Lobulær brystkræft

Hvad er lobulær brystkræft

Lobulær brystkræft er en anden almindelig type brystkræft, men den opstår på en lidt anden måde end duktal brystkræft. I stedet for at starte i mælkegangene (som ved duktal kræft i brystet), begynder lobulær brystkræft i de små kirtler, der producerer mælk i brystet (lobuli).

Hvordan opstår lobulær brystkræft

Cellerne i lobuli begynder at vokse unormalt og kan danne små grupper af kræftceller. Disse grupper kan være spredt ud over flere områder i brystet, hvilket kan gøre det vanskeligere at opdage ved mammografi end duktal kræft i brystet.

Typer af lobulær brystkræft

Duktal brystkræft er den mest almindelige type kræft i brystet og opstår i mælkegangene. Men selv inden for denne kategori er der flere undertyper, hver med sine unikke karakteristika:

Duktal carcinoma in situ (DCIS)

DCIS er en tidlig form, hvor kræftcellerne er begrænset til mælkegangene. Men selv inden for DCIS findes der forskellige grader, der beskriver, hvor meget cellerne afviger fra normale celler.

Invasivt duktalt karcinom

Når kræften er vokset ud af mælkegangene og ind i det omgivende væv, kaldes det invasivt duktalt karcinom.

Her kan kræften klassificeres yderligere baseret på:

Tumorgrad

Beskriver, hvor hurtigt tumoren sandsynligvis vil vokse og sprede sig. Se også Tumorstadie

Hormonreceptorstatus

Angiver, om kræftcellerne har østrogen- og/eller progesteronreceptorer.

HER2-status

Angiver, om kræftcellerne har for mange HER2-receptorer.

Molekylær subtype

Beskriver de specifikke genetiske ændringer i kræftcellerne. For at bestemme den molekylære subtype af en tumor udføres der en genetisk analyse af en vævsprøve fra tumoren. Denne analyse kan identificere forskellige genetiske ændringer, der er karakteristiske for de forskellige subtyper.

De mest almindelige molekylære subtyper af kræft i brystet er:

Luminal A

Disse tumorer har høje niveauer af østrogen- og progesteronreceptorer, og de har generelt en god prognose.

Luminal B

Disse tumorer har også høje niveauer af hormonreceptorer, men de har nogle mere aggressive træk end luminal A-tumorer.

HER2-positiv

Disse tumorer har for mange kopier af HER2-genet, hvilket fører til overproduktion af HER2-proteinet. HER2-positive tumorer vokser ofte hurtigt og kan være aggressive.

Basal-lignende

Disse tumorer har få eller ingen hormonreceptorer og HER2-receptorer. De er ofte mere aggressive og har en dårligere prognose.

Histologisk type

Beskriver, hvordan kræftcellerne ser ud under mikroskopet.

Hvorfor er disse forskelle vigtige

Diagnose

Forskellige typer kræft kræver forskellige diagnostiske tests.

Behandling

Behandlingen afhænger af typen af kræft. For eksempel kan hormonreceptor-positiv duktal kræft i brystet behandles med hormonbehandling, mens HER2-positiv duktal brystkræft kan behandles med målrettet terapi.

Symptomer på lobulær brystkræft

Lobulær brystkræft kan være sværere at opdage end duktal brystkræft, da den ofte ikke danner en tydelig knude. Symptomerne kan være mere diffuse og omfatte:

Fortykkelse af brystvævet

Det kan føles som en let fortykkelse eller en lille knude.

Smerter i brystet

Smerter er ikke et typisk symptom, men kan forekomme.

Se udvidet oversigt over symptomer på kræft i brystet under emnet i sektionen: Brystkræft Alment

Risikofaktorer

Risikofaktorerne for lobulær brystkræft er nogenlunde de samme som for duktal brystkræft og inkluderer:

Alder

Risikoen stiger med alderen.

Genetik

Arvelige mutationer i gener som BRCA1 og BRCA2 øger risikoen.

Familieanamnese

En familiehistorie med brystkræft kan øge risikoen.

Livsstilsfaktorer

Overvægt, fysisk inaktivitet og alkoholindtag kan øge risikoen.

Hormoner

Tidlig menstruation, sen overgangsalder og hormonbehandling kan øge risikoen.

Diagnose

Lobulær brystkræft kan være endnu vanskeligere at opdage på en mammografi end andre typer kræft i brystet, inklusive HER2-positiv brystkræft (der også kan være vanskelig at opdage i tidligt stadie).

Hvorfor er lobulær brystkræft svær at se på mammografi:

Vækstform: Lobulær kræft i brystet vokser ofte i et diffust mønster og danner ikke altid en tydelig knude. Den kan sprede sig i strenge eller rækker af celler i stedet for at danne en kompakt masse.

Tæthed: Lobulær brystkræft har ofte samme tæthed som det omgivende brystvæv, hvilket gør det svært at skelne på en mammografi.

Andre udfordringer ved at opdage lobulær brystkræft:

Ingen kalkforkalkninger: Lobulær brystkræft danner sjældent kalkforkalkninger, som er et almindeligt tegn på andre typer brystkræft, der kan ses på mammografi.

Kan føles anderledes: Lobulær brystkræft kan føles anderledes end en typisk knude ved selvundersøgelse. Den kan føles som en fortykkelse eller et område med ændret tekstur i brystet.

Hvordan diagnosticeres lobulær brystkræft så:

Ultralyd: Ultralyd kan være mere effektiv end mammografi til at opdage lobulær brystkræft, da den bedre kan visualisere forskelle i vævets struktur.

MR-scanning: MR-scanning er den mest følsomme billeddannelsesteknik til at opdage lobulær brystkræft.

Biopsi: En biopsi er nødvendig for at bekræfte diagnosen lobulær brystkræft.

Vigtigheden af at være opmærksom:

Selvom lobulær brystkræft kan være svær at opdage på mammografi, er det stadig vigtigt at deltage i regelmæssig screening. Hvis du oplever ændringer i dine bryster, såsom en fortykkelse, ændret tekstur eller hudforandringer, skal du kontakte din læge, selvom din seneste mammografi var normal.

Supplerende undersøgelser

Hvis du har tæt brystvæv eller har øget risiko for kræft i brystet, kan din læge anbefale supplerende undersøgelser, såsom ultralyd eller MR-scanning, udover mammografi.

Diagnosen af lobulær brystkræft stilles ofte efter en biopsi, hvor der tages en vævsprøve af den mistænkte tumor.

Behandling

Behandlingen afhænger af flere faktorer, herunder stadiet af kræften og omfanget af spredningen.

Mulige behandlingsformer inkluderer:

Kirurgi: Fjernelse af tumoren eller hele brystet.
Kemoterapi: Medicinsk behandling, der dræber kræftceller.
Strålebehandling: Brug af højenergistråler til at dræbe kræftceller.
Hormonbehandling: Bruges ofte ved hormonreceptor-positiv brystkræft.

Se udvidet oversigt over diagnose og behandling under emnet i sektionen: Brystkræft Alment

Prognose

Prognosen for lobulær brystkræft er generelt god, især hvis sygdommen opdages i et tidligt stadie. Dog kan lobulær brystkræft være mere tilbøjelig til at vende tilbage (recidivere), og det er derfor vigtigt at følge op med regelmæssige undersøgelser.

Behandlingen tilpasses den enkelte kvinde og hendes sygdom.

Forskel på DCIS og LCIS

Både DCIS og LCIS er in situ-forandringer i brystvævet, og begge opstår i strukturer tæt på hinanden – dukti (mælkegange) og lobuli (mælkekirtler). Men der er nogle klare forskelle i både oprindelse, mikroskopisk udseende og diagnosemetode, som hjælper patologer med at kende forskel.

Kriterium	DCIS	LCIS
Hvor opstår det?	I mælkegangene (dukti)	I mælkekirtlerne (lobuli)
Mikroskopisk udseende	Cellerne fylder og udvider mælkegangene, ofte i mønstre som “solid”, “cribriform” eller “papillær”	Cellerne fylder lobuli, men holder strukturen mere intakt og er ofte løst sammenhængende
Cellernes udseende	Mere uniforme celler, evt. med nekrose (celledød) i midten	Små, runde, monomorfe celler, uden nekrose
Biomarkører (immunfarvning)	Ofte E-cadherin positiv (celleadhæsionsprotein)	Ofte E-cadherin negativ
Hvordan opdages det?	Ses ofte på mammografi som små forkalkninger (mikroforkalkninger)	Ofte et tilfældighedsfund ved biopsi

E-cadherin

E-cadherin er en vigtig markør ved lobulær brystkræft

Positiv i DCIS (cellerne hænger tæt sammen)
Negativ i LCIS (cellerne er mere løst sammenknyttede)

Hvad betyder dette

E-cadherin er et celleadhæsionsprotein. Det fungerer som en slags “lim”, der hjælper celler med at binde sig tæt sammen og opretholde en struktureret vævsarkitektur.
Ved DCIS er E-cadherin typisk til stede (positiv). Det betyder, at kræftcellerne i duktalt karcinom in situ bevarer dette protein og derfor har tendens til at hænge tæt sammen inden for mælkegangene (ducts) i brystet. Dette er en af de histologiske karakteristika ved DCIS.
Ved LCIS er E-cadherin typisk fraværende eller nedsat (negativ). Tab eller dysfunktion af E-cadherin er et kendetegn ved lobulært karcinom in situ. Uden dette “lim” mister cellerne deres evne til at hæfte tæt sammen og har tendens til at spredes mere løst i brystets lobuli (små kirtler) og det omkringliggende stroma (bindevæv), ofte i enkeltstående rækker.

Denne forskel i E-cadherin-ekspression (udtryk) er ikke kun en diagnostisk markør, der hjælper patologer med at skelne mellem DCIS og LCIS under mikroskopisk undersøgelse, men det menes også at spille en rolle i de forskellige vækstmønstre. Det har desuden betydning for potentiel invasiv udvikling af disse to typer af brystkræft.

Myter om lobulær brystkræft

I et dokument fra Lobular Breast Cancer Alliance og deres rådgivende patientpanel aflives almindelige myter og misforståelser om invasivt lobulært karcinom (ILC).

Disse myter stammer ofte fra generaliseringer af enkelte patienters erfaringer, forældet forskning eller udbredte, men forkerte antagelser. Dokumentet præsenterer 14 specifikke myter og følger dem op med faktiske oplysninger baseret på nyere forskning og data. Her er de 12 vigtigste gengivet i kort format.

De behandlede myter inkluderer:

Myte: Der er kun én type lobulær brystkræft.
Faktum: ILC er en heterogen sygdom med mange undertyper og varianter, der opfører sig forskelligt fra patient til patient.
Myte: Kemoterapi er ikke effektivt til at behandle lobulær brystkræft.
Faktum: Selvom kemoterapi kan være mindre effektiv ved visse typer ILC, kan det være en passende behandling for patienter med højere risiko for tilbagefald og kan mindske risikoen for recidiv eller skrumpe tumorer.
Myte: Tamoxifen virker ikke for lobulær brystkræft.
Faktum: Selvom aromatasehæmmere i nogle tilfælde kan være mere effektive, betyder det ikke, at Tamoxifen er ineffektivt. Det kan især være effektivt for præmenopausale kvinder.
Myte: En specifik aromatasehæmmer er bedre eller værre for ILC end en anden.
Faktum: Der er ingen overbevisende data, der viser, at én aromatasehæmmer er overlegen i forhold til de andre for ILC.
Myte: Lobulær brystkræft er altid/hyppigt/normalt/ofte bilateral (dobbeltsidigt) eller spreder sig altid til det andet bryst.
Faktum: Kræft i begge bryster er relativt sjældent, og det er ekstremt sjældent, at lobulære tumorer spreder sig til det andet bryst senere.
Myte: Lobulær brystkræft er altid langsomt voksende.
Faktum: Selvom mange undertyper er langsomt voksende, er det ikke tilfældet for alle ILC-tumorer.
Myte: Oncotype DX- og/eller MammaPrint-testene er ikke relevante og/eller pålidelige for lobulær brystkræft.
Faktum: Nyere forskning indikerer, at disse tests kan have prognostisk og prædiktiv (forudsigende) værdi for ILC-patienter.
Myte: Lobulær brystkræft metastaserer altid til æggestokkene/GI-kanalen/maven/peritoneum.
Faktum: Selvom metastaser til disse områder kan forekomme hyppigere end ved ikke-lobulær brystkræft, er det ikke “altid” tilfældet, og knogler, hjerne, lunger og lever er stadig de mest almindelige områder for metastasering.
Myte: Lobulær brystkræft bør altid behandles med en dobbelt mastektomi.
Faktum: Brystbevarende terapi er ofte sikkert for ILC, og dobbelt mastektomi forbedrer ikke nødvendigvis de langsigtede overlevelsesrater.
Myte: Lobulær brystkræft danner aldrig en fast tumor eller er ikke en solid tumor.
Faktum: Lobulær brystkræft er altid en solid tumor, og kan godt bestå af tæt tumorvæv.
Myte: Lobulære brystkræfttumorer kan ikke påvises ved mammografi.
Faktum: Selvom ILC ofte overses ved mammografi, kan det stadig påvises, især med 3D-mammografi og supplerende billeddannelsesteknikker som ultralydsscanning og MR-scanning.
Myte: Hvis min tidlige tumor ikke blev set, vil min eventuelle metastatiske progression heller ikke blive set, eller kun FES/PET kan registrere tilbagefald overalt.
Faktum: De billeddannelsesmetoder, der bruges til at identificere metastatisk ILC, afhænger af metastasernes placering og inkluderer CT-scanninger, (DEXA-scanning (Dual-energy X-ray Absorptiometry)), PET-scanning (FDG PET), østrogenreceptor PET-scanning (FES PET), MR-scanning (MRI).

Konklusion: Det er afgørende for patienter med invasivt lobulært karcinom at have adgang til præcis og opdateret viden for at kunne træffe informerede beslutninger om deres behandling og håndtering af sygdommen. Mange almindelige opfattelser om ILC er forsimplede eller direkte forkerte og bør erstattes med viden baseret på solid forskning og klinisk evidens.

To linjer til reference: Invasivt lobulært karcinom (ILC) er en heterogen brystkræfttype med mange misforståelser omkring sig. Ovenstående tekst afliver 12 almindelige myter om ILC ved at præsentere den aktuelle videnskabelige forståelse.

Vil du vide mere om dette, så læs her:

Common Myths vs Facts about Invasive Lobular Carcinoma (ILC) (LBCA, Lobular Breast Cancer Alliance)

Konklusion

Både duktal og lobulær brystkræft er komplekse sygdomme med flere undertyper. At forstå forskellene mellem de to kan hjælpe både patienter og læger med at træffe informerede beslutninger om behandling og opfølgning.

Selvom lobulær brystkræft kan være sværere at opdage, er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle ændringer i brystet og kontakte din læge, hvis du er bekymret.

Se også Anonym1 (kræfthistorie om lobulær brystkræft)

Se også Repurposed drugs

Se også Kosttilskud

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt