Oligodendrogliom
Resumé om Oligodendrogliom
Hvad er et oligodendrogliom:
- Oligo-dendro-gliom er en type hjernekræft, der opstår fra en slags støtteceller i hjernen. Disse tumorer vokser generelt langsomt [1].
De inddeles i to hovedgrupper: Grad 2 (lavgradig) og Grad 3 (højgradig, som vokser hurtigere) [4].
Symptomer og risici:
- Det første symptom er meget ofte epileptiske anfald (kramper) [2].
- Man kan også opleve hovedpine, problemer med hukommelse og tænkning (tågehjerne) samt fysiske problemer som svaghed i den ene side af kroppen.
Desværre kan både tumoren og dens behandling give varige skader på ens evne til at tænke og bevæge sig.
Behandlingsmuligheder og prognose:
- Behandlingen starter som regel med en operation for at fjerne så meget af tumoren som muligt. Derefter kan man få strålebehandling og/eller kemoterapi.
Hvis tumoren har særlige genetiske ændringer (som er meget almindelige for denne tumortype), er prognosen væsentligt bedre, og tumoren reagerer stærkt på efterfølgende kemoterapi [3, 4].
Hvad er Oligodendrogliom
Oligodendrogliom er en type primær hjernetumor, der opstår i centralnervesystemet (hjernen eller sjældnere rygmarven). Den udgår specifikt fra oligodendrocytterne, som er de støtteceller, der har til opgave at producere og vedligeholde myelin – det isolerende fedtlag omkring nervefibrene, der sikrer en effektiv overførsel af nerveimpulser [1].
Denne tumor er en form for gliom, men adskiller sig ofte fra andre gliomer (som astrocytomer) ved sin molekylære opbygning og generelt bedre prognose, især når den bærer de genetiske markører IDH-mutation og 1p/19q-kodeletion [3]. Oligodendrogliomer er typisk langsomtvoksende og diagnosticeres oftest hos voksne mellem 40 og 50 år, men kan ses i alle aldre.
De udgør omkring 3-5 % af alle primære hjernetumorer [2].
Klassificering
Oligodendrogliomer klassificeres af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) baseret på deres væksthastighed og cellemæssige karakteristika:
- WHO Grad 2: Lavgradig. Vokser langsomt og kan være til stede i årevis, før symptomerne bliver tydelige [4].
- WHO Grad 3 (Anaplastisk Oligodendrogliom): Højgradig. Vokser hurtigere og er mere aggressiv [4].
Den moderne diagnostik lægger stor vægt på de molekylære karakteristika. For at diagnosen “Oligodendrogliom” kan stilles, skal tumoren bære både en mutation i IDH-genet og et specifikt tab af DNA på kromosomarmene 1p og 19q (kaldet 1p/19q-kodeletion). Denne kombination er afgørende, da den både bekræfter diagnosen og stærkt indikerer en bedre respons på kemoterapi [3].
Årsager til oligodendrogliom
Den præcise årsag til, at et oligodendrogliom opstår, er som regel ukendt. Langt de fleste tilfælde er sporadiske og ikke arvelige [2].
Kendte risikofaktorer
Selvom årsagen er uklar, er der identificeret få risikofaktorer:
- Bestråling: Tidligere stråleeksponering mod hovedet, typisk i barndommen for andre medicinske tilstande, kan øge risikoen for at udvikle en hjernetumor mange år senere [2].
- Alder: Tumoren diagnosticeres hyppigst hos voksne i 40-60 års alderen [2].
- Køn: Lidt flere mænd end kvinder rammes [1].
- Genetisk disposition: Visse sjældne genetiske syndromer kan disponere, selvom de sjældent er direkte forbundet med oligodendrogliomer.
Symptomer på oligodendrogliom
Symptomerne på et oligodendrogliom er meget afhængige af tumorens placering i hjernen og dens størrelse. Fordi tumorerne ofte er langsomtvoksende, kan symptomerne udvikle sig gradvist over måneder eller år [2].
Hyppigste debutsymptom
- Epileptiske anfald (kramper): Dette er det mest almindelige symptom og ses hos op til 60-80 % af dem, der diagnosticeres med oligodendrogliom.
- Anfaldene kan være fokale (påvirker kun en del af kroppen) eller generaliserede [2, 4].
Andre almindelige og bekymrende symptomer
- Hovedpine: Vedvarende eller tiltagende hovedpine, der kan være værst om morgenen. Hovedpinen skyldes ofte øget tryk i kraniet (intrakranielt tryk) [2].
- Kognitive forstyrrelser: Svigtende hukommelse, vanskeligheder med koncentration, beslutningstagning eller komplekse opgaver.
- Tumoren opstår ofte i frontal- eller temporallapperne, som styrer adfærd, personlighed, sprog og hukommelse.
- Ændringer i personlighed og adfærd kan være et tidligt symptom, især ved involvering af frontallappen [2, 4].
- Fokale neurologiske udfald:
- Motoriske: Svaghed, følelsesløshed eller lammelse (parese) i en arm, et ben eller en side af kroppen [2].
- Sprog: Problemer med at finde ord (afasi) eller forstå sprog, hvis tumoren sidder i den dominerende hjernehalvdel.
- Syn: Synsforstyrrelser, som f.eks. dobbeltsyn eller tab af dele af synsfeltet.
Det er vigtigt at understrege, at selv langsomt voksende tumorer, der ligger tæt på vitale hjerneområder, kan medføre betydelige og blivende skader på hjernefunktionen, hvilket udgør en alvorlig risiko.
Diagnose
Diagnosen af oligodendrogliom involverer en kombination af billeddiagnostik, kirurgi og molekylær analyse.
Billeddiagnostik
MR-scanning (Magnetisk Resonans):
- Dette er den primære metode til at visualisere tumoren, vurdere dens størrelse og præcise placering.
Oligodendrogliomer ses ofte som en enkelt læsion med ret veldefinerede grænser og kan udvise forkalkninger (calciumaflejringer), hvilket er et karakteristisk fund.
CT-scanning (Computertomografi):
- Kan anvendes, men er mindre detaljeret end MR. Den kan dog tydeligt vise eventuelle forkalkninger.
Patologisk og molekylær diagnose
Biopsi eller kirurgisk resektion:
- Den endelige diagnose kræver en vævsprøve, som opnås enten ved en stereotaktisk biopsi (mindre indgreb) eller ved den kirurgiske fjernelse.
Molekylær testning:
- Vævet analyseres for de to molekylære markører, der er essentielle for diagnosen og prognosen:
- IDH-mutation (isocitrat-dehydrogenase mutation) [3].
- 1p/19q-kodeletion (tab af de korte og lange arme på kromosom 1 og 19) [3].
Fraværet af 1p/19q-kodeletionen udelukker diagnosen oligodendrogliom og vil i stedet lede til diagnosen astrocytom, hvis IDH-mutationen er til stede [3].
Behandling af oligodendrogliom
Behandlingsstrategien afhænger af tumorens WHO-grad, dens molekylære profil, patientens alder og generelle helbredstilstand samt tumorens placering og dennes påvirkning af vitale hjernefunktioner.
Kirurgi
Målet:
- Første skridt er normalt et forsøg på at fjerne så meget af tumoren som muligt (maksimal sikker resektion) uden at forårsage nye eller forværrede neurologiske funktionstab [4].
- Omfanget af fjernelsen er en af de stærkeste prognostiske faktorer.
Risiko for funktionsnedsættelse:
- Tumorens diffuse vækstform (den infiltrerer omkringliggende hjernevæv) gør det ofte umuligt at fjerne den komplet.
Operationer, særligt i eller nær kritiske områder som sprogcentre, motorisk kortex og hukommelsescentre, medfører en reel risiko for neurologiske skader, som kan være midlertidige eller permanente.
Adjuverende behandling (efter kirurgi)
Efterbehandling (strålebehandling og/eller kemoterapi) gives ofte for at eliminere resterende tumorceller [4].
- Anvender højenergi-røntgenstråler til at ødelægge tumorceller. Bivirkninger kan være alvorlige og kan omfatte stråleinduceret kognitiv svækkelse, hukommelsestab, træthed (fatigue) og i sjældne tilfælde risikoen for udvikling af sekundære tumorer mange år senere.
- PCV-regimet: En kombination af Procarbazin, CCNU (Lomustin) og Vincristin.
- Dette regime er særligt effektivt ved 1p/19q-kodeleterede tumorer [4].
- Bivirkningerne er betydelige og omfatter bl.a. hæmatologisk toksicitet (nedsat produktion af blodceller, hvilket øger risikoen for infektioner og blødninger), kvalme/opkastning og neuropati (Vincristin).
- Temozolomid (TMZ): Et alternativ, der er lettere at administrere og generelt har færre bivirkninger end PCV, selvom det stadig forårsager knoglemarvssuppression og træthed.
Behandling af epileptiske anfald
Antiepileptisk medicin (AED’er):
- Da anfald er det hyppigste symptom, er behandling med AED’er, såsom Levetiracetam, en integreret del af forløbet.
Komplementær og alternativ Behandling
Et stort antal kræftramte ønsker aktivt at styrke deres traditionelle behandling gennem komplementære tiltag som optimeret kost, specifikke kosttilskud eller undersøgelse af såkaldte “repurposed drugs” (lægemidler, der anvendes til andre sygdomme, men som udviser potentielle effekter mod kræft).
Disse strategier skal behandles med seriøsitet og respekt. Det er optimalt at koordinere sådanne tiltag med det behandlende sundhedspersonale for at sikre, at alle elementer i forløbet gensidigt forstærker hinanden.
At træffe aktive komplementære valg er for mange en uvurderlig kilde til kontrol, håb og opmuntring i et overvældende sygdomsforløb.
Se også Livskvalitet og medansvar
Prognose og Statistik
Oligodendrogliomer betragtes generelt som havende en bedre prognose end andre aggressive gliomer som Glioblastom [3].
Udsigten er stærkt afhængig af de molekylære fund.
Læs mere…
Prognostiske faktorer
- Molekylær profil: IDH-mutation og 1p/19q-kodeletion er den mest positive prognostiske markør [3].
Denne specifikke genetiske signatur indikerer en højere følsomhed over for kemoterapi og er tæt forbundet med langtidsoverlevelse. - Tumorgrad: Grad 2 (lavgradig) har en væsentligt bedre langtidsoverlevelse end Grad 3 (anaplastisk/højgradig), men selv Grad 2 har risiko for progression over tid.
- Omfang af resektion: Total eller næsten total fjernelse af tumoren øger markant chancerne for langtidsoverlevelse. Derfor er kirurgens evne til at opnå maksimal sikker resektion – hvor så meget tumorvæv som muligt fjernes uden at forårsage blivende neurologiske skader – en afgørende faktor for det samlede resultat.
- Alder: Yngre alder ved diagnose er en gunstig faktor, da yngre individer ofte har en bedre generel helbredstilstand og tumoren reagerer stærkere på behandling.
- Tumorens placering: Placeringen har stor betydning for, hvor stor en del der kan fjernes kirurgisk, hvilket direkte påvirker prognosen.
Overlevelsesstatistikker
Det er vigtigt at understrege, at overlevelsesstatistikker er baseret på gennemsnitlige data og ikke kan forudsige et individuelt forløb. Kurven for overlevelse ved oligodendrogliom er kendetegnet ved at være lang og flad, men med risiko for recidiv og progression over tid.
- Lavgradig Oligodendrogliom (Grad 2, IDH-muteret/1p/19q-kodeleteret): Den mediane totale overlevelse er ofte over 10-15 år og i mange undersøgelser langt højere, især ved optimal kombinationsbehandling (kirurgi, strålebehandling og PCV kemoterapi) [4].
Mange kan leve i årtier, men tumoren kræver fortsat overvågning. - Højgradig (Grad 3, Anaplastisk): Prognosen er dårligere end for Grad 2.
Med kombinationsbehandling er den gennemsnitlige overlevelse typisk flere år, og i nogle tilfælde kan den være op til 10 år eller mere.
Progression og tilbagefald er dog en stor risiko.
Selvom statistikkerne er bedre end for mange andre gliomer, er der altid en risiko for, at tumoren vender tilbage (recidiv) eller udvikler sig til en mere aggressiv form (progression), hvilket nødvendiggør fortsat opfølgning [3].
Konklusion
Oligodendrogliom er en form for hjernekræft, der ofte er langsomtvoksende og, takket være sin karakteristiske molekylære signatur, reagerer godt på kemoterapi og strålebehandling. Behandlingsvejen indebærer typisk operation efterfulgt af kombinationsbehandling.
Mens prognosen er relativt gunstig sammenlignet med andre gliomer, er risikoen for varige neurologiske skader, bivirkninger fra stråle- og kemoterapi samt nedsat kognitiv funktion en reel faktor, der kræver grundig og nuanceret information og overvejelse.
Se også Glioblastom, Alternativ tilgang
Se også Neurologisk kræft (glioblastom) (metabolisk blokering)
Links
[1] Diagnose på hjernetumorer (Kræftens Bekæmpelse, 2023) Indhold: Beskrivelse af Oligodendrogliomer, hvor de udgår fra (oligodendrocytter), samt deres hyppighed og inddeling i grad 2 og 3.
[2] Oligodendroglioma – Symptoms and causes (Mayo Clinic, 2025) Indhold: Oversigt over symptomer, årsager og risikofaktorer for Oligodendrogliom, samt diagnostiske markører som IDH-mutationer.
[3] Din patologirapport for oligodendrogliom, IDH-mutant og 1p/19q-kodeleteret (My Pathology Report, 2025) Indhold: Forklarer de molekylære fund (IDH-mutation og 1p/19q-kodeletion) og deres betydning for diagnose og prognose.
[4] Is tumor shape associated with molecular diagnosis, extent of resection, or postoperative focal deficits in diffuse low-grade gliomas? (ResearchGate, 2025) Indhold: En videnskabelig artikel, der beskriver implikationer for kirurgiske strategier for lavgradige gliomer, særligt oligodendrogliom.
Siden er oprettet:
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.