Brystkræft hos mænd

Hvad er brystkræft hos mænd

Brystkræft hos mænd er en sjælden form for kræft, der opstår i brystvævet. Selvom det er langt hyppigere hos kvinder, kan mænd også udvikle ondartede tumorer i deres bryster, da de også, om end det kun er lidt, har brystvæv bestående af mælkekirtler (dog ikke fuldt udviklede) og udførselsgange. Kræften opstår, når celler i dette brystvæv begynder at vokse ukontrolleret og danne en tumor.

Man skelner mellem forskellige typer af brystkræft hos mænd, der i mange henseender svarer til dem, der ses hos kvinder. De mest almindelige typer inkluderer:

Duktalt karcinom in situ (DCIS)

Dette er en ikke-invasiv form for brystkræft. “In situ” betyder “på stedet”. I DCIS befinder de unormale celler sig inde i mælkegangene (de små rør i brystet, der fører mælk til brystvorten) og har endnu ikke brudt igennem væggen af disse gange for at invadere det omkringliggende brystvæv.

Selvom DCIS i sig selv ikke er ret ondartede, da de unormale celler er lokaliserede, anses det for at være en prækankrøs tilstand. Det betyder, at tilstedeværelsen af DCIS øger risikoen for, at der senere kan udvikle sig invasiv brystkræft i det samme bryst eller i det andet bryst. Behandlingen af DCIS hos mænd sigter derfor mod at fjerne de unormale celler og dermed mindske risikoen for efterfølgende invasiv kræft.

Invasivt duktalt karcinom (IDC)

Dette er den mest almindelige type brystkræft hos mænd, og udgør langt størstedelen af alle tilfælde. “Invasivt” betyder, at kræftcellerne er brudt igennem væggen af mælkegangene, hvor de oprindeligt opstod, og har spredt sig (invaderet) til det omkringliggende brystvæv.

Når kræftcellerne er blevet invasive, har de også potentiale til at sprede sig til andre dele af kroppen via blodbanen (hæmatogen spredning) eller lymfesystemet (lymfogen spredning). Lymfesystemet er et netværk af kar og lymfeknuder, der hjælper med at bekæmpe infektioner. Hvis kræftceller når lymfeknuderne i armhulen (axillære lymfeknuder), er der en øget risiko for, at de kan sprede sig videre til andre organer. Behandlingen af IDC fokuserer på at fjerne kræften lokalt (med kirurgi og eventuelt strålebehandling) og på at forhindre eller behandle eventuel spredning (med medicinsk behandling som kemoterapi, hormonbehandling eller målrettet terapi).

Lobulært karcinom in situ (LCIS)

Denne type kræft opstår i mælkekirtlerne (lobuli), som er de små sække i brystet, der producerer mælk. LCIS er sjældent hos mænd, da mænd har meget få udviklede lobuli i deres brystvæv.

Når LCIS forekommer hos mænd, betragtes det primært som en risikofaktor for udvikling af invasiv brystkræft i begge bryster snarere end en egentlig kræftform, der skal behandles aggressivt lokalt. Ligesom ved DCIS er kræftcellerne begrænset til lobuli og har ikke spredt sig. Opfølgning og øget opmærksomhed på eventuelle forandringer i brystvævet er vigtigt.

Invasivt lobulært karcinom (ILC)

Invasivt lobulært karcinom (ILC) er ligeledes sjældent hos mænd af den samme årsag som ved LCIS, nemlig den begrænsede mængde af udviklede mælkekirtler. ILC er en kræftform, der er startet i mælkekirtlerne og har spredt sig til det omkringliggende brystvæv.

Når ILC diagnosticeres hos mænd, behandles det på samme måde som andre former for invasiv brystkræft, typisk med en kombination af kirurgi og medicinsk behandling afhængigt af sygdommens stadium og karakteristika.

Andre sjældnere former

Udover de ovennævnte findes der også andre, mere sjældne former for brystkræft, der kan forekomme hos mænd:

Inflammatorisk brystkræft: En aggressiv form for kræft, hvor brystet ofte fremstår rødt, hævet og ømt, uden at der nødvendigvis er en tydelig knude. Dette skyldes, at kræftcellerne blokerer lymfekarrene i huden. Denne form er meget sjældent hos mænd.
Pagets sygdom i brystvorten: En sjælden form for kræft, der involverer huden på brystvorten og areola (det mørkere område omkring brystvorten). Symptomer kan inkludere kløe, rødme, skældannelse og sår på brystvorten. Det er ofte forbundet med et underliggende duktalt karcinom, enten in situ eller invasivt.

