Hormonfølsom brystkræft

Hormonfølsom brystkræft udgør en betydelig andel (omkring 70-80%) af alle diagnosticerede tilfælde af brystkræft. Denne type brystkræft er karakteriseret ved, at kræftcellerne har receptorer for hormonerne østrogen og/eller progesteron.

Tilstedeværelsen af disse hormonreceptorer betyder, at kræftcellernes vækst kan stimuleres af kroppens naturlige hormoner. Forståelsen af denne hormonfølsomhed er afgørende for både diagnose og valg af behandling, da hormonbehandling spiller en central rolle i håndteringen af denne form for brystkræft.

Hvad er hormonfølsom brystkræft

Hormonfølsom brystkræft defineres ved, at kræftcellerne udtrykker (eller besidder) hormonreceptorer. Disse receptorer er proteiner inde i eller på overfladen af cellerne, som kan binde sig til hormoner i blodet. De to primære hormoner, der er relevante for brystkræft, er østrogen (et primært kvindeligt kønshormon) og progesteron (et andet kvindeligt kønshormon, der spiller en rolle i menstruationscyklus og ved graviditet).

Man kan forestille sig det lidt som, at cellerne “viser” eller “fremviser” disse receptorer. Tilstedeværelsen af disse receptorer er det, der gør kræftcellerne “hormonfølsomme,” fordi de kan modtage signalerne fra hormonerne (østrogen og/eller progesteron) og reagere på dem, typisk ved at vokse.

Hormonreceptorer og vækst

Når østrogen eller progesteron binder sig til deres respektive receptorer på kræftcellerne, kan det aktivere signalveje inde i cellerne, som fremmer cellevækst og -deling. Denne hormonelle påvirkning er det centrale kendetegn ved hormonfølsom brystkræft.

Derfor kan brystkræft klassificeres som:

Østrogenreceptor-positiv (ER+): Kræftcellerne har receptorer for østrogen, og østrogen kan fremme deres vækst.
Progesteronreceptor-positiv (PR+): Kræftcellerne har receptorer for progesteron, og progesteron kan fremme deres vækst.
Begge (ER+/PR+): Kræftcellerne har receptorer for både østrogen og progesteron, og begge hormoner kan påvirke deres vækst.

Adskillelse fra andre typer

Denne mekanisme adskiller hormonfølsom brystkræft fra andre typer brystkræft, såsom HER2-positiv eller trippel-negativ brystkræft, hvor væksten primært drives af andre molekylære faktorer.

Definition af hormonfølsom

Den nuværende kliniske standard er, at et brystkræftvæv betragtes som hormonreceptor-positivt (enten østrogenreceptor-positiv (ER+), progesteronreceptor-positiv (PR+) eller begge), hvis mindst 1% af de undersøgte kræftceller viser positiv farvning for de pågældende hormonreceptorer ved en immunhistokemisk (IHC) test.

Denne grænseværdi på 1% er fastsat, fordi selv en lille andel af hormonfølsomme celler i en tumor potentielt kan reagere på hormonbehandling.

Studier har vist, at patienter med tumorer, hvor selv en lav procentdel af cellerne udtrykker hormonreceptorer (1-10%), stadig kan have gavn af endokrin terapi (hormonbehandling) sammenlignet med patienter, hvis tumorer er helt hormonreceptor-negative (0%).

Der har været diskussioner om, hvorvidt denne grænse på 1% er optimal, og nogle forskere har foreslået at differentiere yderligere mellem lavt positive (1-10%) og højt positive (>10%) tumorer, da der kan være forskelle i respons på behandlingen. Dog er den nuværende kliniske praksis stadig at definere hormonreceptor-positivitet ved ≥1% positivt farvede celler.

Karakteristika ved hormonfølsom brystkræft

Hormonfølsom brystkræft symboliseret ved skematisk billede af snit i bryst, hvor mælkegange kan ses som gullige streger. Desuden er der lilla runde celler i hele randen af brystet. Der er blå baggrund.

Hormonfølsom brystkræft har flere karakteristika, der er vigtige at fremhæve:

1. Langsommere væksthastighed

Sammenlignet med nogle andre aggressive typer brystkræft har hormonfølsom brystkræft tendens til at vokse langsommere. Dette kan have betydning for sygdomsforløbet og responsen på visse behandlinger (hormonterapi).

2. Genetisk baggrund

Visse genetiske mutationer, såsom BRCA1 og BRCA2, er mere almindeligt associeret med andre typer brystkræft (f.eks. trippel-negativ og HER2-positiv). Hormonfølsom brystkræft kan dog også være arveligt betinget, og der findes andre gener, der kan spille en rolle.

Nogle af de andre gener, der er associeret med en øget risiko for brystkræft, inklusive hormonfølsom brystkræft, inkluderer:

PALB2: Dette gen samarbejder med BRCA2 i DNA-reparation. Mutationer i PALB2 giver en lignende, om end måske lidt lavere, risiko for brystkræft i forhold til BRCA1/2.
CHEK2: Dette gen er involveret i kontrol af cellecyklus og DNA-reparation. Mutationer i CHEK2 giver en moderat øget risiko for brystkræft.
ATM: Dette gen er også involveret i DNA-reparation. Mutationer i ATM giver en moderat øget risiko for brystkræft.
PTEN: Mutationer i PTEN er forbundet med Cowdens syndrom, som øger risikoen for flere kræftformer, herunder brystkræft (både hormonfølsom og andre typer).
TP53: Mutationer i TP53 er forbundet med Li-Fraumeni syndrom, som giver en meget høj risiko for mange forskellige kræftformer, herunder brystkræft i en ung alder.
STK11 (LKB1): Mutationer i dette gen er forbundet med Peutz-Jeghers syndrom, som øger risikoen for visse kræftformer, herunder brystkræft.
CDH1: Mutationer i CDH1 er primært kendt for at øge risikoen for lobulær brystkræft (en undertype af brystkræft, der ofte er hormonfølsom) og ventrikelkræft.
RAD51C og RAD51D: Disse gener er involveret i DNA-reparation, og mutationer kan øge risikoen for bryst- og æggestokkræft.
BRIP1: Dette gen interagerer med BRCA1 i DNA-reparation, og mutationer kan øge risikoen for brystkræft.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom disse gener kan øge risikoen for hormonfølsom brystkræft, er risikoen og de specifikke kræfttyper, der er forbundet med mutationer i disse gener, forskellige.

3. Højere alder ved diagnose

Hormonfølsom brystkræft er mere almindelig hos kvinder, der har gennemgået menopausen og typisk er 50 år eller ældre ved diagnosetidspunktet. Det kan dog også forekomme hos yngre kvinder før menopausen.

Årsager til hormonfølsom brystkræft

Hormonfølsom brystkræft symboliseret ved skematisk model af hormonmolekyle-kæde.

De præcise årsager til hormonfølsom brystkræft er komplekse og involverer sandsynligvis et samspil mellem genetiske, hormonelle og miljømæssige faktorer. Selvom man ikke fuldt ud forstår, hvorfor nogle kvinder udvikler denne type brystkræft, kender man dog flere risikofaktorer, der kan øge sandsynligheden.

Det drejer sig om:

Hormonel eksponering

Langvarig eksponering for østrogen er en vigtig risikofaktor. Dette kan skyldes tidlig menstruation, sen menopausen, ingen eller få graviditeter og langvarig hormonbehandling efter menopausen. Overvægt efter menopausen, hvor fedtvæv producerer østrogen, spiller også en rolle.

Hormonel kontraception (graviditetsbeskyttelse), såsom p-piller, indeholder også østrogen og progestin. Langvarig brug af visse typer p-piller har i nogle studier været forbundet med en let øget risiko for brystkræft. Risikoen synes at falde, for efter en kortere årrække helt at bortfalde, når p-pillebruget ophører.

Familiehistorie og genetik

At have nære slægtninge med brystkræft øger risikoen. Selvom hormonfølsom brystkræft ikke er primært knyttet til BRCA1 og BRCA2, kan andre generne ATM, CHEK2, PALB2 og PTEN (som nævnt ovenfor) også være involveret.

Livsstilsfaktorer

Faktorer som alkoholforbrug og fysisk inaktivitet kan tilsyneladende øge risikoen. Der forskes også i kostens rolle.

Alder

Risikoen for hormonfølsom brystkræft stiger med alderen, og bliver især udtalt efter menopausen.

Symptomer på hormonfølsom brystkræft

Hormonfølsom brystkræft symboliseret ved skematisk snit i bryst, hvor vævet med blodforsyning ses på sort baggrund.

Symptomerne på hormonfølsom brystkræft kan variere fra person til person og afhænger af tumorens størrelse og placering. Mange tilfælde opdages ved rutinemæssig mammografi, før der opstår tydelige symptomer. Når symptomer viser sig, kan de inkludere:

Knude i brystet

En nyopstået knude eller fortykkelse i brystet eller under armen (lymfeknude) er det mest almindelige symptom. Knuden er ofte hård, uregelmæssig og vil for det meste være smertefri i de tidlige stadier. Det skal dog understreges, at de fleste knuder i brystet er godartede.

Ændringer i brystets størrelse eller form

Brystet kan ændre størrelse eller form. Dette kan være en gradvis ændring (så den er vanskeligere at registrere) eller mere pludselig.

Hudforandringer på brystet

Huden på brystet kan ændre sig. Dette kan inkludere rødme, hævelse, indtrækning, fortykkelse eller en appelsinhud-lignende overflade (peau d’orange).

Ændringer i brystvorten

Der kan opstå ændringer i brystvorten, såsom indtrækning, sår, udflåd (klar, blodig eller anden farve) eller ændringer i position eller retning.

Smerter i brystet eller armhulen

Selvom brystkræft ofte er smertefri i de tidlige stadier, kan der opstå smerter eller ubehag i brystet eller armhulen.

Hævede lymfeknuder

Hævede lymfeknuder i armhulen kan være et tegn på spredning af kræftceller.

Det er vigtigt at søge læge, hvis man oplever nogen af disse symptomer, så en grundig undersøgelse kan foretages.

Diagnose af hormonfølsom brystkræft

Hormonfølsom brystkræft symboliseret ved skematisk fremstilling af væv i orange, lilla og rosa toner.

For at stille diagnosen hormonfølsom brystkræft involveres en kombination af undersøgelser for at bekræfte tilstedeværelsen af kræft og for at karakterisere den, herunder dens hormonfølsomhed.

Klinisk undersøgelse

Lægen vil starte med en grundig fysisk undersøgelse af brysterne og lymfeknuderne i armhulen. De vil mærke efter knuder, fortykkelser eller andre unormale forandringer. Der vil også blive spurgt ind til sygehistorie, herunder eventuelle symptomer, risikofaktorer og familiehistorie med brystkræft.

Billeddiagnostik

Billeddiagnostiske undersøgelser er afgørende for at visualisere eventuelle forandringer i brystvævet:

Biopsi

Den endelige og sikre diagnose af brystkræft, herunder hormonfølsom brystkræft, stilles ved en biopsi. Der findes forskellige metoder til at tage en biopsi:

Fin nåleaspiration (FNA)
Core nålebiopsi
Kirurgisk biopsi

Undersøgelse for hormonreceptorer

Efter at kræft er diagnosticeret ved biopsi, er det afgørende at undersøge kræftcellerne for tilstedeværelsen af hormonreceptorer (ER og PR) ved hjælp af immunhistokemi (IHC). Resultatet angives som positiv (ER+ og/eller PR+) eller negativ (ER- og PR-) og inkluderer typisk en procentdel og intensitet af farvningen.

Yderligere karakterisering af kræften

Udover hormonreceptorer undersøges kræftvævet også for HER2-status, gradering og Ki-67-index.

Ki67-index

Ki67 et protein, der kun findes i celler, som er i gang med at dele sig. Ved at farve en vævsprøve fra en tumor og tælle, hvor mange procent af kræftcellerne der udtrykker Ki67, får man et proliferationsindeks (Ki67-index).

Lavt Ki67-indeks: Indikerer, at få celler deler sig, og tumoren sandsynligvis vokser langsommere. Generelt betragtes et lavt Ki67-indeks ofte som under 15%, hvilket indikerer en langsommere vækstrate.
Højt Ki67-indeks: Indikerer, at mange celler deler sig hurtigt, og tumoren er mere aggressiv og har potentielt større risiko for at sprede sig. Et højt Ki67-indeks er typisk over 30% og peger på en hurtigere celledeling og potentielt mere aggressiv tumor.

I forbindelse med brystkræft bruges Ki67-indexet blandt andet til at hjælpe med at skelne mellem forskellige subtyper af kræft (f.eks. Luminal A og B). Dette kan have betydning for valg af behandling, herunder om kemoterapi er relevant.

Yderligere undersøgelser ved fremskreden sygdom

Hvis der er tegn på spredning (metastaser), kan der foretages yderligere billeddiagnostiske undersøgelser som CT-scanning, PET-scanning og knoglescanning.

Behandling af hormonfølsom brystkræft

Hormonfølsom brystkræft symboliseret ved skematisk snit i bryst med hudfarvet væv hvor der ses runde lilla celler og gullig struktur.

Behandlingen af hormonfølsom brystkræft er individuel og afhænger af flere faktorer. Hormonbehandling er dog en hjørnesten i behandlingen.

Risiko for senere tilbagefald

Selvom hormonfølsom brystkræft ofte reagerer godt på initial behandling, er der en tendens til, at tilbagefald kan ske senere – nogle gange mange år efter den primære diagnose. Dette understreger vigtigheden af langvarig opfølgning og potentiel langvarig hormonbehandling.

Effektivitet af hormonbehandling

Den mest karakteristiske egenskab er den ofte gode respons på hormonbehandling. Behandlinger, der blokerer virkningen af østrogen eller reducerer østrogenniveauet i kroppen, er ofte meget effektive ved hormonfølsom brystkræft.

Kirurgi

Brystbevarende operation (lumpektomi) eller fjernelse af hele brystet (mastektomi). Sentinel node biopsi eller fjernelse af lymfeknuder kan også være nødvendigt.

Strålebehandling

Kan anvendes efter brystbevarende kirurgi eller i visse tilfælde efter mastektomi.

Hormonbehandling

Antiøstrogen (Tamoxifen)
Aromatasehæmmere (Anastrozol, Letrozol, Exemestan)
Østrogenreceptor-nedbrydere (Fulvestrant)
Æggestoksupprimerende behandling (LHRH-agonister)

Hormonbehandling gives typisk i 5-10 år.

Kemoterapi

Kan anvendes før eller efter kirurgi i visse situationer.

Målrettet behandling

Relevant ved samtidig HER2-positivitet eller visse mutationer.

Immunterapi

Spiller generelt en mindre rolle ved denne kræftform.

Statistik om hormonfølsom brystkræft

Hormonfølsom brystkræft symboliseret ved stængel med rosa-lilla orkideer med blå baggrund.

Hyppighed: 70-80% af alle nye brystkræftdiagnoser.
Alder: Mere almindeligt hos postmenopausale kvinder.
Overlevelse: God 5-års relativ overlevelse (omkring 90% generelt for brystkræft i DK).
Tilbagefald: Risiko for tilbagefald, som kan ske sent.
Metastaserende sygdom: Behandling sigter mod at forlænge livet og forbedre livskvaliteten.
Genetisk disposition: Arvelige faktorer spiller en rolle i omkring 5-10% af tilfældene.

Prognose ved hormonfølsom brystkræft

Prognosen er generelt god, især ved tidligt stadie. Hormonbehandling har forbedret overlevelsen. Faktorer, der påvirker prognosen:

Stadie ved diagnose
Tumorens grad
Respons på behandling
Tilstedeværelse af metastaser
Patientens generelle helbredstilstand

Jod, Selen og hormonbalance

Hormonel brystkræft symboliseret ved den lyserøde sløjfe og konturerne af et bryst i lyserøde. hvid baggrund.

Der er en kompleks, sammenhæng mellem mangel på jod og selen, kroppens østrogenniveau og risikoen for visse kræftformer, især bryst- og skjoldbruskkirtelkræft.

Hovedpunkter

Styring af hormoner via skjoldbruskkirtlen:

Både jod og selen er helt afgørende for, at skjoldbruskkirtlen kan fungere korrekt. Jod bruges til at danne skjoldbruskkirtelhormonerne, og selen hjælper med at aktivere dem i kroppen. Da de to stoffer arbejder tæt sammen, kan mangel på blot et af dem være nok til at forringe funktionen, så man kan udvikle lavt stofskifte (hypothyroidisme).

Lavt stofskifte og østrogen:

Når stofskiftet er for lavt, bliver hele kroppens system langsommere – inklusiv leverens evne til at nedbryde og udskille brugte hormoner, herunder østrogen. Dette kan føre til en tilstand kaldet “østrogendominans”, hvor der er en for høj mængde aktivt østrogen i kroppen i forhold til andre hormoner.

Østrogen og brystkræft:

En stor andel af brystkræfttilfælde (ca. 70-80%) er hormonfølsomme, hvilket betyder, at kræftcellerne bruger østrogen til at vokse. Et vedvarende højt niveau af østrogen er derfor en velkendt risikofaktor, da det kan stimulere celler i brystvævet til at dele sig ukontrolleret.

Direkte effekt i brystvæv:

Dele af forskningen tyder endvidere på, at jod har en direkte beskyttende effekt i brystvævet, idet det gør cellerne mindre følsomme over for østrogens påvirkning og virker som en antioxidant.

Konklusion

Hormonfølsom brystkræft, som udgør størstedelen af alle brystkræfttilfælde, er karakteriseret ved kræftcellers følsomhed over for østrogen og/eller progesteron. Denne hormonfølsomhed er afgørende for både diagnose og behandling, hvor hormonbehandling spiller en central rolle.

Diagnosen stilles gennem en kombination af klinisk undersøgelse, billeddiagnostik og biopsi med efterfølgende analyse af hormonreceptorstatus. Behandlingen er individuel og kan omfatte kirurgi, strålebehandling, kemoterapi og især hormonbehandling, der blokerer hormonernes virkning.

Prognosen for tidligt stadie hormonfølsom brystkræft er generelt god, men langvarig opfølgning er vigtig. Forskning fortsætter med at forbedre behandlingen og forstå sygdommens kompleksitet. En grundlæggende forståelse af hormonfølsom brystkræft er essentiel for en effektiv håndtering og et godt livsforløb for de berørte.

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Integrativ Onkologi

Se også Antiøstrogen Naturligt

Se også Naturlig Hormonterapi (NHT)

Se også Letrozol

Se også Tatoveringer efter kræftoperation