Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

Ultralydsscanning

(Til menu)

Hvad er Ultralydsscanning

Ultralydsscanning er en sikker og smertefri billeddannelses-teknik, der bruger lydbølger til at skabe billeder af kroppens indre organer og strukturer. Det er en værdifuld metode til diagnosticering, behandlingsplanlægning og opfølgning af kræft.

Hvordan fungerer det

En ultralydsscanner består af en transducer (en form for læser, der fungerer som en slags mikrofon), der udsender højfrekvente lydbølger. Når transduceren placeres på huden, sendes lydbølgerne ind i kroppen og reflekteres tilbage fra forskellige væv og organer, hvorved disse afspejles/billedgøres.

En computer analyserer de reflekterede lydbølger og omdanner dem til billeder på en skærm. Disse billeder viser organernes form, størrelse og placering, og kan afsløre eventuelle abnormiteter.

Diagnosticering ved kræft

Ultralydsscanning spiller en afgørende rolle i diagnosticering af en bred vifte af kræftformer. Her er en uddybning af, hvordan ultralyd bruges til at opdage og karakterisere kræftknuder i forskellige organer:

1. Brystkræft:

  • Ultralyd er ofte den første undersøgelse, der bruges til at evaluere knuder i brystet, især hos yngre kvinder, hvor brystvævet er tættere.
  • Ultralyd kan skelne mellem cyster (væskefyldte hulrum) og solide knuder, som kan være kræft.
  • Ultralyd kan vise knudens form, størrelse, placering og blodgennemstrømning, hvilket kan give indikationer om, hvorvidt den er godartet eller ondartet.
  • Ultralyd kan også bruges til at guide biopsier, hvor en lille vævsprøve tages fra knuden for at undersøge den for kræftceller.

2. Leverkræft:

  • Ultralyd kan vise tumorer i leveren, deres størrelse, form og placering.
  • Ultralyd kan også vise, om tumoren er en enkelt knude eller om der er flere knuder.
  • Ultralyd kan bruges til at vurdere blodgennemstrømningen i tumoren, hvilket kan give information om dens aggressivitet.
  • Ultralyd kan også bruges til at guide biopsier af levertumorer.

3. Nyrekræft:

  • Ultralyd kan afsløre cyster, tumorer og andre abnormiteter i nyrerne.
  • Ultralyd kan vise tumorens størrelse, form og placering i nyren.
  • Ultralyd kan også bruges til at vurdere, om tumoren har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer.

4. Skjoldbruskkirtelkræft:

  • Ultralyd kan vise knuder i skjoldbruskkirtlen og vurdere, om de er faste eller væskefyldte.
  • Ultralyd kan vise knudens størrelse, form og placering i skjoldbruskkirtlen.
  • Ultralyd kan også bruges til at vurdere blodgennemstrømningen i knuden, hvilket kan give information om dens aggressivitet.
  • Ultralyd kan bruges til at guide biopsier af skjoldbruskkirtelknuder.

5. Kræft i livmoder og æggestokke:

  • Ultralyd bruges til at visualisere livmoderen og æggestokkene og opdage eventuelle tumorer eller cyster.
  • Ultralyd kan vise tumorens størrelse, form og placering i livmoderen eller æggestokkene.
  • Ultralyd kan også bruges til at vurdere blodgennemstrømningen i tumoren.

6. Prostatakræft:

  • Ultralyd kan bruges til at visualisere prostata og opdage eventuelle tumorer.
  • Ultralyd kan vise tumorens størrelse, form og placering i prostata.
  • Ultralyd kan også bruges til at guide biopsier af prostata.

Ultralydsscanning er et værdifuldt værktøj til at diagnosticere kræft i tidlige stadier, hvilket øger chancerne for vellykket behandling. Det er en sikker, smertefri og relativt billig undersøgelse, der kan give læger vigtig information om kræftknuders karakter og udbredelse.

Behandlingsplanlægning

Biopsier

Ultralyd kan, som nævnt ovenfor, bruges til at guide biopsier, hvor en lille vævsprøve tages fra en mistænkelig knude for at undersøge den for kræftceller. Ultralyd kan også bruges til at guide drænage (tømning) af væskeansamlinger eller til at placere katetre til behandling.

Stadieinddeling

Ultralyd kan hjælpe med at bestemme kræftstadiet ved at vise, om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer.

Opfølgning

Ultralydsscanning kan bruges til at overvåge patienter efter behandling for at kontrollere for tegn på tilbagefald eller spredning af kræft.

Fordele ved ultralydsscanning

Sikker

Ultralydsscanning bruger ikke ioniserende stråling, hvilket gør det til en sikker undersøgelse for alle, inklusive gravide kvinder og børn.

Smertefri

Ultralydsscanning er en smertefri procedure.

Relativt billig

Ultralydsscanning er generelt billigere end andre billeddannelsesteknikker, såsom CT-scanning og MR-scanning, da apparaturet er relativt overkommeligt for en afdeling at anskaffe. Dog er der en vis omkostning forbundet med at uddanne personale til at kunne udføre undersøgelsen tilstrækkeligt effektivt, da det her er nødvendigt med en vis rutine i aflæsning af det sete.

Tilgængelig

Ultralydsscanning er bredt tilgængelig og kan udføres på mange hospitaler og klinikker.

Real-time billeder

Ultralyd giver real-time billeder, hvilket gør det muligt at visualisere bevægelse, såsom blodgennemstrømning eller et fosters hjerteslag.

Ulemper ved ultralydsscanning

Begrænset detaljeringsgrad

Ultralydsscanning giver ikke altid den samme detaljeringsgrad som CT-scanning eller MR-scanning.

Afhængig af operatør

Billedkvaliteten og fortolkningen af ultralydsbilleder kan være afhængig af operatørens erfaring og færdigheder.

Begrænset anvendelse

Ultralydsscanning kan ikke bruges til at visualisere alle dele af kroppen, f.eks. knogler og lunger.

Selve forløbet

Før scanningen:

Henvisning

Typisk vil du blive henvist til en ultralydsscanning af din læge.

Forberedelse

Afhængigt af hvilken del af kroppen der skal scannes, kan der være specifikke forberedelser. Du kan blive bedt om at faste i et par timer før scanningen, især hvis du skal have scannet mave-tarm-området. Du skal muligvis også drikke vand for at fylde blæren, hvis du skal have scannet underlivet.

Information

Personalet på hospitalet eller klinikken vil informere dig om proceduren og besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have.

Under scanningen:

Placering

Du vil blive bedt om at ligge på et leje, og der påføres en gel på huden for at forbedre lydbølgernes transmission (overførsel). Transduceren (læseren/mikrofonen) placeres derefter på huden og bevæges rundt for at skabe billeder af det ønskede område.

Varighed

En ultralydsscanning tager typisk 15-30 minutter, afhængigt af området der skal scannes.

Efter scanningen:

Resultater

En radiolog vil analysere billederne og sende en rapport til din læge, som vil diskutere resultaterne med dig.

Patientens oplevelse:

Ultralydsscanning er en generelt en neutral og smertefri procedure. Gelen kan føles lidt kold, men det er normalt ikke decideret ubehageligt. Man kan være uheldig og få lidt gel på tøjet, så tag ikke noget på, der ikke tåler efterfølgende vask.

Bemærk

Oplevelsen af en ultralydsscanning kan variere fra person til person. Hvis du er nervøs eller har spørgsmål, er det altid en god idé at tale med din behandler eller personalet på hospitalet eller klinikken.

Konklusion

Ultralydsscanning er en alsidig, sikker og smertefri billeddannelsesteknik, der spiller en vigtig rolle i diagnosticering, behandlingsplanlægning og opfølgning af kræft. Dens anvendelse af lydbølger i stedet for ioniserende stråling gør den til et attraktivt alternativ til CT- og MR-scanning i mange tilfælde, især for gravide og børn.

Selvom ultralydsscanning har begrænsninger i forhold til detaljeringsgrad og visualisering af visse kropsdele, er det en værdifuld metode, der ofte er førstevalg i undersøgelsen af en række kræftformer.

Ved at kombinere ultralydsscanning med andre billeddannelsesteknikker og diagnostiske metoder kan behandleren opnå en præcis diagnose og planlægge den mest effektive behandling for kræftpatienter.

