Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

Leukæmi - Blodkræft

(Til menu)

Blodkræft, også kendt som leukæmi, er en samlebetegnelse for en gruppe kræftsygdomme, der påvirker de blodproducerende celler i knoglemarven. Disse celler er normalt ansvarlige for at producere røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. Ved blodkræft sker der en unormal vækst af disse celler, hvilket kan føre til en række alvorlige symptomer.

De forskellige typer blodkræft - Leukæmi

Der findes mange forskellige typer blodkræft, men de kan generelt inddeles i to hovedkategorier:

1. Akut leukæmi

Her vokser kræftcellerne hurtigt og fortrænger de normale bloddannende celler. Dette kan føre til alvorlige symptomer og kræver hurtig behandling.

2. Kronisk leukæmi

Her vokser kræftcellerne langsommere og kan være uden symptomer i længere tid. Sygdommen udvikler sig gradvist og kræver ofte en anden tilgang til behandlingen.

1.a Akut leukæmi kan yderligere opdeles i:

Akut myeloid leukæmi (AML)

Denne type starter i de umodne celler, der udvikler sig til røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.

Akut lymfatisk leukæmi (ALL)

Denne type starter i de umodne celler, der udvikler sig til lymfocytter, en type hvide blodlegemer. ALL er den mest almindelige form for børneleukæmi.

2.a Kronisk leukæmi kan opdeles i:

Kronisk myeloid leukæmi (CML)

Denne type starter i de umodne celler, der udvikler sig til granulocytter, en type hvide blodlegemer.

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Denne type starter i de umodne celler, der udvikler sig til lymfocytter. CLL er den mest almindelige form for voksenleukæmi.

Årsager til blodkræft

Årsagerne til blodkræft er ikke altid kendte, men en række faktorer kan øge risikoen, herunder:

Arvelige faktorer

Nogle genetiske mutationer kan øge risikoen for at udvikle visse typer blodkræft.

Stråling

Eksponering for højdosis stråling kan øge risikoen.

Kemikalier

Bestemte kemikalier, såsom benzen, kan være forbundet med en øget risiko.

Virusinfektioner

Nogle virus, såsom humant T-lymfotropt virus (HTLV-1), kan øge risikoen for visse typer blodkræft.

Symptomer på blodkræft

Symptomerne på blodkræft kan variere afhængigt af typen og stadiet af sygdommen. Nogle almindelige symptomer inkluderer:

Træthed

På grund af mangel på røde blodlegemer.

Bleghed

Også på grund af mangel på røde blodlegemer.

Åndedrætsbesvær

På grund af nedsat iltoptagelse.

Hyppige infektioner

På grund af et nedsat antal hvide blodlegemer.

Blødninger og blå mærker

På grund af et nedsat antal blodplader.

Feber

Ofte forårsaget af infektioner.

Nattesved

Uforklarlig sveden om natten.

Uforklarligt vægttab

Utilsigtet vægttab, der ikke kan forklares med kendte årsager.

Diagnose for de 2 typer leukæmi

De vigtigste undersøgelser inkluderer:

Blodprøver:

  • Tal for blodceller: Ved blodkræft kan der være for få eller for mange af en bestemt type blodcelle. For eksempel kan der være for få røde blodlegemer, hvilket fører til træthed, eller for få blodplader, hvilket øger risikoen for blødninger.
  • Umodne blodceller: Ved leukæmi kan der være unormale, umodne blodceller i blodet.
  • Genetiske undersøgelser: Nogle typer blodkræft har specifikke genetiske ændringer, som kan identificeres i blodprøven.

Knoglemarvsundersøgelse:

  • Biopsi: En lille prøve af knoglemarv tages, typisk fra hoftekammen, og undersøges under mikroskop. Dette giver lægerne mulighed for at se, om der er kræftceller til stede og hvilken type det er.
  • Cytogenetik: En undersøgelse af kromosomerne i knoglemarvscellerne, som kan afsløre genetiske ændringer.
  • Flowcytometri: En metode til at måle forskellige proteiner på overfladen af cellerne, hvilket kan hjælpe med at identificere forskellige typer leukæmi.

Andre undersøgelser:

  • Billeddannelse: For eksempel CT-scanninger eller MR-scanninger, kan bruges til at vurdere størrelsen af lymfeknuder, milt og lever, og se om kræften har spredt sig til andre organer.
  • Lumbal punktur (rygmarvsprøve): Hvis der er mistanke om, at kræften har spredt sig til centralnervesystemet, kan der tages en prøve af cerebrospinalvæsken.

Behandling

Behandlingen af blodkræft, eller leukæmi, afhænger af flere faktorer, herunder typen og stadiet af kræften, patientens alder og generelle helbred. Målet med behandlingen er at dræbe kræftcellerne, reducere symptomerne og forlænge overlevelse.

Almindelige behandlingsformer

Kemoterapi

Dette er den mest almindelige behandling for blodkræft. Kemoterapi anvender stærke lægemidler til at dræbe kræftceller. Medicinen kan gives intravenøst, som tabletter eller som en injektion.

Strålebehandling

Ved strålebehandling anvendes højenergistråler til at dræbe kræftceller. Denne behandling bruges ofte i kombination med kemoterapi.

Målrettet terapi

Målrettet terapi er en nyere type behandling, der angriber specifikke ændringer i kræftcellerne. Medicinen blokerer signaler, der fortæller kræftcellerne at vokse og dele sig.

Stamcelletransplantation

Ved en stamcelletransplantation erstattes patientens syge knoglemarv med sund knoglemarv fra en donor eller fra patienten selv. Denne behandling kan bruges til at dræbe kræftceller og genopbygge knoglemarven.

Valg af behandling

Valget af behandling afhænger af flere faktorer, herunder:

Typen af blodkræft

Forskellige typer blodkræft reagerer forskelligt på forskellige behandlinger.

Stadiet af kræften

Hvor langt kræften er spredt, har stor betydning for valg af behandling.

Patientens alder og generelle helbred

Ældre patienter eller patienter med andre sygdomme kan have begrænsede behandlingsmuligheder.

Bivirkninger

Alle behandlinger har potentielle bivirkninger. Bivirkningerne afhænger af typen og dosis af behandlingen. Almindelige bivirkninger ved behandling af blodkræft kan omfatte:

  • Træthed: Kemoterapi og strålebehandling kan gøre dig træt.
  • Kvalme og opkastning: Kemoterapi kan forårsage kvalme og opkastning.
  • Hårtab: Både kemoterapi og strålebehandling kan føre til hårtab.
  • Øget risiko for infektioner: Behandlingen kan svække immunsystemet.

Se også Minimer Bivirkninger Kemo

Opfølgning

Efter behandlingen er det vigtigt at have regelmæssige kontrolbesøg hos lægen. Dette er for at overvåge for tegn på tilbagefald og for at håndtere eventuelle senvirkninger af behandlingen.

Prognosen for Leukæmi

Prognosen for patienter med blodkræft er meget forskellig og afhænger af flere faktorer, herunder typen og stadiet af sygdommen, patientens alder og generelle helbred, samt responsen på behandlingen.

Tidlig opdagelse og behandling øger, som for de fleste kræfttyper, generelt chancerne for helbredelse.

Kræftens Bekæmpelse har statistikker for hvor mange nye tilfælde der er indenfor de forskellige typer blodkræft årligt.

Konklusion

Blodkræft er en heterogen sygdom (forskellig fra patient til patient) med mange forskellige typer og stadier. Mens der er gjort store fremskridt inden for behandling og overlevelse, er der stadig behov for yderligere forskning for at udvikle mere effektive og mindre toksiske behandlinger. Tidlig opdagelse og behandling er afgørende for en god prognose.

Endvidere kan du overveje at supplere din konventionelle behandling med mere komplementære behandlinger, hvis du har fået diagnosen kræft. At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv.

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Diagnosen

Se også Børn og Unge med kræft

Se også Traditionelle Behandlinger Oversigt

Til topmenu

Link:

Leukæmi, Blodkræft (Kræftens Bekæmpelse)

Kronisk Leukæmi (blodkræft) (Netdoktor.dk)

Hvad er akut leukæmi (Kræftens Bekæmpelse)

Leukæmi og blodkræft (Børnecancerfonden)

Akut myeloid leukæmi, oversigt (Sundhed.dk)

Blodkræft (Kræft og Livet)

Risiko for blodkræft er øget hos kvinder med brystkræft (Science News.dk)

Kilde

#Blodkræft #Leukæmi

Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 18.10.24 https://gemini.google.com/app (senest revideret d. 31.10.24)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft