Undersøgelser for kræft

Undersøgeler for cancer. Hånd holder forstørrelsesglas op mod smuk lilla aftenhimmel.

Undersøgelser for kræft

Der findes mange typer undersøgelser, der kan bruges til at opdage kræft. De mest almindelige omfatter:

Kliniske undersøgelser

Kliniske undersøgelser er lægens systematiske vurdering af patientens helbredstilstand, f.eks. ved at undersøge kroppen, teste reflekser og stille spørgsmål.

Fysisk undersøgelse

En undersøgelse for kræft, hvor lægen gennemgår kroppen for tegn på sygdom, f.eks. ved at føle efter knuder, hævelser eller hudforandringer.

Billeddannende undersøgelser

Billeddannende undersøgelser kan bruges til at opdage tumorer og andre abnormiteter, der kan være kræft. Disse undersøgelser bruger

Angiografi

En røntgenundersøgelse, der bruger kontrastvæske til at visualisere blodkar og identificere forsnævringer, blokeringer eller andre abnormiteter.

CT-scanning (computertomografi)

CT-scanninger bruger røntgenstråler til at skabe detaljerede tværsnitsbilleder af kroppen. De kan være gode til at opdage tumorer i blødt væv, knogler og organer. CT-scanninger kan også bruges til at vejlede ved biopsier og overvåge kræftbehandling.

DEXA-scanning: Metode til at måle knogletæthed med lav-dosis røntgenstråler for at diagnosticere osteoporose (i forbindelse med Hormonterapi.

Mammografi

En røntgenundersøgelse, der bruges til at opdage og diagnosticere brystkræft ved at afbilde brystvævet. Mammografi anvendes både til screening af raske kvinder og til undersøgelse af kvinder med symptomer.

MR-scanning (magnetisk resonansbilleddannelse)

MR-scanninger bruger magnetiske felter og radiobølger til at skabe detaljerede billeder af organer, muskler, knogler og andet blødt væv. De kan være nyttige til at opdage tumorer i hjernen, rygsøjlen og andre områder, hvor CT-scanninger kan være begrænsede.

PET-scanning (positronemissionstomografi)

PET-scanning bruger radioaktive sporstoffer og et specialkamera til at skabe billeder af kroppens stofskifteaktivitet. Kræftceller har ofte en øget stofskifteaktivitet, hvilket gør dem synlige på et PET-scanbillede. PET-scanninger kan bruges til at diagnosticere kræft, overvåge kræftbehandling og opdage spredning af kræft til andre dele af kroppen.

Røntgen

Røntgen bruger røntgenstråler, som er en form for energihøje bølger, til at skabe detaljerede billeder af knogler og andre tætte væv. De kan ikke vise blødt væv så godt. Røntgenbilleder bruges ofte til at diagnosticere brud, knoglesygdomme og lungebetændelse.

Termografi

Termografi er en billeddannende teknik, der bruger et infrarødt kamera til at skabe billeder af kroppens overfladetemperatur. Kræftceller kan producere mere varme end sunde celler, hvilket kan vises på et termogram som et mørkere område

Ultralydsscanning

Ultralyd bruger lydbølger til at skabe billeder af organer og andre strukturer i kroppen. Den bruges ofte til at undersøge bryster, æggestokke, livmoder, lever og skjoldbruskkirtel. Ultralyd kan også bruges til at vejlede under biopsier.

Endoskopiske undersøgelser

Billeddannende undersøgelser bruger forskellige teknologier til at skabe billeder af kroppens indre organer og strukturer for at diagnosticere sygdomme.

Bronkoskopi

En undersøgelse hvor et tyndt, fleksibelt rør med kamera føres ned i lungerne via næse eller mund. Det bruges til at undersøge luftvejene og tage prøver.

Cystoskopi

En undersøgelse hvor et tyndt, fleksibelt rør med kamera og lyskilde føres ind i blæren gennem urinrøret. Dette giver mulighed for at undersøge blærevæggen og urinrøret for sygdomme.

Gastroskopi

En undersøgelse, hvor en tynd, fleksibel kikkert føres gennem munden og ned i spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen for at undersøge slimhinden og tage prøver.

Koloskopi

En undersøgelse, hvor et tyndt, fleksibelt rør med kamera føres ind gennem endetarmen for at undersøge tyktarmen og endetarmen for sygdomme.

Laparoskopi

En kikkertoperation, hvor kirurgen fører et tyndt rør med kamera og lys ind i bughulen gennem små snit i bugvæggen, hvorigennem operation eller biopsi er mulig.

Funktionsundersøgelser

Funktionsundersøgelser er medicinske test, der måler, hvor godt et organ eller organsystem fungerer.

Hjertefunktionstest

Forskellige undersøgelser, der bruges til at tjekke hjertets sundhed, hvordan hjertet slår, dets struktur og hvor godt det pumper blod.

Andre undersøgelser

Andre undersøgelser dækker over en vifte af procedurer der benyttes for at stille en diagnose.

Knoglemarvsbiopsi

En lille prøve af knoglemarven, typisk fra hoftekammen. Prøven undersøges i mikroskop for at vurdere cellernes sammensætning.

Laboratorietests, blodprøver mm

Disse tests bruges til at analysere blod, urin eller andre kropsvæsker for at se om de indeholder stoffer, der kan indikere kræft.

Herunder de såkaldte Tumormarkører, der dog ikke findes ved nær alle former for kræft.

Tumormarkører er stoffer, der produceres af kræftceller eller af kroppen som reaktion på kræft.

Forhøjede niveauer af tumormarkører kan indikere tilstedeværelsen af kræft.

Nogle almindelige tumormarkører omfatter

CA-125 (for æggestokkræft)
PSA (for prostatakræft)
AFP (alfa-føtoprotein(for leverkræft)) tillige med hCG
Chromogranin A (CgA) (neuroendokrine tumorer)

Genetiske tests

Genetiske tests bruges ofte til at screene personer, der har en familiær historie med kræft. Det vil typisk dreje sig om en eller flere af nedenstående genfejl.

Der er dog ikke én enkelt genfejl, der gør det almindeligt at få kræft. Kræft er en kompleks sygdom, der forårsages af en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer.

Nogle mennesker fødes med genetiske mutationer, der gør dem mere tilbøjelige til at udvikle kræft. Disse mutationer kan arves fra forældre. Men de kan også opstå spontant under celledeling.

Arvelige genetiske mutationer, der kan øge risikoen for kræft, omfatter:

BRCA1- og BRCA2-gener

Mutationer i disse gener øger risikoen for bryst- og æggestokkræft hos kvinder, og prostatakræft hos mænd.

CHEK2-mutationen

CHEK2-mutationen øger risikoen for visse kræftformer, især brystkræft, ved at svække cellernes evne til at reparere skader i DNA'et.

Lynch-syndrom

Denne tilstand forårsages af mutationer i gener, der reparerer DNA-skader. Personer med Lynch-syndrom har en øget risiko for tyktarmskræft, livmoderkræft og andre kræftformer.

ATM-mutation

Også denne mutation øger risikoen for forskellige former for kræft.

Li-Fraumeni-syndrom

Denne sjældne tilstand forårsages af en mutation i TP53-genet, som spiller en rolle i cellevækst og -deling. Personer med Li-Fraumeni-syndrom har en øget risiko for en række kræftformer, herunder knoglekræft, hjernens kræft og binyrekræft.

Vær opmærksom på, at selv om en person har en arvelig genetisk mutation, betyder det ikke, at de garanteret vil udvikle kræft. Risikoen afhænger af en række faktorer, herunder typen af mutation, familiens historie med kræft og livsstilsvalg.

Bemærk

Det er ikke alle prøver, der indikerer tilstedeværelsen af kræft, som er 100% retvisende. Ligesom det heller ikke er fuldstændig sikkert at kræft altid fanges i forbindelse med undersøgelse for dette.

Det er vigtigt at tale med en læge om resultaterne af enhver kræfttest.

Se også Biomarkører (rul til)

Se også Second Opinion

Se også Lever- og nyretal