Blærekræft

Hvad er blærekræft

Blærekræft, også kaldet cancer vesicae urinaria, er en sygdom, hvor der opstår en ondartet svulst i urinblæren. Urinblæren er et hult organ, der opbevarer urin, i perioderne mellem denne tømmes ud af kroppen. Når kræftceller dannes i blærens slimhinde, kan de invadere dybere væv og sprede sig til andre dele af kroppen.

Årsager til blærekræft

Den nøjagtige årsag til blærekræft er ikke helt klar, men flere risikofaktorer er blevet identificeret:

Rygning

Rygning er den største kendte risikofaktor for blærekræft. Stoffer i tobaksrøg kan irritere blæren og øge risikoen for kræft.

Arvelige faktorer

En lille del af blærekræfttilfælde skyldes arvelige genetiske mutationer.

Bestemte kemikalier

Eksponering for visse kemikalier på arbejdspladsen eller i miljøet kan øge risikoen.

Kronisk blærebetændelse

Nogle undersøgelser tyder på, at hyppige blærebetændelser kan øge risikoen for blærekræft.

Symptomer på blærekræft

Det mest almindelige symptom på blærekræft er blod i urinen. Blodet kan være synligt (rødt) eller usynligt (kun påvist ved en urinprøve). Andre symptomer kan omfatte:

Smerter eller brændende fornemmelse ved vandladning
Ofte trang til at tisse
Problemer med at tømme blæren helt
Svag stråle ved vandladning
Mavesmerter

Det er vigtigt at bemærke, at disse symptomer også kan skyldes andre, mindre alvorlige tilstande. Hvis du oplever nogen af disse symptomer, bør du dog for en sikkerheds skyld kontakte din læge, for at blive undersøgt.

Diagnosen blærekræft

For at kunne stille diagnosen blærekræft, vil lægen typisk udføre en grundig fysisk undersøgelse og stille spørgsmål om din sygehistorie. Derudover kan følgende undersøgelser være nødvendige:

Urinprøve

En urinprøve kan afsløre blod eller kræftceller.

CT-scanning eller MR-scanning

Disse undersøgelser kan give et mere detaljeret billede af blæren og omkringliggende organer.

Cystoskopi

En cystoskopi er en undersøgelse, hvor lægen fører et tyndt instrument med et lille kamera ind i blæren for at se efter unormale væv. Denne undersøgelse bliver udført af en speciallæge.

Biopsi

I forbindelse med cytoskopi, kan en lille prøve af væv fra tumoren fjernes og sendes til undersøgelse under mikroskop for at bekræfte diagnosen.

Behandling af blærekræft

Behandlingen af blærekræft afhænger af flere faktorer, herunder tumorens størrelse, udbredelse og type, samt patientens generelle helbred. Almindelig konventionel behandling omfatter:

Kirurgi

Kirurgi er ofte den første behandlingsform. Ved operationen fjernes den del af blæren, der er ramt af kræft. I nogle tilfælde kan hele blæren fjernes.

Kemoterapi

Kemoterapi anvendes ofte efter operationen for at dræbe eventuelle kræftceller, der måtte være tilbage i kroppen. I forbindelse med blærekræft vil denne behandling oftest foregå lokalt i form af blæreskylninger.

Immunoterapi

Immunoterapi er en nyere type behandling, der styrker kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftcellerne.

Strålebehandling

Strålebehandling kan anvendes i nogle tilfælde for at dræbe kræftceller og reducere tumorens størrelse.

Statistik

Hvor mange nye tilfælde af blærekræft er der årligt i Danmark (2021)

Mænd: 1.600

Kvinder: 520

Så mange lever med blærekræft i Danmark

Mænd: 15.500

Kvinder: 5.300

Tallene er omtrentlige og taget fra Kræftens Bekæmpelses Statistik for Blærekræft.

Prognose

Prognosen for blærekræft afhænger af flere faktorer, herunder sygdommens stadie ved diagnosen, tumorens type og patientens generelle helbred. Tidlig opdagelse og behandling øger overlevelsen.

Endvidere kan du overveje at supplere din konventionelle behandling med mere komplementære behandlinger, hvis du har fået diagnosen kræft. At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv.

Spørgsmål og svar til og fra Gemini om emnet blæreskylning med kemo

Hanne:

Kom med lidt info pro et contra blæreskylning med kemo, efter operation for flere kræfttumorer i urinblæren.

Gemini:

Her er en kort oversigt over fordele og ulemper ved blæreskylning.

Det er vigtigt at huske, at valget afhænger meget af den specifikke type og aggressivitet af de tumorer, der er fjernet.

Fordele (Pro):

Nedsat risiko for tilbagefald: Det primære formål med behandlingen er at reducere sandsynligheden for, at nye tumorer opstår i blæren. For mange er dette den afgørende faktor, da blærekræft har en høj tendens til at vende tilbage.
Forebyggelse af forværring: Særligt ved brug af BCG-skylninger (en form for immunterapi) kan behandlingen forhindre, at kræften udvikler sig til et mere alvorligt stadie, hvor den vokser ind i blærens muskulatur.
Lokal behandling: Da medicinen (kemoterapi eller immunterapi) skylles direkte ind i blæren, begrænses bivirkningerne primært til urinvejene. Det giver typisk færre og mildere gener for resten af kroppen sammenlignet med kemoterapi, der gives i blodbanen.

Ulemper (Contra):

Bivirkninger fra blæren: Behandlingen kan være hård for blæreslimhinden. De mest almindelige gener er:
- En stærk, bydende trang til at lade vandet.
- Svie og smerte ved vandladning.
- Følelsen af at have en kraftig blærebetændelse.
- Blod i urinen.
- Disse bivirkninger er ofte midlertidige og mest udtalte i timerne og dagene efter hver skylning.
Influenzalignende symptomer: Særligt ved BCG-skylninger kan man opleve feber, kulderystelser, træthed og muskelsmerter, da kroppens immunsystem reagerer kraftigt på behandlingen.
Ubehag ved proceduren: Behandlingen kræver, at man får lagt et kateter op i blæren ved hver skylning, hvilket kan være ubehageligt.
Risiko for kroniske gener: I sjældne tilfælde kan irritationen i blæren blive vedvarende og føre til en overaktiv eller skrumpet blære, som kan give langvarige vandladningsproblemer.

Det er en afvejning af, om generne ved selve behandlingen opvejer den reducerede risiko for, at sygdommen kommer igen eller forværres. En åben samtale med den behandlingsansvarlige læge om den specifikke risikoprofil og de forventede bivirkninger kan være afgørende for at træffe den rette beslutning.

Hanne:

Kan man selv gøre noget for at reducere risikoen for bivirkninger ved behandlingen?

Gemini:

Ja, der er bestemt en række ting, man selv kan gøre for at mindske risikoen for og generne ved bivirkninger i forbindelse med blæreskylninger. Forberedelse og den rette håndtering efterfølgende kan gøre en mærkbar forskel for forløbet.

Her er en oversigt over de mest almindelige anbefalinger, opdelt i før, under og efter behandlingen.

Før hver behandling

Begræns væskeindtag: For at medicinen i blæren ikke skal blive for fortyndet og for at gøre det lettere at holde på den i de anbefalede timer, er det en god idé at begrænse, hvad du drikker i 4-6 timer op til behandlingen. Mange finder det lettest at få en tid om morgenen.
Undgå blæreirriterende drikke: Særligt på dagen for behandlingen kan det hjælpe at undgå kaffe, sort te, sodavand og andre koffeinholdige eller kulsyreholdige drikke, da de kan øge trangen til vandladning.
Tal med lægen om medicin: Hvis du tager vanddrivende medicin, skal du tale med lægen om, hvorvidt du skal undlade at tage den på behandlingsdagen, indtil efter skylningen er overstået.
Tøm blæren helt: Lige inden du får lagt kateteret, er det vigtigt, at du tømmer din blære så grundigt som muligt.

Under og lige efter behandlingen

Bevæg dig: Når medicinen er i blæren, og kateteret er fjernet, kan det hjælpe at bevæge sig og skifte stilling (f.eks. ligge på maven, ryggen og siderne), hvis det er muligt. Det hjælper med at sikre, at væsken fordeler sig til hele blæreslimhinden.
Hold på væsken: Forsøg at holde medicinen i blæren i den tid, du har fået besked på (typisk 1-2 timer). Det er her, behandlingen har sin virkning. Det kan være ubehageligt, men det er afgørende for effekten.

Efter du har tømt blæren første gang

Skyl systemet igennem: Når de anbefalede timer er gået, og du har tømt blæren første gang, er det vigtigt at begynde at drikke rigeligt (2-3 liter væske i løbet af det næste døgns tid). Dette hjælper med at skylle eventuelle rester af medicinen ud og lindre irritation i blæren.
Vær skånsom ved blæren: I de første par dage efter behandlingen kan blæren være meget følsom. Fortsæt med at undgå kaffe, stærkt krydret mad, syreholdige fødevarer (citrusfrugter mv.) og alkohol, da det kan forværre svie og hyppig vandladningstrang.
Håndkøbsmedicin mod smerter: Ved smerter eller influenzalignende symptomer (især ved BCG-behandling) kan smertestillende håndkøbsmedicin som paracetamol som regel hjælpe. Tag det gerne, inden generne bliver for stærke.
Hygiejne er vigtig: Følg de specifikke anvisninger fra hospitalet om hygiejne efter vandladning. Dette er især vigtigt efter BCG-behandling, som indeholder levende, svækkede bakterier. Anbefalingerne omfatter ofte:
- At sidde ned ved vandladning for at undgå stænk.
- At vaske hænder og kønsdele grundigt efter hver vandladning de første 6-8 timer.
- Særlige forholdsregler for rengøring af toilettet (f.eks. ved brug af klorin eller eddike, afhængigt af medicintypen).

Det er afgørende at huske, at hvis du oplever stærke bivirkninger, som f.eks. høj feber der ikke forsvinder, stærke smerter eller blodpropper i urinen, skal du altid kontakte afdelingen, hvor du bliver behandlet. Nogle gange kan det være nødvendigt at justere dosis eller udsætte en behandling for at give kroppen ro.

Hanne:

Hvor meget betyder disse behandlinger for prognosen – statistisk?

Gemini:

Det er et meget relevant spørgsmål, for det er netop balancen mellem effekten og bivirkningerne, der gør valget svært. Statistisk set har blæreskylninger en markant positiv betydning for prognosen, især når det handler om at forhindre, at sygdommen kommer igen.

Her er en oversigt over, hvad statistikkerne generelt viser for ikke-muskelinvasiv blærekræft, som er den type, der typisk behandles med blæreskylning:

Reduktion i risikoen for tilbagefald

Dette er den primære og bedst dokumenterede effekt af blæreskylninger. Uden opfølgende behandling efter den indledende operation (fjernelse af tumorerne) er der en meget høj risiko for, at nye tumorer opstår.

Uden blæreskylning: Afhængigt af tumortype og risikoprofil vil op mod 50-70% opleve et tilbagefald inden for 5 år.
Med blæreskylning:
- Kemoterapi-skylning (f.eks. Mitomycin): En enkelt skylning lige efter operationen kan reducere risikoen for tilbagefald med ca. 14%. En serie af skylninger efterfølgende kan yderligere nedsætte risikoen.
- BCG-skylning (immunterapi): Denne behandling er generelt anset for at være den mest effektive til at forhindre tilbagefald, især for tumorer med høj risiko. Studier viser, at BCG kan reducere risikoen for tilbagefald med 30-45% sammenlignet med operation alene eller kemoterapi-skylning. Nogle undersøgelser viser, at en vedligeholdelsesbehandling med BCG kan sænke 5-års tilbagefaldsraten helt ned til omkring 20-30%.

Reduktion i risikoen for forværring (progression)

Et andet vigtigt mål er at forhindre, at kræften udvikler sig til et mere alvorligt stadie, hvor den vokser ind i blærens muskel (muskelinvasiv blærekræft).

BCG-behandling er også her den mest effektive. Den har vist sig at kunne reducere risikoen for, at sygdommen forværres, selvom den præcise effekt kan variere mellem studier. Dette er en afgørende fordel, da prognosen for muskelinvasiv blærekræft er betydeligt mere alvorlig.
Kemoterapi-skylning har en mere begrænset effekt på at forhindre progression sammenlignet med BCG.

Overlevelse

For ikke-muskelinvasiv blærekræft er 5-års overlevelsesraten generelt meget høj – ofte over 95%. Blæreskylninger forbedrer ikke nødvendigvis overlevelsen direkte i de tidlige stadier, fordi sygdommen i sig selv sjældent er livstruende på dette tidspunkt. Deres store betydning ligger i at forhindre sygdommen i at nå et stadie, hvor den bliver livstruende.

Ved at reducere risikoen for både tilbagefald og – endnu vigtigere – progression til muskelinvasiv sygdom, er blæreskylninger en helt central del af at sikre en god langtidsprognose.

Kort sagt: Selvom behandlingerne kan være forbundet med ubehagelige bivirkninger, er den statistiske gevinst betydelig. De nedsætter markant risikoen for, at man skal igennem flere operationer i fremtiden, og de spiller en afgørende rolle i at forhindre, at sygdommen udvikler sig til en mere alvorlig og farlig tilstand. Beslutningen afhænger af en afvejning, som bedst foretages i samråd med den behandlende læge, der kender den præcise risikoprofil for de tumorer, der er blevet fjernet.

Konklusion

Beslutningen om blæreskylning er i bund og grund en afvejning mellem de umiddelbare gener ved selve behandlingen og den langsigtede sikkerhed, den tilbyder.

Statistisk set er gevinsten klar: Behandlingen nedsætter risikoen markant for, at sygdommen vender tilbage. Endnu vigtigere er det, at den, især ved BCG-behandling, beskytter mod, at kræften udvikler sig til et mere alvorligt og truende stadie.

Bivirkningerne er en reel ulempe og kan være krævende at komme igennem. Det er dog centralt at huske, at de for de fleste er midlertidige, og at der findes en række konkrete ting, man selv kan gøre for at forberede sig og lindre generne undervejs.

Den afgørende faktor i beslutningen er en åben dialog med den behandlende læge. Det er her, den generelle statistik kan oversættes til den personlige situation, baseret på den specifikke type og risikoprofil af de tumorer, der er fjernet. Dette giver det absolut bedste grundlag for at træffe det valg, der føles rigtigt for den enkelte.

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Repurposed drugs.

Se også Alternativ Behandling

Se også Nyrekræft