Billeddannende undersøgelser - Oversigt

Denne oversigt beskriver billeddannende undersøgelser i kræftdiagnostik og -behandling, deres anvendelse specifikt i forbindelse med kræft, samt fordele og ulemper:

1. Angiografi

Metode

Kontraststof sprøjtes ind i blodkarrene, og der tages røntgenbilleder.

Fordele

Detaljeret visualisering af blodkarrene.

Ulemper

Invasiv procedure, risiko for komplikationer, bruger ioniserende stråling.

Anvendelse i kræft:

  • Planlægning af operationer
  • Behandling af visse kræftformer (f.eks. leverkræft) ved at blokere blodforsyningen til tumoren

2. CT-scanning (computertomografi)

Metode

Røntgenkilde roterer rundt om kroppen, og en computer samler informationen til et 3D-billede.

Fordele

Detaljeret billede af knogler og organer, god til at visualisere tumorer og metastaser.

Ulemper

Højere stråledosis end almindelig røntgen.

Anvendelse i kræft:

  • Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning)
  • Planlægning af strålebehandling
  • Opfølgning på behandlingseffekt
  • Vejledning ved biopsier (vævsprøver)

3. DEXA-scanning (Dual-energy X-ray absorptiometry)

Metode

Lav dosis røntgenstråling til at måle knogletætheden.

Fordele

Præcis måling af knoglemineraltæthed.

Ulemper

Bruger ioniserende stråling (dog i lav dosis).

Anvendelse i kræft:

  • Vurdering af knogleskørhed hos kræftpatienter, især dem i behandling med hormonbehandling eller steroider

4. Endoskopi

Metode

Et tyndt, fleksibelt rør med et kamera på spidsen føres ind i kroppen.

Fordele

Giver direkte visualisering af kroppens indre, mulighed for at tage vævsprøver (biopsier).

Ulemper

Kan være ubehageligt, risiko for komplikationer (f.eks. blødning eller perforation).

Anvendelse:

Undersøgelse af fordøjelseskanalen (gastroskopi, koloskopi).

Undersøgelse af luftvejene (bronkoskopi).

5. Fluorescensbilleddannelse

Metode

Bruger fluorescerende stoffer, der binder sig til specifikke celler eller molekyler i kroppen, og som lyser op, når de belyses med en bestemt type lys.

Fordele

Kan visualisere specifikke celler eller processer i kroppen.

Ulemper

Ofte stadig på forskningsstadiet, begrænset tilgængelighed.

Anvendelse:

  • Vejledning under operationer for at visualisere tumorvæv.
  • Diagnostik af visse kræftformer.

6. Mammografi

Metode

Specialiseret røntgenundersøgelse af brysterne.

Fordele

God til at opdage brystkræft i tidlige stadier.

Ulemper

Kan være ubehageligt, lav stråledosis.

Anvendelse i kræft:

  • Screening for brystkræft.
  • Diagnostik af brystkræft.
  • Kontrol efter behandling for brystkræft.

7. MR-scanning (magnetisk resonansbilleddannelse)

Metode

  • Bruger et stærkt magnetfelt og radiobølger til at skabe billeder.

Fordele

  • Meget detaljeret billede af blødt væv, ingen ioniserende stråling.

Ulemper

  • Kan være tidskrævende, dyrere end CT, kan være ubehagelig for klaustrofobiske.

Anvendelse i kræft:

  • Diagnostik af kræft i blødt væv (f.eks. hjerne, lever, muskler).
  • Stadieinddeling af kræft.
  • Opfølgning på behandlingseffekt.
  • Planlægning af operationer.

8. Optisk kohærenstomografi (OCT)

Metode

Bruger lysbølger til at skabe billeder af væv i høj opløsning.

Fordele

Giver meget detaljerede billeder af vævets struktur, især overfladiske lag.

Ulemper

Begrænset dybdepenetration (kan ikke se dybt ind i vævet).

Anvendelse:

  • Øjenundersøgelser (f.eks. nethinden).
  • Hudkræftdiagnostik.
  • Undersøgelse af fordøjelseskanalen.

9. PET-scanning (positronemissionstomografi)

Metode

Radioaktivt stof sprøjtes ind i kroppen, og en scanner registrerer stoffets fordeling.

Fordele

Kan vise kroppens funktioner (f.eks. stofskifte), god til at opdage kræft og spredning.

Ulemper

Dyr, bruger radioaktivt stof.

Anvendelse i kræft:

  • Stadieinddeling af kræft (bestemmelse af tumorstørrelse og spredning).
  • Opsporing af tilbagefald.
  • Vurdering af behandlingseffekt.

10. Røntgen

Metode

Sender røntgenstråler gennem kroppen. Forskellige vævstyper absorberer strålerne i forskellig grad.

Fordele

Hurtig, billig.

Ulemper

Begrænset detaljegrad, bruger ioniserende stråling.

Anvendelse i kræft:

  • Kan vise knoglemetastaser (spredning af kræft til knoglerne).
  • Kan bruges til at visualisere placeringen af et port-a-cath system (venekateter til kemoterapi)
  • Kan bruges til at opdage forandringer i lungerne, der kan være tegn på lungekræft, f.eks. tumorer eller forstørrede lymfeknuder.
  • Begrænset anvendelse til at visualisere selve kræftsvulster i andre organer.

11. Scintigrafi

Metode

En lille mængde radioaktivt stof (tracer) sprøjtes ind i kroppen, og en speciel gammakamera registrerer, hvordan stoffet fordeler sig i kroppen.

Fordele

Kan vise organernes funktion og afsløre abnormiteter, der ikke altid ses på andre billeder.

Ulemper

Bruger radioaktivt stof (dog i lave doser), giver ofte et mindre detaljeret billede end f.eks. CT eller MR.

Anvendelse:

  • Undersøgelse af knogler for at finde metastaser eller infektioner.
  • Undersøgelse af skjoldbruskkirtlen.
  • Vurdering af hjertefunktion.

12. SPECT-scanning (Single Photon Emission Computed Tomography)

Metode

Ligner scintigrafi, men kameraet roterer rundt om patienten for at skabe et 3D-billede.

Fordele

Giver et mere detaljeret billede end almindelig scintigrafi.

Ulemper

Bruger radioaktivt stof.

Anvendelse:

  • Hjernescanning for at vurdere blodgennemstrømning og funktion.
  • Hjerteundersøgelser.
  • Undersøgelse af knogler og led.

13. Termografi

Metode

Måler infrarød stråling fra kroppen for at skabe et billede af temperaturforskelle.

Fordele

Ingen ioniserende stråling, kan vise inflammation og ændringer i blodgennemstrømning.

Ulemper

Begrænset detaljegrad, kan påvirkes af omgivelsernes temperatur.

Anvendelse i kræft:

  • Kan bruges til at følge effekten af behandlinger, der påvirker blodgennemstrømningen i tumorer
  • Tidlig detektion af brystkræft (dog stadig under forskning)

14. Ultralydsscanning

Metode

Højfrekvente lydbølger sendes ind i kroppen, og ekkoet bruges til at skabe et billede.

Fordele

Ingen ioniserende stråling, billig.

Ulemper

Billedkvaliteten afhænger af operatøren, begrænset anvendelse i visse områder.

Anvendelse i kræft:

  • Vejledning ved biopsier
  • Undersøgelse af lymfeknuder
  • Screening for leverkræft hos risikopatienter

Bemærk

Hvilken metode der benyttes, afhænger af formålet med undersøgelsen, den specifikke kropsdel, der skal undersøges, og patientens individuelle behov. Din behandler vil vurdere, hvilken metode der er mest egnet i din specifikke situation.

Se også Termografi

Til topmenu

Links

Scanninger kan vise, om der er kræft i kroppen (Tidslerne)

Ultralydsscanning (Netdoktor.dk)

Brystkræft, udredning (Sundhed.dk)

Bryst - undersøgelse (Klinisk mammografi) (Gentofte Hospital)

Ultralydsscanning af brystet (Kræftens Bekæmpelse)

Læge kritiserer private tilbud på MR-scanninger: Det kan føre til overtesting, overdiagnosticering og overbehandling (Berlingske)

Kilde

#Ultralydsscanning

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 04.01.25 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft