Mammografi
Hvad er mammografi
Mammografi er en specialiseret røntgenundersøgelse, der bruger en lav dosis røntgenstråling til at tage billeder af brysterne. Det er et af de vigtigste værktøjer til at opdage brystkræft i tidlige stadier, ofte før det kan føles eller give symptomer.
Hvordan fungerer det
En mammografiapparat er designet specielt til at afbilde brystvæv. Under undersøgelsen placeres brystet mellem to plader, der forsigtigt presser brystet sammen for at sprede vævet og få et klart billede.
Røntgenstråler sendes derefter gennem brystet, og et billede optages på en specialiseret film eller digital detektor. Der tages typisk billeder fra to forskellige vinkler for hvert bryst.
Anvendelse af mammografi
Screening
Mammografi bruges til screening af kvinder uden symptomer på brystkræft for at opdage kræft i tidlige stadier.
I Danmark tilbydes kvinder i alderen 50-69 år screening for brystkræft hvert andet år.
Diagnosticering
Mammografi bruges til at undersøge kvinder (og i sjældne tilfælde mænd) med symptomer på brystkræft, såsom en knude i brystet, ændringer i brystvorten eller hudforandringer.
Mammografi kan også bruges til at følge op på unormale fund ved screening.
Yderligere undersøgelser
Hvis mammografien viser mistænkelige forandringer, kan yderligere undersøgelser være nødvendige, såsom ultralydsscanning, MR-scanning eller biopsi.
Eller hvis der er tale om kontrol efter tidligere brystkræft, anvendes normalt klinisk mammografi, der er beskrevet længere nede i teksten.
Fordele ved mammografi
Tidlig opdagelse
Mammografi kan opdage brystkræft i tidlige stadier, ofte før det kan føles eller give symptomer. Ikke mindst kan dette være tilfældet i forbindelse med screenings-mammografi.
Øget overlevelsesrate
Tidlig opdagelse af brystkræft øger chancerne for vellykket behandling og overlevelse.
Relativt billig
Mammografi er en relativt billig undersøgelse.
Bredt tilgængelig
Mammografi er bredt tilgængelig og kan udføres på mange hospitaler og klinikker.
Ulemper ved mammografi
Stråling
Mammografi involverer udsættelse for en lav dosis ioniserende stråling, som kan øge risikoen for kræft på lang sigt. Stråledosis ved en mammografi er dog meget lav og sammenlignelig med den mængde stråling, vi udsættes for fra naturlige kilder i løbet af et par måneder.
Ubehag
En del kvinder kan opleve ubehag eller smerte under mammografien, når brystet presses sammen. Dette er især et problem for de, der tidligere har fået foretaget operation af et eller begge bryster. Men der er også kvinder, hvis brystvæv forekommer øget følsomt.
Falsk positive/negative resultater
Mammografi kan give falsk positive resultater, hvor der opdages forandringer, som ikke er kræft. Mammografi kan desværre også give falsk negative resultater, hvor kræft ikke opdages.
Selve forløbet
Før mammografien:
Henvisning
Typisk vil du blive henvist til en mammografi af din læge eller indkaldt til screening.
Forberedelse
Du bør undgå at bruge deodorant, lotion eller pulver på brysterne eller under armene på dagen for mammografien, da disse kan forstyrre billederne.
Information
Personalet på hospitalet eller klinikken vil informere dig om proceduren og besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have. Og du skal selv udfylde et spørgeskema, hvor der bl.a. noteres om du tidligere er brystopereret af nogen art (reduktion, implantater, brystbevarende kræftoperation osv.).
Under mammografien:
Afklædning
Du vil blive bedt om at tage tøjet af, så du er nøgen på overkroppen.
Placering
Herefter skal du stå foran mammografiapparatet, og en radiograf vil placere dit bryst mellem to gennemsigtige plader.
Kompression
Pladerne vil presse brystet sammen for at sprede vævet og få et klart billede. Dette føles ret ubehageligt, men det er nødvendigt for at få et godt billede.
Billeder
Der tages typisk billeder fra to forskellige vinkler for hvert bryst.
