Brystkræft

Hvad er brystkræft?

Brystkræft er en kræftsygdom, der opstår, når celler i brystet begynder at vokse ukontrolleret og danner en tumor.

Hvad er symptomerne på brystkræft?

De mest almindelige symptomer er en knude i brystet, ændringer i bryststørrelse eller form, indtrukne brystvorter, væske fra brystvorten og hævede lymfeknuder i armhulen. Det er vigtigt at bemærke, at mange kvinder med brystkræft ikke har nogen symptomer.

Hvad er årsagen til brystkræft?

De præcise årsager til brystkræft er ikke helt klarlagt, men flere faktorer øger risikoen, såsom alder, familiehistorie med brystkræft, overvægt, højt alkoholindtag, hormonbehandling og visse genetiske mutationer.

Hvordan diagnosticeres brystkræft?

Brystkræft diagnosticeres normalt ved en kombination af fysisk undersøgelse, mammografi, ultralydsscanning og en biopsi, hvor der tages en vævsprøve fra knuden.

Hvordan behandles brystkræft?

Behandlingen af brystkræft afhænger af flere faktorer, såsom tumorens størrelse, spredning og den enkeltes generelle helbred. Typisk behandling er kirurgi, strålebehandling, kemoterapi og hormonbehandling. Nogle vælger alternativ behandling som supplement eller alene.

Kan jeg forebygge brystkræft?

Selvom der ikke findes nogen garanti for at forebygge brystkræft, kan en sund livsstil, herunder regelmæssig motion, en afbalanceret kost og begrænset alkoholindtag, reducere risikoen.

Hvor ofte skal jeg til screening for brystkræft?

Det anbefales, at kvinder mellem 50 og 69 år får tilbudt mammografi hvert andet år.

Kan jeg amme hvis jeg har brystkræft?

I mange tilfælde kan kvinder amme efter en brystkræftbehandling, men det afhænger af den specifikke behandling og omfanget af operationen.

Brystkræft – Alment

Hvad er brystkræft

Brystkræft er en kræftsygdom, der rammer væv i brystet. Den opstår, når celler i brystet begynder at vokse unormalt og ukontrolleret.

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos danske kvinder og rammer ca. 1 ud af 9 kvinder i løbet af deres liv.

Typer af brystkræft

Brystkræft kan inddeles i to hovedkategorier baseret på hvor i brystet kræften opstår:

1. In situ-kræft:

Ductal carcinoma in situ (DCIS): Kræftcellerne befinder sig i mælkegangene i brystet.
Lobular carcinoma in situ (LCIS): Kræftcellerne befinder sig i lobulerne, de små kirtler, der producerer mælk.
In situ-kræft er ikke invasiv, hvilket betyder, at kræftcellerne ikke har spredt sig til det omgivende væv. DCIS er den mest almindelige type in situ-kræft.

2. Invasiv kræft:

Invasiv duktal kræft (IDC): Den mest almindelige type brystkræft, hvor kræftcellerne har spredt sig fra mælkegangene til det omgivende væv.
Invasiv lobulær kræft (ILC): Kræftcellerne har spredt sig fra lobulerne til det omgivende væv.
Inflammatorisk brystkræft: En sjælden og aggressiv type brystkræft, der forårsager rødme, hævelse og betændelse i brystet.
Invasiv brystkræft kan yderligere inddeles i stadier baseret på omfanget af spredning til lymfeknuder og andre dele af kroppen.

Endviere findes der:

Triple-negativ brystkræft: En aggressiv type, der hverken har receptorer for østrogen, progesteron eller HER2-protein. Dette betyder, at hormonbehandling og målrettet behandling mod HER2 ikke virker. Læs mere: triple-negativ brystkræft.
Blandingsformer: Nogle kvinder kan have en kombination af forskellige typer brystkræft, hvilket kan påvirke behandlingen.

Andre typer af brystkræft:

Paget’s sygdom: En sjælden type brystkræft, der påvirker brystvorten og areolaen.
Brystkræft hos mænd: Brystkræft kan også forekomme hos mænd, men det er meget sjældnere end hos kvinder.

Symptomer på brystkræft

Symptomer kan omfatte:

Knude i brystet

Det mest almindelige symptom på brystkræft er registrering af en knude i brystet. Denne knude er ofte hård og uøm, men den kan også være blød og eller øm. Den kan føles fri af omkringliggende væv eller fastgjort til dette.

Se lille video om selvundersøgelse her

Ændringer i brystets udseende:

Hudforandringer

Huden over brystet kan blive rød, varm, have et appelsinhud-lignende udseende eller blive tykkere.

