Undersøgelser for kræft

Undersøgeler for cancer. Hånd holder forstørrelsesglas op mod smuk lilla aftenhimmel.

Undersøgelser for kræft

Der findes mange typer undersøgelser, der kan bruges til at opdage kræft. De mest almindelige omfatter:

Billeddannende undersøgelser

Billeddannende undersøgelser kan bruges til at opdage tumorer og andre abnormiteter, der kan være kræft. Disse undersøgelser bruger

Røntgen

Røntgen bruger røntgenstråler, som er en form for energihøje bølger, til at skabe detaljerede billeder af knogler og andre tætte væv. De kan ikke vise blødt væv så godt. Røntgenbilleder bruges ofte til at diagnosticere brud, knoglesygdomme og lungebetændelse.

PET-scanning (positronemissionstomografi)

PET-scanning bruger radioaktive sporstoffer og et specialkamera til at skabe billeder af kroppens stofskifteaktivitet. Kræftceller har ofte en øget stofskifteaktivitet, hvilket gør dem synlige på et PET-scanbillede. PET-scanninger kan bruges til at diagnosticere kræft, overvåge kræftbehandling og opdage spredning af kræft til andre dele af kroppen.

CT-scanning (computertomografi)

CT-scanninger bruger røntgenstråler til at skabe detaljerede tværsnitsbilleder af kroppen. De kan være gode til at opdage tumorer i blødt væv, knogler og organer. CT-scanninger kan også bruges til at vejlede ved biopsier og overvåge kræftbehandling.

MR-scanning (magnetisk resonansbilleddannelse)

MR-scanninger bruger magnetiske felter og radiobølger til at skabe detaljerede billeder af organer, muskler, knogler og andet blødt væv. De kan være nyttige til at opdage tumorer i hjernen, rygsøjlen og andre områder, hvor CT-scanninger kan være begrænsede.

Ultralyd

Ultralyd bruger lydbølger til at skabe billeder af organer og andre strukturer i kroppen. Den bruges ofte til at undersøge bryster, æggestokke, livmoder, lever og skjoldbruskkirtel. Ultralyd kan også bruges til at vejlede under biopsier.

Termografi

Termografi er en billeddannende teknik, der bruger et infrarødt kamera til at skabe billeder af kroppens overfladetemperatur. Kræftceller kan producere mere varme end sunde celler, hvilket kan vises på et termogram som et mørkere område

Biopsier

En biopsi er fjernelse af en lille prøve af væv eller celler for at teste dem for kræft. Biopsier kan udføres ved hjælp af en nål, et kirurgisk indgreb eller en endoskopi.

Typer af biopsi:

Nålbiopsi

En tynd nål bruges til at fjerne en lille prøve af væv. Dette kan ske under ultralyd- eller røntgenvejledning for at sikre, at vævsprøven tages fra det korrekte sted.

Kirurgisk biopsi

En kirurg fjerner et stykke væv under en operation. Dette kan være nødvendigt, hvis der er behov for en større prøve af væv, eller hvis vævsprøven er svær at nå med en nål.

Endoskopisk biopsi

Et endoskop, som er et tyndt, oplyst rør med et kamera, bruges til at se ind i kroppen og fjerne en vævsprøve. Dette kan bruges til at udtage biopsier fra organer som mave, tarm og lunger.

Incisionsbiopsi

Et snit laves i huden for at fjerne et stykke væv. Dette bruges ofte til at biopsere hudlæsioner.

Laboratorietests, blodprøver mm

Disse tests bruges til at analysere blod, urin eller andre kropsvæsker for at se om de indeholder stoffer, der kan indikere kræft.

Herunder de såkaldte Tumormarkører, der dog ikke findes ved nær alle former for kræft.

Tumormarkører er stoffer, der produceres af kræftceller eller af kroppen som reaktion på kræft.

Forhøjede niveauer af tumormarkører kan indikere tilstedeværelsen af kræft.

Nogle almindelige tumormarkører omfatter

CA-125 (for æggestokkræft)
PSA (for prostatakræft)
AFP (alfa-føtoprotein(for leverkræft)) tillige med hCG
Chromogranin A (CgA) (neuroendokrine tumorer)

Genetiske tests

Genetiske tests bruges ofte til at screene personer, der har en familiær historie med kræft. Det vil typisk dreje sig om en eller flere af nedenstående genfejl.

Der er dog ikke én enkelt genfejl, der gør det almindeligt at få kræft. Kræft er en kompleks sygdom, der forårsages af en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer.

Nogle mennesker fødes med genetiske mutationer, der gør dem mere tilbøjelige til at udvikle kræft. Disse mutationer kan arves fra forældre. Men de kan også opstå spontant under celledeling.

Arvelige genetiske mutationer, der kan øge risikoen for kræft, omfatter:

BRCA1- og BRCA2-gener

Mutationer i disse gener øger risikoen for bryst- og æggestokkræft hos kvinder, og prostatakræft hos mænd.

CHEK2-mutationen

CHEK2-mutationen øger risikoen for visse kræftformer, især brystkræft, ved at svække cellernes evne til at reparere skader i DNA'et.

Lynch-syndrom

Denne tilstand forårsages af mutationer i gener, der reparerer DNA-skader. Personer med Lynch-syndrom har en øget risiko for tyktarmskræft, livmoderkræft og andre kræftformer.

ATM-mutation

Også denne mutation øger risikoen for forskellige former for kræft.

Li-Fraumeni-syndrom

Denne sjældne tilstand forårsages af en mutation i TP53-genet, som spiller en rolle i cellevækst og -deling. Personer med Li-Fraumeni-syndrom har en øget risiko for en række kræftformer, herunder knoglekræft, hjernens kræft og binyrekræft.

Vær opmærksom på, at selv om en person har en arvelig genetisk mutation, betyder det ikke, at de garanteret vil udvikle kræft. Risikoen afhænger af en række faktorer, herunder typen af mutation, familiens historie med kræft og livsstilsvalg.

Bemærk

Det er ikke alle prøver, der indikerer tilstedeværelsen af kræft, som er 100% retvisende. Ligesom det heller ikke er fuldstændig sikkert at kræft altid fanges i forbindelse med undersøgelse for dette.

Det er vigtigt at tale med en læge om resultaterne af enhver kræfttest.

Se også Biomarkører (rul til)

Se også Second Opinion

Se også Lever- og nyretal