Livmoderhalskræft

Hvad er livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom, hvor der opstår en ondartet svulst i livmoderhalsen. Livmoderhalsen er den nederste del af livmoderen, der forbinder livmoderen med skeden.

Årsager til livmoderhalskræft

Hovedårsagen til livmoderhalskræft er en infektion med humant papillomavirus (HPV). HPV er et meget almindeligt seksuelt overført virus, og visse typer HPV kan føre til celleforandringer i livmoderhalsen, som over tid kan udvikle sig til kræft.

Risikofaktorer for livmoderhalskræft

HPV-infektion: Som nævnt er HPV den primære årsag.
Tidlig seksuel debut: Jo tidligere man bliver seksuelt aktiv, jo større er risikoen for at blive smittet med HPV.
Mange seksuelle partnere: Et stort antal seksuelle partnere øger risikoen for at blive smittet med HPV.
Rygning: Rygning svækker immunforsvaret og kan dermed øge risikoen for at udvikle livmoderhalskræft.
Svagt immunforsvar: Et svækket immunforsvar gør det sværere for kroppen effektivt at bekæmpe HPV-infektionen.

Symptomer på livmoderhalskræft

I de tidlige stadier giver livmoderhalskræft ofte ingen symptomer. Derfor er regelmæssig screening med celleprøver vigtig. Når symptomerne viser sig, kan de omfatte:

Unormal vaginal blødning:
- Blødning mellem menstruationer.
- Blødning efter samleje.
- Kraftigere eller længerevarende menstruationer end normalt.
- Blødning efter overgangsalderen.
Ændret udflåd:
- Øget udflåd.
- Udflåd, der er blodigt eller ildelugtende.
Smerter:
- Smerter i bækkenet.
- Smerter i ryggen.
- Smerter under samleje.
- Smerter ved stillingsændring
Andre symptomer:
- Uforklarligt vægttab.
- Træthed.

Vigtigt at bemærke:

Disse symptomer kan også være forårsaget af andre tilstande end livmoderhalskræft.

Diagnose af livmoderhalskræft

For at kunne stille diagnosen livmoderhalskræft, vil lægen typisk udføre en grundig gynækologisk undersøgelse og tage en celleprøve fra livmoderhalsen (smear). Denne prøve undersøges for unormale celler. Hvis der findes mistænkelige celler, kan der være behov for yderligere undersøgelser, såsom en biopsi eller en konisering (fjernelse af et kegleformet stykke væv fra livmoderhalsen – der dog også kan benyttes som del af behandlingen).

Hvad er celleforandringer (CIN)

Når en celleprøve (smear) viser “unormale celler”, henviser det til forstadier til kræft. Den medicinske betegnelse for disse forandringer på livmoderhalsens slimhinde (epitel) er Cervikal Intraepitelial Neoplasi (CIN).

CIN er således ikke kræft. Det er en advarsel om, at celler er begyndt at ændre sig unormalt, næsten altid på grund af en vedvarende HPV-infektion (Human Papillomavirus).

Virusset forstyrrer cellernes normale livscyklus, og over tid kan disse forandringer blive mere alvorlige.

Inddeling i sværhedsgrader

CIN inddeles i tre grader (CIN 1, 2 og 3) baseret på, hvor stor en andel af slimhindens tykkelse, der er påvirket af de unormale celler.

CIN 1 (lette celleforandringer)

Dette kaldes også ‘lavgradige forandringer’. Her ses de unormale celler kun i den nederste tredjedel af slimhindens overflade.

I de fleste tilfælde, især hos yngre kvinder, vil kroppens immunforsvar selv bekæmpe HPV-infektionen, og celleforandringerne forsvinder af sig selv.

CIN 1 kræver derfor sjældent behandling, men man følges tæt med nye celleprøver.

CIN 2 (moderate celleforandringer)

Dette betragtes som ‘højgradige forandringer’. Her findes de unormale celler i op til to tredjedele af slimhindens tykkelse. Risikoen for, at celleforandringerne udvikler sig videre (og ikke forsvinder af sig selv), er højere end ved CIN 1.

Derfor vil man ofte anbefale behandling, typisk en konisering (conisation), et kegleformet snit af væv der fjernes.

CIN 3 (svære celleforandringer / carcinoma in situ)

Dette er den mest alvorlige grad af ‘højgradige forandringer’. Her har de unormale celler spredt sig til hele slimhindens tykkelse.

Betegnelsen “carcinoma in situ” bruges også, hvilket betyder “kræft på stedet”. Det er teknisk set kræftceller, men de er udelukkende på overfladen og er ikke vokset ned gennem slimhindens basismembran og ind i det dybere væv (hvilket ville være invasiv kræft). CIN 3 har den højeste risiko for at udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis det ikke behandles, og man vil derfor altid fjerne området ved en konisering.

Fra forandring til kræft

Hele formålet med screeningen er at finde og behandle CIN 2 og CIN 3. Processen fra en HPV-infektion, over til udviklingen af svære forstadier (CIN 3) og til sidst til egentlig invasiv livmoderhalskræft, er meget langsom og tager typisk 10-15 år.

Det giver et langt tidsvindue til at gribe ind og fjerne forstadierne, før de bliver farlige.

Behandling af livmoderhalskræft

Behandlingen af livmoderhalskræft afhænger af sygdommens stadie og udbredelse. Mulige behandlingsformer inkluderer:

Kirurgi: Fjernelse af livmoderhalsen eller hele livmoderen.
Strålebehandling: Anvendelse af højenergistråler for at dræbe kræftceller.
Kemoterapi: Anvendelse af medicin for at dræbe kræftceller.
Kombinationsbehandling: En kombination af kirurgi, strålebehandling og kemoterapi.

Forebyggelse af livmoderhalskræft

HPV-vaccination

HPV-vaccinen er den mest effektive måde at forebygge livmoderhalskræft på.

Regelmæssig screening

Deltagelse i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft er vigtigt for at opdage forstadier til kræft i tide.

Sikker sex

Brug af kondom kan reducere risikoen for at blive smittet med HPV.

Undgå rygning

Rygning øger risikoen for livmoderhalskræft.

HPV-vaccinen

Din bedste beskyttelse mod livmoderhalskræft og andre kræftformer.

Hvad er HPV-vaccinen

HPV-vaccinen er en sikker og effektiv vaccine, der beskytter mod Human Papillomavirus (HPV). HPV er, som nævnt ovenfor, et meget almindeligt seksuelt overført virus, og visse typer HPV kan føre til celleforandringer i livmoderhalsen, som over tid kan udvikle sig til kræft.

Hvorfor er HPV-vaccinen vigtig

Forebyggelse af livmoderhalskræft

HPV-vaccinen er den bedste beskyttelse mod livmoderhalskræft, som er en af de mest almindelige kræftformer hos kvinder.

Beskyttelse mod andre kræftformer

Udover livmoderhalskræft kan HPV også forårsage kræft i anus, vagina, vulva, penis og mundhule. Vaccinen beskytter også mod disse kræftformer.

Forebyggelse af kønsvorter

HPV forårsager også kønsvorter. Vaccinen beskytter mod de fleste typer kønsvorter.

Hvem bør vaccineres

I Danmark tilbydes HPV-vaccinen gratis til alle børn på 12 år som en del af børnevaccinationsprogrammet. Det anbefales, at alle børn bliver vaccineret, uanset køn.

Hvorfor vaccinere før seksuel debut

HPV smitter ved seksuel kontakt.

Den største beskyttelse opnås, hvis man vaccineres inden seksuel debut.

Vaccinen virker bedst, når immunsystemet er uudfordret af HPV-virusset.

Er der bivirkninger ved HPV-vaccinen

Som med alle vacciner kan der forekomme milde bivirkninger såsom rødme, hævelse eller ømhed på injektionsstedet, hovedpine, træthed eller feber. Disse bivirkninger er normalt milde og går over af sig selv.

Er HPV-vaccinen sikker

Ja, HPV-vaccinen er meget sikker – ikke mindst set i relation til risikoen ved ikke at få den. Vaccinen er blevet grundigt testet og er godkendt af sundhedsmyndigheder verden over. Millioner af mennesker er blevet vaccineret uden alvorlige bivirkninger. Dog er der – som ved andre vacciner – rapporteret enkelte tilfælde af vedvarende bivirkninger og gener. Antallet af disse må anses som yderst beskedent, taget i betragtning, hvor mange mennesker der reddes fra senere i livet at få livmoderkræft eller en af de øvrige nævnte kræftformer, forårsaget af HPVirus.

Prognose

Prognosen for livmoderhalskræft afhænger af flere faktorer, herunder sygdommens stadie ved diagnosen, patientens alder og generelle helbred. Tidlig opdagelse og behandling øger chancerne for helbredelse betydeligt.

De senere år er antallet af nye tilfælde med livmoderhalskræft faldet dramatisk, takket være HPV-vaccinen mod. Denne er direkte årsag til, at man håber helt at få udryddet denne kræftform indenfor en ikke så fjern fremtid.

Det er vigtigt at understrege, at denne information er generel og ikke bør erstatte professionel lægehjælp. Hvis du har bekymringer om din sundhed, bør du altid kontakte din læge.

Statistik

Antal personer med livmoderhalskræft i Danmark (tal fra Kræftens Bekæmpelse)

Antal nye tilfælde pr. år for kvinder (2021): 328

Antal personer som lever med diagnosen (ved udgangen af 2021): 8.924

Læs mere om statistikker for Livmoderhalskræft her:

Kræftens Bekæmpelse.

Endvidere kan du overveje at supplere din konventionelle behandling med mere komplementære behandlinger, hvis du har fået diagnosen kræft. At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv.

Se også Beslutningen

Se også AHCC (Kosttilskud med virkning ved HPV-infektion)

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Æggestokkræft (Ovariecancer)

Se også Livmoderkræft

Se også Brystkræft

Se også BRCA1 og BRCA2