Brystvorten

Brystvorten kan trække sig indad, blive flad eller vende indad. Der kan også komme udskillelse af sekret fra brystvorten, som kan være blodigt, klart eller gult.

Indtrækning

Der kan opstå en indtrækning i huden på brystet, hvilket kan få brystet til at se deformeret ud.

Andre symptomer:

Hævede lymfeknuder

Især i armhulen, men også i nakken, bag kravebenet eller i lysken.

Smerter

Selvom smerte ikke er et typisk symptom på brystkræft, kan nogle kvinder opleve smerter i brystet eller armhulen.

Træthed

Uforklarlig træthed kan være et tegn på, at kræften har spredt sig.

Vægttab

Uforklarligt vægttab kan også være et tegn på kræft.

Bemærk:

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle kvinder med brystkræft oplever alle disse symptomer. Nogle kvinder har slet ingen symptomer, og andre har kun et eller få symptomer.

Risikofaktorer

Køn (kvinder)
Alder (risikoen stiger med alderen)
Familiehistorie med brystkræft
Genetiske mutationer (BRCA1, BRCA2, ATM, PALB2 eller CHEK2)
Tidlig menstruation
Sen overgangsalder
Hormonbehandling (østrogen og progesteron)
Fedme
Manglende motion
Alkoholmisbrug
Rygning
Tidligere strålebehandling (kvinder der har fået strålebehandling mod kræft i brystet, har øget risiko for at udvikle en ny kræfttumor i det samme bryst

Kvinder med tæt brystvæv har en øget risiko, da det kan være sværere at opdage kræfttumorer ved mammografi
Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem længerevarende natarbejde og øget risiko for brystkræft hos kvinder.

Behandling mod brystkræft (traditionel)

Behandlingen der anbefales af brystkræft afhænger af typen og stadiet af kræften, patientens generelle helbred og andre faktorer. Behandlingsmuligheder kan omfatte

Kirurgi (operation):

En operation er ofte en central del af behandlingen for brystkræft. Valget af operation afhænger af flere faktorer, herunder tumorstørrelse, placering, spredning til lymfeknuder og patientens generelle helbred.

Typer af operationer:

Brystbevarende operation

Formål: At fjerne tumoren og en sikkerhedsmargin af sundt væv, samtidig med at så meget af brystet som muligt bevares.
Fordele: Bevarer brystformen og selvtilliden for mange kvinder.
Efterfølgende behandling: Ofte følges op med strålebehandling for at ødelægge eventuelle resterende kræftceller.

Mastektomi

Formål: Fjernelse af hele brystet.
Indikationer: Store tumorer, flere tumorer, spredning til store dele af brystet eller patientens ønske.
Typer: Der findes forskellige typer mastektomi, herunder simpel mastektomi, hudbevarende mastektomi og radikal mastektomi.
Fordele: Ved at fjerne hele brystet sikrer man, at al kræftvæv bliver fjernet. Dette kan være særlig vigtigt, hvis der er flere kræftknuder, eller hvis kræften har spredt sig til et større område af brystet.
Reduceret risiko for tilbagefald: For nogle kvinder kan en mastektomi reducere risikoen for, at kræften kommer tilbage i det samme bryst.
Forenkling af efterfølgende behandling: Efter en mastektomi kan efterfølgende behandlinger som strålebehandling blive mere enkel og effektiv.
Psykisk ro: For nogle kvinder kan det give en følelse af ro at få fjernet det syge væv.
Rekonstruktion: Efter mastektomi kan man vælge brystrekonstruktion, enten straks efter operationen eller senere.

Lymfeknudefjernelse

Formål: At fjerne lymfeknuder i armhulen for at undersøge, om kræften har spredt sig.
Sentinel node biopsi: En mindre invasiv metode, hvor kun den eller de første lymfeknude (skildvagtslymfeknuden/-Antallet af skildvagtslymfeknuder i armhulen (axillen) varierer fra person til person.
Der findes ikke et fast antal skildvagtslymfer, da det afhænger af individuelle anatomiske forskelle. Skildvagtslymfeknuderne er de første lymfeknuder, som kræftceller fra en tumor typisk spreder sig til.

Hvorfor tælles skildvagtslymfeknuderne

Ved at undersøge disse lymfeknuder efter fjernelse af en tumor, kan lægerne vurdere, om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen. Dette er vigtigt for at planlægge den videre behandling.