Årsager til brystkræft hos mænd

Brystkræft hos mænd symboliseret ved grafisk farvet snit i bryst set fra siden.

Den præcise årsag til, at nogle mænd udvikler brystkræft, er ikke fuldt ud forstået. Ligesom hos kvinder menes det at være et komplekst samspil mellem genetiske, hormonelle og miljømæssige faktorer.

Dog er visse risikofaktorer identificeret, som kan øge risikoen for at udvikle sygdommen. Det er dog vigtigt at understrege, at mange mænd, der udvikler brystkræft, ikke har nogen af disse kendte risikofaktorer.

De væsentligste risikofaktorer for brystkræft hos mænd inkluderer:

Alder

Risikoen for brystkræft stiger med alderen. De fleste tilfælde hos mænd diagnosticeres efter 60-årsalderen, hvilket er lidt senere end gennemsnitsalderen for diagnose hos kvinder.

Familiehistorie med brystkræft

En stærk familiehistorie med brystkræft øger risikoen for mænd. Dette gælder især, hvis nære slægtninge (mor, søster, far, bror) har haft sygdommen, og især hvis de blev diagnosticeret i en ung alder. Det er også relevant, hvis der er en familiehistorie med andre kræftformer, der er genetisk forbundet med brystkræft, såsom æggestokkræft (ovariecancer) eller prostatakræft.

Genetiske mutationer

Visse arvelige genmutationer kan øge risikoen for brystkræft hos både kvinder og mænd. De mest kendte er mutationer i BRCA1- og BRCA2-generne. Disse gener er involveret i reparation af DNA-skader, og mutationer kan føre til en øget risiko for at udvikle flere forskellige kræftformer, herunder brystkræft. Mænd med BRCA2-mutationer har en højere risiko for brystkræft end mænd med BRCA1-mutationer. Andre sjældnere genmutationer, såsom i PTEN– eller TP53-generne (ses ved henholdsvis Cowdens syndrom og Li-Fraumeni syndrom), kan også øge risikoen.

Hormonel ubalance

Hormoner spiller en rolle i udviklingen af brystkræft. Selvom østrogen primært betragtes som et kvindeligt hormon, producerer mænd også små mængder. Tilstande, der fører til en øget østrogenproduktion i forhold til testosteron, kan øge risikoen for brystkræft hos mænd. Disse tilstande kan omfatte:

Klinefelter syndrom

Dette er en genetisk tilstand, hvor mænd er født med et ekstra X-kromosom (XXY i stedet for XY). Mænd med Klinefelter syndrom har ofte lavere niveauer af testosteron og højere niveauer af østrogen, hvilket øger deres risiko for brystkræft betydeligt. De har også tendens til at udvikle gynækomasti (forstørrede bryster).

Fedme (obesitet)

Overvægt og fedme kan føre til øgede niveauer af østrogen hos mænd. Fedtvæv kan omdanne androgener (mandlige hormoner) til østrogen.

Leversygdom

Visse leversygdomme kan forstyrre hormonbalancen og føre til øgede østrogenniveauer.

Hormonbehandling

Tidligere behandling med østrogener, for eksempel i forbindelse med kønsskifte, øger risikoen for brystkræft.

Gynækomasti

Gynækomasti er en godartet (ikke-kræftagtig) forstørrelse af mandens brystvæv. Det kan skyldes hormonelle ubalancer, eller underliggende medicinske tilstande eller visse typer medicin:

Hormoner: Anabole steroider, testosteronbehandling.
Antidepressiva: Nogle selektive serotonin-genoptagelsesinhibitorer (SSRI’er).
Antipsykotika: Medicin som clozapin og risperidon.
Hjerte- og blodtryksmedicin: Spironolacton og digoxin.
Kemoterapi: Nogle kemoterapeutiske midler kan påvirke hormonniveauerne.
Alkohol og narkotika: Overdreven alkoholforbrug og visse stoffer, som marihuana.

Selvom gynækomasti i sig selv ikke er en direkte årsag til brystkræft, kan det gøre det sværere at opdage en kræftknude i brystvævet. Derudover kan de hormonelle faktorer, der fører til gynækomasti, i nogle tilfælde også øge risikoen for brystkræft.

Tidligere strålebehandling

Mænd, der tidligere har modtaget strålebehandling mod brystkassen for andre kræftformer (f.eks. Hodgkins lymfom), har en øget risiko for at udvikle brystkræft senere i livet.

Testikelproblemer

Tilstande, der påvirker testiklerne, såsom udescenderede testikler (kryptorkisme) eller fjernelse af testiklerne (orkidektomi), kan være forbundet med en øget risiko for brystkræft, muligvis på grund af påvirkning af hormonproduktionen.

Etnicitet

Brystkræft hos mænd er lidt hyppigere hos sorte mænd sammenlignet med hvide mænd. Årsagen til dette er ikke fuldt klarlagt, men kan involvere genetiske og socioøkonomiske faktorer.

Det er vigtigt at huske, at tilstedeværelsen af én eller flere af disse risikofaktorer ikke betyder, at en mand nødvendigvis vil udvikle brystkræft. Omvendt kan mænd uden nogen kendte risikofaktorer også blive ramt af sygdommen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle symptomer og søge læge ved forandringer i brystvævet.

Symptomer på brystkræft hos mænd

Brystkræft hos mænd symboliseret ved overkrop af mand, der med hænderne undersøger sit brystområde.

Symptomerne på brystkræft hos mænd kan variere, og i de tidlige stadier er der muligvis ingen mærkbare symptomer. Efterhånden som tumoren vokser, kan der dog opstå forskellige forandringer i brystområdet. Det er vigtigt at understrege, at mange af disse symptomer også kan skyldes andre, mindre alvorlige tilstande, men enhver nyopstået forandring bør undersøges af en læge.

De mest almindelige symptomer på brystkræft hos mænd inkluderer:

En knude eller fortykkelse i brystet

Dette er det hyppigste symptom. Knuden føles typisk hård, uregelmæssig og er ofte smertefri, men den kan også være øm i nogle tilfælde. Den kan være placeret hvor som helst i brystområdet, men findes ofte under brystvorten eller areola (det mørkere område omkring brystvorten). Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle knuder i brystet er kræft. Godartede tilstande som gynækomasti kan også forårsage knuder, men alle nye knuder bør undersøges.

Forandringer i brystvorten

Der kan opstå flere forskellige typer forandringer i brystvorten:

Indtrækning af brystvorten (inversion)

En tidligere fremtrædende brystvorte kan begynde at trække sig indad. Dette er især bekymrende, hvis det er en nyopstået forandring og ikke har været til stede hele livet.

Udflåd fra brystvorten

Udflåd fra brystvorten er et andet potentielt symptom. Udflåddet kan være klart, blodigt, gulligt eller mælkeagtigt. Især blodigt udflåd er et tegn, der bør undersøges hurtigt, men der bør reageres under alle omstændigheder.

Sår eller eksem på brystvorten eller areola

Vedvarende sår, rødme, skældannelse eller eksem på brystvorten eller areola, der ikke forsvinder ved behandling med fugtighedscreme eller steroidcreme, kan være tegn på Pagets sygdom i brystvorten, som ofte er forbundet med en underliggende brystkræft.

Forandringer i huden på brystet

Huden på brystet kan også ændre sig:

Indtrækning eller rynkning af huden

Huden over brystet kan begynde at trække sig indad og danne en form for rynkning eller fordybning. Dette kaldes også “peau d’orange” (appelsinhud), da huden kan få et ujævnt, poreagtigt udseende.

Rødme eller hævelse

En del af brystet eller hele brystet kan blive rødt og hævet. Dette kan være et tegn på inflammatorisk brystkræft, en sjælden, men aggressiv form for brystkræft.

Fortykkelse af huden

Huden på brystet kan føles tykkere end normalt.

Hævede lymfeknuder i armhulen (axillen)

Kræftceller fra brystet kan sprede sig til lymfeknuderne under armen. Dette kan føles som hævede, hårde eller ømme knuder i armhulen. Hævede lymfeknuder kan også skyldes andre årsager, såsom infektion, men bør undersøges, hvis de opstår sammen med andre brystsymptomer.

Smerter i brystet

Selvom brystkræft hos mænd ofte er smertefri i de tidlige stadier, kan der opstå smerter eller ubehag i brystområdet, efterhånden som tumoren vokser eller spreder sig. Smerten kan være lokaliseret til et bestemt område eller være mere diffus.

Det er afgørende, at mænd er opmærksomme på deres brystvæv og søger læge, hvis de bemærker nogen af disse forandringer. Da brystkræft er sjældnere hos mænd, kan der være en tendens til at overse symptomerne eller tilskrive dem andre årsager. Tidlig diagnose er dog afgørende for bedst mulige behandling. Lægen vil foretage en grundig undersøgelse og eventuelt henvise til yderligere undersøgelser for at fastslå årsagen til symptomerne.

Diagnosticering af brystkræft hos mænd

Brystkræft hos mænd symboliseret ved billede af kræftvæv i rosa og lilla farver, med hvidt ind imellem

Hvis en mand oplever symptomer, der giver mistanke om brystkræft, vil lægen foretage en række undersøgelser for at stille en præcis diagnose. Processen involverer typisk en kombination af en fysisk undersøgelse, billeddiagnostiske undersøgelser og en vævsprøve (biopsi).

Klinisk undersøgelse

Lægen vil starte med at foretage en grundig klinisk undersøgelse. Dette inkluderer:

Sygehistorie

Lægen vil spørge ind til mandens symptomer, hvornår de startede, hvordan de har udviklet sig, og om der er andre helbredsproblemer eller en familiehistorie med kræft, især brystkræft hos både mænd og kvinder. Oplysninger om eventuel tidligere udsættelse for stråling, hormonbehandling eller tilstedeværelse af risikofaktorer som Klinefelter syndrom vil også være relevante.

Brystundersøgelse

Lægen vil foretage en omhyggelig undersøgelse af begge bryster og det omkringliggende område. Dette inkluderer palpation (følen) af brystvævet for at identificere eventuelle knuder, fortykkelser eller andre unormale forandringer. Lægen vil også undersøge brystvorterne for indtrækning, udflåd, sår eller eksem samt huden på brystet for indtrækning, rødme eller hævelse.

Undersøgelse af lymfeknuder

Lægen vil også undersøge lymfeknuderne i armhulerne (axillære lymfeknuder) og omkring kravebenet for at se, om de er hævede eller forstørrede, hvilket kan indikere spredning af kræftceller.

Billeddiagnostiske undersøgelser

Hvis den kliniske undersøgelse giver anledning til mistanke om brystkræft, vil der typisk blive foretaget en eller flere billeddiagnostiske undersøgelser:

Mammografi

Mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet. Selvom det primært bruges til screening og diagnosticering af brystkræft hos kvinder, kan det også være nyttigt hos mænd, især til at visualisere knuder og andre forandringer i brystvævet. Hos mænd fokuseres der ofte på området under brystvorten og areola, hvor de fleste tumorer opstår. Mammografi kan hjælpe med at afgøre, om en knude er fast eller væskefyldt (cyste) og kan også afsløre forkalkninger (mikrokalk), som i nogle tilfælde kan være forbundet med kræft.

Ultralydsscanning

Ultralyd bruger lydbølger til at skabe billeder af brystvævet. Det er en god metode til at undersøge knuder, der er fundet ved den kliniske undersøgelse eller mammografi. Ultralyd kan hjælpe med at skelne mellem faste tumorer og cyster og kan også bruges til at guide en nål under en biopsi.

MR-scanning (Magnetisk resonansskanning)

MR-scanning bruger stærke magnetfelter og radiobølger til at skabe detaljerede billeder af brystet. MR-scanning er ikke rutinemæssig i diagnosticeringen af brystkræft hos mænd, men kan anvendes i visse situationer, for eksempel:

Til yderligere evaluering af uklare fund ved mammografi eller ultralyd.
Til at vurdere omfanget af kræften i brystet og omkringliggende væv.
Hos mænd med en kendt øget risiko for brystkræft på grund af genetiske mutationer eller stærk familiehistorie (dog ikke som en standard screeningsmetode).
Til at vurdere effekten af behandling (f.eks. kemoterapi før operation).

Vævsprøve (Biopsi)

Den endelige diagnose af brystkræft stilles ved at undersøge en vævsprøve fra det afficerede område under mikroskop. Der findes forskellige metoder til at tage en biopsi:

Fin nåleaspiration (FNA)

Ved FNA føres en tynd nål ind i knuden for at udtage en prøve af celler. Denne metode kan være nyttig til at skelne mellem cyster og faste tumorer, men giver ikke altid tilstrækkeligt med materiale til at bestemme den præcise type kræft eller dens karakteristika.

Grovnålsbiopsi (core needle biopsy)

Ved en grovnålsbiopsi bruges en tykkere nål til at udtage en eller flere små cylinderformede vævsprøver (cores). Dette giver mere væv til undersøgelse og er ofte den foretrukne metode til at diagnosticere brystkræft. Biopsien kan foretages under lokalbedøvelse og ofte under vejledning af ultralyd eller mammografi for at sikre, at nålen rammer det rigtige område.

Kirurgisk biopsi (åben biopsi)

I nogle tilfælde, hvor en nålebiopsi ikke har givet et klart svar, eller hvis det afficerede område er svært tilgængeligt, kan det være nødvendigt at foretage en kirurgisk biopsi. Dette indebærer en mindre operation, hvor en del af eller hele det pågældende område fjernes og sendes til undersøgelse.

Yderligere undersøgelser efter diagnose

Når diagnosen brystkræft er stillet, vil der ofte blive foretaget yderligere undersøgelser for at bestemme stadiet af kræften (hvor udbredt den er) og dens karakteristika (f.eks. hormonreceptorer og HER2-status). Disse oplysninger er afgørende for at planlægge den mest hensigtsmæssige behandling. Disse yderligere undersøgelser kan omfatte:

Blodprøver

Rutinemæssige blodprøver for at vurdere den generelle sundhedstilstand.

Scanninger for metastaser (spredning)

Hvis der er mistanke om, at kræften kan have spredt sig uden for brystet og de regionale lymfeknuder, kan der blive foretaget yderligere billeddiagnostiske undersøgelser som:

Knoglescanning: For at undersøge, om der er spredning til knoglerne.
CT-scanning (computertomografi): Af brystkassen, bughulen og bækkenet for at undersøge for spredning til lunger, lever, knogler og andre organer.
PET-scanning (positronemissionstomografi): En mere avanceret scanning, der kan påvise områder med øget metabolisk aktivitet, hvilket kan indikere kræft.

Undersøgelse af lymfeknuder

For at vurdere, om der er spredning til lymfeknuderne under armen, kan der foretages en sentinel node biopsi. Dette indebærer at identificere og fjerne de første lymfeknuder, som kræftcellerne sandsynligvis vil sprede sig til (skildvagts-lymfeknude). Hvis der ikke findes kræftceller i disse, er det usandsynligt, at der er spredning til de øvrige lymfeknuder. Hvis der findes kræftceller, kan det være nødvendigt at fjerne flere lymfeknuder ved en hel eller delvis axil-rømning.

Hormonreceptoranalyse og HER2-test

Vævsprøven fra biopsien vil også blive undersøgt for at bestemme, om kræftcellerne har receptorer for hormoner (østrogen og progesteron) og om de overproducerer proteinet HER2 (human epidermal growth factor receptor 2). Disse oplysninger er vigtige, da de har betydning for valg af medicinsk behandling (hormonbehandling eller HER2-målrettet terapi).

Gennem denne grundige diagnostiske proces kan lægerne fastslå, om der er tale om brystkræft, og i givet fald typen af kræft, hvor udbredt den er, og hvilke karakteristika den har, hvilket er essentielt for at kunne tilbyde den bedst mulige behandling.

Behandling af brystkræft hos mænd

Brystkræft hos mænd symboliseret af model af bryst med frilagt væv i hudfarve med blå baggrund.

De primære behandlingsformer ved brystkræft hos mænd inkluderer kirurgi, strålebehandling, kemoterapi, hormonbehandling og målrettet terapi. Behandlingsplanen udarbejdes, som for kvinder, typisk af et tværfagligt team bestående af kirurger, onkologer (kræftlæger), radiologer og andre specialister.

Kirurgi

Kirurgi er ofte den primære behandling for brystkræft hos mænd, især i de tidlige stadier af sygdommen. De mest almindelige kirurgiske indgreb er:

Mastektomi (fjernelse af brystet)

Da mænd har mindre brystvæv end kvinder, og kræften ofte er lokaliseret under brystvorten, er en modificeret radikal mastektomi (fjernelse af hele brystet inklusive brystvorten og areola samt de fleste af lymfeknuderne i armhulen) ofte den foretrukne kirurgiske metode. I nogle tilfælde, hvor tumoren er meget lille og ikke har spredt sig til lymfeknuderne, kan overvejes en brystbevarende kirurgi (lumpektomi), hvor kun selve tumoren og en lille smule omkringliggende raskt væv fjernes. Dette efterfølges dog i givet fald næsten altid af strålebehandling.

Skildvagtslymfeknude

Som nævnt i diagnoseafsnittet bruges SNB (sentinel node biopsy, skildvagtslymfe) til at vurdere, om kræften har spredt sig til de første lymfeknuder i armhulen. Hvis der ikke findes kræftceller i skildvagtslymfer (sentinel nodes), er det som regel ikke nødvendigt at fjerne flere lymfeknuder. Hvis der findes kræftceller, kan en ALND (hvor flere lymfeknuder fjernes) være nødvendig for at kontrollere eventuel spredning og for at hjælpe med at stadieinddele kræften. Fjernelse af mange lymfeknuder kan dog medføre øget risiko for bivirkninger som lymfødem (hævelse i armen).

Strålebehandling (Radioterapi)

Strålebehandling bruger højenergi stråling til at ødelægge kræftceller, der måtte være tilbage efter operationen eller til at behandle kræft, der ikke kan fjernes kirurgisk. Ved brystkræft hos mænd kan strålebehandling anvendes i flere situationer:

Efter lumpektomi (brystbevarende fjernelse af kræftknuden): For at ødelægge eventuelle resterende kræftceller i brystvævet og reducere risikoen for tilbagefald.
Efter mastektomi (fjernelse af hele brystet): I tilfælde hvor tumoren var stor, der var spredning til mange lymfeknuder, eller hvis der er tegn på, at kræften har spredt sig til brystvæggen.
Til behandling af metastaser: Hvis kræften har spredt sig til andre dele af kroppen (f.eks. knogler eller hjerne), kan strålebehandling bruges til at lindre smerter og kontrollere væksten af metastaserne.

Strålebehandling gives typisk over flere uger med daglige behandlinger. Bivirkninger kan omfatte træthed, hudirritation i det behandlede område og i sjældne tilfælde mere langsigtede problemer.

Se også Bivirkninger Kemo og Stråler – Minimer

Kemoterapi

Kemoterapi er behandling med medicin, der har til formål at dræbe kræftceller i hele kroppen. Det gives ofte intravenøst (via et drop) eller som tabletter. Kemoterapi kan anvendes i forskellige situationer ved brystkræft hos mænd:

Adjuvant kemoterapi: Gives efter operationen for at reducere risikoen for tilbagefald, især hvis der er høj risiko for spredning (f.eks. ved spredning til lymfeknuderne eller ved visse aggressive kræfttyper).
Neoadjuvant kemoterapi: Gives før operationen for at skrumpe tumoren, gøre den lettere at fjerne kirurgisk og for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen.
Palliativ kemoterapi: Gives til behandling af fremskreden brystkræft med spredning til andre dele af kroppen for at kontrollere sygdommen, lindre symptomer og forlænge livet.

Bivirkninger ved kemoterapi kan variere afhængigt af den anvendte medicin og dosis, men vil ofte inkludere hårtab, kvalme, opkastning, træthed, øget infektionsrisiko og ændringer i blodtal.

Se også Bivirkninger Kemo og Stråler – Minimer

Hormonbehandling (Endokrin terapi)

Mange brystkræftceller har receptorer for hormonerne østrogen og progesteron. Hvis kræftcellerne er hormonreceptorpositive (ER+ og/eller PR+), kan hormonbehandling bruges til at blokere virkningen af disse hormoner og dermed hæmme kræftcellernes vækst. Hormonbehandling er en vigtig del af behandlingen for mange mænd med brystkræft, da en høj andel af mandlige brystkræfttilfælde er hormonreceptorpositive. De mest almindelige former for hormonbehandling til mænd inkluderer:

Tamoxifen: En selektiv østrogenreceptormodulator (SERM), der blokerer østrogens virkning i brystvævet. Det er den mest almindelige form for hormonbehandling til mænd med hormonreceptorpositiv brystkræft.
Aromatasehæmmere: Denne type medicin (f.eks. anastrozol, letrozol, exemestan) reducerer produktionen af østrogen i kroppen. Det bruges primært hos postmenopausale kvinder, men kan også anvendes hos mænd i kombination med medicin, der blokerer testosteronproduktionen (f.eks. en GnRH-agonist).
GnRH-agonister (LHRH-analoger): Denne medicin (f.eks. goserelin, leuprorelin) reducerer produktionen af testosteron fra testiklerne, hvilket indirekte også sænker østrogenniveauet. De kan bruges i kombination med aromatasehæmmere.

Hormonbehandling gives typisk som tabletter over flere år. Bivirkninger kan inkludere hedeture, træthed, humørsvingninger, nedsat libido og knogleskørhed.

Se også Seksuelle bivirkninger efter Kemo og Stråler

Målrettet terapi

Nogle brystkræftceller har specifikke proteiner eller gener, der fremmer deres vækst. Målrettet terapi er medicin, der er designet til at angribe disse specifikke mål uden at skade normale celler i samme omfang som kemoterapi.

HER2-målrettet terapi: Hvis kræftcellerne overproducerer HER2-proteinet (HER2-positiv brystkræft), kan medicin som trastuzumab (Herceptin) og pertuzumab (Perjeta) anvendes. Disse mediciner binder sig til HER2-receptorerne på kræftcellerne og blokerer deres vækstsignaler. De gives typisk intravenøst. HER2-positiv brystkræft er dog procentuelt sjældnere hos mænd end hos kvinder.

Valget og rækkefølgen af disse behandlingsformer afhænger af en individuel vurdering af den enkelte patients situation. Behandlingen tilpasses løbende baseret på, hvordan kræften reagerer, og hvordan patienten tåler behandlingen. Regelmæssig opfølgning efter behandlingen er vigtig for at overvåge for eventuelt tilbagefald og håndtere eventuelle senfølger.

Statistik om brystkræft hos mænd

Brystkræft hos mænd symboliseret vad skitse af bryst, hvor vævet er frilagt. Til højre er der engelske tekster med streger til pågældende område.

Brystkræft hos mænd er en sjælden sygdom, der udgør mindre end 1% af alle brystkræfttilfælde. I Danmark diagnosticeres der årligt omkring 30-40 nye tilfælde af brystkræft hos mænd, sammenlignet med over 4.000 tilfælde hos kvinder.
Læs mere…

Forekomst

Andel af alle brystkræfttilfælde: Mandlig brystkræft udgør typisk 0,5-1% af alle diagnosticerede brystkræfttilfælde.
Årlig incidens: I USA estimeres det, at der diagnosticeres omkring 2.700 nye tilfælde af invasiv brystkræft hos mænd årligt. På verdensplan varierer incidensen, men generelt er den stadig lav.
Aldersfordeling: Medianalderen ved diagnose er omkring 68-70 år. Omkring 70% af alle tilfælde diagnosticeres hos mænd over 60 år. Dog kan omkring 10% diagnosticeres før 50-årsalderen.

Risikofaktorer og forekomst

BRCA2-mutationer: Studier har vist, at op til 4-14% af mænd med brystkræft har en BRCA2-mutation. Risikoen for at en mand med en BRCA2-mutation udvikler brystkræft i løbet af livet estimeres til at være omkring 6-8%. For BRCA1-mutationer er risikoen lavere, omkring 1-2%.
Klinefelter syndrom: Mænd med Klinefelter syndrom (XXY) har en 20-50 gange højere risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med mænd med et normalt XY-kromosomsæt.
Familiehistorie: Mænd med en førstegradsslægtning (far, bror, søn) med brystkræft har en 2-3 gange øget risiko for selv at udvikle sygdommen.

Stadie ved diagnose

Lokaliseret sygdom (Stadium I og II): Ved diagnosetidspunktet har omkring 60-70% af mænd med brystkræft lokaliseret sygdom, hvor kræften er begrænset til brystet og muligvis de regionale lymfeknuder.
Regional spredning (Stadium III): Omkring 20-25% har regional spredning til lymfeknuderne.
Metastaserende sygdom (Stadium IV): Desværre diagnosticeres omkring 5-10% med metastaserende brystkræft, hvor sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen.

Overlevelse (5-års relativ overlevelsesrate)

Samlet overlevelse: Den samlede 5-års relative overlevelsesrate for mænd med brystkræft ligger typisk omkring 83-86%. Dette er lidt lavere end for kvinder med brystkræft i samme periode (omkring 91%). Forskellen kan skyldes flere faktorer, herunder tendens til senere diagnose.
Stadiumafhængig overlevelse (grove estimater):
- Lokaliseret (Stadium I): Over 98%
- Regional (Stadium II): Omkring 80-90%
- Regional (Stadium III): Omkring 60-75%
- Metastaserende (Stadium IV): Under 30%

Hormonreceptor- og HER2-status

Hormonreceptorer: Omkring 90-95% af brystkræfttilfældene hos mænd er østrogenreceptorpositive (ER+), og en lignende høj andel er progesteronreceptorpositive (PR+). Dette gør hormonbehandling til en vigtig behandlingsmulighed.
HER2-status: HER2-positiv brystkræft ses hos omkring 5-10% af mænd med brystkræft, hvilket er lavere end hos kvinder (omkring 15-20%).

Prognose ved brystkræft hos mænd

Prognosen for mænd med brystkræft afhænger primært af stadiet af kræften ved diagnosetidspunktet. Andre vigtige faktorer inkluderer kræftens type og karakteristika (f.eks. hormonreceptorstatus, HER2-status), respons på behandlingen og patientens generelle helbredstilstand.

Stadium ved diagnose og overlevelse

Som nævnt i statistikafsnittet er stadiet afgørende for overlevelsesraten:

Lokaliseret brystkræft (Stadium I og II): Mænd, der diagnosticeres med brystkræft, der er begrænset til brystet og muligvis de nærliggende lymfeknuder, har generelt en meget god prognose. Den 5-års relative overlevelsesrate for stadium I er meget høj, ofte over 98%, og for stadium II ligger den typisk mellem 80-90%. Mange af disse mænd vil leve i mange år efter diagnosen uden tegn på tilbagefald.
Regional spredning (Stadium III): Hvis kræften har spredt sig til flere lymfeknuder i armhulen eller til vævet omkring brystet, er prognosen mere forsigtig, men stadig med gode behandlingsmuligheder. Den 5-års relative overlevelsesrate for stadium III ligger typisk mellem 60-75%. Behandlingen i dette stadium er ofte mere intensiv og kan inkludere kirurgi, strålebehandling og systemisk behandling (kemoterapi, hormonbehandling, målrettet terapi).
Metastaserende brystkræft (Stadium IV): Hvis kræften har spredt sig til fjerne dele af kroppen (f.eks. knogler, lunger, lever), er der tale om metastaserende eller fremskreden brystkræft. I dette stadium er kræften ikke helbredelig med de nuværende behandlingsmetoder, men behandlingen fokuserer på at kontrollere sygdommen, lindre symptomer og forlænge livet. Den 5-års relative overlevelsesrate for stadium IV er under 30%, men der sker løbende fremskridt inden for behandlingen, som kan forbedre livskvaliteten og overlevelsen for disse patienter.

Andre faktorer, der påvirker prognosen

Tumortype og grad: Der findes forskellige typer af brystkræft (f.eks. duktalt, lobulært). Nogle typer har tendens til at være mere aggressive end andre. Graden af kræften (hvor unormale kræftcellerne ser ud under mikroskopet og hvor hurtigt de deler sig) spiller også en rolle for prognosen. Aggressive tumorer har tendens til at vokse og sprede sig hurtigere.

Hormonreceptorstatus: Mænd med hormonreceptorpositiv brystkræft (ER+ og/eller PR+) har ofte en bedre prognose, da hormonbehandling kan være meget effektiv til at kontrollere sygdommen.

HER2-status: Prognosen for HER2-positiv brystkræft er blevet væsentligt forbedret med udviklingen af målrettet anti-HER2-behandling.

Respons på behandling: Hvordan kræften reagerer på de forskellige behandlingsformer (kirurgi, kemoterapi, hormonbehandling, strålebehandling, målrettet terapi) er en vigtig faktor for den langsigtede prognose.

Patientens generelle helbredstilstand: Mænd med god almen tilstand og uden andre alvorlige sygdomme, har generelt en bedre mulighed for at gennemgå intensiv behandling og dermed en potentielt bedre prognose.

Alder: Selvom brystkræft oftest rammer ældre mænd, kan yngre mænd også få sygdommen. Alder i sig selv er ikke den vigtigste prognostiske faktor, men ældre mænd kan have flere andre helbredsproblemer, der kan påvirke behandlingsmulighederne og dermed indirekte prognosen.

Vigtigheden af tidlig diagnose

Som det fremgår af overlevelsesraterne for de forskellige stadier, er tidlig diagnose afgørende for en god prognose. Mænd, der opdager symptomer tidligt og søger læge, har større sandsynlighed for at blive diagnosticeret i et tidligt stadium, hvor behandlingsmulighederne for helbredelse er bedst.

Opfølgning

Efter behandlingen er regelmæssig opfølgning hos lægen vigtig. Dette inkluderer kliniske undersøgelser og eventuelt billeddiagnostiske undersøgelser for at overvåge for eventuelt tilbagefald af sygdommen. Tidlig opdagelse af tilbagefald giver mulighed for hurtig behandling.

Sammenfattende er prognosen for mænd med brystkræft generelt god, især hvis sygdommen diagnosticeres i et tidligt stadium. Faktorer som kræftens type og karakteristika samt respons på behandlingen spiller også en vigtig rolle. Kontinuerlig forskning og forbedrede behandlingsmetoder bidrager løbende til bedre resultater for mænd ramt af brystkræft.

Konklusion

Brystkræft hos mænd er en sjælden, men vigtig sygdom at være opmærksom på. Selvom det er langt hyppigere hos kvinder, kan mænd også udvikle kræft i deres brystvæv. Risikofaktorer som høj alder, familiehistorie med brystkræft, visse genetiske mutationer (især i BRCA2-genet) og hormonel ubalance kan øge risikoen for at udvikle sygdommen. Symptomerne kan inkludere en knude i brystet, forandringer i brystvorten eller huden, og hævede lymfeknuder i armhulen.

Prognosen for mænd med brystkræft er generelt god, især hvis sygdommen diagnosticeres og behandles i et tidligt stadium. Da brystkræft hos mænd ofte diagnosticeres lidt senere end hos kvinder, er det vigtigt, at mænd er opmærksomme på eventuelle forandringer i deres brystvæv og søger læge ved mistanke. Øget opmærksomhed og fortsat forskning bidrager til stadigt bedre behandlingsresultater for mænd ramt af denne sjældne form for kræft.

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Stadieinddeling og statistik