Strålebehandling mod kræft

Hvad er strålebehandling

Strålebehandling er en kræftbehandlingsform, der bruger højenergi stråling til at dræbe kræftceller. Den kan gives eksternt fra en maskine eller internt ved at indføre radioaktive kilder i kroppen.

Hvordan virker strålebehandling

Stråling skader kræftcellernes DNA, hvilket får dem til at dø. Den kan også krympe tumorer og lindre symptomer forårsaget af kræft.

Hvem får strålebehandling

Kurativt (helbredende)

Strålebehandling kan bruges til at behandle mange forskellige kræftformer, enten alene eller i kombination med andre behandlinger som f.eks. operation eller kemoterapi.

Præventivt (forebyggende)

Forebyggende strålebehandling, også kendt som adjuvant strålebehandling, er en type strålebehandling, der gives efter operation eller anden kræftbehandling for at reducere risikoen for, at kræften kommer tilbage (recidi). Den dræber eventuelle resterende kræftceller, der kan være tilbage i kroppen efter operationen.

Smertelindrende

Smertelindrende strålebehandling kan være en god mulighed for personer med kræft, der oplever smerter og andre symptomer, der ikke kan kontrolleres med medicin eller andre behandlinger.

Fordele ved strålebehandling

Strålebehandling kan være en effektiv behandling for kræft. Den kan kurere kræft hos nogle mennesker, og den kan forlænge livet hos andre.

Ulemper

Strålebehandling kan forårsage bivirkninger, der kan være svære at håndtere.

Er strålebehandling det rigtige for dig?

Tal med din læge om, hvorvidt strålebehandling er den rigtige behandling for dig. De kan hjælpe dig med at forstå fordele, ulemper og risici ved behandlingen.

Bivirkninger ved strålebehandling

Bivirkningerne af strålebehandling afhænger af en række faktorer, herunder den bestrålede kropsdel, den anvendte stråledosis og din generelle sundhed. De fleste mennesker oplever dog nogle bivirkninger under eller efter strålebehandling.

Almindelige bivirkninger

Træthed

Dette er den mest almindelige bivirkning ved strålebehandling. Den kan variere fra mild til svær og kan vare i flere uger efter behandlingens afslutning.

Hudproblemer

Huden i det bestrålede område kan blive rød, tør, kløende eller øm. I sjældne tilfælde kan der opstå mere alvorlige hudproblemer, såsom sår eller blærer.

Kvalme og opkastning

Dette er mest almindeligt ved strålebehandling af mave eller mave-tarmkanalen. Der findes medicin, der kan lindre kvalme og opkastning.

Diarré

Dette kan skyldes strålebehandling af mave eller tarm. Drik rigeligt med væske og spis fødevarer med højt fiberindhold for at forhindre dehydrering.

Mundproblemer

Strålebehandling af hoved eller hals kan forårsage mundtørhed, ømhed i munden og svælgbesvær. Det kan delvis afhjælpes ved at holde munden ren og fugtig og spise bløde fødevarer.

Hårtab

Hårtab kan forekomme i det bestrålede område. Håret vokser normalt ud igen efter behandlingens afslutning.

Sjældnere bivirkninger omfatter

Seksuelle problemer

Strålebehandling af bækkenområdet kan forårsage seksuelle problemer hos både mænd og kvinder.

Fertilitetsproblemer

Strålebehandling kan påvirke din evne til at få børn. Tal med din læge om de potentielle risici for din fertilitet, før du begynder behandlingen.

Problemer med at tænke og huske

Strålebehandling af hjernen kan forårsage hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær. Disse problemer er typisk midlertidige.

Smerter i led og knogler

Strålebehandling kan forårsage smerter i led og knogler. Denne smerte er typisk midlertidig, men kan i nogle tilfælde vare ved i lang tid.

Tænk på

Mennesker reagerer forskelligt på strålebehandling. Nogle mennesker oplever kun få bivirkninger, mens andre oplever en bred vifte.

Tal med din læge om, hvilke bivirkninger du kan forvente under din behandling, og hvordan du kan håndtere dem.

Senfølger efter strålebehandling for kræft

Udover de bivirkninger, der opstår under eller umiddelbart efter strålebehandling, kan der også opstå langsigtede bivirkninger, der kaldes senfølger. Senfølger kan opstå uger, måneder eller endda år efter behandlingens afslutning.

