Brystkræft - gennemgang af de forskellige typer

Se også Goldilocks Brystreduktion

1. Hvad er brystkræft

Brystkræft er en kræftsygdom, der rammer væv i brystet. Den opstår, når celler i brystet begynder at vokse unormalt og ukontrolleret.

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos danske kvinder og rammer ca. 1 ud af 9 kvinder i løbet af deres liv.

Typer af brystkræft

Brystkræft kan inddeles i to hovedkategorier baseret på hvor i brystet kræften opstår:

1. In situ-kræft:

Ductal carcinoma in situ (DCIS): Kræftcellerne befinder sig i mælkegangene i brystet.
Lobular carcinoma in situ (LCIS): Kræftcellerne befinder sig i lobulerne, de små kirtler, der producerer mælk.
In situ-kræft er ikke invasiv, hvilket betyder, at kræftcellerne ikke har spredt sig til det omgivende væv. DCIS er den mest almindelige type in situ-kræft.

2. Invasiv kræft:

Invasiv duktal kræft (IDC): Den mest almindelige type brystkræft, hvor kræftcellerne har spredt sig fra mælkegangene til det omgivende væv.
Invasiv lobulær kræft (ILC): Kræftcellerne har spredt sig fra lobulerne til det omgivende væv.
Inflammatorisk brystkræft: En sjælden og aggressiv type brystkræft, der forårsager rødme, hævelse og betændelse i brystet.
Invasiv brystkræft kan yderligere inddeles i stadier baseret på omfanget af spredning til lymfeknuder og andre dele af kroppen.

Endviere findes der:

Triple-negativ brystkræft: En aggressiv type, der hverken har receptorer for østrogen, progesteron eller HER2-protein. Dette betyder, at hormonbehandling og målrettet behandling mod HER2 ikke virker. Læs mere: rul til triple-negativ brystkræft.
Blandingsformer: Nogle kvinder kan have en kombination af forskellige typer brystkræft, hvilket kan påvirke behandlingen.

Andre typer af brystkræft:

Paget's sygdom: En sjælden type brystkræft, der påvirker brystvorten og areolaen.
Brystkræft hos mænd: Brystkræft kan også forekomme hos mænd, men det er meget sjældnere end hos kvinder.

Symptomer

Symptomer på brystkræft kan omfatte:

Knude i brystet

Det mest almindelige symptom på brystkræft er registrering af en knude i brystet. Denne knude er ofte hård og uøm, men den kan også være blød og eller øm. Den kan føles fri af omkringliggende væv eller fastgjort til dette.

Ændringer i brystets udseende:

Hudforandringer

Huden over brystet kan blive rød, varm, have et appelsinhudlignende udseende eller blive tykkere.

Brystvorten

Brystvorten kan trække sig indad, blive flad eller vende indad. Der kan også komme udskillelse af sekret fra brystvorten, som kan være blodigt, klart eller gult.

Indtrækning

Der kan opstå en indtrækning i huden på brystet, hvilket kan få brystet til at se deformeret ud.

Andre symptomer:

Hævede lymfeknuder

Især i armhulen, men også i nakken, bag kravebenet eller i lysken.

Smerter

Selvom smerte ikke er et typisk symptom på brystkræft, kan nogle kvinder opleve smerter i brystet eller armhulen.

Træthed

Uforklarlig træthed kan være et tegn på, at kræften har spredt sig.

Vægttab

Uforklarligt vægttab kan også være et tegn på kræft.

Bemærk:

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle kvinder med brystkræft oplever alle disse symptomer. Nogle kvinder har slet ingen symptomer, og andre har kun et eller få symptomer.

Risikofaktorer

Køn (kvinder)
Alder (risikoen stiger med alderen)
Familiehistorie med brystkræft
Genetiske mutationer (BRCA1, BRCA2, ATM, PALB2 eller CHEK2)
Tidlig menstruation
Sen overgangsalder
Hormonbehandling (østrogen og progesteron)
Fedme
Manglende motion
Alkoholmisbrug
Rygning
Tidligere strålebehandling (kvinder der har fået strålebehandling mod brystkræft, har øget risiko for at udvikle en ny kræfttumor i det samme bryst

Kvinder med tæt brystvæv har en øget risiko, da det kan være sværere at opdage kræfttumorer ved mammografi
Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem længerevarende natarbejde og øget risiko for brystkræft hos kvinder.

Behandling (traditionel)

Behandlingen der anbefales af brystkræft afhænger af typen og stadiet af kræften, patientens generelle helbred og andre faktorer. Behandlingsmuligheder kan omfatte

Kirurgi (operation):

En operation er ofte en central del af behandlingen for brystkræft. Valget af operation afhænger af flere faktorer, herunder tumorstørrelse, placering, spredning til lymfeknuder og patientens generelle helbred.

Typer af operationer:

Brystbevarende operation

Formål: At fjerne tumoren og en sikkerhedsmargin af sundt væv, samtidig med at så meget af brystet som muligt bevares.
Fordele: Bevarer brystformen og selvtilliden for mange kvinder.
Efterfølgende behandling: Ofte følges op med strålebehandling for at ødelægge eventuelle resterende kræftceller.

Mastektomi

Formål: Fjernelse af hele brystet.
Indikationer: Store tumorer, flere tumorer, spredning til store dele af brystet eller patientens ønske.
Typer: Der findes forskellige typer mastektomi, herunder simpel mastektomi, hudbevarende mastektomi og radikal mastektomi.
Fordele: Ved at fjerne hele brystet sikrer man, at al kræftvæv bliver fjernet. Dette kan være særlig vigtigt, hvis der er flere kræftknuder, eller hvis kræften har spredt sig til et større område af brystet.
Reduceret risiko for tilbagefald: For nogle kvinder kan en mastektomi reducere risikoen for, at kræften kommer tilbage i det samme bryst.
Forenkling af efterfølgende behandling: Efter en mastektomi kan efterfølgende behandlinger som strålebehandling blive mere enkel og effektiv.
Psykisk ro: For nogle kvinder kan det give en følelse af ro at få fjernet det syge væv.
Rekonstruktion: Efter mastektomi kan man vælge brystrekonstruktion, enten straks efter operationen eller senere.

Lymfeknudefjernelse

Formål: At fjerne lymfeknuder i armhulen for at undersøge, om kræften har spredt sig.
Sentinel node biopsi: En mindre invasiv metode, hvor kun den eller de første lymfeknude (skildvagtslymfeknuden/-Antallet af skildvagtslymfeknuder i armhulen (axillen) varierer fra person til person.

Der findes ikke et fast antal skildvagtslymfer, da det afhænger af individuelle anatomiske forskelle. Skildvagtslymfeknuderne er de første lymfeknuder, som kræftceller fra en tumor typisk spreder sig til.

Hvorfor tælles skildvagtslymfeknuderne

Ved at undersøge disse lymfeknuder efter fjernelse af en tumor, kan lægerne vurdere, om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen. Dette er vigtigt for at planlægge den videre behandling.

Hvad sker der, hvis der ikke findes skildvagtslymfeknuder

Hvis kirurgen ikke kan finde skildvagtslymfeknuderne under operationen, kan det betyde, at det er nødvendigt at fjerne flere lymfeknuder). Her vil der så være tale om de, som kræftcellerne med overvejende sandsynlighed, vil sprede sig til.

Aksildissektion

Her fjernes alle eller de fleste lymfeknuder i armhulen.
Fordele: Sikrer, at alle kræftceller i armhulen bliver fjernet.
Ulemper: Øget risiko for komplikationer som hævelse, nedsat bevægelighed i armen og ikke mindst lymfødem (ophobning af væske i armen).

Aksilrømning: En operation hvor alle lymfeknuderne i den pågældende armhule fjernes. Nogle onkologiske kirurger er imod fuldstændig aksilrømning, da det er uforudsigeligt, hvor store gener der efterfølgende vil komme i form af nedsat bevægelighed, lymfødem.

Se også Minimer Bivirkninger - Operation

Kemoterapi:

Kemoterapi kan være en vigtig del af behandlingen for mange kvinder med brystkræft. Det er en medicinsk behandling, der anvender stoffer, som dræber kræftceller eller forhindrer dem i at dele sig.

Hvornår bruges kemoterapi

Før operationen: Kemoterapi kan bruges til at mindske tumorstørrelsen, hvilket kan gøre operationen lettere og mere effektiv.
Efter operationen: Kemoterapi kan bruges til at ødelægge eventuelle kræftceller, der måtte være tilbage i kroppen.
Ved spredning: Hvis kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, kan kemoterapi bruges til at kontrollere sygdommen og forlænge overlevelse.

Hvordan virker kemoterapi

Kemoterapi virker ved at angribe hurtigt delende celler, herunder kræftceller. Men da også nogle raske celler deler sig hurtigt (f.eks. hår- og blodceller), kan kemoterapi også have bivirkninger.

Bivirkninger ved kemoterapi

Bivirkningerne af kemoterapi kan variere fra person til person og afhænger af den specifikke type kemoterapi og dosis. Almindelige bivirkninger inkluderer:

Træthed: En meget almindelig bivirkning.
Kvalme og opkastning: Forekommer ofte, men kan for en del forebygges med medicin.
Hårtab: Hårtab er en meget synlig bivirkning, men håret vokser ofte ud igen efter endt behandling.
Sår i munden:
Nedsat immunforsvar: Markant øget risiko for infektioner.
Forandringer i blodtal: Kan føre til blødninger eller øget risiko for infektioner.

Det er vigtigt at bemærke, at der findes mange forskellige typer kemoterapi, og at bivirkningerne kan variere meget og være alt fra forholdsvis lette bivirkninger til stort set invaliderende. Mange bivirkninger forsvinder efter endt behandling.

Lægerne arbejder hele tiden på at udvikle nye og bedre kemoterapiformer med færre bivirkninger. Men ind til videre får ret mange en del bivirkninger under forløbet.

Hvordan gives kemoterapi

Kemoterapi kan gives på forskellige måder:

Intravenøst: Medicinen gives direkte i en blodåre.
Oralt: Medicinen tages i pilleform.
Lokal behandling: Medicinen gives direkte på eller i tumoren.

Hvornår gives kemoterapi

Hvornår og hvordan kemoterapi gives afhænger af flere faktorer, herunder:

Type brystkræft: Nogle typer brystkræft er mere følsomme over for kemoterapi end andre.
Tumorstørrelse og -stadie: Større og mere aggressive tumorer kræver ofte mere intensiv kemoterapi.
Lymfeknudeinvolvering: Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuder, er kemoterapi ofte nødvendig.
Patientens generelle sundhedstilstand: Alder og andre sygdomme kan påvirke valg af kemoterapi.

Predict

I dette program kan de forskellige data for dig og din kræft indtastes, og man kan herefter beregne din statistiske fordel ved at modtage kemoterapi. For mit eget vedkommende steg min statistiske overlevelse ved 5 år med 2,5 %. Det var ikke tilstrækkeligt til at jeg ville gennemgå forløbet med de risici der trods alt er for bivirkninger. (Se siden om emnet Predict).

Se også Minimer Bivirkninger - Kemo

Strålebehandling:

Strålebehandling er for de fleste, en vigtig del af konventionel behandling for mange kvinder med brystkræft. Den anvendes ofte i kombination med kirurgi og/eller kemoterapi.

Hvad er strålebehandling

Strålebehandling bruger højenergi-stråler til at ødelægge kræftceller. Strålingen beskadiger DNA'et i kræftcellerne, så de ikke længere kan dele sig og vokse.

Hvornår bruges strålebehandling ved brystkræft

Efter brystbevarende operation: For at ødelægge eventuelle kræftceller, der måtte være tilbage i brystet efter operationen.
Efter mastektomi: I nogle tilfælde, f.eks. hvis tumoren var stor eller der var spredning til lymfeknuder.
Før operationen: I sjældne tilfælde kan strålebehandling bruges til at mindske tumorstørrelsen før operation.
Til behandling af spredning: Hvis kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, kan strålebehandling bruges til at lindre symptomer og forlænge overlevelse.

Hvordan foregår strålebehandling

Positionering: Du vil blive placeret på en briks, og der vil blive taget billeder for at sikre, at strålingen rammer det rigtige område. Ofte vil placering af strålefelt blive markeret med tatovering af prikker eller tegning med tusch på brystkassen.
Bestråling: En maskine vil sende stråler ind i kroppen, som vil ødelægge kræftcellerne.
Varighed: En behandlingssession varer normalt kun få minutter, men hele behandlingsforløbet kan strække sig over flere uger.

Bivirkninger ved strålebehandling

De mest almindelige bivirkninger ved strålebehandling af brystkræft inkluderer:

Træthed: Mange kvinder oplever træthed under behandlingen.
Huden bliver rød og øm: Huden i det bestrålede område kan blive rød, øm og tør.
Smerter: Nogle kvinder oplever smerter i det bestrålede område.
Hævelse: Armhævelsen kan øges, hvis lymfeknuderne i armhulen er blevet bestrålet.
Øget risiko for infektion: Strålebehandling kan svække immunforsvaret.
Senfølger: Strålerne kan i nogle tilfælde forårsage forbigående eller varig skade på skulderens funktionsevne, lungerne og hjertet (fortrinsvis ved venstresidig brystkræft).

Det er vigtigt at bemærke, at bivirkningerne varierer fra person til person, og at de fleste forsvinder efter endt behandling.

Fordele ved moderne strålebehandling

Høj præcision: Moderne strålebehandlingsteknikker gør det muligt at målrette strålingen meget præcist mod kræftcellerne og dermed forsøger man at skåne det omkringliggende væv. Der findes steder hvor man får en særlig type stråler, der er ekstra effektiv.
Kortere behandlingstid: Behandlingstiden er blevet kortere sammenlignet med tidligere.
Færre bivirkninger: De fleste bivirkninger er forholdsvis milde og kan lindres med medicin. Men nogle bivirkninger er så invaliderende, at man må pausere eller helt stoppe behandlingen.

Se også Minimer bivirkninger - Stråler

Hormonbehandling:

Hormonbehandling er en vigtig del af behandlingen for mange kvinder med brystkræft. Den anvendes, når kræftcellerne har receptorer for kønshormonerne østrogen og/eller progesteron. Disse hormoner kan nemlig stimulere væksten af visse typer brystkræft.

Hvornår bruges hormonbehandling

Blokering af hormonpåvirkning: Ved at blokere hormonernes virkning på kræftcellerne, kan man forhindre dem i at vokse og dele sig.
Før og efter operation: Hormonbehandling kan bruges både før og efter operationen, samt som eneste behandling eller i kombination med andre behandlinger.
Ved spredning: Hvis kræften har spredt sig, kan hormonbehandling bruges til at kontrollere sygdommen og forlænge overlevelse.

Hvordan virker hormonbehandling

Der findes forskellige typer hormonbehandling, men de virker alle på samme måde: ved at blokere eller reducere virkningen af kønshormonerne i kroppen.

Antiøstrogener: Disse lægemidler blokerer østrogenreceptorerne på kræftcellerne, så østrogen ikke længere kan stimulere væksten.
Aromaatasehæmmere: Disse lægemidler reducerer produktionen af østrogen i kroppen.
Progesteronreceptorantagonister: Disse lægemidler blokerer progesteronreceptorerne på kræftcellerne.
Bivirkninger: Også hormonbehandling kan have bivirkninger. Læs mere om dette under emnet.

Se mere under emnet (Hormonbehandling)

Zoledronsyrebehandling:

En medicin, der styrker knoglerne og forebygger knogleproblemer. Den er særligt relevant for personer med øget risiko for knoglemetastaser, fx kvinder med brystkræft.

Målrettet terapi:

Brug af medicin, der retter sig mod specifikke molekyler, der er involveret i væksten af brystkræftceller

Embolisering:

Ved denne behandling blokerer man blodkarrene, der forsyner kræftcellerne med næring og ilt. Når blodtilførslen til kræftknuderne afbrydes, kan de ikke længere vokse og vil ofte skrumpe ind eller dø. Dette er en relativt ny metode, hvor ikke alle kræfttyper er lige velegnede. Læs mere om denne behandling under emnet (grønne link).

Kombinationsbehandling:

Ofte kombineres flere forskellige behandlingsformer for at opnå den bedste effekt.

Palliativ behandling:

For kvinder med fremskreden sygdom fokuserer behandlingen på at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten.

Nyere behandlingsformer:

Forskningen inden for brystkræft er i konstant udvikling, og der kommer hele tiden nye behandlingsmuligheder. Se siden Traditionel Behandling Oversigt

Komplementære Behandlinger

Dertil kommer en lang række komplementære behandlingsformer som man kan supplere de konventionelle med - eller som nogen gør - lade stå alene. Se siden Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Repurposed Drugs

Livsstil og forebyggelse

Sund livsstil:

En sund livsstil med en afbalanceret kost, regelmæssig motion og begrænset alkoholindtag kan være med til at reducere risikoen for brystkræft.

Vigtigheden af screening:

Regelmæssig screening med mammografi (og evt. suppleret med Termografi (egenbetaling)) kan være med til at opdage brystkræft i et tidligt stadie, hvor behandlingen har størst chance for at lykkes.

Selvundersøgelse af brystet:

Vær opmærksom på, at en stor del af brystknuder opdages ved at kvinden selv mærker en forandring i forhold til tidligere. Er du stadig i den fertile alder, så er det bedst at undersøge dit bryst 2-3 dage efter din menstruation er slut.

Her er forklaringen:

Hormoner:

Dine bryster påvirkes af dine hormoner, og de kan være mere ømme eller have ændret konsistens i forskellige faser af din menstruationscyklus.

Mindst ømhed:

Lige efter din menstruation er dine bryster generelt mindre ømme og følsomme, hvilket gør det nemmere at mærke efter eventuelle ændringer.

Vævets tæthed:

Brystvævet er mere ensartet i konsistens efter menstruationen, hvilket gør det lettere at opdage eventuelle knuder eller andre uregelmæssigheder.

Andet:

Psykosocial støtte:

Støttegrupper:

Det kan være en stor hjælp for kvinder med brystkræft at tale med andre, der har været i samme situation.

Psykologisk støtte:

En psykolog kan hjælpe med at håndtere de følelser, der kan opstå i forbindelse med en kræftdiagnose.

Prognose

Prognosen for brystkræft afhænger af typen og stadiet af kræften, patientens generelle helbred og andre faktorer. Overlevelsesraterne for brystkræft er steget betydeligt i de seneste årtier på grund af forbedringer i diagnosticering og behandling.

Du kan (gerne med hjælp fra din læge) beregne prognosen målt op mod forskellige behandlingsformer i programmet Predict. Du kan læse mere om det inden her Predict.

Alternative tiltag: Der er rapporteret tilfælde med gode resultater for komplementære tiltag. Herunder anvendelse af Repurposed drugs.

Statistik for brystkræft

(rul til)

Konklusion

Brystkræft er en kompleks sygdom, og behandlingen er individuel og afhænger af flere faktorer. Det er vigtigt at søge information og støtte hos sundhedsprofessionelle, kompetente behandlere du har tillid til og andre kvinder med brystkræft.

Endvidere kan du overveje at supplere din konventionelle behandling med mere komplementære behandlinger, hvis du har fået diagnosen kræft. At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv.

Se også Beslutningen

Livmoderkræft/Brystkræft (Sundhed.dk)

Se også Æggestokkræft (Ovariecancer)

Se også Livmoderhalskræft

Se også Embolisering

Se også Livmoderkræft

Se også BRCA1 og BRCA2

Fortsættes...

Til topmenu

Link:

Brystkræft og vitaminer (Radiodoktoren)

Lille studie: Kemoterapi kan få brystkræft til at sprede sig (Videnskab.dk)

Danske patienter bliver tilbudt kræft-vaccine som de første i verden (Berlingske)

Hormonspiral og risiko for brystkræft

(Ugeskrift for Læger)

Symptomer på brystkræft hos mænd (Kræftens Bekæmpelse)

Microneedles integrated with atorvastatin-loaded pumpkisomes for breast cancer therapy: A localized delivery approach (PubMed)

Repurposing simvastatin in cancer treatment: an updated review on pharmacological and nanotechnological aspects (PubMed)

Diabetes Driven Oncogenesis and Anticancer Potential of Repurposed Antidiabetic Drug: A Systemic Review (PubMed)

Integrated edge information and pathway topology for drug-disease associations (PubMed)

Optimization of atorvastatin and quercetin-loaded solid lipid nanoparticles using Box-Behnken design (PubMed)

A drug repurposing approach of Atorvastatin calcium for its antiproliferative activity for effective treatment of breast cancer: In vitro and in vivo assessment (PubMed)

Kilde

#Brystkræft

Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 17.10.24 https://gemini.google.com/app. (Senest revideret d. 30.10.24)

❤

Fortsættes...

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

2. Stadieinddeling af brystkræft

Statistik

Herunder behandles:

2. Stadieinddeling/Prognose

Betydning af stadieinddeling

Stadieinddelingen af brystkræft er en måde at beskrive, hvor langt kræften er nået. Det giver lægerne et billede af sygdommens omfang og hjælper med at bestemme den bedste behandling.

Behandlingsvalg

Stadiet afgør i høj grad, hvilken type behandling der er mest hensigtsmæssig.

Prognose

Stadiet giver en indikation af patientens overlevelseschancer.

Kommunikation

Stadiet er et fælles sprog, som læger og patienter kan bruge til at tale om sygdommen.

Hvordan inddeles brystkræft

Stadieinddelingen baserer sig primært på TNM-systemet, hvor:

T: Står for tumor og beskriver størrelsen på tumoren og om den har spredt sig til det omkringliggende væv.
N: Står for node (lymfeknude) og beskriver om kræften har spredt sig til lymfeknuderne.
M: Står for metastasis og beskriver om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.

Et eksempel på en stadiebetegnelse kunne være T2N1M0:

T2: Tumoren er mellem 2 og 5 cm stor.
N1: Kræften har spredt sig til 1-3 lymfeknuder i armhulen.
M0: Kræften har ikke spredt sig til andre organer.

De forskellige stadier

Generelt inddeles brystkræft i stadier fra 0 til IV, hvor stadie 0 er det tidligste og stadie IV er det mest avancerede.

Stadie 0: Kræften er meget tidlig og sidder kun i mælkegangene.
Stadie I: Kræften er lille og har ikke spredt sig til lymfeknuderne.
Stadie II: Kræften er større end i stadie I eller har spredt sig til et begrænset antal lymfeknuder.
Stadie III: Kræften er større og har spredt sig til flere lymfeknuder eller til omkringliggende væv.
Stadie IV: Kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, såsom lunger, lever eller knogler.

Hvad påvirker stadieinddelingen

Udover tumorstørrelse og spredning til lymfeknuder, kan følgende faktorer også påvirke stadieinddelingen:

Tumorgrad

Dette beskriver, hvor hurtigt kræftcellerne vokser og deler sig.

Hormonreceptorstatus

Nogle brystkræfttyper har hormonreceptorer, hvilket påvirker behandlingen.

HER2-status

Nogle brystkræfttyper har for meget af et protein kaldet HER2, hvilket også påvirker behandlingen.

Vigtigt at kende stadiet

Stadiet af brystkræft er en af de vigtigste faktorer, der bruges til at bestemme:

Behandlingsvalg

Tidlige stadier kan behandles med kirurgi alene, mens mere avancerede stadier kan kræve en kombination af kirurgi, kemoterapi, strålebehandling og målrettet terapi.

Prognose

Generelt set har patienter med tidlige stadier en bedre prognose end patienter med avancerede stadier.

Efterfølgende opfølgning

Stadiet påvirker, hvor ofte man skal til kontrol efter endt behandling.

Det er vigtigt at huske, at stadieinddelingen er en vejledning og ikke en endegyldig dom. Hver patient er unik, og behandlingen tilpasses den enkelte kvinde.

Statistik for brystkræft

Nedenfor er der en oversigt over, hvor mange der årligt får brystkræft, hvor mange der lever med sygdommen, samt hvor mange der årligt dør af brystkræft i Danmark.

Antal nye tilfælde pr. år

Mænd: 45

Kvinder: 4.877

(Gennemsnit for årene 2017-2021 (tal fra Kræftens Bekæmpelse))

Personer, der lever med diagnosen (2021)

(Inkl. personer i behandling, der går til kontrol eller betragtes raske).

Mænd: 431

Kvinder: 75.619

Overlevelsen ved brystkræft

Efter 1 år: 98 pct.

Efter 5 år: 90 pct.

Hvor mange dør ca. årligt af sygdommen

Mænd: 8

Kvinder: 1.077

Risiko for recidiv i tal

Eksempler på recidivrater baseret på studier og data fra Kræftens Bekæmpelse

Tidligt stadie brystkræft (stadium I-II):

5-års overlevelsesrate: Den gennemsnitlige 5-årige overlevelsesrate for kvinder med brystkræft er omkring 90%. For tidlige stadier (stadie 0 og I) kan overlevelsesraten være tættere på 99%.
Stadieindflydelse: Overlevelsesraten falder, hvis kræften er i mere avancerede stadier:
Stadie II: Ca. 80-90%
Stadie III: Ca. 50-60%
Stadie IV: Ca. 30%

10-års recidivrate: Risikoen stiger til 15-20% i løbet af 10 år.
Sent tilbagefald: For hormonreceptor-positiv brystkræft kan der være en fortsat risiko for tilbagefald i op til 20 år efter diagnosen, selv efter gennemført og endt behandling.

Lokalt avanceret brystkræft (stadium III):

5-års recidivrate: Kan være omkring 20-30% eller højere, afhængig af behandling og andre faktorer.

Metastatisk brystkræft (stadium IV):

Recidiv: Desværre er metastatisk brystkræft ikke helbredelig, men nye behandlinger kan forlænge livet og forbedre livskvaliteten. Recidiv er en del af sygdomsforløbet, og behandlingen fokuserer på at kontrollere sygdommen og lindre symptomer.

Generelt

76 pct. af alle kvinder, der er behandlet for brystkræft, er i live 10 år efter diagnosen stilles. For disse gælder, at risikoen for at få et tilbagefald efter disse 10 år er på 17 pct.

Recidivtidspunkt afgørende

En ny undersøgelse af tilbagefald af brystkræft viser en betydelig forskel i overlevelsesrater afhængigt af, hvornår og hvor kræften vender tilbage.

Tidspunkt for tilbagefald:

Sent tilbagefald: Halvdelen af kvinderne med sent tilbagefald (mere end 5 år efter den oprindelige diagnose) døde inden for ti år efter tilbagefaldet.
Tidligt tilbagefald: Halvdelen af kvinderne med tidligt tilbagefald (inden for 5 år efter den oprindelige diagnose) døde inden for de første fire år efter tilbagefaldet.

Sted for tilbagefald:

Lokalt tilbagefald (bryst og lymfer): 70% af kvinderne var i live ti år efter tilbagefaldet.
Fjernmetastaser (spredning til andre organer): Kun 20% af kvinderne var i live ti år efter tilbagefaldet.

Yderligere tal fra undersøgelsen:

Gennemsnitlig overlevelse efter tilbagefald: 6,4 år.

Median overlevelse for kvinder med lokalt tilbagefald: 11,6 år.

Median overlevelse for kvinder med fjernmetastaser: 2,9 år.

Faktorer der påvirker overlevelsen:

Tidspunkt for tilbagefald: Sent tilbagefald har (som det fremgår ovenfor) generelt en bedre prognose end tidligt tilbagefald.
Sted for tilbagefald: Lokalt tilbagefald har en bedre prognose end fjernmetastaser.
Kræfttype: Hormonreceptor-positiv brystkræft har ofte en bedre prognose end andre typer.
Behandlingsmuligheder: Tilgængeligheden af effektive behandlinger, som f.eks. hormonbehandling, kemoterapi og målrettet terapi, kan påvirke overlevelsen.
Patientens alder og generelle sundhedstilstand: Yngre og generelt sundere patienter har ofte en bedre prognose.

Kilde

Forskning giver viden om sent tilbagefald af brystkræft (Af Rikke Nørgaard Pedersens vejleder og medforfatter, associate professor Deirdre Cronin-Fenton, Aarhus Universitet (Kræftens Bekæmpelse))

Faktorer der påvirker recidivrisikoen

Hormonreceptorstatus:

Hormonreceptor-positiv: Højere risiko for sent tilbagefald, men responderer godt på hormonbehandling.

Hormonreceptor-negativ: Lavere risiko for sent tilbagefald, men kan være mere aggressiv.

HER2-status:

HER2-positiv: Kan være mere aggressiv, men der findes effektive målrettede behandlinger.
HER2-negativ: Generelt lavere recidivrisiko.
Tumorgrad: Højere grad (mere aggressiv kræft) øger risikoen for tilbagefald.
Lymfeknude-status: Spredning til lymfeknuder øger risikoen.

Bemærk

Disse tal er estimater, og din personlige risiko kan variere.

Tal med din læge for at få en mere præcis vurdering af din recidivrisiko.

Du kan (gerne med hjælp fra din læge) beregne prognosen målt op mod forskellige behandlingsformer i programmet Predict. Du kan læse mere om det inden her Predict.

Der er mange ting, du selv kan gøre for at reducere din risiko for tilbagefald, f.eks. at følge din kvalificerede behandlers anbefalinger til opfølgning, leve sundt, og være opmærksom på eventuelle nye symptomer.

Alternative tiltag

Der er rapporteret tilfælde med gode resultater for komplementære tiltag. Herunder anvendelse af Repurposed drugs.

Konklusion

Stadieinddelingen af brystkræft er et komplekst system, men det er et værdifuldt redskab til at forstå sygdommen og planlægge den bedste behandling. Det er vigtigt at huske, at stadiet er en vejledning og ikke en endegyldig dom. Hver patient er unik, og behandlingen tilpasses den enkelte kvinde.

Se også Beslutningen

Fortsættes...

Til topmenu

Link:

Diagnose og stadieinddeling af brystkræft (Kræftens Bekæmpelse)

Hvilket stadie har min brystkræft? (Kræft og livet)

Kilde

#Brystkræft-stadieinddeling

Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 28.10.24 https://gemini.google.com/app. (Senest revideret d. 28.10.24)

❤

Fortsættes...

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

3. Triple-negativ brystkræft

Herunder behandles:

3. Triple negativ brystkræft

Hvad er Triple-negativ brystkræft

Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft, der har fået sit navn, fordi kræftcellerne ikke har visse receptorer, som andre typer brystkræft ofte har.

Manglende receptorer:

Østrogenreceptorer

Disse receptorer gør, at kræftcellerne kan reagere på hormonet østrogen.

Progesteronreceptorer

Disse receptorer gør, at kræftcellerne kan reagere på hormonet progesteron.

HER2-receptorer

HER2 er et protein, der kan få kræftceller til at vokse hurtigere.

Når en brystkræft er triple-negativ, betyder det, at kræftcellerne ikke har nogen af disse tre ovenfor nævnte receptorer.

Betydning af triple-negativ brystkræft

At vide, om man har TNBC, er afgørende for at bestemme den rigtige behandling. Da TNBC-celler ikke har de samme receptorer som andre typer brystkræft, virker behandlinger, der målretter sig mod disse receptorer, ikke.

Karakteristika ved triple-negativ brystkræft

Aggressivitet

TNBC er ofte mere aggressiv end andre typer brystkræft. Det betyder, at den kan vokse hurtigere og sprede sig til andre dele af kroppen.

Højere risiko for tilbagefald

Kvinder med TNBC har en højere risiko for, at kræften kommer tilbage efter behandling.

Ofte yngre kvinder

TNBC rammer oftere yngre kvinder end andre typer brystkræft.

Arvelighed

Der er en øget risiko for TNBC hos kvinder med visse arvelige mutationer, såsom BRCA1.

Behandling af triple-negativ brystkræft

Da TNBC ikke reagerer på hormonbehandling eller HER2-målrettet behandling, er behandlingsmulighederne lidt anderledes end for andre typer brystkræft.

Almindeligvis inkluderer behandlingen

Kirurgi

For at fjerne tumoren. Se under Brystkræft Alment (rul til)

Kemoterapi

For at dræbe kræftceller, både før og efter operationen. Se under Brystkræft Alment (rul til)

Strålebehandling

For at dræbe eventuelle tilbageværende kræftceller. Se under Brystkræft Alment (rul til)

Der er hele tiden forskning i gang for at finde nye og mere målrettede behandlinger for TNBC.

Prognose

Prognosen for kvinder med TNBC er generelt bedre end for nogle år siden takket være forbedrede behandlingsmuligheder. Men på grund af sygdommens aggressive natur er det vigtigt at få en tidlig diagnose og starte behandlingen hurtigt.

Du kan (gerne med hjælp fra din læge) beregne prognosen målt op mod forskellige behandlingsformer i programmet Predict. Du kan læse mere om det inden her Predict.

Alternative tiltag: Der er rapporteret tilfælde med gode resultater for komplementære tiltag. Herunder anvendelse af Repurposed drugs.

Konklusion

Triple-negativ brystkræft er en alvorlig form for brystkræft, men med den rette behandling og opfølgning kan mange kvinder leve et langt og godt liv. Det er vigtigt at samarbejde tæt med lægen for at få den bedst mulige behandling.

Se også Beslutningen

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide (MSD)

Fortsættes...

Til topmenu

Link:

Ny indsigt i aggressiv brystkræft og potentielle behandlingsmuligheder (Syddansk Universitet)

Livet med triple-negativ brystkræft (Triple-Negativ Brystkræftportalen)

Banebrydende: Norske forskere finder væsentlig årsag til triple-negativ brystkræft (Patientakademiet)

Kilde

#Triple-negativ-brystkræft

Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 28.10.24 https://gemini.google.com/app. (Senest revideret d. 29.10.24)

❤

Fortsættes...

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

4. HER2-proteinet og brystkræft

Herunder behandles:

4. HER2-proteinet og brystkræft

HER2-positiv brystkræft

HER2 er et protein, der findes naturligt i kroppen og spiller en rolle i cellevækst og -deling. Hos nogle kvinder med brystkræft producerer kræftcellerne unormalt høje mængder af HER2-protein. Dette får kræftcellerne til at vokse og dele sig hurtigere end normale celler.

Når en brystkræft har et højt niveau af HER2-protein, kaldes den HER2-positiv. Omkring 20-30% af alle brystkræfttilfælde er HER2-positive.

Undersøgelse/diagnose: I nogle tilfælde kan denne kræftform være vanskelig at se på mammografi. Selvom HER2-positiv brystkræft ikke altid er synlig på mammografi (og der dermed kan forekomme falsk negativt resultat af mammografi), er der andre måder at diagnosticere denne type brystkræft på:

Ultralyd: Ultralyd kan være bedre til at opdage tumorer i tæt brystvæv end mammografi.

MR-scanning: MR-scanning kan give detaljerede billeder af brystvævet og kan være nyttig til at opdage HER2-positive tumorer.

Behandling: Viden om HER2-status er afgørende for valg af behandling. Kvinder med HER2-positiv brystkræft kan få en målrettet behandling, der specifikt angriber HER2-proteinet.

Prognose: Selvom HER2-positiv brystkræft kan være mere aggressiv, har udviklingen af målrettede behandlinger betydet, at prognosen for kvinder med HER2-positiv brystkræft er blevet meget bedre.

Hovedinddelingen af HER2-positiv brystkræft

Tidlig brystkræft:

In situ karcinom

Kræften er begrænset til mælkegangene eller mælkekirtlerne.

Invasiv karcinom

Kræften har spredt sig ud over mælkegangene eller mælkekirtlerne og invaderet det omkringliggende væv.

Metastatisk brystkræft:

Spredning til regionale lymfeknuder

Kræften har spredt sig til lymfeknuderne i armhulen.

Fjernmetastaser

Kræften har spredt sig til andre organer, såsom lunger, lever, knogler eller hjerne.

Andre undertyper baseret på molekylære karakteristika:

Luminal A-lignende HER2-positiv brystkræft

Udtrykker østrogenreceptorer (ER) og progesteronreceptorer (PR).

Generelt har denne en bedre prognose end andre HER2-positive undertyper.

Basal-lignende HER2-positiv brystkræft

Udtrykker ikke ER eller PR.

Mere aggressiv og har ofte en dårligere prognose.

HER2-enriched brystkræft

Højeste ekspression af HER2-proteinet.

Kan være associeret med en mere aggressiv tumoradfærd.

Yderligere underinddelinger og kompleksitet:

Triple-negativ brystkræft med HER2-forstærkning

Nogle triple-negative brystkræfttumorer har en forstærkning af HER2-genet, hvilket gør dem følsomme over for HER2-rettet terapi.

HER2-low brystkræft

En nyere kategori, hvor HER2-ekspressionen er lavere end i klassisk HER2-positiv brystkræft. Behandlingen af denne undertype er stadig under udvikling.

Samtidig forekomst af andre genetiske mutationer

HER2-positiv brystkræft kan forekomme sammen med andre genetiske ændringer, såsom mutationer i BRCA1- eller BRCA2-generne, hvilket kan påvirke behandlingsvalget og prognosen.

Betydningen af undertyper:

Forskellige undertyper reagerer forskelligt på behandling. For eksempel kan patienter med luminal A-lignende HER2-positiv brystkræft have gavn af hormonbehandling i tillæg til HER2-rettet terapi.

Diagnose

Diagnostisering af HER2-positiv brystkræft kan være udfordrende, da den ikke altid er let at opdage ved almindelige screeningsmetoder som mammografi.

Udfordringer ved mammografi:

Små tumorer: HER2-positive tumorer, især i tidlige stadier, kan være små og svære at skelne fra normalt brystvæv på en mammografi.
Tæt brystvæv: Kvinder med tæt brystvæv kan have sværere ved at få HER2-positive tumorer opdaget ved mammografi, da både tumorer og tæt væv vises som hvide områder på billedet.

Alternative og supplerende metoder:

Ultralyd

Ultralydsundersøgelse kan være et effektivt supplement til mammografi, især for kvinder med tæt brystvæv. Ultralyd bruger lydbølger til at skabe billeder af brystvævet og kan bedre visualisere tumorer, der ikke er tydelige på mammografi.

MR-scanning

MR-scanning (magnetisk resonansbilleddannelse) er en mere avanceret billeddannelsesteknik, der giver detaljerede billeder af brystvævet. MR-scanning kan være nyttig til at opdage HER2-positive tumorer, der ikke ses på mammografi eller ultralyd.

Biopsi

En biopsi, hvor en lille vævsprøve tages fra det mistænkelige område i brystet, er afgørende for at bekræfte diagnosen og bestemme HER2-status. Vævsprøven undersøges i et laboratorium for at se, om kræftcellerne har et overskud af HER2-proteinet.

HER2-test

Immunhistokemi (IHC)

IHC er en test, der bruger antistoffer til at påvise HER2-proteinet i kræftcellerne. Resultatet af IHC-testen angives som en score fra 0 til 3+, hvor 3+ indikerer et højt niveau af HER2-protein.

0 eller 1+: Lavt niveau af HER2-protein.
2+: Grænsetilfælde, der kan kræve yderligere undersøgelser.
3+: Højt niveau af HER2-protein (HER2-positiv).

Fluorescerende in situ hybridisering (FISH)

FISH er en genetisk test, der undersøger antallet af HER2-gener i kræftcellerne. FISH bruges ofte til at bekræfte resultatet af en IHC-test, hvis resultatet er uklart.

Behandling af HER2-positiv brystkræft

Konventionel behandling af HER2-positiv brystkræft:

Målrettet behandling

Lægemidler som trastuzumab (Herceptin) binder sig til HER2-proteinet og blokerer dets virkning. Dette kan bremse væksten af kræftcellerne.

Kemoterapi

Kemoterapi anvendes ofte i kombination med målrettet behandling for at dræbe kræftceller.

Kirurgi

Kirurgi anvendes til at fjerne tumoren.

Strålebehandling

Strålebehandling kan anvendes efter operationen for at dræbe eventuelle tilbageværende kræftceller.

Fordele ved at vide, om man har HER2-positiv brystkræft

Mere effektiv behandling

Målrettet behandling kan øge chancen for at helbrede sygdommen og reducere risikoen for tilbagefald.

Bedre overlevelse

Kvinder med HER2-positiv brystkræft, der får den rigtige behandling, har generelt en god prognose.

Mindre bivirkninger

Målrettet behandling har færre bivirkninger end nogle andre typer kemoterapi.

Vigtigheden af at være opmærksom

Selv med regelmæssig screening er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle ændringer i brysterne og kontakte lægen, hvis du oplever:

En ny knude eller fortykkelse i brystet eller armhulen
Ændringer i brystvortens form eller størrelse
Udflåd fra brystvorten
Ændringer i huden på brystet, såsom rødme, hævelse eller appelsinhud

Fremtidsudsigter

Forskningen inden for HER2-positiv brystkræft er meget aktiv, og der kommer hele tiden nye og mere effektive behandlinger. Målet er at gøre behandlingen endnu mere målrettet og reducere bivirkningerne yderligere.

Du kan (gerne med hjælp fra din læge) beregne prognosen målt op mod forskellige behandlingsformer i programmet Predict. Du kan læse mere om det inden her Predict.

Alternative tiltag: Der er rapporteret tilfælde med gode resultater for komplementære tiltag. Herunder anvendelse af Repurposed drugs.

Konklusion

Selvom en diagnose af HER2-positiv brystkræft kan være skræmmende, er der i dag gode behandlingsmuligheder. Takket være forskning og udvikling af nye lægemidler har overlevelsen for kvinder med HER2-positiv brystkræft forbedret sig markant de seneste år. Det er derfor vigtigt at samarbejde tæt med din behandler og sikre at du får den bedst mulige behandling.

Man skal være opmærksom på, at denne kræftform kan vise falsk negativ mammografi, da ikke alle tumorerne fremstår tydeligt. Dette gælder i særlig høj grad, hvis tumor stadig er lille, eller brystvævet er tæt.

Se også Beslutningen

Adjuverende behandling af patienter med brystkræftknuder op til 10 mm uden lymfeknudemetastaser - tilbyder vi den rette behandling? (Helsefonden)

Fortsættes...

Til topmenu

Link:

Ny behandling til fremskreden HER2-positiv brystkræft (Ugeskrift for Læger)

HER2 positiv brystkræft - skift fra trastuzuman til biosimilær trastuxumab (Rigshospitalet)

HER2-positiv metastatisk brystkræft (Ugeskrift for Læger)

Antistoffer mod brystkræft (Medicin.dk)

Kilde

#HER2

#HER2-positiv

#In-situ-karcinom

#Invasiv-karcinom

Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 28.10.24 https://gemini.google.com/app. (Senest revideret d. 06.01.25)

❤

Fortsættes...

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

5. Duktal brystkræft

Herunder behandles:

5. Duktal brystkræft

Hvad er duktal brystkræft

Duktal brystkræft er den mest almindelige type brystkræft. Den opstår i mælkegangene (dukterne) i brystet. Navnet "duktal" kommer netop fra ordet for mælkegang på latin.

Hvordan opstår duktal brystkræft

I vores (fortrinsvis kvinders) bryster findes der små rør kaldet mælkegange. Disse mælkegange fører mælk fra mælkekirtlerne ud til brystvorten. Ved duktal brystkræft begynder cellerne i disse mælkegange at vokse unormalt og danne en tumor.

Typer af duktal brystkræft

Ductal carcinoma in situ (DCIS)

Dette er en tidlig form for duktal brystkræft, hvor kræftcellerne er begrænset til mælkegangene og ikke har spredt sig til det omgivende væv.

Invasiv duktal karcinom

Dette er en mere avanceret form, hvor kræftcellerne er vokset ud af mælkegangene og ind i det omkringliggende brystvæv.

Forskellige typer duktal brystkræft

Duktal brystkræft er som nævnt den mest almindelige type brystkræft, og der findes forskellige undertyper, der klassificeres efter, hvor langt kræften er nået i sin udvikling og hvilke karakteristika kræftcellerne har.

Duktal Carcinoma in Situ (DCIS):

Tidligt stadie

DCIS er den tidligste form for duktal brystkræft. Kræftcellerne er begrænset til mælkegangene og har endnu ikke spredt sig til det omgivende væv.

God prognose

På grund af den tidlige opdagelse har DCIS en meget god prognose.

Behandling

Behandlingen afhænger af flere faktorer, men ofte inkluderer den kirurgi for at fjerne det berørte område.

Invasivt duktalt karcinom:

Avanceret stadie

Her er kræftcellerne vokset ud af mælkegangene og har invaderet det omkringliggende brystvæv.

Flere undertyper

Der findes flere undertyper af invasivt duktal karcinom, som klassificeres efter, hvor hurtigt kræften vokser, og hvordan kræftcellerne ser ud under mikroskop.

Behandling

Behandlingen afhænger af stadiet og omfanget af kræften, men kan omfatte kirurgi, kemoterapi, strålebehandling og hormonbehandling.

Andre undertyper og klassifikationer:

Der findes mange andre måder at klassificere duktal brystkræft på, og disse klassifikationer kan være vigtige for at bestemme den bedste behandling. Nogle af de faktorer, der kan bruges til at klassificere duktal brystkræft, inkluderer:

Tumorgrad

Beskriver, hvor hurtigt kræften sandsynligvis vil vokse og sprede sig.

Hormonreceptorstatus

Angiver, om kræftcellerne har østrogen- og/eller progesteronreceptorer. Læs mere om Triple-negativ brystkræft.

HER2-status

Angiver, om kræftcellerne har for mange HER2-receptorer.

Molekylær subtype

Beskriver de specifikke genetiske ændringer i kræftcellerne.

Vigtigt at kende undertypen

At kende den specifikke undertype af duktal brystkræft er vigtigt, fordi det hjælper lægerne med at finde og anbefale den mest effektive behandling.

For eksempel:

Hormonreceptor-positiv brystkræft

Kan behandles med hormonbehandling.

HER2-positiv brystkræft

Kan behandles med målrettet behandling, der blokerer HER2-receptorerne.

Symptomer på duktal brystkræft

I de tidlige stadier kan duktal brystkræft være symptomfri. Når symptomer opstår, kan de omfatte:

En knude i brystet

Dette er det mest almindelige symptom. Knuden kan være hård, fast eller gummiagtig.

Forandringer i brystvorten

Som f.eks. indtrukken eller skævtliggende vorte.

Hudforandringer på brystet

Som f.eks. rødme, hævelse eller fortykkelse af huden.

Smerter i brystet

Smerter er ikke et typisk symptom på brystkræft, men det kan forekomme.

Risikofaktorer

Flere faktorer kan øge risikoen for at udvikle duktal brystkræft, herunder:

Alder

Risikoen stiger med alderen.

Genetik

Arvelige mutationer i gener som BRCA1 og BRCA2 øger risikoen.

Familieanamnese

En familiehistorie med brystkræft kan øge risikoen.

Livsstilsfaktorer

Overvægt, fysisk inaktivitet og alkoholindtag kan øge risikoen.

Hormoner

Tidlig menstruation, sen overgangsalder og hormonbehandling kan øge risikoen.

Se udvidet oversigt over risikofaktorer under emnet i sektionen: Brystkræft Alment (rul til)

Diagnose og behandling

For at diagnosticere duktal brystkræft vil lægen typisk udføre en eller flere undersøgelser, herunder:

Mammografi: En røntgenundersøgelse af brystet.
Ultralydsscanning: En billeddannende undersøgelse, der bruger lydbølger.
Biopsi: En prøve af væv fra tumoren, der undersøges under mikroskop.

Behandlingen af duktal brystkræft afhænger af flere faktorer, herunder tumorstørrelse, spredning til lymfeknuder og den generelle sundhedstilstand.

Mulige behandlingsformer inkluderer:

Kirurgi: Fjernelse af tumoren eller hele brystet.
Kemoterapi: Medicinsk behandling, der dræber kræftceller.
Strålebehandling: Brug af højenergistråler til at dræbe kræftceller.
Hormonbehandling: Bruges ofte ved hormonreceptor-positiv brystkræft.
Målrettet behandling: Medicin, der angriber specifikke molekyler i kræftcellerne.

Se udvidet oversigt over diagnose og behandling under emnet i sektionen: Brystkræft Alment (rul til)

Prognose

Prognosen for duktal brystkræft afhænger af flere faktorer, herunder tumorstørrelse, spredning til lymfeknuder, tumorgrad og patientens generelle sundhedstilstand. Tidlig opdagelse og behandling øger chancen for helbredelse.

Det er vigtigt at understrege, at dette er en generel beskrivelse af duktal brystkræft, og at hver enkelt case er unik. Hvis du har mistanke om, at du har brystkræft, bør du kontakte din læge for en vurdering.

Konklusion

Duktal brystkræft er en kompleks sygdom med mange forskellige undertyper. Ved at forstå de forskellige typer og deres karakteristika kan læger og patienter arbejde sammen for at udvikle den mest effektive behandlingsplan.

Se også Beslutningen

Fortsættes...

Til topmenu

Link:

Duktalt karcinom in situ (DCIS) – celleforandringer i brystet (Kræftens Bekæmpelse)

Har du styr på alle ordene omkring brystkræft? (Amoena)

Kilde

#Duktal-brystkræft

#Duktalt-karcinom-in-situ

Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 29.10.24 https://gemini.google.com/app. (Senest revideret d. 29.10.24)

❤

Fortsættes...

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

6. Lobulær brystkræft

Herunder behandles:

6. Lobulær brystkræft

Hvad er lobulær brystkræft

Lobulær brystkræft er en anden almindelig type brystkræft, men den opstår på en lidt anden måde end duktal brystkræft. I stedet for at starte i mælkegangene (som ved duktal brystkræft), begynder lobulær brystkræft i de små kirtler, der producerer mælk i brystet (lobuli).

Hvordan opstår lobulær brystkræft

Cellerne i lobuli begynder at vokse unormalt og kan danne små grupper af kræftceller. Disse grupper kan være spredt ud over flere områder i brystet, hvilket kan gøre det vanskeligere at opdage ved mammografi end duktal brystkræft.

Typer af lobulær brystkræft

Duktal brystkræft er den mest almindelige type brystkræft og opstår i mælkegangene. Men selv inden for denne kategori er der flere undertyper, hver med sine unikke karakteristika:

Duktal carcinoma in situ (DCIS)

DCIS er en tidlig form, hvor kræftcellerne er begrænset til mælkegangene. Men selv inden for DCIS findes der forskellige grader, der beskriver, hvor meget cellerne afviger fra normale celler.

Invasivt duktalt karcinom

Når kræften er vokset ud af mælkegangene og ind i det omgivende væv, kaldes det invasivt duktalt karcinom.

Her kan kræften klassificeres yderligere baseret på:

Tumorgrad

Beskriver, hvor hurtigt tumoren sandsynligvis vil vokse og sprede sig. Se også Tumorstadie

Hormonreceptorstatus

Angiver, om kræftcellerne har østrogen- og/eller progesteronreceptorer.

HER2-status

Angiver, om kræftcellerne har for mange HER2-receptorer.

Molekylær subtype

Beskriver de specifikke genetiske ændringer i kræftcellerne. For at bestemme den molekylære subtype af en tumor udføres der en genetisk analyse af en vævsprøve fra tumoren. Denne analyse kan identificere forskellige genetiske ændringer, der er karakteristiske for de forskellige subtyper.

De mest almindelige molekylære subtyper af brystkræft er:

Luminal A

Disse tumorer har høje niveauer af østrogen- og progesteronreceptorer, og de har generelt en god prognose.

Luminal B

Disse tumorer har også høje niveauer af hormonreceptorer, men de har nogle mere aggressive træk end luminal A-tumorer.

HER2-positiv

Disse tumorer har for mange kopier af HER2-genet, hvilket fører til overproduktion af HER2-proteinet. HER2-positive tumorer vokser ofte hurtigt og kan være aggressive.

Basal-lignende

Disse tumorer har få eller ingen hormonreceptorer og HER2-receptorer. De er ofte mere aggressive og har en dårligere prognose.

Histologisk type

Beskriver, hvordan kræftcellerne ser ud under mikroskopet.

Hvorfor er disse forskelle vigtige

Diagnose

Forskellige typer kræft kræver forskellige diagnostiske tests.

Behandling

Behandlingen afhænger af typen af kræft. For eksempel kan hormonreceptor-positiv duktal brystkræft behandles med hormonbehandling, mens HER2-positiv duktal brystkræft kan behandles med målrettet terapi.

Symptomer på lobulær brystkræft

Lobulær brystkræft kan være sværere at opdage end duktal brystkræft, da den ofte ikke danner en tydelig knude. Symptomerne kan være mere diffuse og omfatte:

Fortykkelse af brystvævet

Det kan føles som en let fortykkelse eller en lille knude.

Smerter i brystet

Smerter er ikke et typisk symptom, men kan forekomme.

Se udvidet oversigt over symptomer på brystkræft under emnet i sektionen: Brystkræft Alment (rul til)

Risikofaktorer

Risikofaktorerne for lobulær brystkræft er nogenlunde de samme som for duktal brystkræft og inkluderer:

Alder

Risikoen stiger med alderen.

Genetik

Arvelige mutationer i gener som BRCA1 og BRCA2 øger risikoen.

Familieanamnese

En familiehistorie med brystkræft kan øge risikoen.

Livsstilsfaktorer

Overvægt, fysisk inaktivitet og alkoholindtag kan øge risikoen.

Hormoner

Tidlig menstruation, sen overgangsalder og hormonbehandling kan øge risikoen.

Diagnose

Lobulær brystkræft kan være endnu vanskeligere at opdage på en mammografi end andre typer brystkræft, inklusive HER2-positiv brystkræft (der også kan være vanskelig at opdage i tidligt stadie).

Hvorfor er lobulær brystkræft svær at se på mammografi:

Vækstform: Lobulær brystkræft vokser ofte i et diffust mønster og danner ikke altid en tydelig knude. Den kan sprede sig i strenge eller rækker af celler i stedet for at danne en kompakt masse.

Tæthed: Lobulær brystkræft har ofte samme tæthed som det omgivende brystvæv, hvilket gør det svært at skelne på en mammografi.

Andre udfordringer ved at opdage lobulær brystkræft:

Ingen kalkforkalkninger: Lobulær brystkræft danner sjældent kalkforkalkninger, som er et almindeligt tegn på andre typer brystkræft, der kan ses på mammografi.

Kan føles anderledes: Lobulær brystkræft kan føles anderledes end en typisk knude ved selvundersøgelse. Den kan føles som en fortykkelse eller et område med ændret tekstur i brystet.

Hvordan diagnosticeres lobulær brystkræft så:

Ultralyd: Ultralyd kan være mere effektiv end mammografi til at opdage lobulær brystkræft, da den bedre kan visualisere forskelle i vævets struktur.

MR-scanning: MR-scanning er den mest følsomme billeddannelsesteknik til at opdage lobulær brystkræft.

Biopsi: En biopsi er nødvendig for at bekræfte diagnosen lobulær brystkræft.

Vigtigheden af at være opmærksom:

Selvom lobulær brystkræft kan være svær at opdage på mammografi, er det stadig vigtigt at deltage i regelmæssig screening. Hvis du oplever ændringer i dine bryster, såsom en fortykkelse, ændret tekstur eller hudforandringer, skal du kontakte din læge, selvom din seneste mammografi var normal.

Supplerende undersøgelser

Hvis du har tæt brystvæv eller har øget risiko for brystkræft, kan din læge anbefale supplerende undersøgelser, såsom ultralyd eller MR-scanning, udover mammografi.

Diagnosen af lobulær brystkræft stilles ofte efter en biopsi, hvor der tages en vævsprøve af den mistænkte tumor.

Behandling

Behandlingen afhænger af flere faktorer, herunder stadiet af kræften og omfanget af spredningen.

Mulige behandlingsformer inkluderer:

Kirurgi: Fjernelse af tumoren eller hele brystet.
Kemoterapi: Medicinsk behandling, der dræber kræftceller.
Strålebehandling: Brug af højenergistråler til at dræbe kræftceller.
Hormonbehandling: Bruges ofte ved hormonreceptor-positiv brystkræft.

Se udvidet oversigt over diagnose og behandling under emnet i sektionen: Brystkræft Alment (rul til)

Prognose

Prognosen for lobulær brystkræft er generelt god, især hvis sygdommen opdages i et tidligt stadie. Dog kan lobulær brystkræft være mere tilbøjelig til at vende tilbage (recidivere), og det er derfor vigtigt at følge op med regelmæssige undersøgelser.

Behandlingen tilpasses den enkelte kvinde og hendes sygdom.

Konklusion

Både duktal og lobulær brystkræft er komplekse sygdomme med flere undertyper. At forstå forskellene mellem de to kan hjælpe både patienter og læger med at træffe informerede beslutninger om behandling og opfølgning.

Selvom lobulær brystkræft kan være sværere at opdage, er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle ændringer i brystet og kontakte din læge, hvis du er bekymret.

Se også Repurposed drugs

Se også Kosttilskud

Se også Beslutningen

Fortsættes...

Til topmenu

Link:

Hvad er lobulær brystkræft (ELBCC)

How Breast Cancer Cells Are Different (Lobular Breast Cancer Alliance)

Lobulært karcinom in situ (LCIS) – celleforandringer i brystet (Kræftens Bekæmpelse)

Hvilken type er min brystkræft (Kræft og Livet)

Invasivt lobulært karcinom i brystet (My Pathology Report)

Mie er kronisk syg af brystkræft: ’Jeg vil ikke bare overleve, jeg vil leve’ (Støt Brysterne)

Kilde

#Lobulær-brystkræft

Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 29.10.24 https://gemini.google.com/app. (Senest revideret d. 06.01.25)

❤

Fortsættes...

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

7. Metaplastisk brystkræft

Herunder behandles:

7. Metaplastisk brystkræft

Hvad er metaplastisk brystkræft

Metaplastisk brystkræft er en relativt sjælden type brystkræft, der kendetegnes ved, at kræftcellerne har ændret sig (gennemgået metaplasi) og ligner celler fra andre typer væv. Denne ændring i celletypen gør kræften mere kompleks og kan gøre det vanskeligt at klassificere og behandle.

Hvorfor er den så sjælden

Den præcise årsag til, at metaplastisk brystkræft opstår, er endnu ikke fuldt ud forstået. Ligesom andre kræftformer er der sandsynligvis en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer, der spiller ind.

Typer af metaplastisk brystkræft

Metaplastisk brystkræft en kompleks sygdom, der kan manifestere sig på forskellige måder, afhængigt af hvilke typer celler kræftcellerne har udviklet sig til at ligne. Lad os uddybe de to hovedtyper, du nævnte, samt introducere nogle yderligere undertyper og deres karakteristika:

Spindlercellekarcinom

Karakteristika:

Spindleformede celler

Kræftcellerne har en langstrakt, tynd form, der minder om spindler.

Bindevævslignende

Cellerne har egenskaber, der ligner celler i bindevæv, såsom de, der findes i sener og ledbånd.

Aggressiv adfærd

Spindlercellekarcinomer er ofte mere aggressive og har en tendens til at sprede sig hurtigere end andre typer brystkræft.

Undertyper:

Pleomorf spindlercellekarcinom

Cellerne varierer meget i størrelse og form.

Myxoid spindlercellekarcinom

Tumoren indeholder en geléagtig substans.

Karcinom med heterolog elementer

Karakteristika:

Blandt andet

Tumoren består af en blanding af kræftceller, der ligner forskellige typer væv.

Uventede celletyper

Ud over brystvæv kan man finde celler, der minder om brusk, knogle, glat muskulatur, nerver eller endda kønsorganer.

Undertyper:

Karcinosarkom

En blanding af kræftceller, der ligner både epitelceller (som dem i brystvæv) og bindevævsceller.

Heterolog pleomorf karcinom

En meget kompleks tumor med en blanding af forskellige celletyper, der kan være svær at klassificere.

Diagnosen metaplastisk brystkræft

Diagnosen stilles typisk efter en biopsi, hvor en lille prøve af væv fra tumoren fjernes og undersøges under mikroskop. Patologen vil kunne se de karakteristiske ændringer i cellerne, der er typiske for metaplastisk brystkræft.

Andre undersøgelser, såsom billeddannelse (f.eks. mammografi, ultralyd, MR-scanning), kan også være nødvendige for at vurdere tumorstørrelse og eventuel spredning.

Behandling af metaplastisk brystkræft

Behandlingen af metaplastisk brystkræft afhænger af flere faktorer, herunder tumorstørrelse, spredning til lymfeknuder, og den generelle sundhedstilstand hos patienten. Almindelige behandlingsformer inkluderer:

Kirurgi: Kirurgisk fjernelse af tumoren er ofte den første behandlingslinje.
Strålebehandling: Strålebehandling kan anvendes efter operationen for at dræbe eventuelle tilbageværende kræftceller.
Kemoterapi: Kemoterapi kan anvendes for at dræbe kræftceller, der måtte have spredt sig til andre dele af kroppen.
Målrettet terapi: I nogle tilfælde kan målrettet terapi anvendes, hvis tumoren har specifikke molekylære ændringer.

Se udvidet oversigt over diagnose og behandling under emnet i sektionen: Brystkræft Alment (rul til)

Prognose

Prognosen for patienter med metaplastisk brystkræft kan variere meget og afhænger af flere faktorer, herunder tumorstadium, alder, generel sundhedstilstand og respons på behandlingen. Generelt set har patienter med metaplastisk brystkræft en dårligere prognose end patienter med andre typer brystkræft.

Det er dog vigtigt at understrege, at hver patient er unik, og behandlingen kan og bør individualiseres. Hvis du har fået diagnosen metaplastisk brystkræft, er det vigtigt at tale med din behandler om de forskellige behandlingsmuligheder og stille alle de spørgsmål, du måtte have.

Konklusion

Metaplastisk brystkræft er en kompleks og heterogen sygdom. Ved at forstå de forskellige typer og deres karakteristika kan læger give mere præcise diagnoser og udvikle mere personlige behandlingsplaner. Det er vigtigt at understrege, at selvom denne sygdom kan være udfordrende, fortsætter forskningen i området, og der er håb om nye og mere effektive behandlinger i fremtiden.

Se også Beslutningen