Det skal føles rigtigt – Kost og kræft

Strategi til rette valg

At skulle håndtere en kræftdiagnose i hverdagen, medfører ofte et væld af spørgsmål om, hvordan man bedst passer på sin krop. Et af de mest debatterede områder er kosten, hvor der findes direkte modsatrettede, og for fleres vedkommende overbevisende råd. Internettet og diverse sociale grupper er fyldt med divergerende meninger og vejledninger – nogle videnskabeligt funderede, andre baseret på personlige erfaringer.

Her er et forsøg på at guide dig, der søger at navigere nogenlunde sikkert igennem denne “kostjungle” og finde den vej, der føles rigtig for dig. Samtidig er vilkåret, at når vi taler om kræft, findes der ingen garantier – hvad enten du vælger konventionel behandling og Sundhedsstyrelsens kostråd, eller du finder frem til en strategi du mener er overbevisende.

Hvad er kost- og kræft-junglen

Det skal føles rigtigt symboliseret ved principskitse af kræftceller i grønt og lilla, der sulter på grund af kost.

For mange kræftpatienter bliver kosten – med god grund – et centralt fokus, og ofte møder man udtalelser som “man skal ikke spise sukker” eller “kræft elsker sukker”. Eller undgå mælkeprodukter. Dette kan skabe stor usikkerhed og følelser af skyld, hvis man eksempelvis giver efter for trangen til sødt.

Men har det noget på sig? Og vil det have betydning? Der findes et væld af forskellige koststrategier – fra faste til specifikke kure – og det kan være svært at overskue, hvad man skal tro på, og hvad der er det bedste for lige netop dig.

Sukker – næring eller trussel

Det skal føles rigtigt symboliseret ved flere slags sukkerknalder. Brune, lysebrune og hvide. Sort baggrund.

Problematikken omkring sukker og kræft bunder i, at kræftceller har en unormalt høj forbrænding af glukose (sukker) for at vokse og sprede sig. Mange alternative tilgange argumenterer derfor stærkt for at reducere indtaget af sukker og hurtige kulhydrater, herunder fruktose. Forskning understøtter, at en kost med lavt sukkerindhold potentielt kan sulte kræftcellerne, men især er der en vis konsensus om, at kost, der har lavt sukkerindhold, kan reducere inflammation i kroppen.

Sukker og inflammation

Det er vigtigt at forstå, at sukker – og især større mængder af det – med stor sandsynlighed vil virke inflammatorisk i kroppen. Kronisk inflammation anses for at være et gunstigt miljø for kræftudvikling og -vækst.

Som en anerkendt undersøgelse konkluderer: “Et højt indtag af sukker gennem kosten er generelt mere skadeligt end gavnligt for helbredet, især når det gælder hjerte-kar-sygdomme og stofskiftesygdomme. Det anbefales at reducere indtaget af frit sukker eller tilsat sukker til under 25 gram om dagen (cirka 6 teskefulde) og begrænse indtaget af sukkerholdige drikkevarer, til mindre end én portion om ugen for at mindske sukkers skadelige virkninger på helbredet.” Derfor er fokus ikke kun på at nære kræftcellerne direkte, men også på at undgå at skabe et miljø, hvor kræften trives.

Se også Sukker og kræft

Se også Dietary sugar consumption and health: umbrella review (PubMed, april 2023)

At håndtere sukkertrangen

For de, der vælger at begrænse sukkerindtaget eller stort set eliminere dette, er det en central strategi. Men hvad sker der, når trangen melder sig, eller du vælger (lejlighedsvis) at fravige?

Her er det afgørende at tænke på sin mentale trivsel. Man skal huske, også at “leve”, mens man er her. Og hvis det opleves meget afgørende en gang imellem at kunne nyde en cappuccino med croissant, så skal man overveje at træffe et aktivt valg.

Det skal forstås sådan, at når/hvis man vælger det søde til, en gang imellem, så skal man have det fint med sit valg. Man skal arrangere sig på en måde, så det føles som det rigtige. Og man skal sørge for ultimativ nydelse af sit indtag. Altså når du vælger sødt – så skal der fuld skrue på nydelsen. Og så fortæller du dine celler, at det er en super idé i denne situation.

Pointen er at træffe bevidste valg og finde ro med dem, så du ikke føler skyld eller bebrejder dig selv. For skyldfølelse er dårligt for immunforsvaret, og det skal helst være optimalt hele tiden. Og nocebo-effekten er en kendsgerning, som man ikke bør ignorere. Det handler altså om at finde en balance, hvor kostrestriktioner ikke fører til mental sult eller fanatisme, som i sidste ende kan skade mere end det gavner.

De psykiske effekter

Placebo-effekten: En positiv virkning, der opstår, fordi man forventer, at en behandling vil hjælpe, selvom den måske er virkningsløs i sig selv (f.eks. en sukker- eller kalkpille). Det handler om positive forventninger og tro.
Nocebo-effekten: En negativ eller skadelig virkning, der opstår, fordi man forventer, at en behandling vil give negative effekter eller bivirkninger, selvom behandlingen i sig selv er neutral eller måske slet ikke er en aktiv medicin. Det handler om negative forventninger og frygt.

Begge er velkendte og veldokumenterede.

Glykæmisk indeks

Et praktisk tip for at holde blodsukkeret stabilt er at spise noget med et lavt glykæmisk indeks (GI), inden du eventuelt kaster dig over noget sødt. Glykæmisk indeks (GI) er et mål for, hvor hurtigt kulhydrater i en fødevare får blodsukkeret til at stige. Fødevarer med lavt GI (f.eks. fuldkorn, bælgfrugter og de fleste grøntsager) medfører en langsommere og mere jævn stigning i blodsukkeret. Dette kan mindske de store blodsukkersvingninger, som ellers kan opstå efter et sukkerholdigt måltid.

Motion som modvægt

Hvis du vælger at spise noget sødt, kan du desuden råde lidt bod på den umiddelbare effekt på blodsukkeret ved at motionere passende umiddelbart efter. En kort gåtur eller lignende fysisk aktivitet kan hjælpe dine muskler med at optage glukose fra blodet, hvilket kan stabilisere blodsukkeret og mindske den potentielle inflammatoriske respons.

Hannes strategi

Uden at det på nogen måde skal opfattes som en anbefaling, får I her min strategi. Jeg har udarbejdet en Starve /Kill /Detox-Protokol, hvori indgår repurposed drugs, udvalgte kosttilskud og en kostdiæt. Starvefasen (sulte kræftcellerne) varer 2 uger, Killfasen (dræbe kræftcellerne) varer 1 uge og Detoxfasen (afgiftning af kroppen) varer 1 uge. Herefter holder jeg en uges pause fra det hele, hvor jeg i høj grad spiser og drikker alt jeg har savnet i de forløbne 28 dage. Jeg gør det med god samvittighed og stor nydelse.

Det betyder meget for mig, at jeg, når jeg får lyst til et eller andet, kan tænke at det skal indgå ved næste lejlighed. Så bliver det ikke til egentligt afsavn, bare et behov der skal udsættes lidt (aldrig over en måned).

Det skal nævnes, at jeg ikke har registreret aktiv kræft. Jeg er alene på min protokol for at minimere risiko for recidiv (vældig aggressiv kræftform). Og at jeg i det første år efter min diagnose og operation, var ganske stringent med min diæt. Dog valgte jeg en dag om måneden at “skeje ud” til et måltid.

Populære koststrategier

Palæo kost symboliseret ved rå majs, broccoli, en masse forskellige slags nødder, mandler, rosiner og i forgrunden bær og halve appelsiner.

Der findes mange forskellige tilgange til kost ved kræft. Her er en kort introduktion til nogle af de mest kendte, som mange kræftramte, der ønsker følelsen af selv at kunne påvirke risiko for recidiv, vælger at udforske:

Jane McLelland – “Starve Cancer without Starving Yourself” (Sult kræften uden at sulte dig selv): Jane McLelland, en kræftoverlever, der har kæmpet med aggressiv livmoderhalskræft i stadium 4, som også havde spredt sig og senere udviklede sig til lungekræft i stadium 4. Derudover fik hun også konstateret leukæmi i stadium 4. Hendes sult-kræften-diæt fokuserer på at målrette kræftcellernes forskellige energiveje. Det handler om at kombinere specifikke kostændringer med repurposed drugs og bestemte kosttilskud, for at gøre kræftcellerne mere sårbare og derved forstærke effekten af behandlingen.
Chris Beat Cancer (Chris Wark): Chris Wark er en kolorektalkræft-overlever, der fravælgte kemoterapi efter operation og i stedet brugte en radikal ændring i kost og livsstil til at hele sin krop. Hans tilgang, som beskrevet i bogen “Chris Beat Cancer”, omfatter et specifikt “Beat Cancer Mindset”, omfattende kostændringer, afgiftning samt fokus på mental, emotionel og spirituel healing. Han understreger, som flere andre kræftoverlevere, vigtigheden af at tage kontrol over egen sundhed.
Medical Medium (Anthony William): Anthony William, kendt som medicinsk medium, hævder at modtage information om sundhed og sygdom fra en spirituel kilde. Hans kostanbefalinger til kroniske sygdomme, herunder kræft, fokuserer på et højt indtag af specifikke frugter, grøntsager og urter, og samtidig at undgå visse fødevarer (som mælkeprodukter, æg og gluten), med det formål at afgifte kroppen og støtte dens naturlige helbredelsesevne.
Ketogen kost (LCHF): En kost, der er meget lav på kulhydrater, moderat på protein og høj på sunde fedtstoffer. Målet er at tvinge kroppen til at forbrænde fedt for energi (producere ketonstoffer) i stedet for kulhydrater. Tanken er, at kræftceller har svært ved at udnytte ketonstoffer som brændstof.
Antiinflammatorisk kost: Denne kost fokuserer på at reducere inflammation i kroppen, som menes at spille en rolle i udviklingen og progressionen af kræft. Den indebærer ofte et højt indtag af grøntsager, frugt, fuldkorn, sunde fedtstoffer (som omega-3) og magre proteinkilder, mens man undgår forarbejdede fødevarer, sukker og mættede animalske fedtstoffer.
Basisk kost (syre-base balance): Teorien bag denne kost er, at kræft trives bedst i et surt miljø, og at en basisk kost kan hjælpe med at skabe et mere alkalisk miljø i kroppen, hvilket angiveligt kan hæmme kræftvækst. Det involverer et højt indtag af basisk-dannende fødevarer som frugt, grøntsager og visse nødder, mens syre-dannende fødevarer som kød, mejeriprodukter og sukker kraftigt begrænses.
Mikrobiomet og tarmens sundhed: Denne tilgang fokuserer på betydningen af en sund tarmflora (mikrobiomet) for immunsystemet og den generelle sundhed. Kosten sigter mod at fremme væksten af gavnlige tarmbakterier gennem et højt indtag af fibre, fermenterede fødevarer og probiotika, samt at undgå fødevarer, der kan forstyrre tarmbalancen. Målet er at understøtte kroppens naturlige forsvarsmekanismer.
Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) og Yin Yang-kost: Inden for TCM ses kost som en måde at balancere kroppens energi (Qi) og yin- og yang-principperne på. Kosten tilpasses individuelt baseret på en diagnose af ubalancer i kroppen, med fokus på at spise fødevarer, der enten køler eller varmer, fugter eller tørrer, og som understøtter specifikke organfunktioner. Det handler om at skabe harmoni i kroppen gennem madvalg.
Faste og intermitterende faste: Involverer perioder med fuldstændig afholdenhed fra mad eller betydelig kaloriebegrænsning. Faste menes at kunne stresse kræftceller, mens sunde celler bliver mere modstandsdyldige. Intermitterende faste indebærer typisk daglige perioder uden mad (f.eks. 16/8-metoden).
Budwig-kuren: Udviklet af Dr. Johanna Budwig, en tysk biokemiker. Kuren er baseret på en blanding af hytteost (kvark) og hørfrøolie, som menes at forbedre cellefunktioner og iltoptagelse i kroppen. Den fokuserer på sunde fedtstoffer og en basisk kost.
Breuss-kuren: En 42-dages fastekur, hvor man kun indtager specifikke grøntsagsjuicer og urteteer. Rudolf Breuss har opbygget den kur ud fra en teori om, at kræft kun kan leve af faste stoffer, og at kuren sulter kræften, mens kroppen bevarer sin vitalitet.
Gerson-diæten: Udviklet af Dr. Max Gerson. Denne diæt er meget streng og involverer store mængder økologisk grøntsagsjuice, vegetarisk kost, kaffelavementer og kosttilskud. Målet er at afgifte kroppen, styrke immunsystemet og genskabe kroppens balance.

Fælles for alle ovenstående koststrategier er, at der findes opmuntrende beretninger fra kræftramte, der angiveligt har opnået remission ved at følge en given af disse diæter

Vælg helhjertet – både kost og behandling

Det skal føles rigtigt symboliseret ved yin-yang tegn i sort/hvid.

Selvom kosten er et magtfuldt værktøj, er det afgørende at huske, at det er en del af et større billede. Din psyke, livskvalitet og den indre ro med dine valg spiller ligeledes en kolossal rolle for dit velbefindende og dermed for din proces med at overvinde kræften, eller få denne til at stagnere.

I bogen “Nøgler til spontan helbredelse” beskriver Kelly A. Turner, hvordan “gode grunde til at leve” er en af disse afgørende nøgler. Som en patient udtaler: “Jeg er blevet overbevist om, at hjernen er det mest kraftfulde og mindst forståede organ i menneskekroppen. Jeg tror, den styrer hele vores maskineri, og at dens naturlige evne til at helbrede er enorm.” Dette understreger, at din mentale tilstand også er afgørende for, hvordan din krop reagerer på behandlinger og kostændringer. En alt for fanatisk tilgang, der skaber stress og skyld, kan uforvarende undergrave dit immunsystem og dit generelle velvære.

Sund vægt – find balancen

Det skal føles rigtigt symboliseret ved lysebrune sukkerknalder med målebånd omkring dem.

Kropsvægt spiller også en rolle i kræftforløb. For mange kan vægten svinge meget under sygdom og behandling.

Undervægt

Mand på badevægt. Man ser kun de nøgne underben på en digitalvægt med sort glasflade.

Hvis du har tabt dig og er undervægtig, er det afgørende at sikre, at du får tilstrækkeligt med næring. I denne situation kan det være nødvendigt at fokusere på at få nok kalorier og protein, selvom det midlertidigt måtte afvige fra de kostprincipper, du foretrækker. Din prioritet bør være at bevare styrke og modvirke yderligere vægttab. At spise for lidt kan svække både din krop og dit immunforsvar.

Overvægt

Forskning indikerer, at overvægt kan være en risikofaktor for visse kræftformer og for tilbagefald. Det kan derfor være en god idé at stræbe efter en sund vægt. Det er dog vigtigt at tilgå dette med forståelse og realisme. Det handler ikke om hurtige, ekstreme vægttab, men om at finde en bæredygtig balance, der støtter din sundhed, uden at skabe unødig stress eller selvbebrejdelse. Fokuser på en sund livsstil og gennemførlige ændringer, der føles gode for dig. Husk, at din mentale trivsel er altafgørende.

Gode og realistiske kostvaner

Det skal føles rigtigt symboliseret ved en plancehe over forskellige antiinflammatoriske grøntsager og fisk i den cirkel med grøn baggrund.

Vælg med ro: Træf dine kostvalg baseret på den information, der giver mening for dig, og den livskvalitet, du ønsker at opretholde. Når du har truffet et valg, så stå ved det med indre ro og uden skyldfølelse. Bliver det nødvendigt, kan du korrigere din beslutning undervejs.
Realistiske forventninger: Livet med kræft er uforudsigeligt, og det er vigtigt at have realistiske forventninger til, hvor stringent du kan overholde en specifik diæt. Perfektion er sjældent opnåelig og ofte unødvendig.
Strategier for “afvigelser”: Det er menneskeligt at “falde i” eller bevidst vælge at spise noget, der ikke er en del af din plan. Når det sker, er det vigtigt at have en strategi:
- Nyd det fuldt ud: Som nævnt, vælg bevidst at nyde det, du spiser, uden selvbebrejdelse. Fortæl dine celler, at det er en god idé – det handler om den mentale indstilling.
- Vend tilbage til planen: Se det som en midlertidig afvigelse, ikke et nederlag. Vend tilbage til din foretrukne kostplan ved næste måltid, eller på det tidspunkt, du har planlagt.
- Analyser, døm ikke: Hvis du ofte afviger, overvej da om din nuværende plan er for restriktiv for dig som person, og om den skal justeres for at være mere gennemførlig.
Balance over fanatisme: En alt for fanatisk tilgang til kosten kan dræne din energi og livsglæde, som er mindst lige så vigtige elementer i din kamp. Det handler om at finde en bæredygtig balance, der understøtter både din fysiske og mentale sundhed.

Overbevisning er styrke

Det skal føles rigtigt symboliseret ved tegning af træ, hvor et menneske er svøbt sammen med dets rødder.

Tro på din behandling

På samme måde som med kosten, gælder princippet om at finde indre ro og handle helhjertet også for din øvrige kræftbehandling. Uanset om du har valgt en konventionel behandling som kemoterapi, strålebehandling og/eller operation, eller om du har fravalgt dette (eller dele af det) til fordel for alternative metoder, er din overbevisning og dit engagement afgørende.

Informeret valg

At have truffet et informeret valg – og at stå bag det helhjertet – kan have stor betydning for din oplevelse og dit velbefindende. Hvis du modtager medicin, er det vigtigt at tage den som foreskrevet og uden indre tvivl. Hvis du følger en bestemt alternativ strategi, er det lige så vigtigt, at du gør dette med overbevisning med tillid til dens effekt.

Indre modstand, skepsis eller en følelse af at “burde” noget, du ikke tror på, vil ofte skabe stress og svække din motivation. At være i fred med dine behandlingsvalg – uanset hvad de er – er en væsentlig del af din rejse. Det handler om at finde den strategi, der føles mest rigtig for dig, og derefter omfavne den fuldt ud med din energi og dit håb.

Det skal føles rigtigt – dit eget kompas

Det skal føles rigtigt symboliseret ved stenskulptur ved strandkant med hav i baggrunden.

Din rejse med kræft er unik, og der er ingen facitliste for den “rigtige” kost eller livsstil. Det vigtigste er at finde den vej, der giver dig mening, motivation og indre ro.

Lyt til din krop og intuition: Mærk efter, hvad der føles rigtigt for dig. Det er okay at justere dine valg undervejs, og det er vigtigt at kunne tilgive sig selv, hvis man fraviger vejen.
Informerede valg: Byg dine valg på den information, du finder relevant og troværdig, men husk altid at tilpasse den til din egen situation og hvad der føles rigtigt.
Dialog med fagfolk: Overvej altid at drøfte dine kostvalg og behandlingsvalg med din behandler eller en ernæringsekspert, der har erfaring med kræftpatienter, især hvis du er i traditionel behandling, da nogle kosttilgange kan interagere med medicin.

Konklusion

Det skal føles rigtigt symboliseret ved farvet røg i orange, blå og rød med dramatiske former.

Denne side har præsenteret forskellige koststrategier og den mentale komponent, der følger med kræftforløbet. Husk, at din vej er unik, og der findes ingen universal løsning.

Det vigtigste er at finde ro med de valg, du træffer, og bevare glæden og livskvaliteten, da de er kraftfulde allierede i din proces. Prioritér det, der føles rigtigt for dig. Og husk, at livet er lige nu.

Se også Sukker og kræft

Se også Kan fruktose fodre kræft

Se også Kræft som metabolisk lidelse

Se også Det søde (uden mælk og sukker)

Se også Følelser

Se også Motion

Se også Bevægelse med begrænsninger

Se også Vægtkontrol

Se også Tro flytter bjerge – psykens betydning

Se også Derfor vil jeg leve

Se også Beslutningen