Test din viden om emner fra dette site – Tag en quiz – Hyggesiden

Rigtigt: Insulin (og vækstfaktoren IGF-1) fungerer som et kraftigt vækstsignal til cellerne. Ved at spise færre kulhydrater holdes insulinniveauet lavt, så man fjerner signalet om at vokse.

Rigtigt: Glutamin er en essentiel byggesten og energikilde for hurtigt delende celler. Mens diæter som Keto fjerner sukkeret, og medicin som Doxycyclin og Mebendazol stresser cellens energi, arbejder forskere intenst på også at finde metoder til at blokere cellens adgang til netop glutamin.

Rigtigt: Metformin virker ved at sænke leverens frigivelse af sukker og samtidig hæmme cellens energicentral (mitokondriet). Det rammer kræftceller hårdere end raske celler, fordi kræftceller er under konstant energipres på grund af hurtig vækst.

Rigtigt: Otto Warburg opdagede, at kræftceller har en defekt forbrænding og derfor skifter til en primitiv gæring af sukker (uden ilt) for at overleve og vokse hurtigt, selv når der er ilt.

Rigtigt: Den metaboliske teori siger, at kræft primært er en sygdom i cellens energiomsætning. Når cellen ikke kan ånde normalt, slår den over på en primitiv gæring, hvilket derefter ødelægger cellens DNA.

Rigtigt! Du skal drikke flere hundrede liter rødvin i døgnet for at opnå de doser, der bruges i forsøg. Derfor er koncentrerede kosttilskud nødvendige.

Rigtigt! Enzymerne, der omdanner D-vitamin til dets aktive form i kroppen, er afhængige af magnesium. Mangler du magnesium, får du ikke fuld effekt af dit D-vitamin.

Rigtigt! EGCG er en kraftig antioxidant, der kan binde sig til kræftcellens overflade og blokere de signaler, der normalt fortæller cellen, at den skal deles og sprede sig.

Rigtigt! Fordi de styrer kroppens betændelses-niveau. Omega-6 tænder for inflammationen, og Omega-3 slukker den. Når vi får for meget Omega-6 (fra f.eks. soja- og solsikkeolie) i forhold til Omega-3, opstår der kronisk betændelse.

Rigtigt! Zink er afgørende for, at thymus-kirtlen kan producere og modne T-celler. Det er disse celler, der skal opspore og slå kræftceller ihjel.

Rigtigt! Artemisin findes naturligt i bladene på urten Artemisia annua, som vokser vildt mange steder i verden.

Rigtigt! I Asien har man brugt planten bag Artemisin i over 2000 år. I lande som Kina og Vietnam indgår stoffet ofte som en integreret del af den supplerende behandling på hospitalerne.

Lægerne er ret låst af Behandlingsvejledninger for de enkelte sygdomme – herunder kræftformer. De lærer ikke om Kosttilskud på deres studie. Desuden er der traditionelt meget lille interesse for alternative behandlinger i Danmark.

Rigtigt! Opdagelsen af artemisinin til behandling af malaria var så banebrydende, at den udløste en Nobelpris i medicin i 2015.

Da mange kræftformer optager store mængder jern for at vokse, fungerer artemisinin som en “målrettet bombe”, der reagerer med jernet og ødelægger cellen.

Rigtigt: Fordi curcumin i sig selv “smører” blodet, skal man altid tale med sin læge, hvis man i forvejen får stærk blodfortyndende medicin, så man ikke får blå mærker eller indre blødninger når man blander de to ting.

Rigtigt: Det har ekstremt lav biotilgængelighed. Leveren nedbryder det hurtigt, så det ikke når ud i blodet. Derfor skal det altid indtages i særlige formuleringer (f.eks. med sort peber (piperin) eller fedt), der “snyder” kroppen til at optage det.

Rigtigt: Curcumin er det plantestof, der giver gurkemeje den stærke gule farve, og som står for de fleste af plantens helbredsmæssige egenskaber.

Rigtigt: Kræftceller er gode til at finde nye veje til at vækste. Curcumin er unikt, fordi det griber ind i mange af disse “overlevelses-mekanismer” (som inflammation og vækstsignaler) samtidigt.

Rigtigt: Angiogenese er dannelsen af nye blodkar. Curcumin hæmmer denne proces, så tumoren “sultes” og ikke kan få den næring og ilt, den skal bruge for at vokse.

Rigtigt! Ved at hæmme angiogenese forsøger Honokiol at “sulte” tumoren, så den ikke kan få ilt og næring til at vokse.

Rigtigt! Honokiol har en dokumenteret beroligende effekt på centralnervesystemet uden at give de samme bivirkninger som mange typer sovemedicin.

Rigtigt! Honokiol udvindes traditionelt fra barken af Magnolia officinalis, som har været brugt i århundreder i japansk og kinesisk medicin.

Rigtigt! Selvom honokiol er effektivt i laboratoriet, arbejder forskere på at finde metoder (som f.eks. nanoteknologi), der hjælper kroppen med at optage det bedre.

Rigtigt! Evnen til at trænge ind i hjernevævet gør, at forskere undersøger honokiol for alt fra angst til aggressive hjernesvulster som glioblastom.

Rigtigt! Selvom vi får lidt fra maden, er solen vores hovedkilde. I vinterhalvåret i Danmark står solen dog for lavt til, at vi kan danne det selv, hvorfor tilskud ofte anbefales.

Rigtigt! Symptomerne på mangel (træthed, muskelsmerter) er meget diffuse. En blodprøve er den eneste måde at kende sit præcise niveau på.

Rigtigt! D-vitamin fungerer lidt som en “bremsepedal” eller et trafiklys, der fortæller cellerne, at de skal slappe af og opføre sig normalt i stedet for at vokse vildt.

Rigtigt! Kroppen kan ikke optage D-vitamin uden fedtstof. Derfor er det bedst at tage det til aftensmaden eller frokosten, hvor der typisk er fedt i maden.

Rigtigt! Forskning tyder på, at immunforsvaret først arbejder effektivt mod kræftceller ved niveauer, der ligger i den høje ende af skalaen.

Rigtigt! Det er en komplementær metode, der kan virke støttende under behandling – også på dage med kemo eller stråler.

Rigtigt! Du kan trygt bruge lydhealing samtidig med medicinsk behandling, da det arbejder på et andet plan.

Rigtigt! Mange oplever, at de dybe toner virker som et “lydtæppe”, der får kroppen til at slappe af og mindsker smerteopfattelsen.

Rigtigt! Teorien er, at lydbølger rent fysisk kan skabe resonans i cellerne og nervesystemet.

Rigtigt: Lave frekvenser (fx 174 Hz) påvirker typisk kroppen, mens højere frekvenser (fx 333 Hz) oftere bruges til at påvirke sindet.

Rigtigt! Det er en god idé at kende sine bryster godt, så man kan reagere på forandringer. Mange anbefales at mærke efter ca. en gang om måneden (gerne efter menstruation).

Rigtigt! For at vide med sikkerhed, om der er kræftceller, og hvilken type det er, er det nødvendigt at tage en lille prøve af vævet.

Rigtigt! Mænd har også en lille mængde brystvæv, og selvom det er sjældent (under 1% af alle tilfælde), kan mænd også udvikle brystkræft.

Rigtigt! En mammografi er en speciel røntgenundersøgelse af brystvævet, som tilbydes alle danske kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år.

Rigtigt! Selvom ikke alle knuder er kræft, er en ny, fast knude i brystet det mest almindelige symptom, som fører til en diagnose ved brystkræft.

Rigtigt! Da prostata vokser rundt om urinrøret, vil en forstørrelse (både godartet og ondartet) ofte klemme på røret og give vandladningsbesvær.

Rigtigt! Mange mænd har en prostatakræft, der er så “fredelig”, at man vælger ikke at behandle, fordi behandlingen kan give flere bivirkninger end sygdommen. Dette kaldes “Active Surveillance”.

Rigtigt! Prostatakræft er sjælden hos mænd under 45, men risikoen stiger markant, jo ældre man bliver. Det er den hyppigste kræftform hos mænd i Danmark.

Rigtigt! Det kaldes “rektal eksploration”. Lægen kan mærke, om prostata føles normal, er forstørret eller om der er hårde knuder, der kan være tegn på kræft.

Rigtigt! PSA er et stof, som kun produceres i prostata. Et forhøjet tal kan tyde på kræft, men kan også skyldes godartet forstørrelse eller betændelse.

Rigtigt! Polypper er i sig selv oftest godartede, men da de kan være forstadier til kræft, fjerner man dem forebyggende, hvis man finder dem.

Rigtigt! Ved en koloskopi fører lægen en bøjelig slange med kamera op i tarmen for at se efter forandringer, polypper eller kræft.

Rigtigt! Det er vigtigt at reagere, hvis man ser blod i toilettet, afføringen bliver mørk/ sort eller hvis maven opfører sig anderledes, end den plejer (f.eks. skiftevis hård og tynd mave) i en længere periode.

Rigtigt! Kosten spiller en stor rolle. Et højt indtag af kød (især røget pålæg og rødt kød) øger risikoen, mens fibre og fuldkorn beskytter tarmen.

Rigtigt! Det er en nem hjemmetest, der undersøger, om der er usynligt blod i afføringen, hvilket kan være et tidligt tegn på sygdom.