Peniskræft

---

Resumé om peniskræft

Hvad det er:

• Peniskræft er en sjælden kræftform, der oftest opstår i huden på penishovedet eller forhuden. Den hyppigste type er pladecellekræft, som ofte udvikler sig langsomt.

Årsager og symptomer:

• Den stærkeste risikofaktor er infektion med HPV (Human Papillomavirus). Andre faktorer tæller forhudsforsnævring og rygning. Symptomer er typisk et sår, der ikke heler, en knude, farveændringer eller blødning.

Behandling og konsekvenser:

• Behandlingen afhænger af stadiet. Tidlige stadier kan ofte behandles med cremer, laser eller mindre operationer. Mere fremskreden kræft kræver mere omfattende kirurgi, strålebehandling eller kemoterapi, hvilket kan involvere delvis eller hel amputation af penis og have store personlige konsekvenser.

---

Hvad er peniskræft

Peniskræft er en sjælden kræftsygdom, der primært rammer mænd over 60 år, selvom yngre mænd også kan blive ramt. I Danmark ses omkring 77 nye tilfælde årligt.

Sygdommen opstår, når celler i penis begynder at dele sig ukontrolleret. Over 95% af alle tilfælde er pladecellekræft. Denne kræfttype opstår i det øverste hudlag (pladeepitelet) og findes hyppigst på penishovedet (glans) eller på indersiden af forhuden.

Peniskræft udvikler sig ofte langsomt, og i mange tilfælde starter den som et forstadie (carcinoma in situ), der kun findes i det yderste hudlag. Hvis disse forstadier ikke behandles, er der en betydelig risiko for, at de udvikler sig til invasiv kræft, der vokser ind i det dybere væv.

Årsager til peniskræft

Man kender ikke den præcise årsag til alle tilfælde af peniskræft, men man har identificeret flere stærke risikofaktorer:

Human Papillomavirus (HPV):

• Den væsentligste risikofaktor. Infektion med HPV, særligt type 16 og 18 (de samme typer, der forårsager livmoderhalskræft), menes at være ansvarlig for omkring halvdelen af alle tilfælde.

Forhudsforsnævring (phimosis):

• En stram forhud, der gør det vanskeligt at holde området under forhuden rent. Dette kan føre til kronisk irritation og betændelsestilstande (balanitis), som øger risikoen.

Rygning:

• Tobaksrygning øger risikoen for at udvikle peniskræft. Skadelige stoffer fra tobakken kan ophobes i kroppen og skade cellernes DNA.

Alder:

• Risikoen stiger markant med alderen, og de fleste tilfælde diagnosticeres hos mænd over 60 år.

Kroniske hudlidelser:

• Hudsygdommen Lichen Sclerosus, som giver en hvidlig, tynd og arret hud på penis, medfører en forøget risiko.

Tidlig omskæring (fjernelse af forhuden) nedsætter risikoen for peniskræft, primært fordi det fjerner risikoen for forhudsforsnævring og letter hygiejnen.

Symptomer på peniskræft

Symptomer på peniskræft kan være diskrete i starten, og da emnet er tabubelagt, venter mange desværre længe med at søge læge. Det afgørende kendetegn ved kræft er, at en forandring er vedvarende – den heler ikke eller forsvinder af sig selv inden for få uger.

Det er afgørende at reagere på forandringer, uanset hvor små de forekommer.

Forandringer på selve penis

Symptomerne opstår oftest på penishovedet (glans) eller på indersiden af forhuden.

• Sår eller revner: Det mest almindelige symptom er et sår, der ikke heler. Det kan være overfladisk, måske væske let eller danne en skorpe, men det heler ikke, selvom man holder det rent. Det kan også vise sig som en vedvarende revne i huden.
• Knuder eller gevækster: En ny knude, bule eller en vortelignende fortykkelse. I modsætning til almindelige vorter vil en kræftknude ofte føles fast eller hård og sidde “fast” i huden. I de tidlige stadier er disse knuder typisk smertefri, hvilket er en afgørende og uheldig detalje, da det kan få folk til at ignorere dem.
• Hud- og farveændringer: Dette kan være et af de tidligste tegn.
  • Røde pletter: En flad, fløjlsagtig og skarpt afgrænset rød plet (ses ved et forstadie kaldet Erythroplasia of Queyrat).
  • Brune/grå pletter: En skællende, brunlig-rød eller gråhvid plet, der ligner eksem (ses ved et forstadie kaldet Bowens sygdom).
  • Hvide pletter: Hvidlige, fortykkede områder (kan være tegn på Lichen Sclerosus, som øger risikoen, men kan også være kræft i sig selv).
  • Ændret tekstur: Huden i et afgrænset område kan føles anderledes – mere tyk, ujævn eller “hård” end den omkringliggende hud.
• Nyopstået forhudsforsnævring (phimosis): Voksne mænd, der pludselig oplever, at forhuden bliver stram og ikke længere kan trækkes tilbage, skal være yderst opmærksomme. Dette kan skyldes, at selve tumoren, eller den kroniske irritation den skaber, danner arvæv. Problemet er alvorligt, da forsnævringen gør det umuligt at inspicere penishovedet, hvor kræften måske sidder skjult.
• Udflåd og lugt: Vedvarende udflåd, der ikke skyldes en kendt infektion, er et hyppigt tegn. Hvis det er ildelugtende, skyldes det ofte, at kræftvæv og den betændelse, det skaber, er fanget under en stram forhud.
• Blødning: Spontan blødning fra et sår eller en knude på penis, som ikke skyldes en åbenlys skade. Det kan også være blødning ved let berøring, f.eks. i forbindelse med vask eller seksuel aktivitet.
• Irritation og kløe: Selvom tidlig kræft ofte er smertefri, kan den give vedvarende symptomer som kløe, en brændende, sviende fornemmelse eller generel irritation i et specifikt område. Dette er symptomer, som ikke forsvinder ved almindelig hygiejne eller brug af almindelige cremer.

Symptomer på spredning

Det alvorligste tegn er hævede lymfeknuder i lysken. Kræft spreder sig typisk via lymfesystemet.

• Knuder i lysken: Man kan måske mærke en eller flere faste knuder i den ene eller begge lysker. Disse knuder er ofte uømme (eller kun let ømme), i modsætning til lymfeknuder, der hæver på grund af en almindelig infektion. Hævede lymfeknuder i lysken, der ikke forsvinder, bør altid undersøges af en læge.
• Almene symptomer: Senere i et sygdomsforløb, hvor kræften har spredt sig yderligere, kan der opstå mere generelle symptomer som uforklarligt vægttab, ekstrem træthed (fatigue) og smerter i bækkenet eller ryggen.

Diagnose

Hvis man har mistanke om peniskræft, vil lægen først foretage en grundig undersøgelse af penis og mærke efter hævede lymfeknuder i lysken.

Biopsi:

Den eneste måde at stille diagnosen med sikkerhed er ved at tage en vævsprøve (biopsi) fra det mistænkelige område. Dette foregår typisk i lokalbedøvelse. Vævsprøven sendes til mikroskopisk undersøgelse (histologi) for at afgøre, om der er kræftceller til stede, og i så fald hvilken type. [1]

Hvis biopsien viser kræft, iværksættes yderligere undersøgelser for at fastslå sygdommens stadie (hvor udbredt den er):

Sentinel node (skildvagtlymfeknude):

En undersøgelse, hvor man ved hjælp af et sporstof finder den eller de første lymfeknuder i lysken, som kræften i givet fald vil sprede sig til. Disse fjernes og undersøges. Er de fri for kræft, er risikoen for spredning lille.

Billeddiagnostik:

CT-, MR- eller PET/CT-scanninger kan anvendes til at undersøge, om kræften har spredt sig til andre lymfeknuder i bækkenet eller til andre organer som lunger eller lever.

Behandling af peniskræft

Behandlingen er stærkt afhængig af kræftens stadie, præcise placering og størrelse. Målet er at fjerne kræften helt, og hvis det er muligt, at bevare penis’ funktion og udseende (penisbevarende behandling).

Behandling af tidlige stadier (forstadier og stadium 0)

Når kræften er overfladisk (carcinoma in situ) og ikke er vokset ned i det dybere væv, kan man ofte anvende ret skånsomme behandlinger:

Medicinske cremer:

• Behandling med 5-fluorouracil (en form for lokal kemoterapi i cremeform) eller Imiquimod (en immunterapicreme, der aktiverer kroppens eget immunforsvar mod kræftcellerne).

Laserbehandling:

• En laserstråle bruges til at “brænde” og dermed ødelægge de syge celler.

Kryoterapi (frysebehandling):

• Kræftcellerne ødelægges ved at blive frosset ned.

Omskæring:

• Hvis kræften kun sidder på forhuden, er fjernelse af forhuden (cirkumcision) ofte tilstrækkelig behandling.

Behandling af invasiv peniskræft

Hvis kræften er vokset dybere ned i vævet, er kirurgi den primære behandling. Omfanget af operationen afhænger af tumorens størrelse og placering.

Bred lokal excision:

• Tumoren og en margin af rask væv omkring den fjernes.

Mohs kirurgi:

• En specialiseret operation, hvor man fjerner vævet lag for lag og undersøger det i mikroskop med det samme. Man stopper, når alt kræftvæv er fjernet, og man har således bevaret så meget rask væv som muligt.

Glansektomi:

• Penishovedet (glans) fjernes helt eller delvist. Ofte kan man rekonstruere et nyt penishoved med hud fra f.eks. låret.

Partiel penektomi (delvis amputation):

• Dele af penis fjernes. Målet er at efterlade en stump, der er lang nok til, at man kan stå op og urinere og eventuelt bevare en vis seksuel funktion.

Total penektomi (total amputation):

• Hele penis fjernes. Dette er nødvendigt ved store tumorer. Urinrøret føres ud i mellemkødet (perineum).

Behandling af spredning

Fjernelse af lymfeknuder:

• Hvis der er mistanke om eller påvist spredning til lymfeknuderne i lysken, skal disse fjernes kirurgisk. Dette er en stor operation, som dog er nødvendig for at kontrollere sygdommen.

Kemoterapi:

• Anvendes primært, hvis kræften har spredt sig til andre dele af kroppen (metastaser), eller for at skrumpe tumorer i lymfeknuderne før en operation (neoadjuverende kemoterapi).

Strålebehandling:

• Anvendes sjældnere som primær behandling af selve penistumoren, da kirurgi ofte er mere effektivt, og stråling kan have alvorlige bivirkninger i området (f.eks. vævsdød og forsnævring af urinrøret). Det bruges dog til at behandle lymfeknuder i lysken og bækkenet efter operation for at mindske risikoen for tilbagefald, eller som lindrende behandling ved fremskreden sygdom.

Risici og senfølger ved behandling

Behandling for peniskræft er ofte forbundet med betydelige fysiske og psykiske senfølger, som kan have en dybtgående indvirkning på livskvaliteten.

Lymfødem:

• Hvis lymfeknuder i lysken fjernes, forstyrres lymfesystemets drænage. Det kan føre til kronisk hævelse af benene, pungen og det tilbageværende væv på penis (lymfødem). Dette kan være smertefuldt og øger risikoen for infektioner.

Problemer med vandladning:

• Efter operationer på penis, især ved delvis eller total amputation, ændres måden, man urinerer på. Der kan opstå forsnævring af den nye urinrørsåbning (meatusstenose), som kræver yderligere indgreb.

Seksuelle og psykiske konsekvenser:

Dette er for mange den tungeste byrde. Amputation, selv delvis, ændrer kroppens udseende og funktion dramatisk. Det kan medføre:

• Rejsningsbesvær: Evnen til at få rejsning kan blive nedsat eller forsvinde.
• Ændret følesans: Følesansen i det opererede område vil være forandret.
• Problemer med kropsbillede og skam: Mange oplever en intens følelse af tab, skam og at føle sig “mindre mandig”.
• Depression og angst: De psykoseksuelle konsekvenser fører ofte til depression og angst, som påvirker både den ramte og en eventuel partner.

Det er afgørende at få hjælp til at håndtere disse senfølger, f.eks. via sexologisk rådgivning, psykologhjælp og samtaler med specialuddannet plejepersonale. [2]

Komplementær og alternativ behandling

Mange, der rammes af kræft, søger selv information om kost, kosttilskud eller andre metoder, der kan supplere den etablerede behandling.

Ved peniskræft er der ingen veldokumenterede alternative behandlinger, der kan erstatte kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling. Fokus i komplementær behandling ligger ofte på at styrke kroppen og lindre bivirkninger.

Det kan handle om:

• Ernæring: At sikre tilstrækkelig ernæring, da vægttab under et kræftforløb kan svække kroppen.
• Fysisk aktivitet: At vedligeholde bevægelse for at modvirke træthed (fatigue) og forebygge lymfødem.
• Psykisk støtte: Teknikker som mindfulness eller samtaler, der kan hjælpe med at håndtere den store psykiske belastning, angst og depression, som diagnosen medfører.

Det er vigtigt at drøfte al brug af kosttilskud eller andre præparater med det behandlende lægeteam. Visse tilskud kan interagere negativt med den medicinske behandling (særligt kemoterapi) og nedsætte dens effekt.

Statistik og prognose

Konklusion

Peniskræft er en sjælden, men alvorlig sygdom, der er stærkt forbundet med HPV-infektion og forhudsforsnævring. Selvom tanken om kræft i dette område er forbundet med stort tabu og frygt, er tidlig opdagelse afgørende.

Behandlinger for tidlige stadier er ofte skånsomme og bevarer funktionen. Ved fremskreden sygdom er behandlingerne mere indgribende og har store personlige omkostninger, men er nødvendige for at kontrollere sygdommen. At reagere på sår, knuder eller forandringer på penis og søge læge er det vigtigste skridt.

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Følelser

(Til menu)

Links

[1] Peniskræft (Sundhed.dk, Patienthåndbogen, 2025)

• Indhold: Information fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk om symptomer, årsager, diagnose, behandling og prognose for peniskræft.

[2] Peniskræft (Kræftens Bekæmpelse, 2025)

• Indhold: Information fra Kræftens Bekæmpelse om peniskræft, herunder statistik, symptomer, behandling, senfølger og livet efter sygdommen.

Siden er oprettet:

d. 19.10.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.