Vaginalkræft – kræft i skeden

---

Resumé om vaginalkræft

Hvad det er:

• Vaginalkræft er en sjælden kræftsygdom, der opstår i cellerne i skeden (vagina). Sygdommen udvikler sig ofte langsomt, og den hyppigste type er pladecellekræft, som er stærkt forbundet med en tidligere infektion med HPV (Human Papillomavirus).

Symptomer og diagnose:

• De mest almindelige tegn er uventet blødning fra skeden, især efter overgangsalderen eller efter samleje. Andre symptomer kan være ændret udflåd, smerter eller en følelig knude. Diagnosen stilles ved en gynækologisk undersøgelse og en vævsprøve (biopsi) fra det mistænkelige område.

Behandling og prognose:

• Behandlingen afhænger af kræftens stadium og består primært af strålebehandling, ofte i kombination med kemoterapi. Kirurgi anvendes sjældent. Prognosen er bedst, når sygdommen opdages tidligt, før den har spredt sig.

---

Hvad er vaginalkræft

Vaginalkræft er en kræftsygdom, der opstår i skedens slimhinde eller væg. Skeden er det muskulære rør, der forbinder livmoderhalsen (den nederste del af livmoderen) med de ydre kønsorganer. Sygdommen er sjælden og udgør kun en lille procentdel af alle gynækologiske kræftformer.

Kræften udvikler sig, når celler i skeden begynder at vokse ukontrolleret. Dette sker ofte over en længere periode og kan starte som forstadier, kendt som vaginal intraepitelial neoplasi (VAIN). VAIN er celleforandringer, der ikke er kræft, men som over tid kan udvikle sig til invasiv kræft, hvis de ikke behandles.

Fordi kræft i skeden er sjælden, og symptomerne kan ligne andre, mere almindelige tilstande, er opmærksomhed på forandringer og regelmæssige gynækologiske undersøgelser vigtige for en tidlig opdagelse.

Typer af vaginalkræft

Vaginalkræft klassificeres efter den type celle, kræften er opstået fra. De mest almindelige typer er:

Pladecellekræft (Squamocellulært karcinom)

Dette er den hyppigste form for vaginalkræft og udgør op mod 90 % af alle tilfælde. Den opstår i de flade overfladeceller (pladeceller), der beklæder skeden. Denne type udvikler sig ofte langsomt fra forstadier (VAIN) og er stærkt forbundet med HPV-infektion. Den ses typisk i den øverste del af skeden, nær livmoderhalsen.

Adenokarcinom

Denne type opstår i kirtelcellerne i skedens slimhinde og udgør omkring 5-10 % af tilfældene. Adenokarcinom kan forekomme i alle aldre, men en særlig undergruppe, kaldet clear-celle adenokarcinom, er historisk set blevet forbundet med kvinder, hvis mødre tog hormonet Diethylstilbestrol (DES) under graviditeten i 1950’erne og 60’erne. I dag ses adenokarcinom oftest hos kvinder over 50 år.

Andre sjældne typer

• Melanom: En aggressiv form for hudkræft, der kan opstå fra de pigmentproducerende celler (melanocytter) i skedens slimhinde. Det er meget sjældent og udgør kun 2-3 % af tilfældene.
• Sarkom: Kræft, der udvikler sig fra bindevævs-, muskel- eller knogleceller i skedens væg. Sarkomer er ekstremt sjældne i dette område.
• Lymfom og småcellet karcinom: Andre meget sjældne kræftformer, der kan opstå i skeden.

Det er vigtigt at bemærke, at mange kræftsvulster, der findes i skeden, er metastaser, det vil sige spredning fra kræft andre steder i kroppen, oftest fra livmoderhalsen, livmoderen, endetarmen eller blæren. Primær vaginalkræft, der starter i skeden, er derimod sjælden.

Årsager til vaginalkræft

Den præcise årsag til vaginalkræft er ikke fuldt ud klarlagt, men en række faktorer øger risikoen markant.

• Infektion med humant papillomavirus (HPV): Dette er den væsentligste risikofaktor. Op mod 70 % af alle tilfælde af pladecellekræft i skeden skyldes en vedvarende infektion med højrisiko-typer af HPV, især HPV 16. HPV er en meget almindelig seksuelt overført virus, som immunsystemet hos de fleste rydder af vejen af sig selv.
  Bliver infektionen kronisk, kan den føre til celleforandringer og på sigt kræft.
• Alder: Risikoen for vaginalkræft stiger med alderen. Sygdommen diagnosticeres oftest hos kvinder over 60 år.
• Tidligere livmoderhalskræft eller forstadier: Kvinder, der har haft livmoderhalskræft eller svære forstadier til livmoderhalskræft (CIN), har en øget risiko. Dette skyldes, at de samme HPV-typer forårsager begge sygdomme.
• Tidligere strålebehandling i bækkenområdet: Strålebehandling mod bækkenet for andre kræftsygdomme kan øge risikoen for at udvikle vaginalkræft senere i livet.
• Rygning: Rygning svækker immunsystemets evne til at bekæmpe HPV-infektioner og øger dermed risikoen for, at en infektion bliver kronisk og udvikler sig til kræft.
• Nedsat immunforsvar: Et svækket immunsystem, f.eks. på grund af HIV-infektion eller immunundertrykkende medicin efter en organtransplantation, øger risikoen.
• Eksponering for DES (Diethylstilbestrol): Kvinder, hvis mødre tog dette lægemiddel under graviditeten for at forhindre abort, har en markant øget risiko for at udvikle en sjælden type adenokarcinom (clear-celle adenokarcinom).

Symptomer på vaginalkræft

I de tidlige stadier giver vaginalkræft ofte ingen symptomer. Når symptomerne opstår, kan de være uspecifikke og ligne andre tilstande.

Mest almindelige symptomer

• Uventet blødning fra skeden: Dette er det hyppigste symptom. Det kan være blødning efter overgangsalderen, pletblødning mellem menstruationer eller blødning efter samleje.
• Ændret udflåd: Udflådet kan blive vandigt, blodigt eller ildelugtende.
• Smerter ved samleje (dyspareuni): Ubehag eller smerte under sex.
• En knude eller et sår i skeden: Man kan nogle gange selv mærke en knude eller et område, der føles anderledes.

Symptomer ved fremskreden sygdom

Hvis kræften vokser og spreder sig til nærliggende væv og organer, kan der opstå mere alvorlige symptomer:

• Smerter i underlivet eller lænden: Vedvarende smerter, der ikke forsvinder.
• Forstoppelse: Hvis svulsten trykker på tarmen.
• Smertefuld vandladning eller blod i urinen: Hvis svulsten påvirker blæren.
• Hævelse i benene (lymfødem): Hvis kræften blokerer for lymfekarrene i bækkenet.

Da disse symptomer kan have mange andre årsager, er det vigtigt at søge læge og blive undersøgt for at få stillet den korrekte diagnose.

Diagnosticering af vaginalkræft

Diagnosen stilles gennem en række undersøgelser, der starter hos egen læge eller en gynækolog.

Gynækologisk undersøgelse

Lægen vil foretage en grundig undersøgelse af skeden, livmoderhalsen og de omkringliggende organer. Ofte anvendes et kolposkop, som er et mikroskoplignende instrument, der forstørrer billedet af slimhinderne, så eventuelle unormale områder lettere kan identificeres.

Vævsprøve (biopsi)

Den endelige diagnose kan kun stilles ved at undersøge en vævsprøve fra det mistænkelige område. En lille bid af vævet (biopsi) tages ud og sendes til en patolog, der undersøger det i mikroskop for at se, om der er kræftceller til stede. Svaret på biopsien afgør den videre plan.

Billeddiagnostiske undersøgelser

Hvis biopsien viser kræft, vil man blive henvist til yderligere undersøgelser på et hospital med speciale i gynækologisk kræft.

Formålet er at fastslå kræftens præcise størrelse og udbredelse (stadieinddeling).

• MR-scanning (magnetisk resonans):
  Giver detaljerede billeder af bækkenområdet og er særligt god til at vurdere, hvor dybt svulsten er vokset ind i skedevæggen, og om den har spredt sig til nærliggende organer.
• PET-scanning/CT-scanning:
  En kombineret scanning, der kan afsløre, om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller andre dele af kroppen (metastaser).

Disse undersøgelser er afgørende for at kunne vælge den mest effektive behandling.

Behandling af vaginalkræft

Behandlingen afhænger af kræftens stadium, type og placering samt ens generelle helbredstilstand. Da sygdommen er sjælden, foregår behandlingen på højt specialiserede afdelinger på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.

Strålebehandling

Strålebehandling er den primære og mest anvendte behandlingsform for vaginalkræft. Behandlingen bruger højenergistråling til at ødelægge kræftceller. Den gives næsten altid som en kombination af:

• Udvendig strålebehandling:
  Stråler gives fra apparatur uden for kroppen mod bækkenområdet. Dette foregår typisk dagligt over en periode på 5-6 uger.
• Indvendig strålebehandling (brachyterapi):
  Denne behandling er hjørnestenen i den helbredende strålebehandling af vaginalkræft og fungerer ofte som et koncentreret “boost” efter den indledende udvendige strålebehandling.
  • Ved brachyterapi føres en specialdesignet applikator, som oftest er en cylinder i plastik, op i skeden. Når applikatoren ligger korrekt placeret, tilsluttes den via en slange til et apparat, der med stor præcision og fjernstyret, fører den radioaktive kilde ind i applikatoren.
  • Maskinen fører således en lille, kraftig radioaktiv kilde ind i applikatoren i nogle få minutter. I den tid afgives en meget høj og præcist målrettet stråledosis direkte til kræftområdet og den nærmeste slimhinde. Fordi kilden er placeret inde i kroppen, falder dosis drastisk med blot få millimeters afstand. Dette gør teknikken ekstremt effektiv og samtidig meget skånsom for det omkringliggende raske væv, især blæren og tarmen.
    Behandlingen er typisk smertefri og gives over flere gange (fraktioner) for at opnå den fulde effekt.

Kemoterapi

Kemoterapi anvendes ofte i kombination med strålebehandling (kemo-strålebehandling). Kemoterapien, typisk stoffet cisplatin, gives i små doser en gang om ugen og har til formål at gøre kræftcellerne mere følsomme over for strålingen og dermed forbedre behandlingens effekt. Ved fremskreden sygdom med spredning kan kemoterapi bruges alene til at bremse sygdommen og lindre symptomer.

Kirurgi

Kirurgi anvendes sjældent som den primære behandling for vaginalkræft. Det kan komme på tale i meget få tilfælde:

• Hvis svulsten er meget lille og overfladisk (stadie I) og sidder i den øverste del af skeden. Her kan man fjerne den øverste del af skeden og livmoderen (radikal hysterektomi og vaginektomi).
• Hvis kræften vender tilbage efter strålebehandling. Her kan en meget stor og kompliceret operation (bækkeneksenteration) i sjældne tilfælde være en mulighed.

Målrettet terapi og immunterapi

Ud over de ovennævnte primære behandlinger, er der mere specialiserede behandlingsformer, som kan komme på tale i visse situationer, typisk hvis kræften er fremskreden eller er kommet tilbage efter standardbehandling.

Målrettet terapi

• Målrettet terapi er medicin, der specifikt er udviklet til at ramme og blokere de processer i kræftcellerne, der får dem til at vokse. For at denne behandling kan virke, skal kræftcellerne have et bestemt molekylært “mål”.
• På nuværende tidspunkt er målrettet terapi ikke en standardbehandling for vaginalkræft. Det overvejes kun i sjældne tilfælde, hvis en avanceret gentest af kræftvævet viser, at der findes en specifik genfejl, som et godkendt lægemiddel kan ramme.

Immunterapi

Immunterapi er en behandling, der hjælper kroppens eget immunforsvar med at genkende og bekæmpe kræftceller. Behandlingen anvender typisk såkaldte checkpoint-hæmmere.

• For vaginalkræft, der er kommet tilbage eller har spredt sig, kan immunterapi med stoffet Pembrolizumab være en mulighed. Da de fleste tilfælde af pladecellekræft i skeden skyldes HPV-infektion, har kræftcellerne ofte et bestemt protein (PD-L1) på deres overflade, som fungerer som et stop-signal for immunforsvaret.
  Behandlingen virker ikke for alle. For at afgøre, om den kan have effekt, undersøger man en vævsprøve fra kræftsvulsten for særlige kendetegn (biomarkører). Behandlingen kan for eksempel være en mulighed, hvis kræftcellerne bærer en stor mængde af ‘stop-signalet’ PD-L1, eller hvis de har en speciel genetisk profil (kaldet MSI-H), som gør dem sårbare over for immunterapi. Det er en specialiseret behandling, som onkologiske afdelinger vurderer muligheden for i hvert enkelt tilfælde.

Statistik

Prognose

Konklusion

Vaginalkræft er en sjælden kræftform, der primært rammer ældre kvinder og er stærkt forbundet med HPV-infektion. Symptomer som unormal blødning bør altid føre til lægekontakt. Diagnosen stilles ved en gynækologisk undersøgelse og vævsprøve, efterfulgt af scanninger for at bestemme sygdommens udbredelse.

Den konventionelle behandling er centraliseret og består hovedsageligt af strålebehandling kombineret med kemoterapi. Tidlig opdagelse er den vigtigste faktor for en god prognose, hvilket understreger betydningen af at reagere på symptomer fra underlivet.

Ud over de nævnte tiltag, kan man overveje at supplere med Kosttilskud, Repurposed drugs eller andre relevante tiltag.

Se også Metabolisk strategi ved gynækologiske kræftformer

Se også Kræfthistorier fra overlevere, Vaginalcancer og vulvacancer

Se også Integrativ Onkologi

Se også Dendritcelleterapi

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Livmoderhalskræft

(Til menu)

Links

Kræft i skeden (Netdoktor.dk, 2020)

Kræft i skeden: Her er de kendte symptomer, behandling og prognose (Nyheder.dk, 2021)

Sarah’s Cancer Survivor Story (CDC, Vaginal and Vulva Cancer, 2024)

• Relevans: Sarah opdagede tidligt unormalt blødning, hvilket førte til diagnosen stage 2B vaginalkræft. Efter intensiv behandling er hun nu kræftfri, aktiv og taknemmelig. Hun bruger sin historie til at advokere for HPV-vaccination og vigtigheden af tidlig screening for at hjælpe andre kvinder med at opdage problemer tidligt og søge hjælp uden frygt eller skam.
  Se flere historier fra kræftoverlevere med vaginalkræft her.

VAGINAL CANCER POCKET GUIDELINES (European Society of Gynaecological Oncology | ESGO, 2023)

• Relevans: Retningslinjerne anbefaler tværfaglig behandling, centralisering og brug af kliniske studier. Diagnostik omfatter klinisk undersøgelse, billeddiagnostik og histologi, med behandling baseret på sygdomsstadie.

Vaginal Cancer Treatment (PDQ®)–Health Professional Version (NIH, National Cancer Institute, 2025)

• Relevans: Vaginalcancer er sjælden og kan spredes til lunger og organer. Behandling afhænger af stadium og kan være kirurgi, strålebehandling eller kemoterapi. Prognosen påvirkes af alder, symptomer og tumorens placering. Centralisering og tværfagligt samarbejde anbefales.

Vaginal Cancer Treatment (PDQ®)–Patient Version (NIH, 2023)

• Relevans: Vaginalcancer er sjælden, og den kan sprede sig til lunger og andre organer. Diagnosen stilles med undersøgelse, blodprøver og billeder. Behandlingen afhænger af, hvor udbrede og fremskreden kræften er, og kan være operation, strålebehandling eller medicin.

Kræft i skeden (vaginalcancer) (Kræftens Bekæmpelse)

Vulva- og vaginalkræft (Sundhed.dk, Lægehåndbogen)

Susanne var opgivet af lægerne, da ’miraklet’ skete (Kræftens Bekæmpelse)

Jane helbredt for den sjældne vulvacancer: Men hun kan ikke genfinde livsglæden (JyskeVestkysten)

Henrik blev opgivet i Danmark i 2018 (Kræftforeningen Tidslerne)

Helbredt i Berlin (Kræftforeningen Tidslerne)

Hjælp til opgivet (Naturli)

Opgivet i Danmark: Nu er Nikolaj taget til Tyskland for at blive kræftfri (Sjællandske Nyheder)

Kræft og naturlig behandling (Radiodoktoren)

Siden er oprettet:

d. 29.07.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.