Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

Bugspytkirtelkræft - Pancreascancer

(Til topmenu)

Hvad er bugspytkirtelkræft

Bugspytkirtelkræft, også kendt som pancreaskræft, er en alvorlig sygdom, hvor der opstår en ondartet svulst i bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen er et organ, der ligger bag mavesækken og producerer hormoner og enzymer, der er nødvendige for fordøjelsen, herunder insulin.

Typer af bugspytkirtelkræft

Den mest almindelige type bugspytkirtelkræft er adenokarcinom, som udspringer fra de celler, der producerer enzymer. Der findes dog også andre, sjældnere typer.

Andre typer bugspytkirtelkræft

Disse langt sjældnere typer kan have forskellige egenskaber, vækstmønstre og prognoser. Disse inkluderer:

Neuroendokrine tumorer

Disse tumorer udspringer fra de celler i bugspytkirtlen, der producerer hormoner. De kan være godartede eller ondartede og kan producere forskellige hormoner, hvilket kan føre til en række symptomer afhængigt af det producerede hormon.

Insulinoma

En neuroendokrin tumor, der producerer insulin og kan føre til lavt blodsukker.

Gastrinoma

En neuroendokrin tumor, der producerer gastrin og kan føre til mavesår.

Glucagonoma

En neuroendokrin tumor, der producerer glukagon og kan føre til diabetes, hudforandringer og blodpropper.

Akut lymfatisk leukæmi

Selvom det primært er en kræftsygdom i blodet, kan lymfeknuder og andre organer, herunder bugspytkirtlen, også være involveret.

Lymphomer

Disse kræftformer opstår i lymfesystemet og kan i sjældne tilfælde påvirke bugspytkirtlen.

Metastaser

Kræftceller fra andre dele af kroppen kan sprede sig (metastasere) til bugspytkirtlen.

Bemærk

  • Sjældenhed: Disse sidstnævnte typer bugspytkirtelkræft er langt mindre almindelige end adenokarcinom.
  • Forskellige symptomer: Symptomerne kan variere meget afhængigt af tumorstørrelse, placering og de hormoner, der produceres.
  • Behandling: Behandlingen afhænger af tumortypen, stadiet og den generelle sundhedstilstand hos patienten. Den kan omfatte kirurgi, kemoterapi, strålebehandling, målrettet terapi eller en kombination af disse.

Årsager til bugspytkirtelkræft

Den nøjagtige årsag til bugspytkirtelkræft er ikke fuldt ud forstået, men flere risikofaktorer er blevet identificeret:

Rygning

Rygning er den største kendte risikofaktor.

Alder

Risikoen stiger med alderen.

Kronisk pancreatitis

tidligere betændelse i bugspytkirtlen disponerer ligeledes for senere at få kræft i denne.

Diabetes

Type 2-diabetes øger risikoen.

Fedme

Overvægt kan øge risikoen.

Arvelige faktorer

Nogle genetiske syndromer kan øge risikoen.

Symptomer på bugspytkirtelkræft

Symptomerne på bugspytkirtelkræft kan være vage og uspecifikke i de tidlige stadier, hvilket gør sygdommen svær at opdage tidligt. Nogle almindelige symptomer inkluderer:

Mavesmerter

Ofte i den øvre del af maven, der kan stråle ud til ryggen. Men det kan også være i form af uspecifikke smerter, der kan forveksles med mavekatar.

Vægttab

Uforklarligt vægttab.

Gulsot

Gul farve i hud og øjne. Dette opstår dog oftest først i et senere stadie. Her kan det blive nødvendigt med anlæggelse af stent. Se beskrivelse længere nede.

Yderligere mulige symptomer

  • Mørk urin
  • Lyse afføring
  • Kvalme og opkastning
  • Tab af appetit
  • Træthed

Diagnose af bugspytkirtelkræft

For at stille diagnosen bugspytkirtelkræft, vil lægen typisk udføre en grundig fysisk undersøgelse og stille spørgsmål til din sygehistorie. Derudover kan følgende undersøgelser være relevante:

Blodprøver

For at måle niveauer af enzymer og andre markører.

Ultralydsscanning

For at visualisere bugspytkirtlen og opdage eventuelle tumorer.

