaseinhibitorer (TKI’er): En type målrettet kræftbehandling, f.eks., imatinib, gefitinib, erlotinib.
  • CYP2C9: Involveret i metabolismen af blandt andet:
    • Kemoterapier: Capecitabin.
    • Blodfortyndende medicin: Warfarin (Marevan). Quercetin kan potentielt øge den blodfortyndende effekt af warfarin.
  • CYP1A2: Metaboliserer visse:
    • Kemoterapier: Topotecan.

Nogle prækliniske studier har undersøgt quercetins potentiale til at påvirke strålesensitiviteten, med varierende resultater afhængigt af kræftcelletype. Klinisk evidens mangler.

Vigtigt: Det skal understreges, at omfanget og den kliniske betydning af disse potentielle interaktioner kan variere betydeligt fra person til person og afhænger af dosis af quercetin, typen og dosis af den øvrige medicin der indtages, samt individuelle forskelle i leverenzymaktivitet.

Vigtigt: Tal med din behandler, før du tager quercetin, hvis du er i kemoterapi eller tager blodfortyndende medicin.

Prioritet: Fint at supplere med (kræver dialog)

Potentielle interaktioner: Høje doser selen kan være giftige og kan interagere med visse kemoterapier.
Nogle studier undersøger selens rolle i at beskytte normalt væv under strålebehandling, men dette er stadig forskning.

Vigtigt: Tag kun selentilskud, hvis du har påvist mangel og/eller efter anbefaling fra din behandler. Undgå høje doser.

Prioritet: Fint at supplere med (kræver dialog)

Vær kritisk og sørg for at være velinformeret. Der er mange udokumenterede påstande om kosttilskud og kræft. Du kan evt. orientere dig yderligere her:

Se også Kosttilskud – Alfabetisk

Repurposed drugs

Repurposed drugs symboliseret ved et orangebrunt pilleglas af plast, der ligger på et grå-meleret bord. Der er ingen låg og nogle kapsler i to grønne nuancer ligger både ude og inde i glasset.

Inden for den integrative onkologi ser man også med interesse på “repurposed drugs” – lægemidler, der oprindeligt er udviklet og godkendt til behandling af andre sygdomme, men som i forskning viser lovende potentiale i kræftbehandling.

Denne tilgang er spændende, fordi disse lægemidlers sikkerhedsprofil og hvordan kroppen håndterer dem ofte allerede er velkendt, hvilket kan fremskynde vejen til potentielle nye behandlingsmuligheder.

Tanken bag genanvendelse af kendte lægemidler er, at de kan have virkningsmekanismer, der også kan være relevante i forhold til kræftcellers vækst, spredning eller interaktion med kroppens immunsystem.

For kræftpatienter kan dette potentielt betyde adgang til flere behandlingsmuligheder, og med færre bivirkninger sammenlignet med andre kræftlægemidler.

Eksempler på repurposed drugs

Nogle eksempler på repurposed drugs, der aktivt undersøges i kræftbehandling, inkluderer blandt andet:

  • Metformin: Et almindeligt diabeteslægemiddel, der studeres for dets mulige evne til at hæmme kræftcellevækst og påvirke energimetabolismen i kræftceller.
  • Aspirin: Et velkendt smertestillende middel, der undersøges for dets potentielle antiinflammatoriske og anti-blodpladeeffekter i forhold til forebyggelse og behandling af visse kræftformer.
  • Statiner: Kolesterolsænkende medicin, der viser tegn på at kunne påvirke kræftcellevækst og -spredning i laboratorie- og dyrestudier.

Men der er mange flere, der tilsyneladende har gunstig virkning i forbindelse med behandling af kræft.

Samråd med behandler

Det skal dog understreges, at selvom forskningen i repurposed drugs er lovende, er flere af disse lægemidler stadig under undersøgelse for deres effekt og sikkerhed i forskellige kræftformer.

Brugen af repurposed drugs i kræftbehandling bør derfor ske i samarbejde med din behandler.

Integrativ onkologi ser med åbent sind på potentialet i repurposed drugs som en del af en bredere vifte af tilgange til kræftbehandling. Selvom patientsikkerhed og evidensbaserede beslutninger fortsat er i fokus, anerkendes vigtigheden af at udforske innovative muligheder i samråd med behandleren for de, der ønsker at supplere deres behandling.

Se også Repurposed Drugs

Se også Evidens vs. Erfaring

Se også Ingen medicin – Plan B

Kost og ernæring som en central støtte

Ernæring og kost ved kræft, symboliseret ved gryde med sammenkogt ret indeholdende farverige grøntsager som tomat og gulerødder og formentlig større stykker kyllingetern.

Kost og ernæring spiller en afgørende rolle for kræftpatienters generelle helbred, energiniveau, immunforsvar og evne til at håndtere bivirkninger i forbindelse med behandlingen.

Inden for integrativ onkologi anerkendes individualiseret ernæringsvejledning som en integreret del af patientstøtten, der komplementerer den konventionelle behandling.

En velafbalanceret og næringsrig kost kan bidrage til:

  • Opretholdelse af vægt og muskelmasse: Mange kræftpatienter oplever vægttab og muskelsvind (kakeksi), som kan påvirke deres behandlingsforløb og livskvalitet. Individuel ernæringsstøtte kan hjælpe med at forebygge og håndtere dette.
  • Styrkelse af immunforsvaret: En kost rig på vitaminer, mineraler og antioxidanter er essentiel for et velfungerende immunforsvar, som er særligt vigtigt under kræftbehandling.
  • Reduktion af bivirkninger: Korrekt ernæring kan hjælpe med at lindre bivirkninger som kvalme, træthed, diarré og forstoppelse, som ofte følger med kemoterapi og strålebehandling.
  • Fremme af heling og restitution: Næringsstoffer er byggesten for kroppens celler og spiller en vigtig rolle i helingsprocesser efter operationer og under genoptræning.
  • Forbedring af energiniveau: En stabil og nærende kost kan bidrage til at øge energiniveauet og mindske træthed (fatigue).
  • Psykologisk velvære: For mange patienter giver det en følelse af kontrol og aktiv deltagelse i eget helbredelsesforløb at fokusere på sund kost.

Inden for integrativ onkologi tages der ofte udgangspunkt i en kost rig på hele, uforarbejdede fødevarer, herunder frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, frø og magre proteinkilder. Der kan også være fokus på specifikke fødevarer eller kosttilgange, afhængigt af den enkelte patients situation, kræfttype og behandling.

Det skal understreges, at der ofte er mange myter og modstridende informationer om kost i det hele taget og ikke mindst i forbindelse med kræft. Derfor er individuel vejledning fra en klinisk diætist med specialviden inden for onkologi måske værd at overveje.

Integrativ onkologi ser kost og ernæring som en integreret og aktiv del af behandlingsplanen, der arbejder i synergi med konventionelle metoder for at optimere velbefindende og potentielt forbedre behandlingsresultaterne.

Jeg kan kun opfordre dig til at orientere dig om de mange forskellige kostretninger, der er nævnt under Ernæring og Kost. Du vil ret sikkert finde noget, der taler til dig i din specifikke situation. Tjek med din behandler, at det er et godt valg.

Se også Ernæring og Kost

Se også Det skal føles rigtigt

Se også Kost der sulter kræften

Fysisk træning

Kvinde faldet i søvn ind over sit arbejdsbord. Hun sidder ved en pc og med en kop kaffe stående ved siden af tastaturet. Brillerne ligger ved siden af.

Tidligere blev kræftpatienter ofte rådet til at hvile meget. I dag ved vi, at fysisk træning er sikkert og yderst gavnligt i de fleste stadier af kræftsygdommen. Træning kan hjælpe med:

  1. Reduktion af træthed (fatigue): en af de mest almindelige og invaliderende bivirkninger ved kræftbehandling.
  2. Forbedring af fysisk funktion: styrke, udholdenhed og bevægelighed.
  3. Håndtering af psykiske udfordringer: reduktion af angst, depression og stress.
  4. Vægtkontrol: forebyggelse af vægtøgning eller tab i forbindelse med behandling.
  5. Forbedring af søvnkvalitet.
  6. Potentiel reduktion af risiko for tilbagefald ved visse kræfttyper.

Typer af træning og intensitet

Motion symboliseret ved kvinde på vej op ad stentrappe. Man ser kun hendes ben. Hun er iført grå kondisko med orange dekoration.

Det er vigtigt at tilpasse træningen til dit individuelle niveau og eventuelle begrænsninger. Tal evt. med din behandler eller en fysioterapeut med speciale i onkologi for at få et skræddersyet program.

  • Aerob træning: Aktiviteter som gåture, cykling, svømning eller dans, der får pulsen op. Start i et roligt tempo og øg gradvis intensiteten og varigheden.
  • Styrketræning: Brug af vægte, elastikker eller din egen kropsvægt for at opbygge og vedligehold muskelmasse. Dette er vigtigt for at bekæmpe muskeltab, som kan opstå under behandling.
  • Fleksibilitets- og balanceøvelser: Yoga, tai chi og blide strækøvelser kan forbedre bevægeligheden, reducere stivhed og forebygge fald.

Lyt altid til din krop og stop, hvis du oplever smerte eller overanstrengelse.

Se også Cancerspecifik træning

Se også Motion

Åndedrættet som onkologisk støtte

Åndedrættet og kræft symboliseret ved kvindes overkrop, hvor hun holder hånden over hjertet.

Åndedrættet er en livsnødvendig og ofte undervurderet funktion, som har dybtgående indvirkning på både vores fysiske og mentale velbefindende. Inden for integrativ onkologi anerkendes åndedrættet som et kraftfuldt redskab til at støtte kræftpatienter gennem hele deres behandlingsforløb og i tiden derefter.

Åndedrætsøvelser kan bidrage til en række fordele for kræftpatienter:

  • Stressreduktion og afslapning: Dybe, rolige åndedrag aktiverer det parasympatiske nervesystem, hvilket kan hjælpe med at mindske angst, stress og spændinger, som ofte følger med en kræftdiagnose og behandling.
  • Smertelindring: Fokuseret åndedræt kan hjælpe med at distrahere fra smerteoplevelsen og potentielt reducere intensiteten af kroniske smerter.
  • Forbedret søvn: Regelmæssige åndedrætsøvelser kan bidrage til en mere rolig og restituerende søvn.
  • Øget energiniveau: Selvom det kan lyde paradoksalt, kan bevidst vejrtrækning forbedre ilttilførslen til kroppen og dermed øge energiniveauet og mindske træthed.
  • Styrket immunforsvar: Nogle studier antyder en forbindelse mellem stressreduktion via åndedrætsøvelser og en forbedret funktion af immunforsvaret.
  • Mental klarhed og fokus: Bevidsthed omkring åndedrættet kan hjælpe med at skabe mental ro og forbedre koncentrationsevnen.
  • Håndtering af bivirkninger: Åndedrætsøvelser kan være et nyttigt redskab til at håndtere kvalme, åndenød og andre ubehagelige bivirkninger fra behandlingen.
  • Øget kropsbevidsthed: Regelmæssig praksis kan øge patientens fornemmelse af egen krop og give en følelse af kontrol.

Der findes mange forskellige former for åndedrætsøvelser, som kan tilpasses den enkelte patients behov og præferencer. Nogle eksempler inkluderer diafragmaåndedræt (maveåndedræt), vekselvise næseboråndedræt (Nadi Shodhana), og guidet visualisering med fokus på åndedrættet.

Inden for integrativ onkologi ses åndedrætsøvelser ofte som et supplement til andre støttende metoder og kan integreres i den daglige rutine eller anvendes under specifikke tidspunkter, såsom før, under eller efter behandling. Det er en tilgængelig og omkostningseffektiv metode, som kan spille en aktiv rolle i helbredelsesforløbet og bidrage til en øget livskvalitet.

Psykologiske metoder

Meditation symboliseret ved kvinde der sidder i skrædderstilling på en strand foran et endeløst hav. Hun har armene vinklet ud til siden som hun modtager energi fra alt omkring hende.

Den psykiske belastning ved en kræftdiagnose og behandling er betydelig. Evidensbaserede psykologiske tilgange kan være en værdifuld støtte:

  • Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR): Teknikker, der hjælper dig med at være til stede i nuet uden at dømme. Kan reducere stress, angst og forbedre livskvaliteten.
  • Meditation: Regelmæssig meditation kan fremme afslapning, reducere angst og forbedre den følelsesmæssige balance. Der findes mange forskellige former for meditation.
  • Visualisering: Brug af mentale billeder til at fremme helbredelse og håndtere bivirkninger. Kan hjælpe med at styrke troen på behandlingen og reducere angst.
  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT): En terapiform, der fokuserer på at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærd, som kan bidrage til angst og depression.
  • Støttegrupper: At dele erfaringer med andre kræftpatienter kan give følelsesmæssig støtte, mindske følelsen af isolation og give praktiske råd.
  • Tapping, også kendt som Emotional Freedom Techniques (EFT): Denne teknik befinder sig i grænselandet. Der er (endnu) ikke videnskabelig evidens for dets virkning. Omvendt er der mange, der har stor glæde af denne teknik (undertegnede incl.). Derfor mener jeg at den skal nævnes i denne sammenhæng.
    Tapping kombinerer elementer fra kognitiv terapi og eksponeringsterapi med stimulering af akupressurpunkter ved at tappe på specifikke steder på kroppen (ansigt, overkrop og hænder) med fingerspidserne. Det kan have en overraskende angst-dæmpende effekt.

Disse metoder kan hjælpe dig med at håndtere de følelsesmæssige udfordringer, der følger med kræft, og forbedre dit generelle velbefindende.

Akupunktur og massage

Akupunktur ved kræft. Her vises hænder der sætter akupunkturnåde på detalje af ryg.

Visse komplementære terapier har vist potentiale til at lindre specifikke symptomer:

  • Akupunktur: Involverer indføring af tynde nåle i specifikke punkter på kroppen. Studier har antydet, at akupunktur kan være effektivt til at reducere kvalme og opkastning (især i forbindelse med kemoterapi), smerter og træthed hos nogle patienter.
  • Massage: Kan hjælpe med at reducere smerter, muskelspændinger, angst og træthed. Blid massage kan også forbedre søvnkvaliteten og give en følelse af velvære. Vær opmærksom på kontraindikationer, især ved lavt antal blodplader eller i områder med strålebehandling.

Det er vigtigt at søge behandlere, der har erfaring med at arbejde med kræftpatienter og som er villige til at samarbejde med dit onkologiske team.

Kommunikation med din behandler

Informer din læge om alle komplementære terapier, du overvejer eller bruger. Åben kommunikation er vigtig for helheden i integrativ onkologi.

Advarsel

Vær skeptisk over for udokumenterede behandlinger – specielt de, der lover fantastiske resultater.

Stol på videnskabelig evidens og mangeårig dokumenterbar erfaring. Benyt rådgivning fra kvalificerede sundhedsprofessionelle.

Undgå terapier, der lover mirakelkure eller fraråder konventionel behandling.

Konklusion

Integrativ onkologi er en helhedsorienteret tilgang til bedring. Integrativ onkologi handler om at tage et aktivt skridt i retning af dit eget velbefindende ved at kombinere det bedste fra den traditionelle kræftbehandling med evidensbaserede komplementære metoder.

Integrativ onkologi forener traditionelle kræftbehandlinger med videnskabeligt underbyggede supplerende metoder for at optimere livskvaliteten og potentielt behandlingsresultaterne ved at adressere både krop og sind. En helhedsorienteret tilgang, der styrker din aktive rolle og dit engagement i helbredelsesprocessen.

Se også Bivirkninger Kemo / Stråler – Minimer

Se også Mine bedste råd

Se også Det skal føles rigtigt

(til menu)

Links

Integration af specialiseret palliation og onkologi (Ugeskrift for Læger)

Tager du kosttilskud – Det er helt fint med os (Vejle Sygehus, folder)

Amerikanske kræftanbefalinger: Brug akupunktur og hypnose mod smerter (Onkologisk Tidsskrift)

Integrative Oncology and the Clinical Care Network: Challenges and Opportunities (PubMed)

Integrative medicine in oncology: redefining the standard of care (Nature Reviews Cancer)

Integrative Oncology: Incorporating Evidence-Based Approaches for Patients With GI Cancers (Asco Publications)

All About Integrative Oncology (Onco Link)

Trials (Anticancer Fund)

A supportive programme for cancer patients based on knowledge of the neurobio logy of cancer (PubMed, 2025)

  • Synergiprotokollen, med ikke-medicinske tiltag mod stress, kan forbedre livskvaliteten og måske prognosen for kræftpatienter. Selvom implementering kræver ressourcer, kan den løfte plejen markant.

Siden oprettet:

d. 22.04.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.