Blodprøver – hvad kan du gøre

Indhold:

1. Hæmoglobin (Hb) (rul til)
2. Leukocytter og Lymfocytter (hvide blodlegemer) (rul til)
3. Trombocytter (blodplader) (rul til)
4. Alkalisk fosfatase (ALP – Basisk fosfatase) (rul til)
5. Neutrofilocytter (rul til)
6. Kreatinin (rul til)
7. C-reaktivt protein (CRP) (rul til)
8. Serumalbumin (rul til)
9. Calcium (rul til)
10. Natrium (rul til)
11. Glukose (rul til)
12. Tumormarkører (rul til)
13. Leverenzymer (ALAT, ASAT, ALP, GGT) (rul til)
14. Glomerulær Filtrationsrate (GFR) (rul til)

Blodprøver og deres betydning for kræftpatienter

Blodprøver ved kræft spiller en afgørende rolle i diagnosen, behandlingen og overvågningen af sygdommen. De kan hjælpe med at identificere ændringer i kroppens funktion, der kan være relateret til kræft eller dets behandling. Her er en oversigt over de mest relevante blodprøver for kræftramte, hvad de måler, og hvad man kan gøre ved unormale (såkaldt skæve) resultater.

1. Hæmoglobin (Hb)

• Normalområde: 13.5-17.5 g/dL for mænd, 12.0-15.5 g/dL for kvinder.
• For lavt niveau: Indikerer anæmi (traditionelt kaldet “blodmangel”), som er almindeligt hos kræftpatienter på grund af blødninger, knoglemarvsinfiltration eller kemoterapi.
• For højt niveau: Sjældent, men kan forekomme ved dehydrering eller visse kræftformer.

Hvad kan du gøre

Kosttilskud:

• Jern: Tilskud af jern kan være nødvendigt, især hvis anæmien skyldes jernmangel.
• Vitamin B12: Vigtigt for produktionen af røde blodlegemer; tilskud kan være nødvendigt for personer med B12-mangel.
• Folat: Kan hjælpe med at støtte produktionen af røde blodlegemer og anbefales ved folatmangel.

Kost:

• Jernholdige fødevarer:
  • Rødt kød (oksekød, lam)
  • Fjerkræ (kylling, kalkun)
  • Fisk (især sardiner og tun)
  • Bælgfrugter (linser, bønner)
  • Nødder og frø (valnødder, græskarkerner)
  • Grønne bladgrøntsager (spinat, grønkål)
• Kilder til vitamin B12:
  • Kød, fisk, æg og mejeriprodukter.
  • Veganske kilder kan inkludere berigede fødevarer eller kosttilskud.
• Kilder til folat:
  • Grønne grøntsager, frugt, bønner og fuldkornsprodukter.

Livsstilsændringer:

• Undgå fødevarer, der hæmmer jernoptagelse: Begræns indtagelsen af kaffe, te og calciumholdige fødevarer under måltiderne, da de kan hæmme jernoptagelsen.
• Regelmæssig motion: Let motion kan forbedre energiniveauet og det generelle velvære.

Medicin:

• Jernpræparater: Læger kan ordinere jernpræparater til behandling af jernmangelanæmi.
• Erythropoietin: Lægemidler, der stimulerer produktionen af røde blodlegemer, kan anvendes i visse tilfælde.
• I særlige tilfælde, ikke mindst hvis faldet i hæmoglobin er sket hurtigt, kan det være nødvendigt med blodtransfusion.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge hæmoglobinniveauerne og justere behandlingen efter behov.
• Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

2. Leukocytter (og lymfocytter) (hvide blodlegemer)

• Normalområde: 4,500-11,000 celler/µL.
• For højt niveau: Kan indikere infektion, inflammation eller visse typer kræft (f.eks. leukæmi).
• For lavt niveau: Kan skyldes knoglemarvsinfiltration, kemoterapi eller autoimmune sygdomme.

Hvad kan du gøre

Kosttilskud:

• C-vitamin: Kan støtte immunforsvaret og hjælpe med at opretholde sunde leukocytter.
• Zink: Vigtigt for immunsystemets funktion og kan hjælpe med at producere hvide blodlegemer.
• Omega-3 fedtsyrer: Kan have en antiinflammatorisk effekt og støtte immunfunktionen.

Kost:

• Immunstyrkende fødevarer:
  • Frugt og grøntsager (især bær, citrusfrugter, broccoli og spinat) for deres høje indhold af antioxidanter.
  • Nødder og frø, der er rige på vitamin E og sunde fedtstoffer.
  • Fed fisk (som laks og makrel) for omega-3 fedtsyrer.
• Proteinkilder:
  • Magert kød (kylling, kalkun, oksekød).
  • Bælgfrugter (linser, bønner) og nødder for plantebaseret protein.

Livsstilsændringer:

• Undgå rygning og overdreven alkoholindtagelse: Begge kan svække immunsystemet.
• Regelmæssig motion: Moderat fysisk aktivitet kan hjælpe med at styrke immunforsvaret.
• Stresshåndtering: Teknikker som meditation, yoga og dyb vejrtrækning kan hjælpe med at reducere stress, som kan påvirke immunfunktionen.

Medicin:

• Immunmodulerende lægemidler: I visse tilfælde kan læger ordinere medicin, der hjælper med at regulere immunresponsen.
• Medicinsk behandling: Neutropeni (for få hvide blodlegemer) kan behandles med vækstfaktorer som G-CSF.
• Antibiotika: Hvis der er en risiko for infektion, kan lægerne ordinere profylaktiske antibiotika.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge leukocytterne og justere behandlingen efter behov.
• Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.
  Se Kosttilskud – Oversigt – Immunforsvaret.

3. Trombocytter (blodplader)

• Normalområde: 150,000-450,000 celler/µL.
• For højt niveau: Kan være forbundet med inflammation, myeloproliferative (unormal blodcellevækst) lidelser eller visse kræftsygdomme.
• For lavt niveau: Kan føre til blødninger og ses ofte ved kemoterapi eller knoglemarvsinfiltration.

Hvad kan du gøre

Kosttilskud:

• Vitamin K: Kan understøtte blodpladefunktionen; findes i grønne bladgrøntsager som spinat og broccoli.
• C-vitamin: Kan hjælpe med at forbedre blodpladeproduktionen og understøtte immunforsvaret.
• Folat: Vigtigt for produktionen af blodceller; tilskud kan være nyttigt ved folatmangel.

Kost:

• Fødevarer, der støtter blodpladeproduktionen:
  • Grønne grøntsager (spinat, kål, broccoli) for deres vitamin K og folatindhold.
  • Citrusfrugter (som appelsiner og grapefrugter) for C-vitamin.
  • Nødder og frø, der er rige på sunde fedtstoffer og vitamin E.
• Proteinkilder:
  • Magert kød og fjerkræ.
  • Fisk, især sardiner og laks, der også indeholder omega-3 fedtsyrer.

Livsstilsændringer:

• Undgå alkohol: Overdreven alkohol kan påvirke blodpladeproduktionen negativt.
• Regelmæssig motion: Moderat fysisk aktivitet kan hjælpe med at forbedre den generelle blodcirkulation og sundhed.
• Stresshåndtering: Teknikker som meditation og dyb vejrtrækning kan hjælpe med at reducere stress, som kan påvirke blodpladeproduktionen.

Medicin:

• Trombopoietin-receptoragonister: Lægemidler, der kan stimulere produktionen af blodplader, kan ordineres i visse tilfælde.
• Kortikosteroider: Kan anvendes til at øge blodpladeproduktionen, især ved autoimmune sygdomme.
• Sund livsstil: Spis en sund kost og undgå alkohol og blodfortyndende medicin (som: Apixaban, Aspirin, Dabigatran, Heparin, Hjertemagnyl, Rivaroxaban, Warfarin) uden lægens godkendelse.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge trombocyttallet og justere behandlingen efter behov.
• Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.
• Medicinsk overvågning: I alvorlige tilfælde kan trombocyttransfusioner være nødvendige.

4. Alkalisk (basisk) fosfatase (ALP)

• Normalområde: 44-147 IU/L.
• For højt niveau: Kan indikere levermetastaser, knoglemetastaser eller galdevejsobstruktion (blokering af galdevej – f.eks. på grund af galdesten eller tumorvæv).

Hvad kan du gøre ved for højt niveau

Kosttilskud:

• Zink: Kan støtte lever- og knoglefunktion, samt hjælpe med metabolisme af fosfatase.
• Magnesium: Vigtigt for mange enzymatiske processer, herunder dem, der involverer alkalisk fosfatase.
• Vitamin D: Kan støtte knoglesundhed og regulere calcium og fosfat i kroppen.
• Se evt. Kosttilskud – Oversigt – Lever.

Kost:

• Fødevarer rige på zink:
  • Kød (okse, svinekød, fjerkræ)
  • Skaldyr (især østers)
  • Nødder og frø (græskarkerner, cashewnødder)
• Kilder til magnesium:
  • Grønne bladgrøntsager (spinat, grønkål)
  • Bælgfrugter (linser, bønner)
  • Nødder og fuldkorn.
• Kilder til vitamin D:
  • Fed fisk (laks, makrel)
  • Berigede fødevarer (som mælk og morgenmadsprodukter)
  • Sollys (tilstrækkelig sollys kan hjælpe med at producere vitamin D naturligt).

Livsstilsændringer:

• Sund kost: En varieret kost, der inkluderer frugt, grøntsager, fuldkorn og magre proteiner, kan støtte lever- og knoglefunktion.
• Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet kan hjælpe med at opretholde en sund vægt og støtte knogle- og leverfunktion.
• Hydration: Sørg for at drikke tilstrækkeligt med vand for at støtte kroppens funktioner.

Anbefalingerne om fed fisk og magre proteiner handler ikke om direkte at sænke ALP-niveauet. I stedet fokuserer de på:

• At sikre tilstrækkeligt vitamin D (fra fed fisk) for at støtte knoglesundheden, hvilket er særligt relevant, da forhøjet ALP kan indikere knogleproblemer.
• At give kroppen de nødvendige byggesten (protein fra magre kilder) for at understøtte leverfunktionen og generel vævsreparation. En sund lever er vigtig for mange metaboliske processer.
• At levere antiinflammatoriske omega-3 fedtsyrer (fra fed fisk), som generelt kan være gavnlige for kroppen.

Medicin:

• Behandling af underliggende tilstande: Hvis der er en specifik sygdom eller tilstand, der forårsager ændringer i alkalisk fosfatase-niveauerne, kan det være nødvendigt med medicinsk behandling af denne tilstand.
• Leverbeskyttelse: Undgå alkohol og NSAID‘er, som kan belaste leveren.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge alkalisk fosfatase-niveauerne og justere behandlingen efter behov.

Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

5. Neutrofilocytter

• Normalområde: 1,500-8,000 celler/µL.
• For højt niveau: Kan være forbundet med infektioner, inflammation eller stressreaktioner.
• For lavt niveau: Kan føre til en øget risiko for infektioner og ses ofte ved kemoterapi, knoglemarvsproblemer eller autoimmune sygdomme. Det er vigtigt at overvåge neutrofilniveauerne, da lave værdier kan have betydelige konsekvenser for immunforsvaret.

Hvad kan du gøre

Kosttilskud:

• Vitamin B12: Kan hjælpe med at støtte produktionen af blodlegemer.
• Folat: Vigtigt for DNA-syntese og kan støtte knoglemarvens funktion.
• Jern: Nødvendigt for produktionen af røde blodlegemer og kan være gavnligt, hvis der er jernmangel.
• Zink: Kan støtte immunforsvaret og produktionen af hvide blodlegemer.
• Sunde tarmbakterier: Multidophilus og Bifido
• Se også Kosttilskud grupperet efter virkning – Immunforsvaret

Kost:

• Proteinrig kost: Kilder som kylling, fisk, æg, bønner og nødder kan hjælpe med at støtte immunforsvaret.
• Frugt og grøntsager: Især dem, der er rige på antioxidanter (som bær, citrusfrugter, grønne bladgrøntsager) for at styrke immunforsvaret.
• Fuldkorn: Kan bidrage til generel sundhed og energi.
• Hydration: Sørg for at drikke rigeligt med vand for at støtte kroppens funktioner.

Medicin:

• Vækstfaktorer: Lægemidler som G-CSF (Granulocyte Colony-Stimulating Factor) kan ordineres for at stimulere produktionen af neutrofile.
• Antibiotika: Hvis der er en risiko for infektion, kan lægerne ordinere profylaktiske antibiotika.

Livsstilsændringer:

• Undgå infektioner: Vask hænder ofte, undgå store forsamlinger, og følg god hygiejne.
• Regelmæssig motion: Let motion kan hjælpe med at forbedre det generelle helbred og velvære.
• Stresshåndtering: Teknikker som meditation, yoga eller dyb vejrtrækning kan hjælpe med at reducere stress.

Regelmæssige kontroller:

• Sørg for at få regelmæssige blodprøver for at overvåge neutrofilniveauerne og eventuelt justere behandlingen.

Man bør konsultere sin behandler eller en ernæringsekspert, før man starter på kosttilskud eller laver større ændringer i kost eller livsstil, især under kemoterapi.

6. Kreatinin

• Normalområde: 0.6-1.2 mg/dL.
• For højt niveau: Indikerer nedsat nyrefunktion, som kan være forårsaget af kræft eller behandling.

Hvad kan du gøre ved forhøjet kreatininniveau

Kosttilskud:

• Omega-3 fedtsyrer: Kan have en beskyttende effekt på nyrerne og forbedre nyrefunktionen.
  Se også Omega-3
• Coenzym Q10: Nogle studier tyder på, at det kan støtte nyrefunktionen.
  Se også CoQ10
• Kosttilskud: Spørg evt. din behandler om nogle af disse kosttilskud kan være relevante. Se Kosttilskud – Oversigt – Nyrerne.

Kost:

• Begræns proteinindtaget: Reducer indtaget af animalske proteiner, da et højt proteinindtag kan belaste nyrerne. Fokuser på proteinkilder som mager fisk og plantebaserede proteiner.
  Se forskellige plantebaserede kostretninger herunder Ayurvedisk kost
• Hydration: Sørg for at drikke tilstrækkeligt med vand for at hjælpe nyrerne med at udskille affaldsstoffer effektivt.
• Fødevarer med lavt indhold af natrium: Begræns saltindtaget for at hjælpe med at regulere blodtrykket og støtte nyrefunktionen.
• Vær opmærksom på, at mange færdigretter er tilsat unødige mængder af salt. Ligesom du bør undgå chips, tortillas, saltede nødder og peanuts, popcorn og lgn.

Livsstilsændringer:

• Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet kan forbedre den generelle sundhed og støtte nyrefunktionen.
  Se også Motion
  Se også Cancerspecifik træning
• Sund vægt: At opretholde en sund vægt kan reducere risikoen for nyresygdomme.
• Undgå rygning og overdreven alkoholindtagelse: Begge faktorer kan påvirke nyrefunktionen negativt.

Medicin:

• Behandling af underliggende tilstande: Hvis forhøjet kreatinin skyldes en specifik sygdom (f.eks. diabetes eller hypertension), er det vigtigt at få disse tilstande under kontrol.
• Diuretika: I visse tilfælde kan læger ordinere diuretika for at hjælpe med at fjerne overskydende væske og affaldsstoffer fra kroppen.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge kreatininniveauerne og nyrefunktionen.

Man bør konsultere sin behandler, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

7. C-reaktivt protein (CRP)

• Normalområde: < 10 mg/L.
• For højt niveau: Indikerer inflammation, der kan være relateret til kræft.

Hvad kan du gøre

Kosttilskud:

• Omega-3 fedtsyrer: Kan have en beskyttende effekt på nyrerne og understøtte deres funktion.
• Coenzym Q10: Nogle studier tyder på, at det kan have en positiv indvirkning på nyrefunktionen.
• Se evt. også Kosttilskud – Oversigt – Hæmmer inflammation.

Kost:

• Sund kost: En kost rig på frugt, grøntsager, fuldkorn og magre proteiner kan støtte nyrefunktionen.
• Begrænsning af proteinindtag: Hvis kreatininniveauerne er forhøjede, kan det være nyttigt at reducere indtaget af animalske proteiner, da de kan lægge pres på nyrerne.
• Hydration: Sørg for at drikke rigeligt med vand for at hjælpe nyrerne med at filtrere affaldsstoffer effektivt.
• Følg en antiinflammatorisk kost, der inkluderer fisk, nødder, frugt og grøntsager. Se Antiinflammatorisk kost.

Livsstilsændringer:

• Regelmæssig motion: Moderat fysisk aktivitet kan forbedre den generelle sundhed og støtte nyrefunktionen.
• Sund vægt: At opretholde en sund vægt kan reducere risikoen for nyresygdomme.
• Undgå rygning og overdreven alkoholindtagelse: Begge kan påvirke nyrefunktionen negativt.

Medicin:

• Behandling af underliggende tilstande: Hvis der er specifikke sygdomme, der påvirker nyrefunktionen (f.eks. diabetes eller hypertension), er det vigtigt at få disse tilstande under kontrol.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge kreatininniveauerne og nyrefunktionen.

Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

8. Serumalbumin

• Normalområde: 3.5-5.0 g/dL.
• For lavt niveau: Kan indikere underernæring, kroniske sygdomme eller leverproblemer. Et lavt niveau ses ofte hos kræftpatienter, som kan have nedsat appetit eller malabsorption.

Hvad kan du gøre

Kosttilskud:

• Proteintilskud: Kan være nyttige, især hvis der er behov for at øge proteinindtaget, f.eks. whey protein eller plantebaserede alternativer. Også Barabell har gode proteinbarer.
• Zink: Kan understøtte leverfunktionen og dermed påvirke serumalbuminproduktionen.
• Spørg evt. din behandler om nogle af disse kosttilskud kan være relevante. Se Kosttilskud – Oversigt – Lever.

Kost:

• Proteinrige fødevarer:
  • Magert kød (kylling, kalkun, oksekød)
  • Fisk (laks, tun)
  • Æg og mejeriprodukter (græsk yoghurt, ost)
  • Bælgfrugter (linser, bønner) og nødder for plantebaseret protein.
• Se også Nedsat appetit.
• Proteintilskud: Overvej proteinpulver eller ernæringstilskud efter konsultation med en diætist.
• Sunde fedtstoffer:
  • Avocado, olivenolie og nødder kan støtte den generelle sundhed.
• Frugt og grøntsager: Rig på antioxidanter, som kan støtte lever- og nyrefunktion.

Livsstilsændringer:

• Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet kan hjælpe med at opretholde en sund vægt og støtte proteinniveauerne i kroppen.
• Hydration: Sørg for at drikke tilstrækkeligt med vand for at støtte kroppens funktioner.
• Undgå rygning og overdreven alkoholindtagelse: Begge kan påvirke leverens evne til at producere albumin.

Medicin:

• Behandling af underliggende tilstande: Hvis serumalbuminniveauerne er lave på grund af en specifik sygdom (f.eks. leversygdom eller nyresygdom), er det vigtigt at få disse tilstande behandlet.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge serumalbuminniveauerne og vurdere den generelle sundhed.

Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

9. Calcium

• Normalområde: 8.5-10.2 mg/dL.
• For højt niveau: Hyperkalcæmi kan opstå ved visse kræftformer, såsom bryst- og lungekræft, ofte som et resultat af metastaser til knoglerne.
• For lavt niveau: Hypokalcæmi kan opstå hos patienter med nyresvigt eller vitamin D-mangel.

Hvad kan du gøre ved for lavt indhold

Kosttilskud:

• Calciumtilskud: Kan være nødvendige, især hvis kostindtaget ikke er tilstrækkeligt; almindelige former inkluderer calciumcarbonat og calciumcitrat.
• Vitamin D: Vigtigt for calciumoptagelse; tilskud kan være nødvendige, især i vintermånederne eller for personer med begrænset sollys.
• Spørg evt. din behandler om nogle af disse kosttilskud kan være relevante. Se Kosttilskud – Oversigt – Nyrerne.

Kost:

• Calciumholdige fødevarer:
  • Mejeriprodukter (mælk, yoghurt, ost)
  • Grønne bladgrøntsager (broccoli, spinat, kål)
  • Bælgfrugter (sojabønner, linser)
  • Nødder og frø (mandler, chiafrø).
  • Fisk.
• Berigede fødevarer: Mange plantemælk (soja, mandel, havre) og morgenmadsprodukter kan være beriget med calcium.
• Hydrering: Øg væskeindtaget for at fremme nyrefunktionen.

Livsstilsændringer:

• Regelmæssig motion: Vægtbærende aktiviteter som gåture, løb eller styrketræning kan hjælpe med at opbygge og opretholde knogletæthed.
• Sund vægt: At opretholde en sund vægt kan reducere risikoen for knogleskader.
• Undgå overdreven koffein og alkohol: Begge kan påvirke calciumoptagelsen og knoglesundheden negativt.

Medicin:

• Behandling af underliggende tilstande: Hvis der er en specifik sygdom, der påvirker calciumniveauerne (f.eks. hypoparathyroidisme), er det vigtigt at få disse tilstande behandlet.
• Medicinsk behandling: Lægen kan anbefale medicin for at sænke calciumniveauer, hvis de er for høje.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge calcium- og vitamin D-niveauerne og justere behandlingen efter behov.

Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

Hvad kan du gøre ved for højt calciumindhold

Kosttilskud:

• Undgå calciumtilskud: Stop med at tage calciumtilskud, medmindre det er specifikt anbefalet af en læge.
• Magnesiumtilskud: Kan være nyttige, da magnesium kan hjælpe med at regulere calciumbalancen i kroppen.

Kost:

• Undgå calciumholdige fødevarer: Begræns indtaget af fødevarer med højt calciumindhold, såsom:
  • Mejeriprodukter (mælk, ost, yoghurt)
  • Grønne bladgrøntsager (kål, spinat, broccoli)
  • Berigede fødevarer.
• Fødevarer rig på fosfor: Fosfor kan hjælpe med at balancere calcium; gode kilder inkluderer:
  • Kød og fjerkræ
  • Fisk
  • Nødder og bælgfrugter.

Livsstilsændringer:

• Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet kan hjælpe med at støtte en sund knogle- og calciumbalance.
• Hydration: Sørg for at drikke rigeligt med vand for at hjælpe nyrerne med at udskille overskydende calcium.
• Undgå rygning og overdreven alkoholindtagelse: Begge kan påvirke knogle- og calciummetabolisme negativt.

Medicin:

• Behandling af underliggende tilstande: Hvis forhøjet calcium skyldes en specifik sygdom (f.eks. hyperparathyroidisme), skal den underliggende årsag behandles.
• Diuretika: I nogle tilfælde kan læger ordinere diuretika for at hjælpe med at fjerne overskydende calcium fra kroppen.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge calciumniveauerne og justere behandlingen efter behov.

Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

10. Natrium

• Normalområde: 135-145 mEq/L.
• For lavt niveau: Hyponatriæmi kan være forårsaget af væskeretention i kroppen, som ses ved visse kræftformer og behandlinger.
• For højt niveau: Hypernatriæmi kan opstå ved dehydrering (for lille indtag af væske eller for stort relativt væsketab).

Hvad kan du gøre ved for lavt indhold (hyponatriæmi)

Kosttilskud:

• Natriumtilskud: I nogle tilfælde kan lægen anbefale natriumtilskud i form af tabletter eller opløsninger.

Kost:

• Saltede fødevarer: Øg indtaget af natriumholdige fødevarer, såsom:
  • Saltede nødder og snacks (jeg holder selv meget af ristede, saltede cashewnødder af god kvalitet)
  • Oliven og syltede grøntsager
  • Supper og bouilloner med ekstra salt.
• Bearbejdede fødevarer: Mange forarbejdede madvarer (som færdigretter og fastfood) indeholder høje niveauer af natrium.

Livsstilsændringer:

• Hydration: Sørg for at drikke tilstrækkeligt med væske, men undgå at overhydrere, da det kan fortynde natrium i blodet.
• Regelmæssig kontrol af medicin: Nogle medicin kan påvirke natriumniveauerne; tal med lægen om mulig justering af medicin.

Medicin:

• Behandling af underliggende tilstande: Hvis lavt natrium skyldes en specifik sygdom (f.eks. hjertesvigt eller nyresygdom), skal den underliggende årsag behandles.
• Hypertonisk saltopløsning: I alvorlige tilfælde kan hospitalet administrere en hypertonisk saltopløsning intravenøst for hurtigt at øge natriumniveauerne.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge natriumniveauerne og justere behandlingen efter behov.

Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

Hvad kan du gøre ved for højt natrium indhold (hypernatriæmi)

Kosttilskud:

• Undgå natriumtilskud: Stop med at tage natriumtilskud eller kosttilskud, der kan indeholde natrium.

Kost:

• Begræns natriumindtaget: Reducer indtaget af natriumholdige fødevarer, såsom:
  • Salt og saltede produkter (chips, saltede nødder)
  • Forarbejdede og færdigretter
  • Konserves, der indeholder salt.
• Fokus på friske fødevarer: Spis mere frugt, grøntsager og friske kød- og fiskeprodukter, som generelt har lavere natriumindhold.

Livsstilsændringer:

• Hydration: Sørg for at drikke rigeligt med vand for at hjælpe med at fortynde natrium i kroppen og støtte nyrernes funktion.
• Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet kan hjælpe med at regulere væskebalancen og natriumniveauerne.

Medicin:

• Behandling af underliggende tilstande: Hvis højt natrium skyldes en specifik sygdom (f.eks. diabetes insipidus eller nyresygdom), skal den underliggende årsag behandles.
• Diuretika: Læger kan ordinere diuretika for at hjælpe kroppen med at udskille overskydende natrium og væske.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge natriumniveauerne og justere behandlingen efter behov.

Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

11. Glukose

• Normalområde: 70-100 mg/dL (fastende).
• For højt niveau: Hyperglykæmi kan være relateret til stress ved sygdom, steroidbehandling eller kan indikere diabetes (sukkersyge).
• For lavt niveau: Hypoglykæmi kan opstå ved visse behandlinger, samt i forbindelse med Faste-diæter.

Hvad kan du gøre ved lavt glukoseniveau (hypoglykæmi)

Kosttilskud:

• Glukosetabletter: Kan være nyttige til hurtig behandling af lavt blodsukker; de kan købes i apoteker.
  Dette kan især være aktuelt for diabetikere.

Kost:

• Sukkerholdige fødevarer: Indtag hurtigt omsættelige kulhydrater for at hæve blodsukkeret hurtigt, såsom:
  • Frugtsaft (æble- eller appelsinjuice)
  • Honning eller sukker
  • Søde snacks (som slik eller kager).
• Langsomt frigivende kulhydrater: Efter den initiale behandling, spis en snack med komplekse kulhydrater og protein, såsom:
  • Nødder og frugt
  • Fuldkornsbrød med nutella eller peanutbutter.
• Kend til GI: Sæt dig ind i det Glykæmiske Indeks, så du lærer hvor der gemmer sig hurtigt omsættelige kulhydrater, som du bør undgå. Se også Sukker og Kræft.
• Se også Kan fruktose fodre kræft.

Livsstilsændringer:

• Regelmæssige måltider: Spis små, hyppige måltider for at holde blodsukkeret stabilt.
• Planlægning af aktiviteter: Hvis du har diabetes eller risiko for hypoglykæmi, skal du planlægge måltider og snacks omkring fysisk aktivitet.
• Undgå alkohol: Overdreven alkohol kan forårsage lavt blodsukker, især på tom mave.

Medicin:

• Behandling af underliggende tilstande: Hvis hypoglykæmi skyldes en specifik sygdom (f.eks. insulinom), skal den underliggende årsag behandles.
• Insulinjustering: For personer med diabetes, kan det være nødvendigt at justere insulindoserne.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodsukkermålinger for at overvåge niveauerne og justere behandlingen efter behov.

Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

Hvad kan du gøre ved højt glukoseniveau (hyperglykæmi)

Kosttilskud:

• Chromium: Nogle studier tyder på, at krom kan hjælpe med at regulere blodsukkeret.
• Alpha-liponsyre: Kan have en positiv effekt på insulinfølsomhed og blodsukkerregulering.

Kost:

• Begræns sukkerholdige fødevarer: Reducer indtaget af raffinerede kulhydrater og sukker, såsom:
  • Slik, kager og sodavand
  • Hvidt brød og pasta.
• Fokus på komplekse kulhydrater: Spis fødevarer med lavt glykæmisk indeks, såsom:
  • Fuldkornsprodukter (brune ris, havregryn)
  • Bælgfrugter (linser, bønner) og grøntsager.
• Inkluder fiber: Fiber kan hjælpe med at stabilisere blodsukkeret; gode kilder inkluderer:
  • Frugt, grøntsager og nødder.
• Kost: Følg en sund kost med lavt sukkerindhold og rige på fibre for at stabilisere blodsukkeret. Se Kost der sulter kræften. Vær opmærksom på, at i stort set al færdigforarbejdet kost, er der et større indhold af sukker end nødvendigt.
• Kend til GI: Sæt dig ind i det Glykæmiske Indeks, så du lærer hvor der gemmer sig hurtigt omsættelige kulhydrater, som du bør undgå. Se også Sukker og Kræft.
• Se også Kan fruktose fodre kræft.

Livsstilsændringer:

• Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet kan hjælpe med at sænke blodsukkeret og forbedre insulinfølsomheden.
• Sund vægt: At opretholde en sund vægt kan hjælpe med at regulere blodsukkeret.
• Undgå stress: Stress kan påvirke blodsukkeret negativt; teknikker som meditation, yoga og dyb vejrtrækning kan være nyttige.

Medicin:

• Insulin eller orale (piller (spises gennem munden)) antidiabetika: For personer med diabetes kan det være nødvendigt at justere medicinen for at kontrollere blodsukkeret.
• Regelmæssig overvågning: Overvåg blodsukkerniveauerne regelmæssigt for at justere kost og medicin efter behov.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge glukoseniveauerne og justere behandlingen efter behov.

Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

12. Tumormarkører

Tumormarkører er specifikke proteiner, der kan være forhøjede ved visse kræftformer. Nogle af de mest almindelige inkluderer:

• CA-125: Forhøjet ved æggestokkræft.
• PSA (Prostata-specifikt antigen): Forhøjet ved prostatakræft.
• CEA (Carcinoembryonalt antigen): Forhøjet ved flere typer kræft, herunder tarmkræft.
• AFP (Alfa-fetoprotein): Forhøjet ved leverkræft og visse testikelkræftformer.

Hvad kan du gøre ved unormale tumormarkører

Kosttilskud:

• Antioxidanter: Overvej tilskud af antioxidanter som vitamin C, vitamin E eller selen for at støtte kroppens forsvar mod oxidative skader.
  Se også Kosttilskud, Cellebeskyttende (antioxidant)
• Omega-3 fedtsyrer: Kan have antiinflammatoriske egenskaber og støtte generel sundhed.
• Se også Kosttilskud grupperet efter virkning, Leveren

Kost:

• Frugt og grøntsager: Øg indtaget af farverige frugter og grøntsager, der er rige på antioxidanter og vitaminer, såsom:
  • Bær, citrusfrugter, broccoli, og grønne bladgrøntsager.
• Fuldkornsprodukter: Vælg fuldkornsprodukter som havre, brune ris og quinoa for at støtte en sund kost.
• Sunde fedtstoffer: Inkluder kilder til sunde fedtstoffer, såsom:
  • Nødder, frø, avocado, og olivenolie.
• Begræns forarbejdede fødevarer: Reducer indtaget af raffinerede sukkerarter og forarbejdede fødevarer, der kan bidrage til inflammation.
  Se forslag til Kost efter Jane McLellands principper

Livsstilsændringer:

• Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet kan forbedre den generelle sundhed og hjælpe med at regulere vægten.
• Sund vægt: At opretholde en sund vægt kan reducere risikoen for visse kræftformer.
• Undgå rygning og overdreven alkoholindtagelse: Begge faktorer kan øge risikoen for kræft og påvirke markører negativt.

Medicin:

• Behandling af underliggende tilstande: Hvis unormale tumormarkører skyldes en specifik kræftsygdom, er det vigtigt at følge lægens anbefalinger for behandling, som kan omfatte kemoterapi, strålebehandling eller kirurgi.
• Regelmæssig overvågning: Få regelmæssige blodprøver for at overvåge tumormarkører og justere behandlingen efter behov.

Regelmæssige kontroller:

• Følg op med lægen for at få regelmæssige vurderinger af tumormarkører og generel sundhed.
• Se også Hæmatologiske undersøgelser, Tumormarkører.

Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

13. Leverenzymer

Normalområde:

• ALAT (alaninaminotransferase): 7-56 enheder/L
• ASAT (aspartataminotransferase): 10-40 enheder/L
• ALP (alkalisk fosfatase): 44-147 enheder/L
• GGT (gamma-glutamyltransferase): 9-48 enheder/L

Forhøjede niveauer:

• ALAT og ASAT: Kan indikere leverskade eller inflammation, ofte forbundet med hepatitis, fedtleversygdom eller medikamentpåvirkning.
• ALP: Forhøjet ved galdevejsobstruktion, knoglelidelser eller leverlidelser.
• GGT: Ofte forhøjet ved leversygdom, alkoholmisbrug eller galdevejsproblemer.

For lave niveauer:

• Lave niveauer af leverenzymer er sjældne og betragtes generelt ikke som et problem, men kan ses ved meget lav proteinindtagelse eller som et resultat af visse genetiske tilstande.

Hvad kan du gøre

Kosttilskud:

• Silybum marianum (Marietidsel): Kan støtte leverfunktionen og hjælpe med at beskytte leveren.
  Se også Marietidsel
• Omega-3 fedtsyrer: Kan have en antiinflammatorisk effekt, der kan støtte leverens sundhed.
  Se også Omega-3

Kost:

• Sund kost: En kost rig på frugt, grøntsager, fuldkorn og magre proteiner kan understøtte leverens funktion.
• Begræns alkoholindtag: Alkohol kan skade leveren og forværre en eksisterende leversygdom.
• Undgå forarbejdede fødevarer: Reducer indtaget af sukker, salt og mættede fedtstoffer.

Livsstilsændringer:

• Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet kan hjælpe med at opretholde en sund vægt og forbedre leverfunktionen.
• Sund vægt: At opretholde en sund vægt kan reducere risikoen for fedtleversygdom.

Medicin:

• Behandling af underliggende tilstande: Hvis forhøjede leverenzymer skyldes en specifik sygdom (f.eks. hepatitis), er det vigtigt at følge lægens anbefalinger for behandling.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge leverenzymerne og justere behandlingen efter behov.
  Se også Hæmatologiske undersøgelser

Det er vigtigt at konsultere en læge, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, især hvis man har underliggende sundhedsproblemer eller er i behandling for kræft.

14. Glomerulær Filtrationsrate (GFR)

Normalområde:

• Over 60 ml/min er generelt anset for normalt, mens værdier under 60 ml/min kan indikere nedsat nyrefunktion.

For lavt niveau:

• En lav GFR indikerer, at nyrerne ikke filtrerer blodet effektivt, hvilket kan skyldes nyresygdom, dehydrering eller bivirkninger fra kræftbehandling. Det kan påvirke, hvordan din krop håndterer medicin og affaldsstoffer.

For højt niveau:

• En høj GFR kan sjældent forekomme, men kan indikere, at nyrerne arbejder over tid, hvilket kan ske ved visse tilstande, som for eksempel diabetes insipidus. Det er dog mindre almindeligt i forbindelse med kræftbehandling, hvorfor det ikke vil blive behandlet i denne sammenhæng.

Hvad kan du gøre hvis GFR er for lavt

Kosttilskud:

• Omega-3-fedtsyrer: Kan have en beskyttende effekt på nyrerne og understøtte nyrefunktionen.
• Vitamin D: Vigtigt for knoglesundhed og kan hjælpe med at regulere calcium og fosfatniveauer, som er relevante for nyrefunktionen.

Kost:

• Hydration: Sørg for at drikke tilstrækkeligt med vand for at støtte nyrefunktionen.
• Reducer indtag af natrium: Begræns salt i kosten for at mindske belastningen på nyrerne.
• Protein: Moderat indtag af protein er vigtigt; for meget protein kan belaste nyrerne, mens for lidt kan påvirke muskelmasse.

Livsstilsændringer:

• Regelmæssig motion: Let til moderat motion kan forbedre den generelle sundhed og støtte nyrefunktionen.
• Undgå rygning og overdreven alkoholindtagelse: Disse kan forværre nyreproblemer.

Medicin:

• Blodtryksmedicin: Hvis du har forhøjet blodtryk, kan det være nødvendigt med medicin for at beskytte nyrerne.
• Diuretika: I visse tilfælde kan diuretika ordineres for at hjælpe med at reducere væskeophobning.

Regelmæssige kontroller:

• Få regelmæssige blodprøver for at overvåge GFR og nyrefunktion, især hvis du er i behandling for kræft eller har andre risikofaktorer.

Det er vigtigt at konsultere sin behandler, før man starter på kosttilskud eller laver væsentlige ændringer i kosten, når man er i behandling for kræft.

Konklusion

Blodprøver er et vigtigt redskab til at overvåge helbredet hos kræftpatienter. At forstå blodprøveresultaterne og deres betydning kan hjælpe dig med at tage informerede beslutninger om din behandling og livsstil. Det er altid godt at diskutere resultaterne med din behandler, der kan give præcise råd og foreslå behandling, baseret på din specifikke tilstand.

Ved at være proaktiv og informeret kan du bedre håndtere din sygdom, reducere risikoen for komplikationer og forbedre din livskvalitet. Det er desuden vigtigt at huske, at hver patients situation er unik; derfor kan individuelle tilgange til kost, behandling og livsstil være en god idé at overveje.

Sammenfattende kan en god forståelse af blodprøver og deres implikationer give kræftpatienter styrken til at navigere i deres behandlingsforløb og tage aktive skridt mod en bedre fremtid.

(Til menu)

Links

Anbefalinger for klinisk anvendelse af helgenomsekventering til hæmatologisk cancer (Nationalt Genomcenter)

Hæmatologiske kræftsygdomme (Sundhed.dk)

Blodprøver kan gøre kampen mod kræft mere effektiv og sænke udgifterne (Region Sjælland)

Blodprøve kan hjælpe med prioritering af kræftbehandling (Århus Universitetshospital)

Blodprøve kan afsløre skjult kræft og opspore tilbagefald (Jyllandsposten)

Blodprøver afslører kræft (Hvidover Hospital)

Blodprøve til tidlig detektion af cancer (Ugeskrift for Læger)

Kilde

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 01.04.25 (bearbejdet)(senest revideret d. 07.04.25)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.