Tristhed og depression

Kemoterapi eller strålebehandling er hårde behandlinger, der kan have både fysiske og psykiske bivirkninger. En af de mest almindelige psykiske bivirkninger er tristhed, som i nogle tilfælde kan udvikle sig til depression.

Hvorfor opstår tristhed og depression

Der er flere årsager til, at man kan opleve tristhed eller depression under en kemoterapi- eller strålebehandling:

Fysiske forandringer

Kemoterapi kan føre til hårfald, vægttab, træthed og andre fysiske forandringer, der kan påvirke selvbilledet og livskvaliteten.

Smerte

Nogle oplever smerter i forbindelse med behandlingen, hvilket kan være en kilde til stor frustration og tristhed.

Angst for fremtiden

Usikkerheden omkring sygdommen og behandlingen kan føre til angst og bekymringer for fremtiden.

Social isolation

Sygdommen og behandlingen kan føre til, at man trækker sig fra sociale aktiviteter og føler sig ensom.

Medicinske bivirkninger

Nogle af de medicinske stoffer, der bruges i kemoterapi, kan i sig selv påvirke humøret og føre til depression.

Symptomer på tristhed og depression

Symptomer på tristhed og depression kan variere fra person til person, men nogle af de mest almindelige er:

Følelsesmæssige symptomer

• Vedvarende tristhed: En dyb følelse af sorg og tomhed, der ikke forsvinder.
• Irritabilitet: Øget irritabilitet og utilfredshed.
• Skyldfølelse: Følelse af at være til besvær for andre.
• Håbløshed: En følelse af at fremtiden er mørk og uden håb.
• Angst: Uro, bekymring og frygt for fremtiden.
• Ensomhed: Følelse af at være alene med sine problemer, selvom man er omgivet af andre.

Fysiske symptomer

• Træthed: En vedvarende følelse af at være udmattet.
• Søvnproblemer: Vanskeligheder ved at falde i søvn eller ved at sove igennem natten.
• Ændringer i appetit: Nedsat eller øget appetit.
• Vægttab eller -øgning: Uforklarlige ændringer i vægten.
• Smerter: Forværring af eksisterende smerter eller nye smerter.
• Mave-tarmproblemer: Forstoppelse, diarré eller kvalme.

Kognitive symptomer

• Vanskeligheder ved at koncentrere sig: Problemer med at fokusere på opgaver.
• Nedsat hukommelse: Glemsel og problemer med at huske ting.
• Besvær med at træffe beslutninger: Usikkerhed og tøven i beslutningsprocesser.
• Adfærdsmæssige symptomer
• Tilbagetrækning: Undgåelse af sociale aktiviteter og isolation.
• Misbrug af stoffer eller alkohol: Forsøg på at dæmpe negative følelser.
• Ændringer i seksualitet: Nedsat libido eller problemer med at være intim.

Bemærk

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle, der gennemgår kemoterapi eller strålebehandling, vil opleve alle disse symptomer. Graden af tristhed og depression kan også variere meget fra person til person.

Hvornår skal du søge hjælp

Hvis du oplever flere af disse symptomer over længere tid, og de påvirker din hverdag i negativ retning, er det vigtigt at søge professionel hjælp. Din behandler, en psykolog eller en psykiater kan hjælpe dig med at udvikle strategier til at håndtere dine følelser og, hvis nødvendigt, tilbyde yderligere behandling – herunder medicinsk. Husk, at du ikke er alene. Der er hjælp at hente.

Hvad kan du gøre ved tristhed eller depression

Det er vigtigt at vide, at det er helt normalt at føle tristhed og depression under en kræftbehandling. Der er heldigvis meget, der kan gøres for at håndtere disse følelser:

Tal om det

• Del dine følelser: Det er vigtigt at tale åbent om, hvordan du har det med dine nærmeste, venner eller en professionel. At dele sine følelser kan lindre en del af byrden.
• Søg støtte: Der findes støttegrupper for kræftpatienter, hvor du kan møde andre, der står i samme situation. At dele erfaringer og følelser med andre kan være meget trøstende. (Se links nederst i denne sektion).
• Sociale grupper: Meld dig ind i en gruppe på f.eks. Facabook, der henvender sig til mennesker med din kræfttype. Du kan finde nogle eksempler her: Sociale grupper.
• Kontakt Kræftforeningen Tidslernes rådgivning: Ring til Tidsellinjen (der sidder en kræftpatient klar til at hjælpe dig).
• Kontakt Kræftlinjen hos Kræftens Bekæmpelse. (Her er der professionelle terapeuter klar til at hjælpe).

Pas på dig selv

• Fysisk aktivitet: Selv små mængder af fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på humøret. Gå en tur, svøm eller lave øvelser, der passer til din form. Se også Bevægelse med begrænsning. Samt under Motion, hvor der også er en masse forslag til hvad man kan gøre – f.eks. danse linedans. Det er svært at danse og være trist samtidig.
• Sund kost: En sund kost giver kroppen den energi, den har brug for.
• Søvn: Sørg for at få nok søvn. En god nats søvn kan forbedre dit humør og din energi.
• Afslapning: Prøv afspændingsøvelser, meditation, yoga, Qi Gong eller tai chi, for at reducere stress og angst.
• Sæt grænser: Sig nej, når du har brug for det, og undgå at overbelaste dig selv.

• Undgå stress: Det er vigtigt at lytte til sin krop og sige fra, så man undgår overbelastning, der øger risikoen for stress.
• Gør noget, du nyder: Uanset om det er at læse, lytte til musik, være kreativ, synge, strikke, gå til holdsport eller tilbringe tid i naturen, kan det være med til at give dig glæde.

• Benyt åndedrættet: Dyb vejrtrækning kan reducere stress og angst.
• Ungdommens hits: Er musikgenren skiftet siden du var ung, så hør en masse musik fra din ungdom. Undersøgelser har vist, at det udløser en biofeed-back mekanisme i kroppen. Dvs. at der sker en kobling til dengang. Og der havde du (forhåbentlig) ikke depression. Så derfor kan disse reduceres med musik fra glade tider. (Fungerer selvfølgelig kun hvis du havde det nogenlunde ok i din ungdom).
• Hvad var sjovt da du var barn: Var du eksempelvis vild med at hoppe, så anskaf en trampolin eller en træningsbold (stor nok til at du kan sidde og hoppe på den). Var det at svømme, så kom i gang med det. Prøv at finde bare en lille del af barnet frem igen.
• Healende frekvenser: Lyt til healende alphafrekvenser. F.eks. denne: 432Hz-alfa-bølger helbreder hele kroppen og ånden, følelsesmæssig, fysisk og åndelig helbredelse (Healing Energy for Soul) – eller anden healende musid. Der er masser af den salgs på YouTube.

Kosttilskud og naturmedicin

• Safran-ekstrakt: Forskning tyder på, at safran kan lindre symptomer på mild til moderat depression. Som med alt andet naturmedicin er det vigtigt, at du taler med din læge, før du begynder.
• Perikum (Johannesurt): Selvom perikum er kendt for sin effekt mod depression, må du som kræftpatient være yderst forsigtig. Urten kan nedsætte virkningen af kemoterapi og antihormonbehandling markant. Brug det derfor aldrig uden at have drøftet det med din behandler først.
• D-vitamin og Omega-3: Mangel på både D-vitamin og Omega-3 fedtsyrer er forbundet med nedtrykthed. Især som kræftpatient kan dine niveauer være lave. Overvej at få dem målt hos din læge og drøft, om et tilskud er relevant for dig.

Professionel hjælp

• Psykolog: En psykolog kan hjælpe dig med at udvikle strategier til at håndtere og bearbejde dine følelser.
• Psykiater: Hvis depressionen er alvorlig, kan en psykiater ordinere medicin.
• Socialrådgiver: En socialrådgiver kan hjælpe dig med at finde praktisk støtte og vejledning.

Andre strategier

• Skriv dagbog: At skrive om dine tanker og følelser kan være en god måde at få perspektiv på.
• Sæt realistiske mål: Undgå at sætte for høje mål for dig selv.
• Vær tålmodig med dig selv: Det tager tid at komme sig over en kræftsygdom.

Bemærk

Husk, at det er vigtigt at finde de strategier, der fungerer bedst for dig. Tøv ikke med at tale med din behandler om, hvordan du har det.

Se også Følelser

Se også Minimer bivirkninger efter Operation

Se også Bevægelse med begrænsninger

Se også Kosttilskud og Kemo

Se også Kosttilskud og Stråler

Se også Mine Bedste Råd

Se også CBD

Se også THC og medicinsk Cannabis

(til menu)

Links

Depression hos kræftpatienter – med fokus på kræftpatienter i den palliative fase (Ugeskrift for Læger)

Depression ved en kræftsygdom (Kræftens Bekæmpelse)

Psykologiske reaktioner efter kræft og kræftbehandling (Center and Clinic for Late Effects)

Depression og angst, når du lever med kræft (Kræft og Livet)

Catherine talks candidly of ‘life-changing’ cancer treatment (BBC, 2025)

• Relevans: Prinsesse Kate har åbent talt om de livsændrende udfordringer efter kræftbehandling, og hvordan det kan tage tid at komme sig og finde en ny normal. Selvom hun er i remission, beskriver hun, at helingsprocessen kan være svær og følelsesmæssigt krævende for både patienter og familier. Under sit besøg i Essex støttede hun kræftforskning ved at plante “Catherine-rosen” og fremhævede naturens helende kraft. Hendes ord sender et vigtigt signal om støtte til kræftramte.

Kilde

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 19.11.24 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.