Kræftformer

Kræft er en samlebetegnelse for en stor gruppe sygdomme, der alle har det til fælles, at kroppens celler deler sig ukontrolleret og danner en tumor. Tumor betyder svulst, og svulsten kan være godartet eller ondartet.

Ondartede tumorer kaldes kræft.

Eksempler på kræfttyper

Kræfttyper baseret på, hvor i kroppen kræften opstår:

Hjernekræft

Glioblastom

En aggressiv type hjernekræft, der udvikler sig fra gliaceller.

Meningeom

En tumor, der udspringer fra de hindelag (meninger), der omgiver hjernen og rygmarven.

Lungekræft

Småcellet lungekræft

En aggressiv type lungekræft, der vokser hurtigt og spreder sig tidligt.

Ikke-småcellet lungekræft

Den mest almindelige type lungekræft, der vokser langsommere end småcellet lungekræft.

Brystkræft

Invasiv duktal carcinom

Den mest almindelige type brystkræft, hvor kræftcellerne invaderer det omgivende væv.

Lobulær carcinom

En type brystkræft, der udvikler sig i de mælkeproducerende kirtler.

Prostatakræft

En kræftsygdom, der udvikler sig i prostata, en kirtel i det mandlige kønsorgan.

Kolorektal kræft

Kræft i tyktarm eller endetarm.

Hudkræft

Melanom

En type hudkræft, der udvikler sig fra pigmentceller (melanocytter).

Basalcellet carcinom

Den mest almindelige type hudkræft, der udvikler sig i de nederste lag af huden.

Pladecellet carcinom

En type hudkræft, der udvikler sig i de øverste lag af huden.

Celletyper kræften stammer fra

Karcinom

Kræft, der udspringer fra epitelvæv, som dækker kroppens overflader og beklæder kroppens indre organer.

Adenocarcinom - udspringer fra kirtelvæv

Pladecellecarcinom - udspringer fra pladeepitel

Overgangsepitelcarcinom - udspringer fra blære og urinveje.

Sarkom

Kræft, der udspringer fra bindevæv, knoglevæv eller muskelvæv.

Osteosarkom - udspringer fra knoglevæv

Liposarkom - udspringer fra fedtvæv

Leiomyosarkom - udspringer fra glat muskulatur

Hæmatopoietiske tumorer:

Lymfom

Kræft i lymfesystemet, som er en del af immunsystemet.

Leukæmi

Kræft i de blod-dannende celler i knoglemarven.

Myelodysplastiske syndromer

Præget af unormal dannelse af blodceller.

Kimcelletumorer

Udspringer fra kønsceller og kan være både god- og ondartede. Der findes forskellige typer, såsom seminom og non-seminom (seminom er en tumor udgået fra kønscellerne, kaldes også for en germinalcelletumor) hos mænd og teratomer (teratomer er tumorer som dannes ud fra en eller flere af kroppens kimceller) hos både mænd og kvinder.

Tumorgradiering

Tumorer inddeles i grader, hvilket er en måde at klassificere en tumor baseret på, hvor meget tumorcellerne ligner de normale, raske celler i det væv, hvor tumoren er opstået.

Hvorfor grad inddeler man tumorer:

Prognose

Tumorgraden kan give et fingerpeg om, hvor aggressiv en tumor er, og dermed om den er tilbøjelig til at vokse hurtigt og sprede sig hurtigt.

Behandlingsvalg

Graden kan hjælpe læger med at udpege den mest passende behandling. En højgrads tumor kan kræve mere aggressiv behandling end en lavgrads tumor.

Forskning

Tumorgradering er vigtig for at kunne sammenligne resultater af forskellige behandlingsformer og for at kunne udvikle nye behandlingsmetoder.

Hvordan bestemmer man tumorgraden

Tumorgraden bestemmes ved at undersøge en vævsprøve fra tumoren under mikroskop. En patolog (læge med speciale i sygdomslære) sammenligner tumorcellerne med normale celler og vurderer:

Celleudseende

Hvor meget ligner tumorcellerne de normale celler i størrelse, form og kerne?

Celledeling

Hvor hurtigt deler tumorcellerne sig?

Vækstmønster

Hvordan vokser tumoren? Er den organiseret eller kaotisk?

Gleason-score

Et af de mest kendte systemer til tumorgradering er Gleason-score. Dette system bruges ofte ved prostatakræft. Ved at kombinere to områder i tumoren med den mest karakteristiske vækst, tildeles hvert af disse områder en værdi mellem 1 og 5.

Summen af disse to værdier giver Gleason-scoren, som ligger mellem 2 og 10. En høj Gleason-score indikerer en mere aggressiv tumor.

Andre graderingssystemer

Der findes også andre graderingssystemer, der anvendes til forskellige typer tumorer. Valget af graderingssystem afhænger af den specifikke tumortype og de karakteristika, der er vigtigst for at vurdere tumoraggressivitet.

Bemærk

Det er vigtigt at bemærke, at tumorgraden er kun ét aspekt af sygdommen. Andre faktorer, såsom tumorstørrelse, spredning til lymfeknuder og andre organer (stadie), samt patientens generelle helbredstilstand, spiller også en rolle for prognosen og behandlingen.

Tumorstadie

Tumorstadie er en måde at beskrive, hvor langt en kræftsygdom er nået. Det fortæller hvor stor tumoren er, om den har spredt sig til lymfeknuder, og om den har spredt sig til andre organer.

TNM-systemet

Det mest almindelige system til at stadie-inddele kræft er TNM-systemet. Det står for:

T: Tumor (størrelse og udbredelse af primærtumoren)
N: Node (spredning til lymfeknuder)
M: Metastase (spredning til fjerne organer)

Hver af disse bogstaver får et tal tildelt, der angiver sværhedsgraden. For eksempel:

T1: En lille tumor
T2: En større tumor

N0: Ingen spredning til lymfeknuder
N1: Spredning til nærliggende lymfeknuder

M0: Ingen fjern spredning
M1: Fjern spredning

Hvorfor er stadieinddeling vigtig

Prognose

Stadiet kan give en idé om patientens statistiske overlevelse.

Behandlingsvalg

Stadiet hjælper læger med at udpege/foreslå den mest passende behandling.

Forskning

Stadieinddeling bruges til at sammenligne resultater af forskellige behandlinger og til at udvikle nye behandlingsmetoder.

Bemærk

Også her skal man huske, at stadieinddelingen er kun ét aspekt af sygdommen. Andre faktorer, såsom generel helbredstilstand og tumorgraden, spiller også en rolle for prognosen og behandlingen.

Andre faktorer der påvirker klassifikationen

Hormonproduktion

Tumorer kan producere forskellige hormoner. Hvilket hormon der produceres, kan påvirke symptomerne og behandlingen.

Mitotisk aktivitet

Dette refererer til, hvor hurtigt tumorcellerne deler sig. En høj mitotisk aktivitet indikerer ofte en mere aggressiv tumor.

Graden af celledifferentiering

Dette refererer til, hvor meget tumorcellerne ligner normale hypofyseceller. Jo mindre differentierede cellerne er, desto mere aggressiv er typisk tumoren.

Her er en forklaring på hvorfor:

Differentiering

Når vi taler om differentiering af celler i en tumor, refererer vi til, hvor meget de ligner de normale, sunde celler, de stammer fra. Højt differentierede kræftceller har stadig nogle karakteristika, der minder om normale celler. Lavt differentierede kræftceller har derimod mistet mange af disse karakteristika og ser meget forskellige ud.

Aggressivitet

En tumors aggressivitet handler om, hvor hurtigt den vokser, hvor let den spreder sig til andre dele af kroppen (metastaserer), og hvor modstandsdygtig den er over for behandling.

Sammenhængen:

Generelt set er lavt differentierede kræftceller mere aggressive. Dette skyldes flere faktorer:

Hurtigere deling

Lavt differentierede celler deler sig ofte hurtigere end højt differentierede.

Øget invasivitet

De er mere tilbøjelige til at invadere omkringliggende væv og sprede sig til andre organer.

Større modstandskraft

De kan være mere resistente over for både kemoterapi og strålebehandling.

Konklusion

Dette er blot nogle få eksempler på de mest almindelige af de mange forskellige typer kræft, der findes. Det er vigtigt at bemærke, at hver enkelt kræfttype har sine egne karakteristika og behandlingsmuligheder.

Forskningen inden for kræftbehandling gør store fremskridt, og der udvikles hele tiden nye og mere effektive behandlingsmetoder. Tidlig opdagelse og behandling er afgørende for en god prognose.

Kræft er en kompleks og alvorlig sygdom, men med moderne behandlingsmetoder og øget viden om sygdommen er der i dag gode muligheder for at overleve.

Endvidere kan du overveje at supplere din konventionelle behandling med mere komplementære behandlinger, hvis du har fået diagnosen kræft. At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv.

Se også Beslutningen

Se også Kræfttyper

Se også Mine Bedste Råd

Se også CHEK2-mutationen

Se også TP53-mutation

Se også ATM-mutation

Se også Second Opinion