Efter mammografien:
Resultater
En radiolog vil analysere billederne og sende en rapport til din læge, som vil diskutere resultaterne med dig.
Patientens oplevelse
Mammografi kan være en ubehagelig undersøgelse for nogle kvinder, men det er generelt en hurtig procedure, der tager omkring 15-20 minutter samlet. Dog vil brystet kun være sammenpresset ganske få sekunder (20-30 sekunder) ad gangen.
Bemærk
Det er vigtigt at huske, at mammografi er et vigtigt værktøj til at opdage brystkræft i tidlige stadier. Hvis du er nervøs eller har spørgsmål, er det altid en god idé at tale med din læge eller personalet på hospitalet eller klinikken.
Klinisk mammografi
Klinisk mammografi er en mere omfattende undersøgelse end den mammografi, der bruges til screening af raske kvinder. Den udføres på kvinder, der har symptomer på brystkræft, f.eks. en knude i brystet, ændringer i brystvorten eller hudforandringer. Dvs. den anvendes altid til kvinder (og mænd), der henvises til kræftforløb i forbindelse med mistanke om brystkræft.
Klinisk mammografi kan også bruges til at undersøge kvinder med forhøjet risiko for brystkræft, f.eks. kvinder med en stærk familiehistorie med brystkræft, tidligere brystkræftopererede eller kvinder med visse genmutationer.
Undersøgelsen består typisk af følgende
Anamnese og klinisk undersøgelse
Lægen vil spørge ind til patientens symptomer og sygehistorie, og derefter foretage en grundig undersøgelse af brysterne og armhulerne for at mærke efter knuder eller andre forandringer.
Mammografi
Der tages røntgenbilleder af brysterne fra forskellige vinkler. Ved klinisk mammografi tages der ofte flere billeder end ved screeningmammografi, og billederne kan være mere detaljerede.
Ultralydsscanning
Ultralydsscanning kan bruges til at supplere mammografien og give yderligere information om eventuelle knuder. Ultralyd kan f.eks. vise, om en knude er fast eller væskefyldt, og om den har en øget blodgennemstrømning, hvilket kan være tegn på kræft.
Biopsi
Hvis mammografien og/eller ultralydsscanningen viser mistænkelige forandringer, kan en biopsi tages for at undersøge vævet for kræftceller. Biopsien kan tages med en tynd nål eller ved en mindre operation.
Formålet med klinisk mammografi
Stille en præcis diagnose
At afgøre, om der er tale om brystkræft eller en godartet tilstand.
Vurdere udbredelsen af kræft
At bestemme størrelsen og placeringen af en eventuel tumor, og om den har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer.
Planlægge behandling
At give information, der kan bruges til at planlægge den mest effektive behandling for patienten.
Klinisk mammografi er et vigtigt redskab til at diagnosticere brystkræft i tidlige stadier, hvilket øger chancerne for vellykket behandling og overlevelse.
Klinisk mammografi vs. screeningmammografi
Formål
Klinisk mammografi bruges til at diagnosticere brystkræft hos kvinder med symptomer eller forhøjet risiko, mens screeningmammografi bruges til at opdage brystkræft i tidlige stadier hos umiddelbart raske kvinder.
Omfang
Klinisk mammografi er mere omfattende end screeningmammografi og involverer typisk flere billeder, vinkler og eventuelt ultralydsscanning og ved behov tillige biopsi under ultralydsscanning.
Hyppighed
Klinisk mammografi udføres efter behov, mens screeningmammografi tilbydes hvert andet år til raske kvinder i den nævnte aldersgruppe.
Hvad kan du gøre for at optimere mammografien
Timing
Prøv, om muligt, at booke din mammografi i den første uge efter din menstruation, da brysterne er mindre ømme på dette tidspunkt.
Smertestillende
Hvis du er bekymret for smerter, kan du tage en mild smertestillende pille, såsom paracetamol, en time før mammografien.
Informer radiografen
Fortæl radiografen, hvis du har haft brystoperationer, implantater eller andre medicinske tilstande, der kan påvirke mammografien og øge følsomheden.
Slap af
Prøv at slappe af under mammografien, da spændte muskler kan gøre undersøgelsen mere ubehagelig.
Ved at følge disse råd kan du bidrage til at sikre, at din mammografi forløber så gnidningsfrit som muligt.
Nyere teknologier og fremtidsperspektiver
Ligesom inden for de øvrige billeddannende undersøgelser, er der løbende udvikling af nye teknologier og metoder inden for mammografi, der har til formål at forbedre diagnostikken, øge præcisionen og reducere ubehag for patienterne.
Her er nogle af de vigtigste tendenser:
3D-mammografi (tomosyntese)
Traditionel mammografi giver et 2D-billede af brystet, mens 3D-mammografi tager flere billeder fra forskellige vinkler og samler dem til et 3D-billede.
3D-mammografi kan bedre skelne mellem overlappende væv og dermed øge chancen for at opdage kræftknuder, der ellers kunne være skjult i 2D-billeder.
3D-mammografi kan også reducere behovet for yderligere undersøgelser og biopsier.
Kontrastforstærket mammografi
Ved kontrastforstærket mammografi injiceres et kontraststof i en blodåre, der optages af kræftceller, som typisk har en højere blodgennemstrømning end normalt væv.
Kontraststoffet gør det muligt at visualisere blodkarrene i brystet og dermed bedre identificere kræftknuder.
Kontrastforstærket mammografi kan være særlig nyttig til at diagnosticere kræft i tætte bryster, hvor det kan være vanskeligt at se knuder på traditionel mammografi.
Kunstig intelligens (AI) i mammografi
AI anvendes i stigende grad til at analysere mammografibilleder og assistere radiologer med at identificere kræftknuder og andre abnormiteter.
AI kan også bruges til at vurdere risikoen for brystkræft og til at personalisere screening og opfølgning.
AI kan potentielt øge præcisionen af mammografi og reducere antallet af falsk positive og falsk negative resultater.
Molekylær brystbilleddannelse
Molekylær brystbilleddannelse er en nyere teknik, der bruger radioaktive sporstoffer til at visualisere cellernes aktivitet i brystet.
Denne teknik kan potentielt opdage kræftceller, der er mere aktive end normale celler, og dermed forbedre diagnostikken af brystkræft.
Molekylær brystbilleddannelse er stadig under udvikling, men har potentiale til at blive et vigtigt supplement til mammografi i fremtiden.
Alternativer til mammografi
Ultralydsscanning og MR-scanning kan bruges som supplement til mammografi i visse situationer.
Ultralydsscanning er ofte brugt til at undersøge yngre kvinder med tætte bryster eller til at følge op på unormale fund ved mammografi.
MR-scanning kan være nyttig til at undersøge kvinder med høj risiko for brystkræft eller til at evaluere implantater.
Fremtidsperspektiver
Forskere arbejder på at udvikle nye teknologier, der kan forbedre diagnostikken af brystkræft yderligere, såsom:
Måler temperaturforskelle i brystvævet.
Elektrisk impedanstomografi (måling af modstand)
En billeddannelsesteknik, der bruger elektrisk strøm til at kortlægge kroppens indre strukturer. Måler den elektriske modstand i brystvævet.
Optisk mammografi
Bruger lys til at afbilde brystvævet.
Disse nye teknologier er stadig under udvikling, men har potentiale til at revolutionere diagnostikken af brystkræft i fremtiden.
Konklusion
Mammografi er et centralt redskab i kampen mod brystkræft, der tilbyder en effektiv metode til tidlig opdagelse og dermed øger chancerne for vellykket behandling og overlevelse. Selvom undersøgelsen kan være forbundet med ubehag og en lille risiko forbundet med stråling, opvejes disse ulemper af dens evne til at redde liv.
Ved at deltage i screeningsprogrammer og være opmærksom på eventuelle forandringer i brysterne kan kvinder tage aktivt del i deres egen sundhed og øge sandsynligheden for et positivt forløb, hvis brystkræft skulle opstå.
Se også Termografi
Billeddannende undersøgelser - Oversigt
Denne oversigt beskriver billeddannende undersøgelser i kræftdiagnostik og -behandling, deres anvendelse specifikt i forbindelse med kræft, samt fordele og ulemper:
1. Angiografi
Metode
Kontraststof sprøjtes ind i blodkarrene, og der tages røntgenbilleder.
Fordele
Detaljeret visualisering af blodkarrene.
Ulemper
Invasiv procedure, risiko for komplikationer, bruger ioniserende stråling.
Anvendelse i kræft:
- Planlægning af operationer
- Behandling af visse kræftformer (f.eks. leverkræft) ved at blokere blodforsyningen til tumoren
2. CT-scanning (computertomografi)
Metode
Røntgenkilde roterer rundt om kroppen, og en computer samler informationen til et 3D-billede.
Fordele
Detaljeret billede af knogler og organer, god til at visualisere tumorer og metastaser.
Ulemper
Højere stråledosis end almindelig røntgen.
Anvendelse i kræft:
- Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning)
- Planlægning af strålebehandling
- Opfølgning på behandlingseffekt
- Vejledning ved biopsier (vævsprøver)
3. DEXA-scanning (Dual-energy X-ray absorptiometry)
Metode
Lav dosis røntgenstråling til at måle knogletætheden.
Fordele
Præcis måling af knoglemineraltæthed.
Ulemper
Bruger ioniserende stråling (dog i lav dosis).
Anvendelse i kræft:
- Vurdering af knogleskørhed hos kræftpatienter, især dem i behandling med hormonbehandling eller steroider
4. Endoskopi
Metode
Et tyndt, fleksibelt rør med et kamera på spidsen føres ind i kroppen.
Fordele
Giver direkte visualisering af kroppens indre, mulighed for at tage vævsprøver (biopsier).
Ulemper
Kan være ubehageligt, risiko for komplikationer (f.eks. blødning eller perforation).
Anvendelse:
Undersøgelse af fordøjelseskanalen (gastroskopi, koloskopi).
Undersøgelse af luftvejene (bronkoskopi).
5. Fluorescensbilleddannelse
Metode
Bruger fluorescerende stoffer, der binder sig til specifikke celler eller molekyler i kroppen, og som lyser op, når de belyses med en bestemt type lys.
Fordele
Kan visualisere specifikke celler eller processer i kroppen.
Ulemper
Ofte stadig på forskningsstadiet, begrænset tilgængelighed.
Anvendelse:
- Vejledning under operationer for at visualisere tumorvæv.
- Diagnostik af visse kræftformer.
6. Mammografi
Metode
Specialiseret røntgenundersøgelse af brysterne.
Fordele
God til at opdage brystkræft i tidlige stadier.
Ulemper
Kan være ubehageligt, lav stråledosis.
Anvendelse i kræft:
- Screening for brystkræft.
- Diagnostik af brystkræft.
- Kontrol efter behandling for brystkræft.
7. MR-scanning (magnetisk resonansbilleddannelse)
Metode
- Bruger et stærkt magnetfelt og radiobølger til at skabe billeder.
Fordele
- Meget detaljeret billede af blødt væv, ingen ioniserende stråling.
Ulemper
- Kan være tidskrævende, dyrere end CT, kan være ubehagelig for klaustrofobiske.
Anvendelse i kræft:
- Diagnostik af kræft i blødt væv (f.eks. hjerne, lever, muskler).
- Stadieinddeling af kræft.
- Opfølgning på behandlingseffekt.
- Planlægning af operationer.
8. Optisk kohærenstomografi (OCT)
Metode
Bruger lysbølger til at skabe billeder af væv i høj opløsning.
Fordele
Giver meget detaljerede billeder af vævets struktur, især overfladiske lag.
Ulemper
Begrænset dybdepenetration (kan ikke se dybt ind i vævet).
Anvendelse:
- Øjenundersøgelser (f.eks. nethinden).
- Hudkræftdiagnostik.
- Undersøgelse af fordøjelseskanalen.
9. PET-scanning (positronemissionstomografi)
Metode
Radioaktivt stof sprøjtes ind i kroppen, og en scanner registrerer stoffets fordeling.
Fordele
Kan vise kroppens funktioner (f.eks. stofskifte), god til at opdage kræft og spredning.
Ulemper
Dyr, bruger radioaktivt stof.
Anvendelse i kræft:
- Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning).
- Opsporing af tilbagefald.
- Vurdering af behandlingseffekt.
10. Røntgen
Metode
Sender røntgenstråler gennem kroppen. Forskellige vævstyper absorberer strålerne i forskellig grad.
Fordele
Hurtig, billig.
Ulemper
Begrænset detaljegrad, bruger ioniserende stråling.
Anvendelse i kræft:
- Kan vise knoglemetastaser (spredning af kræft til knoglerne).
- Kan bruges til at visualisere placeringen af et port-a-cath system (venekateter til kemoterapi)
- Kan bruges til at opdage forandringer i lungerne, der kan være tegn på lungekræft, f.eks. tumorer eller forstørrede lymfeknuder.
- Begrænset anvendelse til at visualisere selve kræftsvulster i andre organer.
11. Scintigrafi
Metode
En lille mængde radioaktivt stof (tracer) sprøjtes ind i kroppen, og en speciel gammakamera registrerer, hvordan stoffet fordeler sig i kroppen.
Fordele
Kan vise organernes funktion og afsløre abnormiteter, der ikke altid ses på andre billeder.
Ulemper
Bruger radioaktivt stof (dog i lave doser), giver ofte et mindre detaljeret billede end f.eks. CT eller MR.
Anvendelse:
- Undersøgelse af knogler for at finde metastaser eller infektioner.
- Undersøgelse af skjoldbruskkirtlen.
- Vurdering af hjertefunktion.
12. SPECT-scanning (Single Photon Emission Computed Tomography)
Metode
Ligner scintigrafi, men kameraet roterer rundt om patienten for at skabe et 3D-billede.
Fordele
Giver et mere detaljeret billede end almindelig scintigrafi.
Ulemper
Bruger radioaktivt stof.
Anvendelse:
- Hjernescanning for at vurdere blodgennemstrømning og funktion.
- Hjerteundersøgelser.
- Undersøgelse af knogler og led.
13. Termografi
Metode
Måler infrarød stråling fra kroppen for at skabe et billede af temperaturforskelle.
Fordele
Ingen ioniserende stråling, kan vise inflammation og ændringer i blodgennemstrømning.
Ulemper
Begrænset detaljegrad, kan påvirkes af omgivelsernes temperatur.
Anvendelse i kræft:
- Kan bruges til at følge effekten af behandlinger, der påvirker blodgennemstrømningen i tumorer
- Tidlig detektion af brystkræft (dog stadig under forskning)
14. Ultralydsscanning
Metode
Højfrekvente lydbølger sendes ind i kroppen, og ekkoet bruges til at skabe et billede.
Fordele
Ingen ioniserende stråling, billig.
Ulemper
Billedkvaliteten afhænger af operatøren, begrænset anvendelse i visse områder.
Anvendelse i kræft:
- Vejledning ved biopsier
- Undersøgelse af lymfeknuder
- Screening for leverkræft hos risikopatienter
Bemærk
Hvilken metode der benyttes, afhænger af formålet med undersøgelsen, den specifikke kropsdel, der skal undersøges, og patientens individuelle behov. Din behandler vil vurdere, hvilken metode der er mest egnet i din specifikke situation.
Til topmenu
Links
Bryst - undersøgelse (Klinisk mammografi) (Gentofte Hospital)
Mammografi (Medicin.dk)
Indkaldelse til yderligere undersøgelse (Region Hovedstaden)
Mammografi (Sundhed.dk)
Læge kritiserer private tilbud på MR-scanninger: Det kan føre til overtesting, overdiagnosticering og overbehandling (Berlingske)
Kilde
#Mammografi
Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 05.01.25 (bearbejdet)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.