(Til menu)

Hvad er Røntgen

Røntgenstråler blev opdaget i 1895 af Wilhelm Conrad Röntgen, der modtog den første Nobelpris i fysik for sin opdagelse. Røntgenbilleder blev hurtigt uundværlige i medicin, og i starten af 1900-tallet begyndte man at bruge dem til at diagnosticere og behandle kræft. Mammografi, en specialiseret røntgenteknik til at opdage brystkræft, blev udviklet i 1960'erne. Gennem årene er røntgenteknologien blevet forbedret med digitalisering og AI, der øger billedkvaliteten og reducerer stråledosis.

Røntgenstråler har således revolutioneret den medicinske verden og spiller en afgørende rolle i kampen mod kræft. De anvendes ikke kun til at diagnosticere sygdommen, men også til at planlægge behandling, overvåge patienternes fremskridt og kontrollere om der skulle opstå recidiv.

Hvordan fungerer det

Røntgenbilleder er i bund og grund skygger. En røntgenmaskine udsender en kontrolleret dosis af røntgenstråling, som passerer gennem kroppen. Forskellige vævstyper absorberer strålingen i varierende grad, afhængigt af deres tæthed. Knogler, der er tætte, absorberer en stor del af strålingen og fremstår hvide på billedet. Blødere væv, som organer og muskler, absorberer mindre stråling og fremstår i grå nuancer.

Denne forskel i absorption skaber kontraster på billedet, der gør det muligt for læger at visualisere kroppens indre strukturer og identificere afvigelser, der kan indikere kræft.

Diagnosticering

Røntgenbilleder er ofte det første skridt i diagnosticering af mange kræftformer. De kan afsløre:

Knoglekræft

Røntgenbilleder er særligt effektive til at visualisere knogler og kan afsløre tumorer, der ødelægger knoglevæv, samt brud eller andre abnormiteter, der kan være forårsaget af kræft.

Lungekræft

Røntgen af thorax (brystkassen) kan vise tumorer i lungerne, forstørrede lymfeknuder i brysthulen, eller væskeansamlinger i lungerne, der kan være tegn på lungekræft eller spredning fra andre kræftformer.

Brystkræft

Mammografi, en specialiseret røntgenundersøgelse af brysterne, er et uundværligt værktøj til at opdage brystkræft i tidlige stadier, ofte før en knude kan føles.

Hoved- og halskræft

Røntgenbilleder kan bruges til at visualisere knogler og blødt væv i hoved- og halsregionen og kan afsløre tumorer i bihuler, næse, mundhule, svælg og strubehoved.

Mave-tarmkræft

Røntgenundersøgelser med kontrastvæske kan bruges til at visualisere mave-tarmkanalen og afsløre tumorer i spiserøret, maven, tyndtarmen og tyktarmen.

Stadieinddeling

Når kræft er diagnosticeret, er det afgørende at bestemme sygdommens stadie, dvs. hvor udbredt kræften er. Røntgenbilleder kan hjælpe med at vurdere:

Lokal udbredelse

Hvor stor er tumoren, og har den invaderet omgivende væv.

Regional spredning

Har kræften spredt sig til lymfeknuder i nærheden af tumoren.

Fjern spredning

Har kræften spredt sig til andre organer i kroppen - altså er der opstået metastaser.

Behandlingsplanlægning

Røntgenbilleder spiller en vigtig rolle i planlægningen af kræftbehandling:

Kirurgi

Røntgenbilleder kan give kirurger detaljerede oplysninger om tumorens placering, størrelse og forhold til omgivende strukturer, hvilket hjælper dem med at planlægge operationen mere præcist og minimere skader på raskt væv.

Strålebehandling

Røntgenbilleder bruges til at definere det præcise område, der skal bestråles, og til at beskytte det omkringliggende raske væv.

Kemoterapi

Selvom røntgenbilleder ikke direkte bruges til at administrere kemoterapi, kan de bruges til at vurdere effekten af kemoterapi ved at måle ændringer i tumorstørrelsen over tid.

Opfølgning

Efter endt behandling bruges røntgenbilleder til at overvåge patienter for tegn på tilbagefald eller spredning af kræft. Regelmæssige røntgenundersøgelser kan hjælpe med at opdage eventuelle tilbagefald tidligt, hvilket øger chancerne for vellykket behandling.

Forskellige typer røntgenundersøgelser

Konventionel røntgen

Dette er den mest almindelige type røntgenundersøgelse, hvor et enkelt billede tages af et specifikt område af kroppen.

Fluoroskopi

En dynamisk røntgenundersøgelse, der viser bevægelse i realtid, f.eks. under en barium-slurk undersøgelse af spiserøret.

Angiografi

En specialiseret røntgenundersøgelse af blodkarrene, hvor kontrastvæske injiceres i en blodåre for at visualisere blodkarrene og afsløre forsnævringer, blodpropper eller andre abnormiteter.

Fordele ved røntgenundersøgelser

Hurtig og tilgængelig

Røntgenundersøgelser er hurtige at udføre og bredt tilgængelige på de fleste hospitaler og klinikker.

Relativt billig

Sammenlignet med andre billeddannelsesteknikker, som CT-scanning og MR-scanning, er røntgenundersøgelser generelt billigere.

God til at visualisere knogler

Røntgenbilleder er særligt gode til at visualisere knogler og kan afsløre brud, tumorer og andre abnormiteter i knoglevæv.

Minimal forberedelse

De fleste røntgenundersøgelser kræver minimal forberedelse fra patientens side.

Ulemper ved røntgenundersøgelser

Stråling

Røntgenundersøgelser involverer udsættelse for ioniserende stråling, som kan øge risikoen for kræft på lang sigt. Stråledosis ved en enkelt undersøgelse er dog generelt lav og sammenlignelig med den mængde stråling, vi udsættes for fra naturlige kilder i løbet af et par måneder.

Begrænset detaljegrad i blødt væv

Røntgenbilleder giver ikke altid den samme detaljegrad i blødt væv som CT-scanning eller MR-scanning.

Kontrastvæske

I nogle tilfælde kan kontrastvæske give bivirkninger, såsom kvalme, opkastning eller allergiske reaktioner.

Selve forløbet

Henvisning

Din læge vil henvise dig til en røntgenundersøgelse, hvis det er nødvendigt.

Forberedelse

Afhængigt af undersøgelsesområdet kan du blive bedt om at fjerne smykker, metalgenstande eller tøj, der kan forstyrre billederne. I nogle tilfælde kan du også blive bedt om at faste eller drikke kontrastvæske.

Information

Radiografen vil informere dig om proceduren og besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have.

Placering

Du vil blive bedt om at placere dig korrekt, f.eks. stående, siddende eller liggende, for at få det optimale billede.

Billeder

Radiografen tager røntgenbillederne, mens du holder vejret i et par sekunder for at undgå slørede billeder.

Resultater

En radiolog vil analysere billederne og sende en rapport til din læge, som vil diskutere resultaterne med dig.

Patientens oplevelse

Røntgenundersøgelser er generelt hurtige og smertefri procedurer. Nogle patienter kan opleve ubehag ved at skulle holde vejret i et par sekunder eller ved at skulle indtage kontrastvæske.

Nyere teknologier og fremtidsperspektiver

Digital røntgen

Digitale røntgenbilleder giver mulighed for bedre billedkvalitet, lavere stråledosis og hurtigere billedbehandling.

Kontrastforstærket røntgen

Kontrastvæske kan bruges til at forbedre visualiseringen af specifikke strukturer, f.eks. blodkar eller mave-tarmkanalen.

Kunstig intelligens (AI)

AI anvendes i stigende grad til at analysere røntgenbilleder og assistere radiologer med at identificere abnormiteter og stille diagnoser.

Konklusion

Røntgenundersøgelser er et værdifuldt værktøj i diagnosticering og behandling af kræft. De er hurtige, tilgængelige og relativt billige, og de kan give vigtig information om tumorers placering, størrelse og udbredelse.

Selvom røntgenundersøgelser involverer udsættelse for stråling, er stråledosis generelt lav, og fordelene ved undersøgelsen opvejer typisk risiciene.

Se også Termografi

Billeddannende undersøgelser - Oversigt

Denne oversigt beskriver billeddannende undersøgelser i kræftdiagnostik og -behandling, deres anvendelse specifikt i forbindelse med kræft, samt fordele og ulemper:

1. Angiografi

Metode

Kontraststof sprøjtes ind i blodkarrene, og der tages røntgenbilleder.

Fordele

Detaljeret visualisering af blodkarrene.

Ulemper

Invasiv procedure, risiko for komplikationer, bruger ioniserende stråling.

Anvendelse i kræft:

• Planlægning af operationer
• Behandling af visse kræftformer (f.eks. leverkræft) ved at blokere blodforsyningen til tumoren

2. CT-scanning (computertomografi)

Metode

Røntgenkilde roterer rundt om kroppen, og en computer samler informationen til et 3D-billede.

Fordele

Detaljeret billede af knogler og organer, god til at visualisere tumorer og metastaser.

Ulemper

Højere stråledosis end almindelig røntgen.

Anvendelse i kræft:

• Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning)
• Planlægning af strålebehandling
• Opfølgning på behandlingseffekt
• Vejledning ved biopsier (vævsprøver)

3. DEXA-scanning (Dual-energy X-ray absorptiometry)

Metode

Lav dosis røntgenstråling til at måle knogletætheden.

Fordele

Præcis måling af knoglemineraltæthed.

Ulemper

Bruger ioniserende stråling (dog i lav dosis).

Anvendelse i kræft:

• Vurdering af knogleskørhed hos kræftpatienter, især dem i behandling med hormonbehandling eller steroider

4. Endoskopi

Metode

Et tyndt, fleksibelt rør med et kamera på spidsen føres ind i kroppen.

Fordele

Giver direkte visualisering af kroppens indre, mulighed for at tage vævsprøver (biopsier).

Ulemper

Kan være ubehageligt, risiko for komplikationer (f.eks. blødning eller perforation).

Anvendelse:

Undersøgelse af fordøjelseskanalen (gastroskopi, koloskopi).

Undersøgelse af luftvejene (bronkoskopi).

5. Fluorescensbilleddannelse

Metode

Bruger fluorescerende stoffer, der binder sig til specifikke celler eller molekyler i kroppen, og som lyser op, når de belyses med en bestemt type lys.

Fordele

Kan visualisere specifikke celler eller processer i kroppen.

Ulemper

Ofte stadig på forskningsstadiet, begrænset tilgængelighed.

Anvendelse:

• Vejledning under operationer for at visualisere tumorvæv.
• Diagnostik af visse kræftformer.

6. Mammografi

Metode

Specialiseret røntgenundersøgelse af brysterne.

Fordele

God til at opdage brystkræft i tidlige stadier.

Ulemper

Kan være ubehageligt, lav stråledosis.

Anvendelse i kræft:

• Screening for brystkræft.
• Diagnostik af brystkræft.
• Kontrol efter behandling for brystkræft.

7. MR-scanning (magnetisk resonansbilleddannelse)

Metode

• Bruger et stærkt magnetfelt og radiobølger til at skabe billeder.

Fordele

• Meget detaljeret billede af blødt væv, ingen ioniserende stråling.

Ulemper

• Kan være tidskrævende, dyrere end CT, kan være ubehagelig for klaustrofobiske.

Anvendelse i kræft:

• Diagnostik af kræft i blødt væv (f.eks. hjerne, lever, muskler).
• Stadieinddeling af kræft.
• Opfølgning på behandlingseffekt.
• Planlægning af operationer.

8. Optisk kohærenstomografi (OCT)

Metode

Bruger lysbølger til at skabe billeder af væv i høj opløsning.

Fordele

Giver meget detaljerede billeder af vævets struktur, især overfladiske lag.

Ulemper

Begrænset dybdepenetration (kan ikke se dybt ind i vævet).

Anvendelse:

• Øjenundersøgelser (f.eks. nethinden).
• Hudkræftdiagnostik.
• Undersøgelse af fordøjelseskanalen.

9. PET-scanning (positronemissionstomografi)

Metode

Radioaktivt stof sprøjtes ind i kroppen, og en scanner registrerer stoffets fordeling.

Fordele

Kan vise kroppens funktioner (f.eks. stofskifte), god til at opdage kræft og spredning.

Ulemper

Dyr, bruger radioaktivt stof.

Anvendelse i kræft:

• Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning).
• Opsporing af tilbagefald.
• Vurdering af behandlingseffekt.

10. Røntgen

Metode

Sender røntgenstråler gennem kroppen. Forskellige vævstyper absorberer strålerne i forskellig grad.

Fordele

Hurtig, billig.

Ulemper

Begrænset detaljegrad, bruger ioniserende stråling.

Anvendelse i kræft:

• Kan vise knoglemetastaser (spredning af kræft til knoglerne).
• Kan bruges til at visualisere placeringen af et port-a-cath system (venekateter til kemoterapi)
• Kan bruges til at opdage forandringer i lungerne, der kan være tegn på lungekræft, f.eks. tumorer eller forstørrede lymfeknuder.
• Begrænset anvendelse til at visualisere selve kræftsvulster i andre organer.

11. Scintigrafi

Metode

En lille mængde radioaktivt stof (tracer) sprøjtes ind i kroppen, og en speciel gammakamera registrerer, hvordan stoffet fordeler sig i kroppen.

Fordele

Kan vise organernes funktion og afsløre abnormiteter, der ikke altid ses på andre billeder.

Ulemper

Bruger radioaktivt stof (dog i lave doser), giver ofte et mindre detaljeret billede end f.eks. CT eller MR.

Anvendelse:

• Undersøgelse af knogler for at finde metastaser eller infektioner.
• Undersøgelse af skjoldbruskkirtlen.
• Vurdering af hjertefunktion.

12. SPECT-scanning (Single Photon Emission Computed Tomography)

Metode

Ligner scintigrafi, men kameraet roterer rundt om patienten for at skabe et 3D-billede.

Fordele

Giver et mere detaljeret billede end almindelig scintigrafi.

Ulemper

Bruger radioaktivt stof.

Anvendelse:

• Hjernescanning for at vurdere blodgennemstrømning og funktion.
• Hjerteundersøgelser.
• Undersøgelse af knogler og led.

13. Termografi

Metode

Måler infrarød stråling fra kroppen for at skabe et billede af temperaturforskelle.

Fordele

Ingen ioniserende stråling, kan vise inflammation og ændringer i blodgennemstrømning.

Ulemper

Begrænset detaljegrad, kan påvirkes af omgivelsernes temperatur.

Anvendelse i kræft:

• Kan bruges til at følge effekten af behandlinger, der påvirker blodgennemstrømningen i tumorer
• Tidlig detektion af brystkræft (dog stadig under forskning)

14. Ultralydsscanning

Metode

Højfrekvente lydbølger sendes ind i kroppen, og ekkoet bruges til at skabe et billede.

Fordele

Ingen ioniserende stråling, billig.

Ulemper

Billedkvaliteten afhænger af operatøren, begrænset anvendelse i visse områder.

Anvendelse i kræft:

• Vejledning ved biopsier
• Undersøgelse af lymfeknuder
• Screening for leverkræft hos risikopatienter

Bemærk

Hvilken metode der benyttes, afhænger af formålet med undersøgelsen, den specifikke kropsdel, der skal undersøges, og patientens individuelle behov. Din behandler vil vurdere, hvilken metode der er mest egnet i din specifikke situation.

Til topmenu

Links

Forløb: Udredning ved mistanke om lungekræft (Netdoktor.dk)

Røntgenundersøgelse (Kræftens Bekæmpelse)

Røntgenstråler og risici (Sundhed.dk)

Røntgen af knogler og led (Medicin.dk)

Undersøgelser ved lungekræft (Netdoktor.dk)

Røntgen bruges stadig hyppigt forud for lungekræftdiagnoser: Behov for at informere praktiserende læger (Dagens Medicin)

Bør jeg være bekymret over kræftrisikoen fra røntgenstråler? (International Agency for Research on Cancer)

Læge kritiserer private tilbud på MR-scanninger: Det kan føre til overtesting, overdiagnosticering og overbehandling (Berlingske)

Kilde

#RøntgenUndersøgelser

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 05.01.25 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.