Følelser i forbindelse med kræftdiagnose

Følelser

Følelser i forbindelse med kræftdiagnosen

Når man har fået diagnosen Kræft, vil der komme en umiddelbar reaktion. Denne er oftest lige så forskelligartet som vi i øvrigt er som mennesker. Nederst på siden får du forslag til håndtering af det der er svært.

Man kan opleve at:

• Alt står stille

• Eller at man selv står stille, mens alt andet bevæger sig - og lever - omkring en

• Hjernen nægter at forstå og bearbejde

• Man går i handlingsmode

• Man bliver overmandet af træthed

• Man bliver grebet af vrede

• Man er klar til at opgive

• Man er klar til at kæmpe

• osv.

Hvert menneske har sin egen måde at håndtere denne skæbnesvangre kræftdiagnose på. Men fælles er, at der skal findes en vej til at komme bedst muligt videre gennem livet.

De første følelser efter diagnosen

Når en person får diagnosen kræft, er det helt naturligt at opleve en storm af følelser.

Disse kan omfatte:

Chok og forvirring

Det kan være svært at forstå og acceptere, at man har kræft.

Frygt

Frygten for det ukendte, for smerte, for kræftbehandlingen, for døden og for konsekvenserne for ens liv og for hvordan det skal gå de nærmeste. Ikke mindst hvis man har mindreårige børn, er det dybt angstprovokerende at tænke på risikoen for at måtte forlade dem.

Vrede

Vrede mod sig selv, mod verden eller mod kræftsygdommen.

Sorg

Sorg over risikoen for at miste det liv, man troede, at man havde foran sig.

Skyld

Nogle kan føle sig skyldige over at være blevet syge med kræft eller over at have forsømt deres helbred. Have røget, nydt alkohol, ikke dyrket nok motion osv. Dette helt uafhængigt af om det man oplever som forseelser har relation til udviklingen af kræftsygdommen.

Se også Pernille Bladt Romme (om skyldfølelse ved recidiv)

Usikkerhed

Usikkerhed om fremtiden og om udfaldet af kræftbehandlingen.

Det kan ikke passe

I forbindelse med kræftdiagnosen kan man have en følelse af, at dette ikke sker i virkeligheden. Det kan ikke være rigtigt. Man nægter at tro på at virkeligheden nu er sådan. For nogen virker det nærmest som at se en film, hvor dette sker for en anden og man er passiv tilskuer.

Man kan sige til sig selv, at man jo end ikke føler sig syg - overhovedet. Hvis diagnosen er kommet på baggrund af en rutineundersøgelse eller screening, kan man tænke, at der må være sket en fejl. Man har det jo helt fint.

Håb

Selvom en kræftdiagnose er overvældende, er det ikke ualmindeligt - i hvert fald i perioder - at opleve håb. Dette er er stærk kraft, der kan give energi til at reagere løsningsorienteret.

Hvad kan man selv gøre. Man begynder at undersøge muligheder for selv at påvirke udfaldet i gunstig retning.

Håbet kan være rettet mod at blive rask, eller mod at finde nye behandlingsmuligheder eller håbet kan være at kunne leve et godt liv trods sygdommen. Håbet giver styrke til at kæmpe videre og kan være en vigtig motivation i behandlingen.

Kampgejst - gode grunde til at leve

Kampgejst er en indre styrke og vilje til at kæmpe mod sygdommen. Det er en positiv indstilling, der kan hjælpe en person med at klare de udfordringer, som en kræftdiagnose medfører. Kampgejst kan komme til udtryk på mange måder, f.eks. gennem fysisk aktivitet, deltagelse i støttegrupper eller ved at sætte sig mål for fremtiden.

I de første faser kan man have meget gavn af kampgejst. Det kan medvirke til at man kommer igennem et relevant behandlingsforløb.

Kan man så på sigt vende kampgejsten til livsglæde, vil man være rigtig godt stillet. Undersøgelser har vist, at de mennesker, der glædes over hver dag de lever, og som har gode grunde til at leve, klarer sig statistisk bedst af alle.

På disse sider finder du mange forslag til hvordan du selv bedst muligt kan bidrage til din helbredelse eller til at få kræften til at stagnere.

Fortsættes...

Følelser Under Kræftbehandlingen

Kræftbehandlingen kan både fysisk og psykisk være krævende, og følelserne kan svinge meget.

Nogle almindelige følelser er:

Træthed

Både fysisk og psykisk træthed i en grad, så det kan være vanskeligt at overkomme ret meget. Man kan også opleve nærmest udmattelse, når man har været sammen med andre mennesker. Dette kan forekomme selv efter ret korte sammenkomster.

Isolation

Man kan føle sig isoleret fra andre, både fysisk og følelsesmæssigt. I selskab med andre kan man blive overvældet af ensomhed. Man kan tænke at de har livet foran sig, mens man selv (måske) har fået en form for dødsdom. I hvert fald er man blevet gjort opmærksom på, at livet ikke varer evigt. Man kan undre sig over at de overhovedet er i stand til at more sig, når fremtiden synes så usikker (for dig).

Afmagt

Følelsen af at miste kontrol over sin egen krop og sit liv. Dette er især tilfældet, hvis behandlingsforløbet alene styres af behandlerne i det offentlige regi, hvor patienten langt fra altid reelt inddrages i beslutningerne.

Utilstrækkelighed

Man ved godt hvad man bør gøre, for at minimere risikoen for recidiv. Men man magter det ikke. Kan bare ikke overskue det.

Håb

Troen på, at kræftbehandlingen vil virke og at man vil blive rask igen. Denne følelse er vigtig at understøtte, da den i sig selv er understøttende for immunforsvarets funktion.

Bekymring

Bekymring for bivirkninger, fremtiden og for de nærmestes velbefindende.

Fortsættes...

Følelser Efter Kræftbehandlingen

Selvom kræftbehandlingen er afsluttet, kan følelserne fortsætte med at være intense.

Lettelse

Lettelse over at være færdig med kræftbehandlingen. Og over at være i live.

Usikkerhed

Usikkerhed om, hvorvidt kræften vil komme tilbage.

Angst

Angst for tilbagefald og for fremtiden. I denne proces, hvor angst bearbejdes, kan det være af stor betydning at forlige sig med, at døden er en uafvendelig afslutning på livet. At bearbejde dødsangst kan give en stor og stærk følelse af frihed. Det betyder naturligvis ikke at man behøver at ønske sig død. Blot at man forliger sig med tanken og ikke længere frygter døden.

Til denne bearbejdning har viden om de såkaldte nærdødsoplevelser været særdeles gavnlige for mig personligt.

Frustration

For en del af de, der har gennemgået en kræftbehandling, kan det være vanskeligt at få seksuallivet til at fungere igen. Dette kan skyldes både fysiske ændringer og psykiske forhindringer. Læs mere om emnet under Seksualitet og Intimitet.

Depression

Depression kan være en almindelig reaktion efter en kræftsygdom.

Overlevelse, optimisme og glæde

En følelse af at være blevet "født på ny" og et ønske om at udnytte livet fuldt ud.

Faktorer der påvirker følelserne

Flere faktorer kan påvirke, hvordan man oplever en kræftsygdom følelsesmæssigt:

Personlighed

Ens personlighed og hvordan man normalt håndterer stress og kriser.

Socialt netværk

Støtte fra familie og venner kan have en stor positiv indvirkning. Især hvis de forstår og respekterer, at man udtrættes langt hurtigere end vanligt.

For nogen er det vigtigt at de nære forstår, at man kan opleve øget ligegyldighed overfor smalltalk. Tolerancen kan være markant reduceret. Nogle vil opleve, at deres vennekreds reduceres efter kræftforløbet. Både fordi man selv vælger at trække sig. Og ikke helt sjældent fordi nogle af de, man troede var venner, ikke kan håndtere den nye situation.

Alder

Børn, unge og ældre oplever sygdommen forskelligt.

Ansvar

Har man ansvar for andre, det være sig børn, partner eller forældre, som man oplever vil have svært ved at klare sig, hvis man selv bliver svækket i en grad, så man ikke kan yde det man plejer.

Type kræft og kræftbehandling

Forskellige kræftformer og behandlinger kan have forskellige fysiske og psykiske konsekvenser.

Fortsættes...

Følelser ved kræft - Konkrete råd til at håndtere dem

Her er nogle konkrete råd til, hvordan du kan håndtere de følelser, der kan opstå under og efter kræftforløbet:

Tal om det

Tal med familie, venner, en terapeut eller en støttegruppe. At dele sine følelser kan være en stor lettelse.

Skriv det ned

En dagbog kan være et godt sted at udtrykke dine tanker og følelser.

Bliv medlem af en støttegruppe for kræftpatienter (evt. med din kræfttype)

At møde andre, der står i samme situation, kan give dig en følelse af sammenhold og forståelse. Søg på Google efter støttegrupper for kræftpatienter i xxx (dit bynavn). Kommer der ikke noget frem, så udvid til område eller nærmeste større by.

Pas på dig selv

Prioriter søvn

Sørg for at få nok søvn, da det er vigtigt for både den fysiske og mentale sundhed.

Spis sundt

En sund kost kan give dig energi og styrke.

Bevæg dig

Selv små mængder motion kan have en positiv effekt på humøret.

Sæt grænser

Sig nej, når du har brug for det, og undgå at overbelaste dig selv.

Det er vigtigt at lytte til sin krop og sige fra, så man undgår overbelastning, der øger risikoen for stress.

Øv dig i afslapningsteknikker

Meditation

Meditation kan hjælpe dig med at slappe af og fokusere på nuet.

Dyb vejrtrækning

Dyb vejrtrækning kan reducere stress og angst.

Yoga, Qi Gong eller tai chi

Disse øvelser kan kombinere fysisk aktivitet med mental afspænding.

Healende frekvenser

Lyt til healende alphafrekvenser. F.eks. denne: 432Hz-alfa-bølger helbreder hele kroppen og ånden, følelsesmæssig, fysisk og åndelig helbredelse (Healing Energy for Soul)

Find meningsfulde aktiviteter

Gør noget, du nyder

Uanset om det er at læse, lytte til musik, være kreativ, synge, strikke, gå til holdsport eller tilbringe tid i naturen, kan det være med til at give dig glæde.

Sæt små mål

At have noget at se frem til kan give dig motivation og håb.

Vrede

Hvis du føler vrede, så Tilgiv. Vrede svækker dit immunforsvar.

Taknemmelighed

At føle sig taknemmelig er en stærk og opbyggelig følelse, der smitter af på opfattelsen af livet. Praktiser taknemmelighed.

Engagement

Engager dig i en ny hobby eller anden aktivitet, som fanger din interesse. Gerne noget der involverer andre mennesker.

Hav gode grunde til at leve

Som tidligere nævnt vil de, der har gode grunde til at leve, statistisk bedre chancer for at dø med og ikke af kræft.

Find gode grunde

1. Start med det grundlæggende:

Hvad betyder "mening" for dig? Er det det samme som lykke, tilfredsstillelse, formål eller noget helt andet?

2. Inkluder forskellige perspektiver:

Der er mange måder at finde mening på. Prøv at dække både individuelle og kollektive perspektiver.

3. Udforsk forskellige veje til mening:

A) Personlig vækst: Hvordan kan man udvikle sig som menneske og finde sin plads i verden?

B) Relationer: Hvordan spiller vores forhold til andre mennesker ind på vores følelse af mening?

C) Bidrag til samfundet: Hvordan kan man gøre en forskel i verden og føle sig som en del af noget større?

D) Spiritualitet og tro: Hvordan kan tro og åndelighed give livet mening?

E) Natur og omgivelser: Hvordan kan forbindelsen til naturen og omgivelserne berige vores liv?

Tro på det lykkes

Det har stor betydning at du finder en strategi for din samlede behandlingsplan, som du dybt i dit indre har tillid til. Du kan læse mere om troens store indflydelse på de resultater vi opnår.

Latter

Når man griner, frigøres der endorfiner i kroppen. Disse virker smertelindrende. Men de stimulerer også immunforsvaret, så det bedre kan bekæmpe kræften. Der findes eksempler på, at mennesker har standset væksten af deres kræft alene ved at benytte Latter. Forsøg bevidst at finde noget at le af hver eneste dag. Det er befriende - og måske endda helbredende. Og så bidrager det til at holde humøret oppe.

Kærlighed

Få fortalt dine kære hvad de betyder for dig.

Få sagt at du elsker, til de mennesker, hvor det gør sig gældende. Og så lev efter dette:

Ordsprog af Piet Hein

Husk at elske mens du tør det.

Husk at leve mens du gør det.

Professionel hjælp

Tal med en psykolog eller psykiater

En professionel kan hjælpe dig med at udvikle strategier til at håndtere situationen og arbejde med eventuelle underliggende psykiske problemer.

Kontakt en onkologisk sygeplejerske

De kan give dig råd og støtte i forhold til både fysiske og psykiske udfordringer.

Andre tips

Accepter dine følelser

Det er okay at føle sig ked af det, vred eller bange.

Lev i nuet

Giv slip på det, du ikke kan kontrollere.

Vær tålmodig med dig selv

Det tager tid at tilpasse sig en kræftdiagnose.

Håb

Selv i de sværeste tider er det vigtigt at holde fast i håbet. Find tiltag, der gør det realistisk. Se Mine Bedste Råd

Angst

Hvis du føler dig bange (for sygdommen, fremtiden eller andet), så gør noget ved det. Angst hæmmer immunforsvaret.

Læs: At dø for at leve (om bogen) (mindsker angst for døden)
Lær: Tapping (redskab til at kontrollere enhver form for angst)
Læs: Nøgler til Spontan Helbredelse (om bogen) (styrker troen på at du nok skal klare det)

Når det ser sortest ud

Så forsøg at huske, at følelser som regel er meget flygtige. Tristhed, ja selv panik, varer sjældent ret længe inden det dæmpes eller afløses af mere moderate og håndterlige følelser. Du skal vide, at det er naturligt ind i mellem at tvivle eller føle at det hele er håbløst. Den oplevelse har du formentlig også haft enkelte gange inden du fik kræft. Kontakt med nogen du har tillid til. Ring evt. til Tidellinjen eller Kræftens Bekæmpelse og tal med en der forstår din situation.

Vi står sammen

Vid, at du ikke er alene. Der er hjælp at hente, både hos professionelle og hos dine nærmeste. Ved at være åben om dine følelser og søge støtte, kan du bedre klare udfordringerne i forbindelse med kræft.

Du kan også melde dig ind i den Facebookgruppe der er knyttet til dette site.

Se også Worst Case Scenario

Se også Pernille Bladt Romme (om skyldfølelse ved recidiv)

Se også Opbyggelige Historier

Se også Min Kræfthistorie

Se også Tro flytter Bjerge

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger - Oversigt

Se også Derfor vil jeg leve

Links

Grupper og netværk for kræftpatienter (Kræftens Bekæmpelse)

Online samtalegrupper (Kræftens Bekæmpelse)