Hvad sker der, hvis der ikke findes skildvagtslymfeknuder

Hvis kirurgen ikke kan finde skildvagtslymfeknuderne under operationen, kan det betyde, at det er nødvendigt at fjerne flere lymfeknuder). Her vil der så være tale om de, som kræftcellerne med overvejende sandsynlighed, vil sprede sig til.

Aksildissektion

Her fjernes alle eller de fleste lymfeknuder i armhulen.
Fordele: Sikrer, at alle kræftceller i armhulen bliver fjernet.
Ulemper: Øget risiko for komplikationer som hævelse, nedsat bevægelighed i armen og ikke mindst lymfødem (ophobning af væske i armen).
Aksilrømning: En operation hvor alle lymfeknuderne i den pågældende armhule fjernes. Nogle onkologiske kirurger er imod fuldstændig aksilrømning, da det er uforudsigeligt, hvor store gener der efterfølgende vil komme i form af nedsat bevægelighed, lymfødem.

Se også Minimer Bivirkninger – Operation

Se også Goldilocks Brystreduktion

Kemoterapi:

Kemoterapi kan være en vigtig del af behandlingen for mange kvinder med kræft i brystet. Det er en medicinsk behandling, der anvender stoffer, som dræber kræftceller eller forhindrer dem i at dele sig.

Hvornår bruges kemoterapi

Før operationen: Kemoterapi kan bruges til at mindske tumorstørrelsen, hvilket kan gøre operationen lettere og mere effektiv.
Efter operationen: Kemoterapi kan bruges til at ødelægge eventuelle kræftceller, der måtte være tilbage i kroppen.
Ved spredning: Hvis kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, kan kemoterapi bruges til at kontrollere sygdommen og forlænge overlevelse.

Hvordan virker kemoterapi

Kemoterapi virker ved at angribe hurtigt delende celler, herunder kræftceller. Men da også nogle raske celler deler sig hurtigt (f.eks. hår- og blodceller), kan kemoterapi også have bivirkninger.

Bivirkninger ved kemoterapi

Bivirkningerne af kemoterapi kan variere fra person til person og afhænger af den specifikke type kemoterapi og dosis. Almindelige bivirkninger inkluderer:

Træthed: En meget almindelig bivirkning.
Kvalme og opkastning: Forekommer ofte, men kan for en del forebygges med medicin.
Hårtab: Hårtab er en meget synlig bivirkning, men håret vokser ofte ud igen efter endt behandling.
Sår i munden:
Nedsat immunforsvar: Markant øget risiko for infektioner.
Forandringer i blodtal: Kan føre til blødninger eller øget risiko for infektioner.

Det er vigtigt at bemærke, at der findes mange forskellige typer kemoterapi, og at bivirkningerne kan variere meget og være alt fra forholdsvis lette bivirkninger til stort set invaliderende. Mange bivirkninger forsvinder efter endt behandling.

Lægerne arbejder hele tiden på at udvikle nye og bedre kemoterapiformer med færre bivirkninger. Men ind til videre får ret mange en del bivirkninger under forløbet.

Hvordan gives kemoterapi

Kemoterapi kan gives på forskellige måder:

Intravenøst: Medicinen gives direkte i en blodåre.
Oralt: Medicinen tages i pilleform.
Lokal behandling: Medicinen gives direkte på eller i tumoren.

Afgørende for om der gives kemoterapi

Hvornår og hvordan kemoterapi gives afhænger af flere faktorer, herunder:

Kræfttype: Nogle typer brystkræft er mere følsomme over for kemoterapi end andre.
Tumorstørrelse og -stadie: Større og mere aggressive tumorer kræver ofte mere intensiv kemoterapi.
Lymfeknudeinvolvering: Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuder, er kemoterapi ofte nødvendig.
Patientens generelle sundhedstilstand: Alder og andre sygdomme kan påvirke valg af kemoterapi.

Predict

I dette program kan de forskellige data for dig og din kræft indtastes, og man kan herefter beregne din statistiske fordel ved at modtage kemoterapi og eller strålebehandling. For mit eget vedkommende steg min statistiske overlevelse i forbindelse med kemoterapi efter 5 år med 2,5 %. Det var ikke tilstrækkeligt til at jeg ville gennemgå forløbet med de risici der trods alt er for bivirkninger. Der fandtes ikke mulighed for at se statiske fordele ved strålebehandling på daværende tidspunkt. (Se siden om emnet Predict).

Se også Minimer Bivirkninger – Kemo

Strålebehandling:

Strålebehandling er for de fleste, en vigtig del af konventionel behandling for mange kvinder med kræft i brystet. Den anvendes ofte i kombination med kirurgi og/eller kemoterapi.

Hvad er strålebehandling

Strålebehandling bruger højenergi-stråler til at ødelægge kræftceller. Strålingen beskadiger DNA’et i kræftcellerne, så de ikke længere kan dele sig og vokse.

Hvornår bruges strålebehandling ved brystkræft

Efter brystbevarende operation: For at ødelægge eventuelle kræftceller, der måtte være tilbage i brystet efter operationen.
Efter mastektomi: I nogle tilfælde, f.eks. hvis tumoren var stor eller der var spredning til lymfeknuder.
Før operationen: I sjældne tilfælde kan strålebehandling bruges til at mindske tumorstørrelsen før operation.
Til behandling af spredning: Hvis kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, kan strålebehandling bruges til at lindre symptomer og forlænge overlevelse.

Hvordan foregår strålebehandling

Positionering: Du vil blive placeret på en briks, og der vil blive taget billeder for at sikre, at strålingen rammer det rigtige område. Ofte vil placering af strålefelt blive markeret med tatovering af prikker eller tegning med tusch på brystkassen.
Bestråling: En maskine vil sende stråler ind i kroppen, som vil ødelægge kræftcellerne.
Varighed: En behandlingssession varer normalt kun få minutter, men hele behandlingsforløbet kan strække sig over flere uger.

Bivirkninger ved strålebehandling

De mest almindelige bivirkninger ved strålebehandling af brystkræft inkluderer:

Træthed: Mange kvinder oplever træthed under behandlingen.
Huden bliver rød og øm: Huden i det bestrålede område kan blive rød, øm og tør.
Smerter: Nogle kvinder oplever smerter i det bestrålede område.
Hævelse: Armhævelsen kan øges, hvis lymfeknuderne i armhulen er blevet bestrålet.
Øget risiko for infektion: Strålebehandling kan svække immunforsvaret.
Senfølger: Strålerne kan i nogle tilfælde forårsage forbigående eller varig skade på skulderens funktionsevne, lungerne og hjertet (fortrinsvis ved venstresidig brystkræft).

Det er vigtigt at bemærke, at bivirkningerne varierer fra person til person, og at de fleste forsvinder efter endt behandling.

Fordele ved moderne strålebehandling

Høj præcision: Moderne strålebehandlingsteknikker gør det muligt at målrette strålingen meget præcist mod kræftcellerne og dermed forsøger man at skåne det omkringliggende væv. Der findes steder hvor man får en særlig type stråler, der er ekstra effektiv.
Kortere behandlingstid: Behandlingstiden er blevet kortere sammenlignet med tidligere.
Færre bivirkninger: De fleste bivirkninger er forholdsvis milde og kan lindres med medicin. Men nogle bivirkninger er så invaliderende, at man må pausere eller helt stoppe behandlingen.

Predict

I dette program kan de forskellige data for dig og din kræft indtastes, og man kan herefter beregne din statistiske fordel ved at modtage kemoterapi og eller strålebehandling. (Se siden om emnet Predict).

Se også Minimer bivirkninger – Kemo og Stråler

Hormonbehandling:

Hormonbehandling er en vigtig del af behandlingen for mange kvinder med kræft i brystet. Den anvendes, når kræftcellerne har receptorer for kønshormonerne østrogen og/eller progesteron. Disse hormoner kan nemlig stimulere væksten af visse typer brystkræft.

Hvornår bruges hormonbehandling

Blokering af hormonpåvirkning: Ved at blokere hormonernes virkning på kræftcellerne, kan man forhindre dem i at vokse og dele sig.
Før og efter operation: Hormonbehandling kan bruges både før og efter operationen, samt som eneste behandling eller i kombination med andre behandlinger.
Ved spredning: Hvis kræften har spredt sig, kan hormonbehandling bruges til at kontrollere sygdommen og forlænge overlevelse.

Hvordan virker hormonbehandling

Der findes forskellige typer hormonbehandling, men de virker alle på samme måde: ved at blokere eller reducere virkningen af kønshormonerne i kroppen.

Antiøstrogener: Disse lægemidler blokerer østrogenreceptorerne på kræftcellerne, så østrogen ikke længere kan stimulere væksten.
Aromaatasehæmmere: Disse lægemidler reducerer produktionen af østrogen i kroppen.
Progesteronreceptorantagonister: Disse lægemidler blokerer progesteronreceptorerne på kræftcellerne.
Bivirkninger: Også hormonbehandling kan have bivirkninger. Læs mere om dette under emnet.
Ellaginsyre: Overvej om dette kosttilskud kan være en relevant mulighed.

Se mere under emnet Hormonbehandling

Se også Ellaginsyre

Zoledronsyrebehandling:

En medicin, der styrker knoglerne og forebygger knogleproblemer. Den er særligt relevant for personer med øget risiko for knoglemetastaser, fx kvinder med brystkræft.

Målrettet terapi:

Brug af medicin, der retter sig mod specifikke molekyler, der er involveret i væksten af brystkræftceller

Embolisering:

Ved denne behandling blokerer man blodkarrene, der forsyner kræftcellerne med næring og ilt. Når blodtilførslen til kræftknuderne afbrydes, kan de ikke længere vokse og vil ofte skrumpe ind eller dø. Dette er en relativt ny metode, hvor ikke alle kræfttyper er lige velegnede. Læs mere om denne behandling under emnet (grønne link).

Kombinationsbehandling:

Ofte kombineres flere forskellige behandlingsformer for at opnå den bedste effekt.

Palliativ behandling:

For kvinder med fremskreden sygdom fokuserer behandlingen på at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten.

Nyere behandlingsformer:

Forskningen inden for brystkræft er i konstant udvikling, og der kommer hele tiden nye behandlingsmuligheder. Se siden Traditionel Behandling Oversigt

Komplementære Behandlinger

Dertil kommer en lang række komplementære behandlingsformer som man kan supplere de konventionelle med – eller som nogen gør – lade stå alene. Se siden Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Repurposed Drugs

Livsstil og forebyggelse

Sund livsstil:

En sund livsstil med en afbalanceret kost, regelmæssig motion og begrænset alkoholindtag kan være med til at reducere risikoen for brystkræft.

Vigtigheden af screening:

Regelmæssig screening med mammografi (og evt. suppleret med Termografi (egenbetaling)) kan være med til at opdage tegn på kræft i et tidligt stadie, hvor behandlingen har størst chance for at lykkes.

Selvundersøgelse af brystet:

Vær opmærksom på, at en stor del af brystknuder opdages ved at kvinden selv mærker en forandring i forhold til tidligere. Er du stadig i den fertile alder, så er det bedst at undersøge dit bryst 2-3 dage efter din menstruation er slut.

Hvorfor et dette tidspunkt mest velegnet:

Hormoner

Dine bryster påvirkes af dine hormoner, og de kan være mere ømme eller have ændret konsistens i forskellige faser af din menstruationscyklus.

Mindst ømhed

Lige efter din menstruation er dine bryster generelt mindre ømme og følsomme, hvilket gør det nemmere at mærke efter eventuelle ændringer.

Vævets tæthed

Brystvævet er mere ensartet i konsistens efter menstruationen, hvilket gør det lettere at opdage eventuelle knuder eller andre uregelmæssigheder.

Se lille video om selvundersøgelse

Andet:

Psykosocial støtte:

Støttegrupper:

Det kan være en stor hjælp for kvinder med brystkræft at tale med andre, der har været i samme situation.

Psykologisk støtte:

En psykolog kan hjælpe med at håndtere de følelser, der kan opstå i forbindelse med en kræftdiagnose.

Prognose

Prognosen for kræft i brystet afhænger af typen og stadiet af kræften, patientens generelle helbred og andre faktorer. Overlevelsesraterne for brystkræft er steget betydeligt i de seneste årtier på grund af forbedringer i diagnosticering og behandling.

Du kan (gerne med hjælp fra din læge) beregne prognosen målt op mod forskellige behandlingsformer i programmet Predict. Du kan læse mere om det inden her Predict.

Alternative tiltag: Der er rapporteret tilfælde med gode resultater for komplementære tiltag. Herunder anvendelse af Repurposed drugs.

Se også Alternativ Behandling

Se også Statistik for brystkræft

Konklusion

Brystkræft er en kompleks sygdom, og behandlingen er individuel og afhænger af flere faktorer. Det er vigtigt at søge information og støtte hos sundhedsprofessionelle, kompetente behandlere du har tillid til og andre kvinder med brystkræft.

Endvidere kan du overveje at supplere din konventionelle behandling med mere komplementære behandlinger, hvis du har fået diagnosen kræft. At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv.

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Æggestokkræft (Ovariecancer)

Se også Livmoderhalskræft

Se også Embolisering

Se også Livmoderkræft

Se også BRCA1 og BRCA2