Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

Hoved- og Halskræft

Hoved- og Halskræft

(Til topmenu)

Hoved- og halskræft er en samlebetegnelse for en række kræftformer, der opstår i de øvre luftveje og spiseveje, samt i de tilhørende kirtler. Det er en kompleks sygdomsgruppe, der kan påvirke tale, synkning, åndedræt og livskvalitet i høj grad.

Hvor opstår hoved- og halskræft

Kræften kan udvikle sig i forskellige dele af hoved og hals, herunder:

Specifikke områder i hoved og hals, hvor hoved- og halskræft ofte opstår. Hvert af disse områder har sine egne unikke egenskaber og kan give anledning til forskellige symptomer og behandlingsforløb.

Mundhulen

Mundhulen er det første sted, mad og drikke kommer i kontakt med vores krop. Det er også et område, der er udsat for mange potentielt vævsirriterende stoffer, såsom tobaksrøg, alkohol og visse fødevarer.

Mundhulen er således et område, der er konstant udsat for ydre påvirkninger som mad, drikke, tale og vejrtrækning. Kræft i mundhulen kan opstå i følgende strukturer:

Læbekræft

Læberne er især udsatte for solens stråler, og overdreven solbadning uden beskyttelse kan øge risikoen for læbekraft. Især underlæben er udsat for UV-strålerne, hvilket øger risikoen for kræftudvikling. Rygning og brug af tobaksprodukter er også væsentlige risikofaktorer.

Tungekræft

Tungen er en muskel, der er beklædt med slimhinde. Kræft i tungen kan påvirke tale, smagssans og synkning.

Mundbundskræft

Mundbunden er den bløde del af mundhulen, hvor tungen ligger. Den er formet af muskler og dækket af en slimhinde. Mundbunden er vigtig for at kunne bevæge tungen og dermed tale, spise og synke.

Kæbespytkirtlen og tungespytkirtlen forsyner slimhinden med sekret (spyt).

Kræft i mundbunden kan forårsage smerter, sår og hævelse.

Kræft her kan føre til smerter, hævelse og besvær med at bevæge tungen.

Kræft i indre kind

Indersiden af kinden kan også blive ramt af kræft. Symptomer kan være sår, smerter og en følelse af, at der sidder noget fast.

Svælget

Svælget er den del af fordøjelseskanalen, der forbinder mundhulen med spiserøret. Det består af tre dele:

1. Næsesvælg

Det øverste afsnit af svælget, der ligger bag næsen. Kræft i næsesvælget er ofte forbundet med HPV-infektion.

2. Mundsvælg

Den midterste del af svælget, der ligger bag mundhulen. Kræft i mundsvælget kan påvirke synkning og tale.

3. Strubesvælg

Den nederste del af svælget, der ligger lige over strubehovedet. Kræft i strubesvælget kan føre til hæshed og synkebesvær.

Næse og bihuler

Næsen og bihulerne er en del af vores åndedrætssystem. Kræft i disse områder kan påvirke vejrtrækning, lugtesans og ansigtssymmetri.

Strubehovedet

Strubehovedet er et kompleks organ, der består af brusk, muskler og slimhinder. Det er ansvarligt for at producere lyd og beskytte luftvejene. Kræft i strubehovedet kan føre til hæshed, åndedrætsbesvær og synkebesvær.

Spytkirtler

Spytkirtlerne producerer spyt, som er vigtigt for at holde mundhulen fugtig og for at hjælpe med at nedbryde maden. Der findes flere spytkirtler i hoved og hals, og kræft i disse kirtler kan forårsage hævelse, smerter og tør mund.

Årsager til hoved- og halskræft

De mest almindelige risikofaktorer for at udvikle hoved- og halskræft er:

Tobaksrygning

Både cigaretter, cigarer og pibetobak øger risikoen betydeligt.

Alkoholmisbrug

Sammen med tobaksrygning øges risikoen yderligere.

Humant papillomavirus (HPV)

Især visse typer HPV er forbundet med en øget risiko for mundhule- og svælgkræft.

Arvelige faktorer

En lille del af tilfældene skyldes arvelige dispositioner.

Alder

Risikoen for hoved- og halskræft stiger generelt med alderen.

Køn

Mænd er mere tilbøjelige til at udvikle hoved- og halskræft end kvinder.

Andre faktorer

Dårlig mundhygiejne, overdreven solbadning (disponerer for læbekraft) og visse kemikalier kan også spille en rolle.

Bemærk

Det er vigtigt at bemærke, at selvom man har en eller flere af disse risikofaktorer, betyder det ikke nødvendigvis, at man vil udvikle kræft.