Typen af senfølger afhænger af en række faktorer, herunder den bestrålede kropsdel, den anvendte stråledosis og din generelle sundhed.

Almindelige senfølger efter strålebehandling

Træthed

Langvarig træthed er en almindelig senfølge af strålebehandling.

Hudproblemer

Huden i det bestrålede område kan blive permanent tør, rynket eller følsom over for sollys.

Problemer med at koncentration og hukommelse

Strålebehandling af hjernen kan forårsage langvarige hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær.

Smerter i led og knogler

Strålebehandling kan forårsage langvarige smerter i led og knogler.

Problemer med reproduktion

Strålebehandling kan forårsage infertilitet hos både mænd og kvinder.

Hormonelle forandringer

Strålebehandling kan forårsage hormonelle forandringer, der kan føre til symptomer som f.eks. hot flashes, tørhed i skeden og knogleskørhed.

Lymfødem

Dette er en tilstand, hvor væske ophobes i et område af kroppen på grund af beskadigelse af lymfesystemet. Lymfødem kan forårsage hævelse, smerter og nedsat bevægelighed.

Kognitive forandringer

Strålebehandling af hjernen kan forårsage kognitive forandringer, såsom problemer med indlæring, hukommelse og problemløsning.

Organproblemer

Strålebehandling kan i sjældne tilfælde beskadige organer i det bestrålede område. Dette kan føre til problemer med f.eks. fordøjelsen, vejrtrækningen eller hjertefunktionen.

Sjældne senfølger efter strålebehandling

Kognitive forandringer

Strålebehandling af hjernen kan i sjældne tilfælde forårsage alvorlige kognitive forandringer, såsom demens.

Neurologiske forandringer

Strålebehandling af hjernen eller rygmarven kan i sjældne tilfælde forårsage neurologiske forandringer, såsom kramper, lammelse eller balanceproblemer.

Øjenproblemer

Strålebehandling af hovedet eller halsen kan i sjældne tilfælde forårsage øjenproblemer, såsom grå stær, grønt stær eller blindhed.

Hjerteproblemer

Strålebehandling af brystet kan i sjældne tilfælde forårsage hjerteproblemer, såsom hjertesvigt eller hjertearytmier.

Lungeproblemer

Strålebehandling af lungerne kan i sjældne tilfælde forårsage lungeproblemer, såsom lungefibrose eller åndenød.

Hormonelle forandringer

Strålebehandling af skjoldbruskkirtlen eller binyrerne kan i sjældne tilfælde forårsage alvorlige hormonelle forandringer.

Sekundær kræft

I sjældne tilfælde kan strålebehandling forårsage en ny kræftform.

Bemærk at alle oplever kræftbehandling forskelligt, og du kan opleve andre bivirkninger, der ikke er nævnt her, ligesom det også forekommer at patienter stort set ikke oplever komplikationer, bivirkninger eller senfølger.

Hvis du oplever nogle af disse bivirkninger eller senfølger – eller nogle der ikke er nævnt her – bør du kontakte den afdeling hvor du bliver eller er blevet behandlet. De vil ofte kunne afhjælpe dine gener i væsentlig grad.

Statistikker og evidens for strålebehandling

Det kan virke forvirrende, at statistikker for strålebehandling og kemoterapi præsenteres forskelligt, især når evidens er så centralt i sundhedsvæsenet. De statistikker, mange efterspørger, findes dog, og de er netop grundlaget for, at strålebehandling anbefales i mange tilfælde.

Statistikken er vigtig

Strålebehandling er en lokal behandling, der målrettet angriber kræftceller i et specifikt område. Effekten måles derfor primært på dens evne til at kontrollere kræften lokalt og reducere risikoen for tilbagefald i det behandlede område.

Reduceret risiko for lokalt tilbagefald (recidiv): Dette er den primære statistik, man fokuserer på. Store studier viser tydeligt, at strålebehandling efter eksempelvis en brystbevarende operation, markant reducerer risikoen for, at kræften vender tilbage i samme bryst eller de nærliggende lymfeknuder.
For eksempel har store internationale studier, som NSABP B-06, vist, at risikoen for lokalt recidiv var markant højere (typisk 25-30%) uden strålebehandling sammenlignet med dem, der fik strålebehandling (typisk 8-10%). Disse tal varierer afhængigt af den specifikke kræfttype, stadium og patientens individuelle karakteristika, men den relative reduktion i risiko er konsistent på tværs af studier. Organisationer som Dansk Brystkræft Gruppe (DBCG) har også analyseret store patientgrupper, der bekræfter disse resultater. Da undersøgelsen er fra 1995, må det formodes, at statistikken er væsentlig bedre i dag, da selve strålebehandlingerne er effektueret i den forløbne tid.
The National Cancer Institute audit of the National Surgical Adjuvant Breast and Bowel Project Protocol B-06 (PubMed, 1995)
Forbedret overlevelse: Selvom strålebehandling primært reducerer risikoen for lokalt tilbagefald, har den også vist sig at have en positiv indvirkning på den samlede overlevelse for visse patientgrupper. Dette skyldes, at et lokalt tilbagefald kan øge risikoen for senere spredning (fjernmetastaser), som er livstruende. Ved at forhindre lokal recidiv forbedrer man indirekte den langsigtede overlevelse. Studier kan for eksempel vise en forbedring i 10- eller 15-års overlevelse på få procentpoint, når strålebehandling er tilføjet en brystbevarende operation, især for patienter med spredning til lymfeknuder. Selvom det kan virke som små tal (f.eks. en forbedring fra 85% til 88% overlevelse over 10 år), er det statistisk signifikant og klinisk relevant, når man taler om store patientgrupper.
Robust evidensgrundlag: Den “evidens”, som sundhedsvæsenet bygger på, kommer fra store, randomiserede kliniske forsøg og befolkningsbaserede registerstudier. I disse studier er patienter enten tilfældigt blevet tildelt en behandling (f.eks. med eller uden strålebehandling), eller man har analyseret data fra store patientgrupper med og uden behandlingen. Disse studier justerer for så mange andre faktorer som muligt for at isolere effekten af strålebehandlingen.

Hvorfor statistikkerne er svære at finde eller forstå

Det er forståeligt, hvis statistikkerne kan virke utilstrækkelige eller svært tilgængelige:

Individualisering: Evidens bygger på gennemsnitstal fra store grupper. For den enkelte patient vil lægen vurdere, hvordan disse gennemsnitstal passer til den specifikke situation (kræfttype, stadium, alder, generelle helbred, præferencer). To kvinder med eksempelvis brystkræft, kan have vidt forskellige prognoser og behandlingsanbefalinger.
Komplekse data: Statistikerne præsenteres ofte i videnskabelige artikler med fagudtryk som “risikoreduktion”, “hazard ratios” og “kumulative incidenser”, som er svære at dechifrere for ikke-fagfolk. De giver sjældent et simpelt “ja/nej”-svar for den enkelte patient.
Fokus på relativ effekt: Lægerne fokuserer ofte på den relative forbedring, strålebehandlingen giver i forhold til risikoen for tilbagefald, fremfor blot en absolut chance for overlevelse, da sidstnævnte er påvirket af utallige andre faktorer.
Afvejning af effekt og bivirkninger: Når en behandling anbefales, bør den afveje effekten mod potentielle bivirkninger og patientens livskvalitet. For nogle patienter kan risikoen for bivirkninger opveje den potentielle, men måske lille, gevinst. Dette er en vigtig del af den informerede beslutningsproces.

Se også Det skal føles rigtigt

Konklusion

Der findes omfattende statistikker og et robust evidensgrundlag for strålebehandlingens effekt. Disse data viser, at strålebehandling, markant reducerer risikoen for lokalt tilbagefald og i mange tilfælde også forbedrer den samlede overlevelse. Statistikkene er nuancerede og tager højde for forskellige patientgrupper og kræfttyper.

Det er netop på baggrund af disse evidensbaserede data, at strålebehandling er en standardbehandling og anbefales. Dog kan man i visse situationer opleve, at man selv må sætte fokus på hvorvidt risiciene opvejer fordelene. For det er jo i sidste enden en selv, der skal leve med konsekvenserne af en behandling (eller fravalg af en sådan).

Se også Minimer Bivirkninger Kemo og Stråler