Følelser ved kræft
Hvilke følelser er almindelige at opleve, når man får en kræftdiagnose?
Det er helt normalt at opleve en bred vifte af følelser, såsom chok, frygt, vrede, sorg, skyldfølelse og usikkerhed. Længere nede på denne side bliver følelserne uddybet og der forslag til hvad du kan gøre.
Er det normalt at føle sig ensom, selvom man er omgivet af mennesker?
Ja, det er helt normalt at føle sig ensom, selvom man er omgivet af mennesker. Kræft kan føre til isolation, og det kan være svært at kommunikere, hvordan man har det.
Hvordan kan jeg støtte en pårørende, der har kræft?
Den bedste måde at støtte en pårørende på er at lytte, være der for dem, og tilbyde konkret hjælp. Det er også vigtigt at respektere deres følelser og behov. Du kan også her på sitet vælge menupunktet: Livet med kræft. Herunder finder du emnet: Pårørende.
Følelser i forbindelse med kræftdiagnosen
Indhold:
1. Følelser i forbindelse med diagnosen (scroll ned)
2. Følelser under behandlingen (rul til)
3. Følelser efter kræftbehandling (rul til)
4. Hvad kan jeg gøre (rul til)
Når man har fået diagnosen Kræft, vil der komme en umiddelbar reaktion. Denne er oftest lige så forskelligartet som vi i øvrigt er som mennesker. Nederst på siden får du forslag til håndtering af det der er svært.
Man kan opleve at
• Alt står stille
• Eller at man selv står stille, mens alt andet bevæger sig – og lever – omkring en
• Hjernen nægter at forstå og bearbejde
• Man går i handlingsmode
• Man bliver overmandet af træthed
• Man bliver grebet af vrede
• Man er klar til at opgive
• Man er klar til at kæmpe
• Man bliver apatisk
• osv.
Hvert menneske har sin egen måde at håndtere denne skæbnesvangre kræftdiagnose på. Men fælles er, at der skal findes en vej til at komme bedst muligt videre gennem livet.
1. De første følelser efter diagnosen
Når man får diagnosen kræft, er det helt naturligt at opleve en storm af følelser.
Disse kan omfatte:
Chok og forvirring
Det kan være svært at forstå og acceptere, at man har kræft.
Frygt
Frygten for det ukendte, for smerte, for kræftbehandlingen, for døden og for konsekvenserne for ens liv og for hvordan det skal gå de nærmeste. Ikke mindst hvis man har mindreårige børn, er det dybt angstprovokerende at tænke på risikoen for at måtte forlade dem.
Vrede
Vrede mod sig selv, mod verden eller mod kræftsygdommen.
Sorg
Sorg over risikoen for at miste det liv, man troede, at man havde foran sig.
Skyld
Nogle kan føle sig skyldige over at være blevet syge med kræft eller over at have forsømt deres helbred. Have røget, nydt alkohol, ikke dyrket nok motion osv. Dette helt uafhængigt af om det man oplever som forseelser har relation til udviklingen af kræftsygdommen.
Usikkerhed
Usikkerhed om fremtiden og om udfaldet af kræftbehandlingen.
Det kan ikke passe
I forbindelse med kræftdiagnosen kan man have en følelse af, at dette ikke sker i virkeligheden. Det kan ikke være rigtigt. Man nægter at tro på at virkeligheden nu er sådan. For nogen virker det nærmest som at se en film, hvor dette sker for en anden og man er passiv tilskuer.
Man kan sige til sig selv, at man jo end ikke føler sig syg – overhovedet. Hvis diagnosen er kommet på baggrund af en rutineundersøgelse eller screening, kan man tænke, at der må være sket en fejl. Man har det jo helt fint.
Håb
Selvom en kræftdiagnose er overvældende, er det ikke ualmindeligt – i hvert fald i perioder – at opleve håb. Dette er er stærk kraft, der kan give energi til at reagere løsningsorienteret.
Hvad kan man selv gøre. Man begynder at undersøge muligheder for selv at påvirke udfaldet i gunstig retning.
Håbet kan være rettet mod at blive rask, eller mod at finde nye behandlingsmuligheder eller håbet kan være at kunne leve et godt liv trods sygdommen. Håbet giver styrke til at kæmpe videre og kan være en vigtig motivation i behandlingen.
Kampgejst – gode grunde til at leve
Kampgejst er en indre styrke og vilje til at kæmpe mod sygdommen. Det er en positiv indstilling, der kan hjælpe en person med at klare de udfordringer, som en kræftdiagnose medfører. Kampgejst kan komme til udtryk på mange måder, f.eks. gennem fysisk aktivitet, deltagelse i støttegrupper eller ved at sætte sig mål for fremtiden.
I de første faser kan man have meget gavn af kampgejst. Det kan medvirke til at man kommer igennem et relevant behandlingsforløb.
Kan man så på sigt vende kampgejsten til livsglæde, vil man være rigtig godt stillet. Undersøgelser har vist, at de mennesker, der glædes over hver dag de lever, og som har gode grunde til at leve, klarer sig statistisk bedst af alle.
På disse sider finder du mange forslag til hvordan du selv bedst muligt kan bidrage til din helbredelse eller til at få kræften til at stagnere.
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
2. Følelser under behandlingen
Indhold:
1. Følelser i forbindelse med diagnosen (rul til)
2. Følelser under behandlingen (scroll ned)
3. Følelser efter kræftbehandling (rul til)
4. Hvad kan jeg gøre (rul til)
Kræftbehandlingen kan både fysisk og psykisk være krævende, og følelserne kan svinge meget.
Almindelige følelser
Træthed
Både fysisk og psykisk træthed i en grad, så det kan være vanskeligt at overkomme ret meget. Man kan også opleve nærmest udmattelse, når man har været sammen med andre mennesker. Dette kan forekomme selv efter ret korte sammenkomster.
Isolation
Man kan føle sig isoleret fra andre, både fysisk og følelsesmæssigt. I selskab med andre kan man blive overvældet af ensomhed. Man kan tænke at de har livet foran sig, mens man selv (måske) har fået en form for dødsdom. I hvert fald er man blevet gjort opmærksom på, at livet ikke varer evigt. Man kan undre sig over at de overhovedet er i stand til at more sig, når fremtiden synes så usikker (for dig).
Afmagt
Følelsen af at miste kontrol over sin egen krop og sit liv. Dette er især tilfældet, hvis behandlingsforløbet alene styres af behandlerne i det offentlige regi, hvor patienten langt fra altid reelt inddrages i beslutningerne.
Utilstrækkelighed
Man ved godt hvad man bør gøre, for at minimere risikoen for recidiv. Men man magter det ikke. Kan bare ikke overskue det.
Håb
Troen på, at kræftbehandlingen vil virke og at man vil blive rask igen. Denne følelse er vigtig at understøtte, da den i sig selv er understøttende for immunforsvarets funktion.
Bekymring
Bekymring for bivirkninger, fremtiden og for de nærmestes velbefindende.
Fortsættes…
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
3. Følelser efter kræftbehandling
Indhold:
1. Følelser i forbindelse med diagnosen (rul til)
2. Følelser under behandlingen (rul til)
3. Følelser efter kræftbehandling (scroll ned)
4. Hvad kan jeg gøre (rul til)
Selvom kræftbehandlingen er afsluttet, kan følelserne fortsætte med at være intense.
Efter endt behandling er det normalt at føle
Lettelse
Lettelse over at være færdig med kræftbehandlingen. Og over at være i live.
Usikkerhed
Usikkerhed om, hvorvidt kræften vil komme tilbage.
Angst
Angst for tilbagefald og for fremtiden. I denne proces, hvor angst bearbejdes, kan det være af stor betydning at forlige sig med, at døden er en uafvendelig afslutning på livet. At bearbejde dødsangst kan give en stor og stærk følelse af frihed. Det betyder naturligvis ikke at man behøver at ønske sig død. Blot at man forliger sig med tanken og ikke længere frygter døden.
Til denne bearbejdning har viden om de såkaldte nærdødsoplevelser været særdeles gavnlige for mig personligt.
Tomhed
Der har til nu været en klar målsætning og et forløb der skulle klares og overstås. Pludselig skal man på en eller anden måde finde tilbage til et normalt liv – uden at der er noget der føles rigtig normalt. For alt er ændret siden inden man fik diagnosen kræft. Intet er – eller bliver nogensinde igen som før.
Frustration
For en del af de, der har gennemgået en kræftbehandling, kan det være vanskeligt at få seksuallivet til at fungere igen. Dette kan skyldes både fysiske ændringer og psykiske forhindringer. Læs mere om emnet under Seksualitet og Intimitet.
Depression
Depression kan være en almindelig reaktion efter en kræftsygdom.
Se også Minimer Bivirkninger – Kemo, Tristhed og depression
Overlevelse, optimisme og glæde
En følelse af at være blevet “født på ny” og et ønske om at udnytte livet fuldt ud.
Faktorer der påvirker følelserne
Flere faktorer kan påvirke, hvordan man oplever en kræftsygdom følelsesmæssigt:
Personlighed
Ens personlighed og hvordan man normalt håndterer stress og kriser.
Socialt netværk
Støtte fra familie og venner kan have en stor positiv indvirkning. Især hvis de forstår og respekterer, at man udtrættes langt hurtigere end vanligt.
For nogen er det vigtigt at de nære forstår, at man kan opleve øget ligegyldighed overfor smalltalk. Tolerancen kan være markant reduceret. Nogle vil opleve, at deres vennekreds reduceres efter kræftforløbet. Både fordi man selv vælger at trække sig. Og ikke helt sjældent fordi nogle af de, man troede var venner, ikke kan håndtere den nye situation.
Alder
Børn, unge og ældre oplever sygdommen forskelligt.
Ansvar
Har man ansvar for andre, det være sig børn, partner eller forældre, som man oplever vil have svært ved at klare sig, hvis man selv bliver svækket i en grad, så man ikke kan yde det man plejer.
Type kræft og kræftbehandling
Forskellige kræftformer og behandlinger kan have forskellige fysiske og psykiske konsekvenser.
Fortsættes…
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
4. Hvad kan jeg gøre
Indhold:
1. Følelser i forbindelse med diagnosen (rul til)
2. Følelser under behandlingen (rul til)
3. Følelser efter kræftbehandling (rul til)
4. Hvad kan jeg gøre (scroll ned)
Håndtering af følelser under og efter et kræftforløb
Udtryk Dine Følelser
Tal om det
Tal med familie, venner, en terapeut eller en støttegruppe. At dele sine følelser kan være en stor lettelse.
Skriv det ned
En dagbog kan være et godt sted at udtrykke dine tanker og følelser.
Bliv Medlem af en Støttegruppe for Kræftpatienter
At møde andre, der står i samme situation, kan give dig en følelse af sammenhold og forståelse. Søg på Google efter støttegrupper for kræftpatienter i xxx (dit bynavn). Kommer der ikke noget frem, så udvid til område eller nærmeste større by.
Pas på Dig Selv
Prioriter Søvn
Sørg for at få nok søvn, da det er vigtigt for både den fysiske og mentale sundhed.
Spis Sundt
En sund kost kan give dig energi og styrke.
Bevæg Dig
Selv små mængder motion kan have en positiv effekt på humøret.
Sæt Grænser
Sig nej, når du har brug for det, og undgå at overbelaste dig selv. Det er vigtigt at lytte til sin krop.
Benyt Afslapningsteknikker
Meditation
Meditation kan hjælpe dig med at slappe af og fokusere på nuet.
Dyb Vejrtrækning
Dyb vejrtrækning kan reducere stress og angst.
Yoga, Qi Gong eller Tai Chi
Disse øvelser kan kombinere fysisk aktivitet med mental afspænding.
Lær Tapping
Tapping er en simpel, men effektiv teknik, der kan hjælpe med at reducere stress, angst, fobier og en række andre negative følelser.
Healende Frekvenser
Lyt til healende alphafrekvenser. F.eks. denne: 432Hz-alfa-bølger helbreder hele kroppen og ånden.
Find Meningsfulde Aktiviteter
Gør Noget, du Nyder
Uanset om det er at læse, lytte til musik, være kreativ, synge, strikke eller tilbringe tid i naturen, kan det være med til at give dig glæde.
Sæt Små Mål
At have noget at se frem til kan give dig motivation og håb.
Vrede
Hvis du føler vrede, så tilgiv. Vrede svækker dit immunforsvar.
Taknemmelighed
At føle sig taknemmelig er en stærk og opbyggelig følelse, der smitter af på opfattelsen af livet.
Engagement
Engager dig i en ny hobby eller aktivitet, som fanger din interesse.
Hav Gode Grunde til at Leve
Som tidligere nævnt vil de, der har gode grunde til at leve, statistisk bedre chancer for at dø med og ikke af kræft.
Find Gode Grunde
- Start med det Grundlæggende: Hvad betyder “mening” for dig?
- Inkluder Forskellige Perspektiver: Der er mange måder at finde mening på.
- Udforsk Forskellige Veje til Mening:
- A) Personlig vækst
- B) Relationer
- C) Bidrag til samfundet
- D) Spiritualitet og tro
- E) Natur og omgivelser
Tro på Det Lykkes
Det har stor betydning, at du finder en strategi for din samlede behandlingsplan, som du dybt i dit indre har tillid til.
Latter
Når man griner, frigøres der endorfiner i kroppen, der virker smertelindrende. Forsøg bevidst at finde noget at le af hver eneste dag.
Kærlighed
Få fortalt dine kære, hvad de betyder for dig. Husk at elske, mens du tør det.
Professionel Hjælp
Tal med en Psykolog eller Psykiater
En kompetent behandler kan hjælpe dig med at udvikle strategier til at håndtere situationen.
Kontakt en Onkologisk Sygeplejerske
De kan give dig råd og støtte i forhold til både fysiske og psykiske udfordringer.
Andre Tips
Accepter Dine Følelser
Det er okay at føle sig ked af det, vred eller bange.
Lev i Nuet
Giv slip på det, du ikke kan kontrollere.
Vær Tålmodig med Dig Selv
Det tager tid at tilpasse sig en kræftdiagnose.
Håb
Selv i de sværeste tider er det vigtigt at holde fast i håbet. Find tiltag, der gør det realistisk.
Angst
Hvis du føler dig bange for sygdommen, fremtiden eller andet, så gør noget ved det. Angst hæmmer immunforsvaret.
- Læs: At dø for at leve (om bogen)
- Lær: Tapping (redskab til at kontrollere enhver form for angst)
- Læs: Nøgler til Spontan Helbredelse (om bogen)
Når Det Ser Sortest Ude
Så forsøg at huske, at følelser som regel er meget flygtige. Tristhed, ja selv panik, varer sjældent ret længe. Det er naturligt ind imellem at tvivle eller føle, at det hele er håbløst. Den oplevelse har du formentlig også haft enkelte gange, inden du fik kræft.
Kontakt med nogen, du har tillid til. Ring evt. til Tidellinjen eller Kræftens Bekæmpelse og tal med en, der forstår din situation.
Konklusion
Det er vigtigt at tage hånd om dine følelser og passe på dig selv under kræftforløbet. Ved at udtrykke dine følelser, finde meningsfulde aktiviteter, og søge støtte fra professionelle, kan du navigere gennem denne udfordrende tid. Husk, at håb og kærlighed kan være kraftfulde redskaber i din rejse.
Se også Tristhed og depression (rul til)
Vi står sammen
Vid, at du ikke er alene. Der er hjælp at hente, både hos professionelle og hos dine nærmeste. Ved at være åben om dine følelser og søge støtte, kan du bedre klare udfordringerne i forbindelse med kræft.
Du kan også melde dig ind i den Facebookgruppe der er knyttet til dette site.
Se også Worst Case Scenario
Se også Opbyggelige Historier
Se også Min Kræfthistorie
Se også Tro flytter Bjerge
Se også Beslutningen
Se også Alternative Behandlinger – Oversigt
Se også Derfor vil jeg leve
Tak til:
Sandy Ditlef for inspiration (fra Facebookgruppen Jeg har Kræft)
Links
Grupper og netværk for kræftpatienter (Kræftens Bekæmpelse)
Online samtalegrupper (Kræftens Bekæmpelse)
Angst for tilbagefald (Metakognitiv Terapeut, Kbh.)
Brystkræft med spredning og støttegrupper (Life With)
Gratis hjælp og rådgivning (Støt Brysterne.dk)
Hvordan kunstig intelligens kan støtte patienter til at klare kræft (Patient Empowerment Network)
Reaktioner på at have kræft (Kræftens Bekæmpelse)
»Kvinder, der havde taget sig af deres børn, deres partnere, deres familie, blev kasseret« (Politiken)
Kilde
Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 10.08.24 (bearbejdet)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.