Bugspytkirtelkræft - Pancreascancer
Hvad er bugspytkirtelkræft
Bugspytkirtelkræft, også kendt som pancreaskræft, er en alvorlig sygdom, hvor der opstår en ondartet svulst i bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen er et organ, der ligger bag mavesækken og producerer hormoner og enzymer, der er nødvendige for fordøjelsen, herunder insulin.
Typer af bugspytkirtelkræft
Den mest almindelige type bugspytkirtelkræft er adenokarcinom, som udspringer fra de celler, der producerer enzymer. Der findes dog også andre, sjældnere typer.
Andre typer bugspytkirtelkræft
Disse langt sjældnere typer kan have forskellige egenskaber, vækstmønstre og prognoser. Disse inkluderer:
Neuroendokrine tumorer
Disse tumorer udspringer fra de celler i bugspytkirtlen, der producerer hormoner. De kan være godartede eller ondartede og kan producere forskellige hormoner, hvilket kan føre til en række symptomer afhængigt af det producerede hormon.
Insulinoma
En neuroendokrin tumor, der producerer insulin og kan føre til lavt blodsukker.
Gastrinoma
En neuroendokrin tumor, der producerer gastrin og kan føre til mavesår.
Glucagonoma
En neuroendokrin tumor, der producerer glukagon og kan føre til diabetes, hudforandringer og blodpropper.
Selvom det primært er en kræftsygdom i blodet, kan lymfeknuder og andre organer, herunder bugspytkirtlen, også være involveret.
Lymphomer
Disse kræftformer opstår i lymfesystemet og kan i sjældne tilfælde påvirke bugspytkirtlen.
Metastaser
Kræftceller fra andre dele af kroppen kan sprede sig (metastasere) til bugspytkirtlen.
Bemærk
- Sjældenhed: Disse sidstnævnte typer bugspytkirtelkræft er langt mindre almindelige end adenokarcinom.
- Forskellige symptomer: Symptomerne kan variere meget afhængigt af tumorstørrelse, placering og de hormoner, der produceres.
- Behandling: Behandlingen afhænger af tumortypen, stadiet og den generelle sundhedstilstand hos patienten. Den kan omfatte kirurgi, kemoterapi, strålebehandling, målrettet terapi eller en kombination af disse.
Årsager til bugspytkirtelkræft
Den nøjagtige årsag til bugspytkirtelkræft er ikke fuldt ud forstået, men flere risikofaktorer er blevet identificeret:
Rygning
Rygning er den største kendte risikofaktor.
Alder
Risikoen stiger med alderen.
Kronisk pancreatitis
tidligere betændelse i bugspytkirtlen disponerer ligeledes for senere at få kræft i denne.
Diabetes
Type 2-diabetes øger risikoen.
Fedme
Overvægt kan øge risikoen.
Arvelige faktorer
Nogle genetiske syndromer kan øge risikoen.
Symptomer på bugspytkirtelkræft
Symptomerne på bugspytkirtelkræft kan være vage og uspecifikke i de tidlige stadier, hvilket gør sygdommen svær at opdage tidligt. Nogle almindelige symptomer inkluderer:
Mavesmerter
Ofte i den øvre del af maven, der kan stråle ud til ryggen. Men det kan også være i form af uspecifikke smerter, der kan forveksles med mavekatar.
Vægttab
Uforklarligt vægttab.
Gulsot
Gul farve i hud og øjne. Dette opstår dog oftest først i et senere stadie. Her kan det blive nødvendigt med anlæggelse af stent. Se beskrivelse længere nede.
Yderligere mulige symptomer
- Mørk urin
- Lyse afføring
- Kvalme og opkastning
- Tab af appetit
- Træthed
Diagnose af bugspytkirtelkræft
For at stille diagnosen bugspytkirtelkræft, vil lægen typisk udføre en grundig fysisk undersøgelse og stille spørgsmål til din sygehistorie. Derudover kan følgende undersøgelser være relevante:
Blodprøver
For at måle niveauer af enzymer og andre markører.
Ultralydsscanning
For at visualisere bugspytkirtlen og opdage eventuelle tumorer.
CT-scanning eller MR-scanning
For at få mere detaljerede billeder af bugspytkirtlen og omkringliggende organer.
Endoskopisk ultralyd
En tynd sonde føres ned i spiserøret for at undersøge bugspytkirtlen.
Biopsi
En lille prøve af væv fra tumoren fjernes og undersøges under mikroskop for at bekræfte diagnosen.
Behandling af bugspytkirtelkræft
Behandlingen af bugspytkirtelkræft afhænger af flere faktorer, herunder tumorens størrelse, placering og udbredelse, samt patientens generelle helbred. Mulige konventionelle behandlingsformer inkluderer:
Fjernelse af en del af eller hele bugspytkirtlen.
Anvendelse af medicin for at dræbe kræftceller.
Anvendelse af højenergistråler for at dræbe kræftceller.
Medicin, der angriber specifikke molekyler i kræftcellerne.
Stents ved bugspytkirtelkræft
Ved bugspytkirtelkræft kan der opstå forskellige komplikationer, der kræver specifikke indgreb. Et af disse er anlæggelse af stents. Stents er små, cylindriske rør, der indsættes i kroppens kanaler for at holde dem åbne. Ved bugspytkirtelkræft bruges stents primært til at lindre symptomer forårsaget af blokeringer i galdegangene eller tarmene.
Hvornår bruges stents
Gulsot
Hvis kræfttumoren trykker på galdegangene, kan galde ikke passere normalt, hvilket fører til gulsot (gul farve i hud og øjne). Gulsot har mange ubehagelige medfølgende symptomer, herunder en ulidelig kløe, det er vanskeligt at dæmme op for. Derudover kan gulsot medføre gener fra mave- tarmkanalen i form af kvalme, opkastning og mavesmerter. En stent kan holde galdegangen åben og reducere gulsot og de deraf følgende gener.
Smerter
En blokering i galdegangene eller tarmene kan forårsage smerter. En stent kan lindre disse smerter.
Næringsoptagelse
Ved at holde galdegangene åbne, kan næringsstoffer bedre optages i kroppen.
Typer af stents og deres anvendelse
Metalstents
Disse er lavet af et fleksibelt metal og kan være belagt med et materiale, der forhindrer væv i at vokse ind i stenten. Metalstents er stærke og holdbare, men kan forårsage irritation i vævet.
Plastikstents
Disse er blødere og mere fleksible end metalstents, men de kan være mere tilbøjelige til at blive tilstoppet.
Selvexpanderende stents
Disse stents udvider sig selv inde i kanalen og kan være nyttige, når der er tale om en stærkt indsnævret passage.
Hvordan anlægges en stent
En stent anlægges normalt ved en procedure kaldet ERCP (endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi).
Under denne procedure føres et endoskop (et langt, fleksibelt rør) ned gennem munden og ind i tolvfingertarmen. Ved hjælp af røntgen kan lægen guide endoskopet til det ønskede sted og indsætte stenten korrekt.
Fordele ved at bruge stents
Lindring af symptomer
Stents kan lindre smerter, gulsot og andre symptomer forbundet med blokeringer.
Forbedret livskvalitet
Ved at lindre symptomer kan stents forbedre patientens livskvalitet betydeligt.
Forlængelse af livet
I nogle tilfælde kan stents forlænge patientens liv ved at forbedre ernæringstilstanden og reducere komplikationer.
Risici ved at bruge stents
Infektion
Der er en risiko for infektion på indsættelsesstedet.
Blødning
Der kan opstå blødning under proceduren. Denne vil sjældent af af væsentlig betydning.
Migration
Stenten kan migrere fra sin oprindelige position. Dvs. den kan flytte sig, så den ikke længer opfylder sin mission. Eller den kan endog give gener fra den nye placering.
Tilstopning
Stenten kan blive tilstoppet.
Hvornår bruges stents
Stents bruges ofte som en palliativ behandling for patienter med bugspytkirtelkræft, hvilket betyder, at de er designet til at lindre symptomer snarere end at helbrede sygdommen. De kan også bruges som en bro til operation eller anden behandling.
Beslutningen om at anlægge en stent er en individuel beslutning, der tages i samarbejde med lægen.
Statistik for bugspytkirtelkræft
Bugspytkirtelkræft er en alvorlig sygdom med en relativt dårlig prognose. Selvom der er sket fremskridt inden for behandling og forskning, er det stadig en af de mest dødelige kræftformer.
Hvorfor er prognosen så dårlig
Sen opdagelse
Sygdommen giver ofte ingen eller meget vage symptomer i de tidlige stadier, hvilket betyder, at den ofte opdages, når kræften allerede er spredt.
Aggressiv vækst
Bugspytkirtelkræft er kendt for at vokse hurtigt og sprede sig til nærliggende organer og lymfeknuder.
Begrænsede behandlingsmuligheder
Selvom der er forskellige behandlingsmuligheder, som kirurgi, kemoterapi og strålebehandling, er disse ofte ikke tilstrækkelige til at helbrede sygdommen.
Statistik
- Incidens: Antallet af nye tilfælde af bugspytkirtelkræft stiger årligt i mange lande, herunder Danmark.
- Overlevelse: Den 5-årige overlevelse for bugspytkirtelkræft er generelt lav, men der er variation afhængigt af sygdommens stadie ved diagnosen, patientens alder og generelle helbred, samt den valgte behandling.
- Risikofaktorer: Rygning, alder, diabetes, kronisk pancreatitis og familiehistorie med bugspytkirtelkræft er nogle af de kendte risikofaktorer.
Prognose
Prognosen for bugspytkirtelkræft afhænger af flere faktorer, herunder:
- Stadie ved diagnosen: Jo tidligere kræften opdages, desto bedre er prognosen.
- Tumorens størrelse og placering: Store tumorer og tumorer, der sidder tæt på vigtige blodkar eller nerver, er sværere at behandle.
- Patientens generelle helbred: Ældre patienter og patienter med andre alvorlige sygdomme har ofte en dårligere prognose.
- Behandlingsrespons: Hvordan patienten reagerer på behandlingen spiller en stor rolle for prognosen.
- Det er vigtigt at understrege, at statistikker kun giver et generelt billede, og at hver enkelt patient er unik.
Hvad kan man gøre
Selvom prognosen for bugspytkirtelkræft kan være udfordrende, er der flere ting, der kan gøres:
- Tidlig opdagelse: Vær opmærksom på symptomerne og søg læge, hvis du oplever noget usædvanligt.
- Fokus på livskvalitet: Behandling kan hjælpe med at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten.
- Støtte fra professionelle og pårørende: Det er vigtigt at have et godt netværk omkring sig.
- Deltagelse i kliniske forsøg: Nye behandlingsmetoder bliver hele tiden udviklet.
- Alternative tiltag: Der er rapporteret tilfælde med gode resultater for komplementære tiltag. Herunder anvendelse af Repurposed drugs.
Endvidere kan du overveje at supplere din konventionelle behandling med mere komplementære behandlinger, hvis du har fået diagnosen kræft. At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv.
Se også CyberKnife
Se også Beslutningen
Se også Alternative Behandlinger Oversigt
Se også KRAS-mutation
Til topmenu
Links
Bugspytkirtelkræft (Sundhed.dk)
High-Dose Vitamin C Improves Outcomes for Late-Stage Pancreatic Cancer (Pharmacy Times)
Nye tal: Flere overlever kræft i bugspytkirtlen (Kræftens Bekæmpelse)
Disulfiram: A novel repurposed drug for cancer therapy (PubMed)
Drug repurposing of mito-atovaquone for cancer treatment (PubMed)
Kilde
#Bugspytkirtelkræft #Pancreascancer
Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 21.10.24 https://gemini.google.com/app
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.