Gliomer
Resumé om gliomer
Hvad er det:
- Gliomer er en samlebetegnelse for de mest almindelige primære hjernetumorer. De opstår i hjernens støtteceller (gliaceller), som er de celler, der yder service, ernæring og isolation til nervecellerne.
Hovedtyper:
- Gliomer navngives efter den celletype, de ligner mest: Astrocytomer (inkl. Glioblastom), Ependymomer og Oligodendrogliomer.
De inddeles i grad 1-4 (lavgrad til højgrad) baseret på, hvor aggressive de er.
Behandling og prognose:
- Behandlingen afhænger helt af tumortype, grad, placering og molekylære markører. Den involverer typisk en kombination af operation, strålebehandling og kemoterapi. Prognosen er ekstremt varierende, fra at være helbredelig (Grad 1) til meget alvorlig (Grad 4).
Hvad er et gliom
Et gliom er en primær tumor i centralnervesystemet (CNS), hvilket betyder, at den er opstået i selve hjernen eller rygmarven [1].
Gliomer er den mest almindelige gruppe af primære hjernetumorer.
De er unikke, fordi de ikke opstår fra nervecellerne (neuronerne), men fra gliacellerne. Gliacellerne er hjernens “service- og supportsystem”. De beskytter, nærer og isolerer nervecellerne, så de kan fungere korrekt. Man kan tænke på nervecellerne som el-kablerne og gliacellerne som den isolering, de elektrikere og det stillads, der holder systemet kørende.
Når disse støtteceller begynder at dele sig ukontrolleret, dannes en tumor – et gliom. Fordi gliaceller findes overalt i hjernen og rygmarven, kan gliomer opstå mange forskellige steder og forårsage vidt forskellige symptomer.
Hovedtyper af gliomer
Gliomer er en bred kategori, der dækker over flere specifikke tumortyper. De navngives efter den type gliacelle, de stammer fra eller ligner mest [2].
De tre hovedtyper er:
Astrocytom
Dette er den hyppigste type gliom. Den opstår fra astrocytter, som er stjerneformede celler, der yder fysisk og ernæringsmæssig støtte til nervecellerne. Astrocytomer inddeles efter WHO-systemet i grad 1 til 4.
Grad 1 (Pilocytisk Astrocytom):
- Er typisk langsomtvoksende, velafgrænset og ses ofte hos børn. Kan ofte helbredes med operation alene.
Grad 2 og 3 (Diffuse astrocytomer):
- Er mere infiltrerende (vokser ind i det raske væv) og har større risiko for at vende tilbage.
Grad 4 (Glioblastom):
- Er den mest aggressive og hurtigst voksende type, også kendt som glioblastom.
Ependymom
Denne tumor opstår fra ependymale celler. Det er de celler, der danner den indre beklædning af hjernens væskefyldte hulrum (ventriklerne) og centralkanalen i rygmarven.
Ependymomer er oftest placeret tæt på disse væskefyldte rum.
Glioblastom
Selvom glioblastom teknisk set er et astrocytom (Grad 4), behandles det ofte som sin egen kategori på grund af dets aggressive natur og specifikke behandlingsforløb. Det er den mest almindelige højgradstumor hos voksne.
Oligodendrogliom
Denne tumor opstår fra oligo-dendrocytter. Disse cellers funktion er at producere myelin, som er det fedtstof, der danner en isolerende “skede” omkring nervecellerne (svarende til isoleringen på en ledning). Oligodendrogliomer er kendetegnet ved specifikke molekylære ændringer (særligt IDH-mutation og 1p/19q co-deletion), som har stor betydning for valg af behandling og prognose.
Gradering af gliomer (WHO)
Alle gliomer (og andre hjernetumorer) klassificeres efter et system udviklet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) [3].
Graderingen går fra 1 til 4 og beskriver, hvor aggressivt tumoren forventes at opføre sig.
Grad 1 (Lavgrad):
- Langsomtvoksende, velafgrænsede.
Grad 2 (Lavgrad):
- Langsomtvoksende, men har tendens til at vokse infiltrerende ind i det omkringliggende væv.
Har risiko for at udvikle sig til en højere grad over tid.
Grad 3 (Højgrad):
- Også kaldet “anaplastisk”. Cellerne er tydeligt ondartede og vokser hurtigere end de laver grader.
Grad 4 (Højgrad):
-De mest aggressive tumorer. De vokser hurtigt, er meget infiltrerende og danner deres egen blodforsyning (f.eks. Glioblastom).
Hvad er symptomerne
Symptomerne på et gliom afhænger næsten udelukkende af, hvor i hjernen tumoren sidder, og hvor hurtigt den vokser – ikke så meget af, hvilken type gliom det er.
Når tumoren vokser, skaber den et øget tryk inde i kraniet og kan forstyrre de hjernefunktioner, der styres fra netop dét område.
Typiske symptomer kan omfatte:
- Hovedpine: Ofte tiltagende over tid, og kan være værst om morgenen.
- Kvalme og opkastning: Især om morgenen, skyldes øget tryk.
- Epileptiske anfald (krampeanfald): Et meget almindeligt symptom, da tumorvævet irriterer den normale hjerneaktivitet.
- Kognitive ændringer: Problemer med hukommelse, koncentration, eller ændringer i personlighed og adfærd.
- Fokale symptomer: Specifikke udfald afhængig af placering:
- Svaghed eller føleforstyrrelser i en arm eller et ben.
- Synsforstyrrelser (f.eks. sløret syn eller tab af dele af synsfeltet).
- Sprogproblemer (svært ved at finde ord eller forstå tale).
- Balance- og koordinationsproblemer.
Hvordan stilles diagnosen
Billeddiagnostik
Mistanken om en hjernetumor opstår næsten altid på baggrund af en MR-skanning.
En MR-skanning giver ekstremt detaljerede billeder af hjernens bløddele og er det bedste redskab til at se tumorens placering, størrelse og forhold til det raske væv.
En CT-skanning kan også bruges, især i akutte situationer.
Vævsprøve (biopsi)
En skanning kan aldrig med sikkerhed afgøre, hvilken tumortype eller grad der er tale om. Den endelige diagnose kræver altid en vævsprøve (biopsi).
- Stereotaktisk biopsi: Hvis tumoren sidder et sted, hvor operation er umulig, foretages en nålebiopsi, hvor man udtager en lille vævsprøve.
- Operation: Oftest tages vævsprøven i forbindelse med operationen, hvor man forsøger at fjerne tumoren.
Når vævet er ude, undersøges det af en patolog (vævslæge). Her ser man ikke kun på cellernes udseende (histologi), men man laver også avancerede molekylære analyser.
Disse analyser ser på tumorens DNA og leder efter specifikke gen-mutationer (f.eks. IDH-status) og kromosomændringer (f.eks. 1p/19q co-deletion). Disse molekylære markører er i dag ofte vigtigere for at bestemme behandlingen og prognosen end selve tumorens udseende i mikroskopet.
Behandling
Behandlingen er et kompliceret puslespil, der skræddersys til den enkelte. Den afhænger af tumortype, grad, molekylær profil, placering i hjernen, alder og almen tilstand [4, 5].
Operation (kirurgi)
Hvis det er muligt, er operation næsten altid det første og vigtigste skridt. Målet er at fjerne så meget af tumoren som muligt (“maksimal sikker resektion”) uden at beskadige vigtige hjernefunktioner.
- Ved lavgradstumorer (Grad 1-2) kan operation alene i nogle tilfælde være tilstrækkelig behandling.
- Ved højgradstumorer (Grad 3-4) kan operation aldrig fjerne al sygdommen, da cellerne er vokset infiltrerende ind i det raske væv. Her fjerner man “tumorkernen” for at reducere trykket og forbedre effekten af den efterfølgende behandling.
Strålebehandling
Strålebehandling er en hjørnesten i behandlingen af de fleste gliomer (undtagen visse Grad 1-tumorer). Den bruges efter operation for at dræbe de tumorceller, der uundgåeligt sidder tilbage i det omkringliggende væv. Man anvender moderne, målrettede teknikker som IMRT eller protonterapi for at skåne det raske hjernevæv mest muligt.
Kemoterapi
Kemoterapi bruges som standard til alle højgrads-gliomer og til mange lavgrads-gliomer med høj risiko for tilbagefald.
Den mest anvendte type er Temozolomid (som tabletter), der gives i kombination med strålebehandling. Ved oligodendrogliomer bruges ofte en kombination af flere typer kemoterapi (PCV-kur).
Prognose
Prognosen for gliomer spænder over hele spektret – fra helbredelse til en meget alvorlig prognose.
Læs mere…
Lavgrad (Grad 1-2):
- Prognosen er generelt bedst her. Et pilocytisk astrocytom (Grad 1) kan ofte kureres. Andre lavgradstumorer kan holdes i ro i mange år, men kræver ofte livslang opfølgning og risiko for gentagne behandlinger, da de har tendens til at vende tilbage.
Højgrad (Grad 3-4):
- Prognosen er alvorlig, da disse tumorer er aggressive og infiltrerende. Behandlingen er palliativ (livsforlængende og lindrende), ikke kurativ.
Molekylære markører:
- Prognosen er i dag tæt knyttet til genetik. F.eks. vil en tumor med en IDH-mutation (uanset grad) have en markant bedre prognose end en tumor uden denne mutation (IDH-wildtype).
Konklusion
“Gliom” er ikke én sygdom, men en bred paraplybetegnelse for tumorer i hjernens støttevæv.
At få en gliom-diagnose er starten på et komplekst forløb. Den afgørende information ligger i den specifikke undertype (astrocytom, ependymom, oligodendrogliom), tumorens grad (1-4) og dens unikke molekylære profil.
Denne viden er essentiel for at kunne fastlægge den korrekte behandlingsstrategi og forstå prognosen.
Links
[1] Hjernesvulster, primære, gliomer (Sundhed.dk, 2023)
- Indhold: Artikel fra Sundhed.dk (Patienthåndbogen), der definerer gliomer som den hyppigste type primær hjernetumor, beskriver deres oprindelse fra gliaceller samt typiske symptomer og gradering.
[2] Diagnose på hjernetumorer (Kræftens Bekæmpelse, ej dateret)
- Indhold: Information fra Kræftens Bekæmpelse om de forskellige typer af hjernetumorer, herunder definitionen af gliomer som tumorer opstået fra støttevæv (glia).
[3] The 2021 WHO Classification of Tumors of the Central Nervous System (PubMed Central, 2021)
- Indhold: Den videnskabelige artikel, der introducerer den 5. udgave af WHO’s klassifikationssystem, som er den internationale standard for gradering af hjernetumorer og introducerer den øgede vægt på molekylære markører.
[4] Gliomer hos voksne (DMCG.dk, 2022) Indhold: De nationale kliniske retningslinjer fra Danish Neuro-Oncology Group (DNOG), der beskriver evidens og anbefalinger for udredning og behandling af gliomer hos voksne.
[5] Behandling af forskellige typer af hjernetumorer (Kræftens Bekæmpelse)
- Indhold: Oversigt fra Kræftens Bekæmpelse over behandlingsprincipperne for forskellige hjernetumorer, herunder ependymomer, meningeomer og tumorer ved corpus pineale.
Siden er oprettet:
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.