Symptomer på hoved- og halskræft

Symptomerne på hoved- og halskræft kan variere meget afhængigt af, hvor kræften sidder. Se nærmere specificeret under beskrivelsen af de enkelte kræftformer (følg de grønne links). Nogle almindelige symptomer inkluderer:

  • Hæshed: Især ved strubekræft.
  • Smerter i halsen: Kan være vedvarende eller komme og gå.
  • Synkebesvær
  • Knuder på halsen
  • Øresmerter
  • Åndedrætsbesvær
  • Mundsyrer
  • Vægttab
  • Dårlig ånde

Diagnostik

Diagnosen af hoved- og halskræft stilles ud fra en kombination af forskellige undersøgelser. Lægen vil typisk starte med en grundig samtale om patientens symptomer og sygehistorie. Derefter vil der blive udført en fysisk undersøgelse af mundhulen, halsen og nakken.

Andre undersøgelser, der kan være nødvendige, inkluderer:

Biopsi

En lille prøve af væv fra den mistænkte kræftsvulst tages for at undersøge det under mikroskop. Dette er den eneste sikre måde at fastslå, om der er tale om kræft.

CT-scanning

Giver detaljerede billeder af hoved og hals, der kan afsløre tumorens størrelse og udbredelse.

MR-scanning

Giver endnu mere detaljerede billeder end CT-scanning og kan være nyttig til at vurdere, om kræften har spredt sig til nærliggende strukturer.

PET-scanning

Bruges til at undersøge, om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.

Endoskopi

En tynd, fleksibel slange med et kamera bruges til at undersøge indersiden af mundhulen, svælget og strubehovedet.

Øre-næse-hals-undersøgelse

En specialist undersøger ører, næse og hals for at afdække eventuelle afvigelser.

Valget af undersøgelser afhænger af de specifikke symptomer og lægens mistanke om, hvor kræften kan være lokaliseret.

Behandling

Behandlingen af hoved- og halskræft afhænger af flere faktorer, såsom kræftens type, størrelse, placering og udbredelse, samt patientens generelle helbred. Mulige behandlingsformer inkluderer:

  • Kirurgi: Kirurgisk fjernelse af kræftsvulsten.
  • Strålebehandling: Brug af højenergistråler til at dræbe kræftceller.
  • Kemoterapi: Brug af medicin til at dræbe kræftceller.
  • Målrettet behandling: Medicin, der angriber specifikke molekyler i kræftcellerne.
  • Immunoterapi: Stimulering af kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræften.

Ofte kombineres flere behandlingsformer for at opnå den bedste effekt.

Prognose

Prognosen for hoved- og halskræft afhænger af flere faktorer, herunder kræftens type, stadium og patientens generelle helbred. Tidlig opdagelse og behandling øger mulighederne for helbredelse.

Senfølger

Behandlingen af hoved- og halskræft kan medføre forskellige senfølger, såsom:

  • Talebesvær
  • Synkebesvær
  • Tør mund
  • Smerter
  • Ændringer i smags- og lugtesans
  • Psykiske problemer

Bemærk

Det er vigtigt at understrege, at dette er en generel oversigt over hoved- og halskræft. Hvert tilfælde er unikt, og behandlingen tilpasses den enkelte patient. Følg links til beskrivelsen af de enkelte kræfttyper, hvis du vil vide mere om disse.

Konklusion

Hvert område af hoved-, halskræft kan give anledning til specifikke symptomer, hvilket kan hjælpe med at stille en tidlig diagnose. Behandlingen afhænger af, hvor kræften sidder og hvor langt den er spredt.

Hvis du har mistanke om, at du har hoved- og halskræft, er det vigtigt at kontakte din læge hurtigst muligt.

Alternative tiltag: Der er rapporteret kræfttilfælde med gode resultater for komplementære tiltag - ikke mindst som supplerende til konventionel behandling. Herunder anvendelse af Repurposed drugs.

Se også Fotodynamisk Terapi

Se også Alternativ Behandling

Til topmenu

Links

Fotodynamisk terapi af hoved-hals-kræft (Ugeskrift for Læger)

Vælg Klogt (Lægevidenskabelige Selskaber)

Hoved-hals-cancer (Ugeskrift for Læger)

HPV og hoved-halskræft (Netdoktor.dk)

Hoved- og halskræft (Sundhed.dk)

Hoved-halskræft (Kræftens Bekæmpelse)

Kilde

#Hovedkræft #Halskræft

Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 19.10.24 https://gemini.google.com/app

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft