Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

CT-scanning

(Til menu)

Hvad er CT-scanning

CT-scanning (computertomografi) er en avanceret røntgenteknik, der spiller en afgørende rolle i diagnosticering, behandlingsplanlægning og opfølgning af kræft.

Hvordan fungerer det

En CT-scanner er en avanceret maskine, der kombinerer røntgenteknologi med computerkraft for at skabe detaljerede billeder af kroppens indre. Forestil dig en donut-formet maskine med en smal åbning. Patienten ligger på et leje, der langsomt glider ind i åbningen, mens et røntgenrør roterer rundt om patienten og tager billeder fra forskellige vinkler.

Hvert billede er et 2D-billede af et tyndt "snit" af kroppen. En computer samler derefter disse billeder og konstruerer et 3D-billede af kroppens indre organer og strukturer. Dette giver lægerne mulighed for at se organerne fra alle vinkler og identificere eventuelle abnormiteter (afvigelser).

Evt. kontrastvæske

Ofte bruges kontrastvæske for at forbedre billedkvaliteten. Kontrastvæsken er et stof, der absorberer røntgenstråler forskelligt fra kroppens væv, hvilket gør det muligt at skelne mellem forskellige strukturer mere tydeligt. Kontrastvæsken kan gives intravenøst, oralt eller rektalt, afhængigt af hvilken del af kroppen der skal undersøges.

Anvendelse af CT-scanning i forbindelse med kræft

Diagnosticering

CT-scanning er et kraftfuldt værktøj til at opdage og lokalisere kræftknuder. Den kan vise tumorers størrelse, form, placering og relation til omkringliggende væv og organer. For eksempel kan en CT-scanning af lungerne afsløre en tumor, dens størrelse og om den har spredt sig til lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

Stadieinddeling

Kræftstadieinddeling er afgørende for at bestemme den bedste behandlingsplan. CT-scanning hjælper med at bestemme kræftstadiet (udbredelsen af kræften) ved at vise, om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer. Dette kaldes også for metastasering. For eksempel kan en CT-scanning af leveren vise, om en kræftknude i tyktarmen har spredt sig til leveren.

Behandlingsplanlægning

Diagnosticering og stadieinddeling giver mulighed for at planlægge det mest hensigtsmæssige videre forløb. Herunder hvilken behandlingsform der skal satses på, og om flere skal kombineres.

Kirurgi

CT-scanninger giver kirurger detaljerede oplysninger om tumorens placering og størrelse, hvilket hjælper med at planlægge operationen mere præcist. For eksempel kan en CT-scanning af hjernen vise den præcise placering af en tumor, hvilket gør det muligt for kirurgen at fjerne tumoren med minimal skade på det omgivende hjernevæv.

Strålebehandling

CT-scanninger bruges til at definere det præcise område, der skal bestråles, og til at beskytte det omkringliggende raske væv. Stråleterapeuter bruger CT-scanninger til at skabe en 3D-model af patientens krop og tumoren, hvilket gør det muligt at målrette strålebehandlingen præcist mod kræftcellerne og minimere skader på sundt væv.

Kemoterapi

CT-scanninger kan bruges til at vurdere effekten af kemoterapi ved at måle ændringer i tumorstørrelsen over tid. Ved at sammenligne CT-scanninger taget før og efter kemoterapi, kan lægerne vurdere, om behandlingen virker, og om tumoren er skrumpet.

Opfølgning

CT-scanninger kan bruges til at overvåge patienter efter behandling for at kontrollere for tegn på tilbagefald eller spredning af kræft. Regelmæssige CT-scanninger kan hjælpe med at opdage eventuelle tilbagefald tidligt, hvilket øger chancerne for vellykket behandling.

Forskellige typer CT-scanninger

Konventionel CT-scanning:

Dette er den mest almindelige type CT-scanning. Den giver detaljerede billeder af kroppens anatomi i tværsnit. Røntgenrøret og detektorerne roterer én gang rundt om patienten for hvert billede.

Anvendelse

Bruges til at visualisere organer, knogler og bløddele, og kan anvendes til at diagnosticere en bred vifte af sygdomme, herunder kræft.

Spiral CT-scanning:

Her roterer røntgenrøret og detektorerne kontinuerligt, mens patienten bevæger sig gennem scanneren. Dette giver mulighed for hurtigere scanning og 3D-rekonstruktioner af kroppen.

Anvendelse

Bruges ofte til at undersøge blodkar, lunger og mave-tarm-kanalen. Kan også bruges til at planlægge operationer og strålebehandling.

CT-angiografi:

En specialiseret CT-scanning, der bruges til at visualisere blodkarrene. Der indsprøjtes kontrastvæske i en blodåre, som gør det muligt at se blodkarrene tydeligt på billederne.

Anvendelse

Bruges til at diagnosticere sygdomme i blodkarrene, såsom åreforkalkning, blodpropper og aneurismer. Kan også bruges til at planlægge operationer på blodkarrene.

Hjerte-CT:

En specialiseret CT-scanning, der bruges til at visualisere hjertets struktur og funktion. Den kan vise hjertets kamre, klapper og kranspulsårer.

Anvendelse

Bruges til at diagnosticere hjertesygdomme, såsom koronararteriesygdom, hjerteklapsygdom og hjertefejl.

Fordele ved CT-scanning

Detaljerede billeder

CT-scanninger giver detaljerede billeder af kroppens indre organer og strukturer, hvilket gør det muligt at opdage selv små tumorer eller metastaser, der måske ikke er synlige på almindelige røntgenbilleder.

Ikke-invasiv

CT-scanning er en ikke-invasiv procedure, der ikke kræver kirurgi eller andre indgreb, der kan være smertefulde eller forbundet med risiko for komplikationer.

Relativt hurtig

En CT-scanning tager typisk kun få minutter at udføre, hvilket gør det til en effektiv måde at undersøge patienter på.

Alsidig

CT-scanning kan bruges til at undersøge næsten alle dele af kroppen, herunder hjerne, lunger, lever, nyrer, knogler og bløddele.

Ulemper ved CT-scanning

Stråling

CT-scanning involverer udsættelse for ioniserende stråling, som kan øge risikoen for kræft på lang sigt. Stråledosis ved en enkelt CT-scanning er dog generelt lav og sammenlignelig med den mængde stråling, vi udsættes for fra naturlige kilder i løbet af et år. Læger vejer altid fordelene ved CT-scanning op mod de potentielle risici ved stråling og bruger kun CT-scanning, når det er medicinsk nødvendigt.

Kontrastvæske

Nogle patienter kan opleve bivirkninger fra kontrastvæske, såsom kvalme, opkastning, kløe eller i sjældne tilfælde alvorlige allergiske reaktioner. Patienter med nedsat nyrefunktion eller allergi over for jodholdige stoffer kan have øget risiko for bivirkninger. Læger spørger altid om patientens medicinske historie og allergier før de giver kontrastvæske.

Blodprøver

Der bør gå mindst en uge fra man får foretaget en CT-scanning med kontrast, til man får taget kontrolblodprøver af nyrefunktion, da denne kan være påvirket af kontrasten. Har man i forvejen nedsat nyrefunktion, bør der gå længere tid og man må forvente, at der stadig er påvirkning at spore.

Ikke altid tilstrækkelig

CT-scanning kan ikke altid skelne mellem godartede og ondartede tumorer. I sådanne tilfælde kan yderligere undersøgelser, såsom biopsi, være nødvendige for at stille en præcis diagnose.

Klaustrofobi

Nogle patienter kan opleve klaustrofobi (frygt for lukkede rum) under en CT-scanning, da de skal ligge stille i et lukket rum i et par minutter. I sådanne tilfælde kan patienten få tilbudt beroligende medicin eller en åben CT-scanner, der ikke er så lukket.

Selve forløbet

Før scanningen

Henvisning

Typisk vil du blive henvist til en CT-scanning af din læge.

Forberedelse

Afhængigt af hvilken del af kroppen der skal scannes, kan der være specifikke forberedelser. Du kan blive bedt om at faste i et par timer før scanningen, især hvis der skal bruges kontrastvæske. Du skal muligvis også fjerne smykker og metalgenstande, da disse kan forstyrre billederne.

Information

Personalet på hospitalet eller klinikken vil informere dig om proceduren og besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have.

Under scanningen

Placering

Du vil blive bedt om at ligge på et leje, der glider ind i CT-scanneren. Det er vigtigt at ligge stille under scanningen for at sikre klare billeder.

Kontrastvæske

Hvis der skal bruges kontrastvæske, vil du få det indgivet via en intravenøs linje i armen. Du kan opleve en varm fornemmelse i kroppen, metalsmag i munden eller trang til at tisse, når kontrastvæsken sprøjtes ind.

Støj

CT-scanneren kan afgive lyde mens den arbejder, men det er ikke det almindelige. Og den vil aldrig decideret larme eller være generende i noget der ligner samme omfang som en MR-scanner.

Kommunikation

Du vil kunne kommunikere med personalet under scanningen via en mikrofon og højttaler.

Efter scanningen

Hvile sjældent nødvendigt

Der er normalt ingen behov for hvile efter scanningen, og du kan genoptage dine normale aktiviteter med det samme.

Kontrastvæske

Hvis du har fået kontrastvæske, skal du drikke rigeligt med væske for at hjælpe kroppen med at udskille det. Se yderligere nedenfor.

Resultater

En radiolog vil analysere billederne og sende en rapport til din læge, som vil diskutere resultaterne med dig.

Patientens oplevelse:

Selve CT-scanningen er generelt en hurtig og smertefri procedure. Nogle patienter kan opleve ubehag ved at skulle ligge stille i et lukket rum, især hvis de lider af klaustrofobi. I sådanne tilfælde kan det være en god idé at informere personalet på forhånd, så de kan tage hensyn til dette.

Desuden kan nogle patienter, som nævnt ovenfor, være allergiske overfor evt. kontraststof, også dette skal oplyses, hvis man er bekendt med dette.

Det er vigtigt at huske, at oplevelsen af en CT-scanning kan variere fra person til person. Hvis du er nervøs eller har spørgsmål, er det altid en god idé at tale med din læge eller personalet på hospitalet eller klinikken.

Hvad kan du gøre for at optimere CT-scanning

Der er et par ting, du selv kan gøre der formentlig optimerer din CT-scanning og udskille kontrastvæsken hurtigere:

Før scanningen:

  • Følg instruktionerne: Det er vigtigt at følge de instruktioner, du får fra hospitalet eller klinikken. Dette kan omfatte faste i et bestemt antal timer før scanningen eller undgåelse af visse typer medicin.
  • Melatonin og hjernescanninger: Melatonin har vist sig at have en mild kontrastforstærkende effekt i hjernen. Det skyldes, at melatonin kan påvirke blodgennemstrømningen og iltningen i hjernen. I fMRI-scanninger, der måler hjerneaktivitet, kan melatonin potentielt forbedre kontrasten mellem aktive og inaktive områder i hjernen. Brug af melatonin som kontrastmiddel ved hjernescanninger er dog ikke standard praksis på nuværende tidspunkt.
  • Informer om allergier: Sørg for at informere personalet om eventuelle allergier, du har, især hvis du tidligere har haft reaktioner på kontrastvæske.
  • Fjern metalgenstande: Fjern alle metalgenstande, såsom smykker, ure og piercinger, da disse kan forstyrre billederne.
  • Drik vand: I nogle tilfælde kan du blive bedt om at drikke vand før scanningen, især hvis du skal have scannet mave-tarm-området. Dette kan hjælpe med at forbedre visualiseringen af organerne.

Under scanningen:

  • Hold dig rolig: Prøv at slappe af og holde dig rolig under scanningen. Bevægelse kan sløre billederne.

Efter scanningen:

  • Drik rigeligt med væske: Den vigtigste ting du kan gøre for at udskille kontrastvæsken hurtigere er at drikke rigeligt med væske, f.eks. vand eller juice. Dette hjælper med at skylle kontrastvæsken ud af kroppen gennem nyrerne.
  • Undgå alkohol og koffein: Alkohol og koffein kan dehydrere kroppen, hvilket kan forsinke udskillelsen af kontrastvæsken.
  • Spis sundt: En sund kost kan hjælpe med at støtte nyrefunktionen og dermed udskillelsen af kontrastvæsken.
  • Se yderligere tips nedenfor.

Yderligere tips:

  • Spørg din læge: Hvis du har specifikke spørgsmål eller bekymringer om CT-scanningen eller kontrastvæsken, er det altid en god idé at tale med din læge.
  • Vær opmærksom på bivirkninger: Selvom bivirkninger fra kontrastvæske er sjældne, er det vigtigt at være opmærksom på dem. Kontakt din læge, hvis du oplever ubehag efter scanningen.
  • Ved at følge disse råd kan du bidrage til at sikre, at din CT-scanning forløber så gnidningsfrit som muligt, og at du kommer dig hurtigt efter proceduren.

Hvad kan du gøre for at optimere udskillelsen af (radioaktivt) kontraststof

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at de fleste kontraststoffer, der anvendes ved CT-scanning, ikke er radioaktive. De er typisk jodbaserede og udskilles via nyrerne. Radioaktive kontraststoffer anvendes primært i PET-scanninger.

Hvis du har fået et radioaktivt kontraststof, og du gerne vil fremskynde udskillelsen, er der her et par (i hvert fald hypotetiske) ideer, der tager udgangspunkt i, hvordan kroppen håndterer forskellige stoffer:

"Boost" nyrefunktionen

Hydrering

Drik rigeligt med vand. Dette er den mest effektive måde at støtte nyrerne i at udskille affaldsstoffer, herunder kontraststoffer.

Naturlige diuretika

Overvej at indtage fødevarer eller drikke med milde, naturlige diuretiske egenskaber, f.eks. vandmelon, agurk, eller urtete med brændenælde eller mælkebøtte. Disse kan potentielt øge urinproduktionen og dermed udskillelsen af kontraststoffet.

Undgå dehydrering

Udover at drikke rigeligt med vand, kan du også minimere indtag af kaffe, alkohol og sukkerholdige drikke, da disse kan virke dehydrerende.

Urter med fokus på nyrerne

Udover brændenælde og mælkebøtte, kan du også undersøge urter som gyldenris og tranebær, der traditionelt bruges til at støtte nyrefunktionen. Der findes også kosttilskud, der understøtter nyrernes funktion.

Varme

En varm sauna eller et varmt bad kan øge blodgennemstrømningen og svedproduktionen, hvilket kan bidrage til udskillelse af affaldsstoffer. Bemærk dog, at dette kan være dehydrerende, så husk at drikke ekstra vand.

"Fang" og udskil

Aktivt kul

Aktivt kul er kendt for sin evne til at binde forskellige stoffer i tarmen. Selvom det primært bruges til at absorbere giftstoffer, kan det potentielt have en effekt på at binde rester af kontraststoffet i tarmen og forhindre reabsorption (genoptagelse).

Bentonit ler

Ligesom aktivt kul kan bentonit ler binde sig til forskellige stoffer i tarmen. Det er dog vigtigt at researche dosering og eventuelle bivirkninger grundigt.

Fiberrig kost

En fiberrig kost kan fremme tarmfunktionen og dermed udskillelsen af affaldsstoffer via afføringen.

Klyster

Selvom det måske ikke er den mest behagelige metode, kan et klyster, f.eks. i form af kaffelavement, potentielt hjælpe med at fjerne rester af kontraststoffet fra tarmen. Samtidig kan det formentlig støtte leverens funktion.

"Støt" kroppens naturlige processer

Antioxidanter

Antioxidanter kan beskytte cellerne mod skader fra frie radikaler, som kan dannes under nedbrydning af kontraststoffet. Spis frugt og grøntsager rige på antioxidanter, f.eks. bær, citrusfrugter og grønne bladgrøntsager.

Leverstøtte

Leveren spiller en rolle i at nedbryde og udskille affaldsstoffer. Overvej at indtage leverstøttende fødevarer (og/eller kosttilskud) som f.eks. artiskokker, gurkemeje og broccoli.

C-vitamin

C-vitamin er en kraftig antioxidant, der kan bidrage til at beskytte cellerne og støtte immunforsvaret.

Glutathion

Glutathion er en vigtig antioxidant, der produceres naturligt i kroppen. Du kan øge niveauet ved at indtage fødevarer som hvidløg, løg og cruciferous grøntsager (broccoli, blomkål, kål).

Motion

Let motion kan øge blodcirkulationen og lymfedrænage, hvilket kan bidrage til at udskille affaldsstoffer.

Søvn

Sørg for at få nok søvn, da kroppen restituerer og reparerer sig selv under søvn.

Vigtigt

Rådfør dig altid med din læge

Før du prøver nogen af disse metoder, bør du tale med din læge/behandler. Denne kan give dig specifikke råd baseret på din situation og det anvendte kontraststof.

Ingen garanti

Der er ingen garanti for, at de ovenstående nævnte metoder vil fremskynde udskillelsen af radioaktivt kontraststof betydeligt.

Sikkerhed først

Vær opmærksom på eventuelle kontraindikationer eller interaktioner med medicin, du tager.

Nyere teknologier og fremtidsperspektiver

Kunstig intelligens (AI) og CT-scanning

AI anvendes i stigende grad til at analysere CT-scanninger og assistere radiologer med at identificere kræftknuder og andre abnormiteter. AI kan også bruges til at forudsige patienters respons på behandling og til at personalisere behandlingen.

CT-scanning med lav dosis stråling

Teknologiske fremskridt har gjort det muligt at reducere stråledosis ved CT-scanning betydeligt, samtidig med at billedkvaliteten bevares. Dette er især vigtigt for patienter, der skal have foretaget gentagne CT-scanninger.

Overdiagnosticering og overbehandling

CT-scanning kan føre til opdagelse af små abnormiteter, der ikke er klinisk relevante og ikke kræver behandling. Dette kan føre til unødvendige bekymringer, yderligere undersøgelser og behandlinger.

Alternativer til CT-scanning

MR-scanning

MR-scanning (magnetisk resonansbilleddannelse) bruger magnetfelter og radiobølger til at skabe billeder af kroppen og er et godt alternativ til CT-scanning i visse situationer, da den ikke involverer ioniserende stråling. MR-scanning er især god til at visualisere bløddele, såsom muskler, sener, ledbånd og hjernevæv.

PET-scanning

PET-scanning (positronemissionstomografi) bruger et radioaktivt sporstof til at visualisere cellernes aktivitet i kroppen og kan bruges til at opdage kræftceller, der er mere aktive end normale celler. PET-scanning er især nyttig til at opdage kræft, der har spredt sig til andre dele af kroppen, og til at vurdere effekten af kræftbehandling.

Ultralydsscanning

Ultralydsscanning bruger lydbølger til at skabe billeder af kroppen og er en sikker og ikke-invasiv metode, der ofte bruges til at undersøge organer i bughulen og bækkenet, såsom lever, galdeblære, nyrer og blære. Ultralydsscanning kan også bruges til at guide biopsier og andre procedurer.

Konklusion

CT-scanning er et uundværligt værktøj i diagnosticering, behandlingsplanlægning og opfølgning af kræft. Den giver læger mulighed for at få detaljerede billeder af kroppens indre, hvilket hjælper dem med at stille en præcis diagnose, planlægge den bedste behandling og overvåge patienter for tegn på tilbagefald.

Det er vigtigt at huske, at CT-scanning kun er et af mange værktøjer, som læger kan benytte i kampen mod kræft. Læger vælger den bedst egnede undersøgelsesmetode baseret på patientens individuelle behov og den specifikke kræfttype.

Se også Termografi

Billeddannende undersøgelser - Oversigt

Denne oversigt beskriver billeddannende undersøgelser i kræftdiagnostik og -behandling, deres anvendelse specifikt i forbindelse med kræft, samt fordele og ulemper:

1. Angiografi

Metode

Kontraststof sprøjtes ind i blodkarrene, og der tages røntgenbilleder.

Fordele

Detaljeret visualisering af blodkarrene.

Ulemper

Invasiv procedure, risiko for komplikationer, bruger ioniserende stråling.

Anvendelse i kræft:

  • Planlægning af operationer
  • Behandling af visse kræftformer (f.eks. leverkræft) ved at blokere blodforsyningen til tumoren

2. CT-scanning (computertomografi)

Metode

Røntgenkilde roterer rundt om kroppen, og en computer samler informationen til et 3D-billede.

Fordele

Detaljeret billede af knogler og organer, god til at visualisere tumorer og metastaser.

Ulemper

Højere stråledosis end almindelig røntgen.

Anvendelse i kræft:

  • Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning)
  • Planlægning af strålebehandling
  • Opfølgning på behandlingseffekt
  • Vejledning ved biopsier (vævsprøver)

3. DEXA-scanning (Dual-energy X-ray absorptiometry)

Metode

Lav dosis røntgenstråling til at måle knogletætheden.

Fordele

Præcis måling af knoglemineraltæthed.

Ulemper

Bruger ioniserende stråling (dog i lav dosis).

Anvendelse i kræft:

  • Vurdering af knogleskørhed hos kræftpatienter, især dem i behandling med hormonbehandling eller steroider

4. Endoskopi

Metode

Et tyndt, fleksibelt rør med et kamera på spidsen føres ind i kroppen.

Fordele

Giver direkte visualisering af kroppens indre, mulighed for at tage vævsprøver (biopsier).

Ulemper

Kan være ubehageligt, risiko for komplikationer (f.eks. blødning eller perforation).

Anvendelse:

Undersøgelse af fordøjelseskanalen (gastroskopi, koloskopi).

Undersøgelse af luftvejene (bronkoskopi).

5. Fluorescensbilleddannelse

Metode

Bruger fluorescerende stoffer, der binder sig til specifikke celler eller molekyler i kroppen, og som lyser op, når de belyses med en bestemt type lys.

Fordele

Kan visualisere specifikke celler eller processer i kroppen.

Ulemper

Ofte stadig på forskningsstadiet, begrænset tilgængelighed.

Anvendelse:

  • Vejledning under operationer for at visualisere tumorvæv.
  • Diagnostik af visse kræftformer.

6. Mammografi

Metode

Specialiseret røntgenundersøgelse af brysterne.

Fordele

God til at opdage brystkræft i tidlige stadier.

Ulemper

Kan være ubehageligt, lav stråledosis.

Anvendelse i kræft:

  • Screening for brystkræft.
  • Diagnostik af brystkræft.
  • Kontrol efter behandling for brystkræft.

7. MR-scanning (magnetisk resonansbilleddannelse)

Metode

  • Bruger et stærkt magnetfelt og radiobølger til at skabe billeder.

Fordele

  • Meget detaljeret billede af blødt væv, ingen ioniserende stråling.

Ulemper

  • Kan være tidskrævende, dyrere end CT, kan være ubehagelig for klaustrofobiske.

Anvendelse i kræft:

  • Diagnostik af kræft i blødt væv (f.eks. hjerne, lever, muskler).
  • Stadieinddeling af kræft.
  • Opfølgning på behandlingseffekt.
  • Planlægning af operationer.

8. Optisk kohærenstomografi (OCT)

Metode

Bruger lysbølger til at skabe billeder af væv i høj opløsning.

Fordele

Giver meget detaljerede billeder af vævets struktur, især overfladiske lag.

Ulemper

Begrænset dybdepenetration (kan ikke se dybt ind i vævet).

Anvendelse:

  • Øjenundersøgelser (f.eks. nethinden).
  • Hudkræftdiagnostik.
  • Undersøgelse af fordøjelseskanalen.

9. PET-scanning (positronemissionstomografi)

Metode

Radioaktivt stof sprøjtes ind i kroppen, og en scanner registrerer stoffets fordeling.

Fordele

Kan vise kroppens funktioner (f.eks. stofskifte), god til at opdage kræft og spredning.

Ulemper

Dyr, bruger radioaktivt stof.

Anvendelse i kræft:

  • Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning).
  • Opsporing af tilbagefald.
  • Vurdering af behandlingseffekt.

10. Røntgen

Metode

Sender røntgenstråler gennem kroppen. Forskellige vævstyper absorberer strålerne i forskellig grad.

Fordele

Hurtig, billig.

Ulemper

Begrænset detaljegrad, bruger ioniserende stråling.

Anvendelse i kræft:

  • Kan vise knoglemetastaser (spredning af kræft til knoglerne).
  • Kan bruges til at visualisere placeringen af et port-a-cath system (venekateter til kemoterapi)
  • Kan bruges til at opdage forandringer i lungerne, der kan være tegn på lungekræft, f.eks. tumorer eller forstørrede lymfeknuder.
  • Begrænset anvendelse til at visualisere selve kræftsvulster i andre organer.

11. Scintigrafi

Metode

En lille mængde radioaktivt stof (tracer) sprøjtes ind i kroppen, og en speciel gammakamera registrerer, hvordan stoffet fordeler sig i kroppen.

Fordele

Kan vise organernes funktion og afsløre abnormiteter, der ikke altid ses på andre billeder.

Ulemper

Bruger radioaktivt stof (dog i lave doser), giver ofte et mindre detaljeret billede end f.eks. CT eller MR.

Anvendelse:

  • Undersøgelse af knogler for at finde metastaser eller infektioner.
  • Undersøgelse af skjoldbruskkirtlen.
  • Vurdering af hjertefunktion.

12. SPECT-scanning (Single Photon Emission Computed Tomography)

Metode

Ligner scintigrafi, men kameraet roterer rundt om patienten for at skabe et 3D-billede.

Fordele

Giver et mere detaljeret billede end almindelig scintigrafi.

Ulemper

Bruger radioaktivt stof.

Anvendelse:

  • Hjernescanning for at vurdere blodgennemstrømning og funktion.
  • Hjerteundersøgelser.
  • Undersøgelse af knogler og led.

13. Termografi

Metode

Måler infrarød stråling fra kroppen for at skabe et billede af temperaturforskelle.

Fordele

Ingen ioniserende stråling, kan vise inflammation og ændringer i blodgennemstrømning.

Ulemper

Begrænset detaljegrad, kan påvirkes af omgivelsernes temperatur.

Anvendelse i kræft:

  • Kan bruges til at følge effekten af behandlinger, der påvirker blodgennemstrømningen i tumorer
  • Tidlig detektion af brystkræft (dog stadig under forskning)

14. Ultralydsscanning

Metode

Højfrekvente lydbølger sendes ind i kroppen, og ekkoet bruges til at skabe et billede.

Fordele

Ingen ioniserende stråling, billig.

Ulemper

Billedkvaliteten afhænger af operatøren, begrænset anvendelse i visse områder.

Anvendelse i kræft:

  • Vejledning ved biopsier
  • Undersøgelse af lymfeknuder
  • Screening for leverkræft hos risikopatienter

Bemærk

Hvilken metode der benyttes, afhænger af formålet med undersøgelsen, den specifikke kropsdel, der skal undersøges, og patientens individuelle behov. Din behandler vil vurdere, hvilken metode der er mest egnet i din specifikke situation.

Til topmenu

Links

Er min patient opmærksom på, at en CT-skanning ikke er uden risiko? (Sundhedsstyrelsen)

CT-scanning af kroppen (Medicin.dk)

Ny scanningsmetode fører til, at flere vil overleve tyktarmskræft (Sygehus Lillebælt)

CT-scanning giver 50 kræft om året (DR.dk)

Syge celler lyser op og afslører kræftens gemmesteder (Ugeskrift for Læger)

CT-skanning (Ålborg Universitetshospital)

FDG-PET-skanning (Sundhed.dk)

CT-skanning af lunger og bughule med kontraststof (Gentofte Hospital)

Læge kritiserer private tilbud på MR-scanninger: Det kan føre til overtesting, overdiagnosticering og overbehandling (Berlingske)

Kilde

#CT-scanning

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 03.01.25 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft