Lymfødem ved kræft

Hvad er Lymfødem

Lymfødem er en kronisk tilstand, der forårsager hævelse i en del af kroppen, ofte i arme eller ben, men også i ansigt, hals, bryst eller mave. Hævelsen opstår på grund af en ophobning af lymfevæske i vævet, når lymfesystemet ikke fungerer optimalt.

Lymfesystemets rolle

Lymfesystemet er kroppens rengøringssystem og en vigtig del af immunforsvaret. Det består af et netværk af lymfekar og lymfeknuder, der transporterer og filtrerer lymfevæske. Lymfevæsken indeholder affaldsstoffer, bakterier og overskydende væske, som lymfesystemet effektivt fjerner fra vævet.

Typer af lymfødem

Lymfødem opstår, når lymfesystemet ikke kan dræne lymfevæsken effektivt. Der findes to hovedtyper af lymfødem:

Primær lymfødem

En sjælden, medfødt tilstand forårsaget af misdannelser eller fejlfunktioner i lymfesystemet.

Sekundær lymfødem

Den mest almindelige type, der opstår som følge af skade på lymfesystemet.

Årsager kan være

Kræftbehandling

Kirurgisk fjernelse af flere eller alle lymfeknuder i et givent område eller strålebehandling kan beskadige lymfesystemet.

Infektioner

Gentagne infektioner kan skade lymfekarrene.

Skader

Traumer eller skader kan påvirke lymfekarrene.

Fedme

Overvægt øger belastningen på lymfesystemet.

Immobilisering

Langvarig immobilitet kan forhindre lymfedrænage.

Symptomer på lymfødem

Lymfødem kan vise sig på forskellige måder:

Hævelse: Synlig hævelse i det berørte område.
Tyngdefornemmelse: Følelse af tyngde eller spænding.
Smerter: Ubehag eller smerter i det hævede område.
Begrænset bevægelighed: Vanskeligheder med at bevæge det berørte område.
Hudforandringer: Stram, rød, fortykket eller misfarvet hud.
Infektioner: Øget risiko for hudinfektioner.

Hvad kan du gøre ved lymfødem

Forebyggelse:

Kontakt din læge: Hvis du får lymfødem uden at være forberedt på dette, bør du som det første kontakte din læge/afdelingen hvor du bliver eller blev behandlet, så det kan afklares om der er noget overordnet der er galt eller noget generelt der kan gøres for at afhjælpe væskeophobningen.
Værn om dit lymfesystem: Undgå skader og infektioner i risikområder. Vær forsigtig med nåle, insektbid og rifter. Brug handsker og langt ærme ved havearbejde og rengøring.
Pas på din hud: Hold huden ren og fugtig med mild sæbe og uparfumeret creme. Undgå at udtørre huden med for varmt vand eller skrappe sæber. Tør grundigt efter bad.
Befri din krop: Undgå stramtsiddende tøj, smykker og ure, der kan hæmme lymfedrænagen. Vælg løstsiddende tøj og behageligt undertøj.
Find din balance: Stræb efter en sund vægt for at mindske belastningen på lymfesystemet. Spis en balanceret kost og vær fysisk aktiv.
Bevæg dig med omtanke: Regelmæssig motion, som yoga, pilates, svømning eller gåture, kan stimulere lymfedrænagen. Undgå dog tunge løft og anstrengende aktiviteter, der belaster det berørte område.
Elevér og aflast: Hæv (løft) det berørte område over hjerteniveau, når du hviler eller sover. Brug puder eller kiler til at støtte armen eller benet.

Afhjælpning af lymfødem:

Kompression med følsomhed: Brug kompressionsstrømper eller -bandager for at støtte lymfedrænagen. Vælg behagelige materialer og den rette størrelse. Få hjælp af en lymfødemterapeut til at finde den optimale løsning. Disse Kompressionsbandager eller -ærmer kan hjælpe med at reducere hævelsen ved at øge trykket på det berørte område.
Lymfedrænage med blide hænder: Manuel lymfedrænage udført af en specialist kan effektivt flytte lymfevæsken. Lær eventuelt simple selvdrænageteknikker til at supplere den professionelle behandling.
Øvelser med flow: Lær specifikke øvelser, der stimulerer lymfesystemet og forbedrer bevægeligheden. Yoga, tai chi og qi gong kan også være gavnlige.
Hudpleje: Vær ekstra opmærksom på hudpleje for at undgå infektioner. Rens sår og rifter omhyggeligt. Brug milde produkter og undgå parfume.
Afslapning og velvære: Stress kan forværre lymfødem. Prioriter afslapning og find metoder til at håndtere stress, som meditation, mindfulness, dybe vejrtrækninger eller at lytte til beroligende musik.
Alternative løsninger: Udforsk alternative metoder som akupunktur, zoneterapi eller aromaterapi, der kan have en positiv effekt på lymfesystemet og dit generelle velbefindende. Fysisk terapi: En fysioterapeut kan lære dig øvelser og teknikker til at reducere hævelsen, forbedre cirkulationen og styrke musklerne.
Akupunktur: Nogle mennesker med lymfødem oplever lindring af smerter og hævelse ved akupunktur. Det skal dog nævnes, at resultatet kan variere.
Motion: Regelmæssig, skånsom motion kan forbedre lymfedrænagen og reducere hævelsen.
Yoga og let motion: Ud over den daglige bevægelse kan blide former for yoga eller specifikke øvelser designet til at forbedre lymfedrænagen være gavnlige. Det er ofte en fordel, hvis det sker i samråd med en fysioterapeut.
Se også Cancerspecifik træning
Vægtkontrol: Overvægt kan forværre lymfødemet, så det er vigtigt at opretholde en sund vægt.
Se også Overvægt
Undgå stramt tøj og smykker: Tøj og smykker kan forværre hævelsen, så det er bedst at vælge løstsiddende tøj og undgå smykker på det berørte område.
Høj stilling: At holde den berørte arm eller ben højt kan hjælpe med at reducere hævelsen.
Medicin: I nogle tilfælde kan medicin være nødvendig for at reducere inflammation og lindre smerter.
Lymfødemterapi: Nogle behandlingssteder giver mulighed for at du kan få lymfødemterapi. Spørg på afdelingen.
Lymfedrænage (Pernille Henriksen). Her er en video der fint forklarer hvad du selv kan gøre for drænage.
Lymfedrænage (med apparat): Dette er en specialiseret massageform, der sigter mod at stimulere lymfesystemet og hjælpe med at dræne overskydende væske. Det er en anerkendt behandling for lymfødem og kan potentielt lindre hævelse i både arme og ben. Du kan søge efter en fysioterapeut eller lymfødemterapeut med specialuddannelse i dette.
Kosttilskud der kan være vanddrivende: Her er oplistet nogle urter, der traditionelt anvendes for deres potentielle vanddrivende virkning. Drøft anvendelsen med din behandler og vær opmærksom på risiko for interaktion med anden medicin du får.
- Mælkebøtte (Taraxacum officinale): Både blade og rod har været brugt. Mælkebøtte indeholder kalium, hvilket kan hjælpe med at opretholde elektrolytbalancen, når væske udskilles. Nogle studier antyder en vanddrivende effekt.
- Padderokke (Equisetum arvense): Indeholder silica og flavonoider. Har i nogle undersøgelser vist en vanddrivende effekt, der ligner visse syntetiske diuretika, men med færre bivirkninger. Langtidsbrug frarådes, og det bør ikke bruges af personer med diabetes eller nyresygdomme.
- Birk (Betula pendula): Især birkeblade indeholder kaliumsalte, som menes at have en vanddrivende virkning og hjælpe med at reducere væskeophobning.
- Gyldenris (Solidago canadensis): Betragtes som en af de stærkere urter med vanddrivende egenskaber inden for traditionel urtemedicin.
- Persille (Petroselinum crispum): Indeholder forskellige næringsstoffer og har i nogle studier vist en vanddrivende effekt. Kan ancendes i madlavningen eller som te.
- Hjertespænding (Crataegus monogyna): Traditionelt brugt for hjerteproblemer, men nogle undersøgelser antyder også en vanddrivende effekt. Forsigtighed tilrådes ved brug sammen med hjertemedicin.
- Juniperbær (Juniperus communis): Har været brugt som et vanddrivende middel i århundreder. Kan øge urinproduktionen, men bør ikke bruges i lange perioder eller ved nyreproblemer.
- Grøn og sort te (Camellia sinensis): Indeholder koffein, som er et naturligt diuretikum. Effekten er dog sandsynligvis mild og afhænger af koffeinindholdet og individets tolerance.
Interaktioner: Urter kan interagere med hinanden, kræftbehandling og medicin, (herunder blodfortyndende medicin).
Bemærk: Lymfødem er en kronisk tilstand, men med den rette viden og egenomsorg kan du lindre symptomerne og forbedre din livskvalitet. Vær tålmodig, lyt til din krop og søg professionel vejledning.