CT-scanning eller MR-scanning

For at få mere detaljerede billeder af bugspytkirtlen og omkringliggende organer.

Endoskopisk ultralyd

En tynd sonde føres ned i spiserøret for at undersøge bugspytkirtlen.

Biopsi

En lille prøve af væv fra tumoren fjernes og undersøges under mikroskop for at bekræfte diagnosen.

Behandling af bugspytkirtelkræft

Behandlingen af bugspytkirtelkræft afhænger af flere faktorer, herunder tumorens størrelse, placering og udbredelse, samt patientens generelle helbred. Mulige konventionelle behandlingsformer inkluderer:

Kirurgi

Fjernelse af en del af eller hele bugspytkirtlen.

Kemoterapi

Anvendelse af medicin for at dræbe kræftceller.

Strålebehandling

Anvendelse af højenergistråler for at dræbe kræftceller.

Målrettet terapi

Medicin, der angriber specifikke molekyler i kræftcellerne.

Stents ved bugspytkirtelkræft

Ved bugspytkirtelkræft kan der opstå forskellige komplikationer, der kræver specifikke indgreb. Et af disse er anlæggelse af stents. Stents er små, cylindriske rør, der indsættes i kroppens kanaler for at holde dem åbne. Ved bugspytkirtelkræft bruges stents primært til at lindre symptomer forårsaget af blokeringer i galdegangene eller tarmene.

Hvornår bruges stents

Gulsot

Hvis kræfttumoren trykker på galdegangene, kan galde ikke passere normalt, hvilket fører til gulsot (gul farve i hud og øjne). Gulsot har mange ubehagelige medfølgende symptomer, herunder en ulidelig kløe, det er vanskeligt at dæmme op for. Derudover kan gulsot medføre gener fra mave- tarmkanalen i form af kvalme, opkastning og mavesmerter. En stent kan holde galdegangen åben og reducere gulsot og de deraf følgende gener.

Smerter

En blokering i galdegangene eller tarmene kan forårsage smerter. En stent kan lindre disse smerter.

Næringsoptagelse

Ved at holde galdegangene åbne, kan næringsstoffer bedre optages i kroppen.

Typer af stents og deres anvendelse

Metalstents

Disse er lavet af et fleksibelt metal og kan være belagt med et materiale, der forhindrer væv i at vokse ind i stenten. Metalstents er stærke og holdbare, men kan forårsage irritation i vævet.

Plastikstents

Disse er blødere og mere fleksible end metalstents, men de kan være mere tilbøjelige til at blive tilstoppet.

Selvexpanderende stents

Disse stents udvider sig selv inde i kanalen og kan være nyttige, når der er tale om en stærkt indsnævret passage.

Hvordan anlægges en stent

En stent anlægges normalt ved en procedure kaldet ERCP (endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi).

Under denne procedure føres et endoskop (et langt, fleksibelt rør) ned gennem munden og ind i tolvfingertarmen. Ved hjælp af røntgen kan lægen guide endoskopet til det ønskede sted og indsætte stenten korrekt.

Fordele ved at bruge stents

Lindring af symptomer

Stents kan lindre smerter, gulsot og andre symptomer forbundet med blokeringer.

Forbedret livskvalitet

Ved at lindre symptomer kan stents forbedre patientens livskvalitet betydeligt.

Forlængelse af livet

I nogle tilfælde kan stents forlænge patientens liv ved at forbedre ernæringstilstanden og reducere komplikationer.

Risici ved at bruge stents

Infektion

Der er en risiko for infektion på indsættelsesstedet.

Blødning

Der kan opstå blødning under proceduren. Denne vil sjældent af af væsentlig betydning.

Migration

Stenten kan migrere fra sin oprindelige position. Dvs. den kan flytte sig, så den ikke længer opfylder sin mission. Eller den kan endog give gener fra den nye placering.

Tilstopning

Stenten kan blive tilstoppet.

Hvornår bruges stents

Stents bruges ofte som en palliativ behandling for patienter med bugspytkirtelkræft, hvilket betyder, at de er designet til at lindre symptomer snarere end at helbrede sygdommen. De kan også bruges som en bro til operation eller anden behandling.

Beslutningen om at anlægge en stent er en individuel beslutning, der tages i samarbejde med lægen.

Statistik for bugspytkirtelkræft

Bugspytkirtelkræft er en alvorlig sygdom med en relativt dårlig prognose. Selvom der er sket fremskridt inden for behandling og forskning, er det stadig en af de mest dødelige kræftformer.

Hvorfor er prognosen så dårlig

Sen opdagelse

Sygdommen giver ofte ingen eller meget vage symptomer i de tidlige stadier, hvilket betyder, at den ofte opdages, når kræften allerede er spredt.

Aggressiv vækst

Bugspytkirtelkræft er kendt for at vokse hurtigt og sprede sig til nærliggende organer og lymfeknuder.

Begrænsede behandlingsmuligheder

Selvom der er forskellige behandlingsmuligheder, som kirurgi, kemoterapi og strålebehandling, er disse ofte ikke tilstrækkelige til at helbrede sygdommen.

Statistik

  • Incidens: Antallet af nye tilfælde af bugspytkirtelkræft stiger årligt i mange lande, herunder Danmark.
  • Overlevelse: Den 5-årige overlevelse for bugspytkirtelkræft er generelt lav, men der er variation afhængigt af sygdommens stadie ved diagnosen, patientens alder og generelle helbred, samt den valgte behandling.
  • Risikofaktorer: Rygning, alder, diabetes, kronisk pancreatitis og familiehistorie med bugspytkirtelkræft er nogle af de kendte risikofaktorer.

Prognose

Prognosen for bugspytkirtelkræft afhænger af flere faktorer, herunder:

  • Stadie ved diagnosen: Jo tidligere kræften opdages, desto bedre er prognosen.
  • Tumorens størrelse og placering: Store tumorer og tumorer, der sidder tæt på vigtige blodkar eller nerver, er sværere at behandle.
  • Patientens generelle helbred: Ældre patienter og patienter med andre alvorlige sygdomme har ofte en dårligere prognose.
  • Behandlingsrespons: Hvordan patienten reagerer på behandlingen spiller en stor rolle for prognosen.
  • Det er vigtigt at understrege, at statistikker kun giver et generelt billede, og at hver enkelt patient er unik.

Hvad kan man gøre

Selvom prognosen for bugspytkirtelkræft kan være udfordrende, er der flere ting, der kan gøres:

  • Tidlig opdagelse: Vær opmærksom på symptomerne og søg læge, hvis du oplever noget usædvanligt.
  • Fokus på livskvalitet: Behandling kan hjælpe med at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten.
  • Støtte fra professionelle og pårørende: Det er vigtigt at have et godt netværk omkring sig.
  • Deltagelse i kliniske forsøg: Nye behandlingsmetoder bliver hele tiden udviklet.
  • Alternative tiltag: Der er rapporteret tilfælde med gode resultater for komplementære tiltag. Herunder anvendelse af Repurposed drugs.

Endvidere kan du overveje at supplere din konventionelle behandling med mere komplementære behandlinger, hvis du har fået diagnosen kræft. At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv.

Se også CyberKnife

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også KRAS-mutation

Til topmenu

Links

Bugspytkirtelkræft (Sundhed.dk)

High-Dose Vitamin C Improves Outcomes for Late-Stage Pancreatic Cancer (Pharmacy Times)

Nye tal: Flere overlever kræft i bugspytkirtlen (Kræftens Bekæmpelse)

Randomized phase 2 study of valproic acid combined with simvastatin and gemcitabine/nab-paclitaxel-based regimens in untreated metastatic pancreatic adenocarcinoma patients: the VESPA trial study protocol (PubMed)

Disulfiram: A novel repurposed drug for cancer therapy (PubMed)

Eravacycline, an antibacterial drug, repurposed for pancreatic cancer therapy: insights from a molecular-based deep learning model (PubMed)

Low dosage combination treatment with metformin and simvastatin inhibits obesity-promoted pancreatic cancer development in male KrasG12D mice (PubMed)

Drug repurposing of mito-atovaquone for cancer treatment (PubMed)

Kilde

#Bugspytkirtelkræft #Pancreascancer

Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 21.10.24 https://gemini.google.com/app

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft